Det skulle være den vanskeligste hundetand, Erythronium sibiricum.
Så jeg bliver ekstra begejstret når jeg nu ser den så superflot i blomst
Sidste år fik jeg 2, og begge blev sat her i Sverige.
Jeg tror det er lidt frostskader yderst på kronbladene. Nu håber jeg også den anden har klaret sig! Må kigge i mine optegnelser hvor det var jeg satte den.
Men på denne er der allerede en lille unge!
Det har hidtil været et aparte år heroppe med regn når det plejer at være sne, og meget frost på barmark
Meget har ikke vist sig, andet er allerede afblomstret.
En Crocus jeg ikke rigtig tør identificere.
Til gengæld er der fuld kulør på denne favorit:
Hepatica nobilis. Ja, hvad er der mere at sige?
Det har været en speciel vinter i haven, med masser af vand og skiftende tø og frost. Og da vi endelig troede at nu kom våren så fik vi dagfrost og ned til -6 der i slutningen af marts. Meget der var startet fik sig et knæk der!
Men vi giver ikke op - hverken jeg eller havens planter
Denne har jeg spejdet længe efter: Fritillaria elwesii, Og pludselig opdager jeg den mellem de flamboyante "Arjuna" tulipaner.
En fin elegant sag, der forsigtigt og beskedent fører sig frem mellem de koleriske tulipaner.
Også en anden Fritillaria viser sig her: Fritillaria whittallii "Green Light" med sin skødesløse antydningen af ruder - flot!
Dejligt at de kommer i fin stil.
Andet har haft problemer!
Min Meconopsis "Barneys Blue" var jeg ellers parat til at drikke gravøl for, da der pludselig viser sig lidt grønt - og nu ser væksten godt ud, og vi tager da bare et glas Barolo i stedet!
Også min Anemonella thalictroides, troede jeg, var gået til de evige blomsterenge.,..
Stor var glæden da jeg opdager den idag - lille og alt for sent på den, men jeg er ret sikker, samme lækre farvetone som den unge Barolo!
Så bliver man da lidt glad!
Og disse grønne blade gør mig næsten begejstret!
Det er sandsynligvis Dodecatheon austrofrigidum som jeg ikke så noget til sidste år, men som måske bare har sprunget et år over? Super!
Og her er potter hvori jeg har sat "rester" af planter jeg har købt i Belgien hos Koen Van Poucke sidste år. Glemt og sat til side, men pludselig uventet bliver det grønt.
Tror den til venstre er en unik unavngivet polygonatum - Trilliummen kender vi jo, ellers er der et fint navneskilt du kan læse på.
Også sidste års rosenindkøb fik en hård medfart ved frosten i marts. Kiftsgate var kommet længst og stod der sølle og med totalt afsvedent løv, dens ekstreme livskraft fik den nu hurtigt igang igen - værre var det med denne, hvor jeg først idag lagde mærke til genvæksten.
Det er rosen, der er ligeså kendt for sine torne som for blomsten: Rosa omeiensis f. pteracantha.
Dejligt at alle roser har klaret sig, også det må vi fejre!
Regnen nærmer sig. Og ja, den skal være velkommen. Det er tørt derude, jeg tror en god gennemvanding vil sætte gang i de sidste efternølere.
Men inden da har vi haft et par ok dage. Vinden lagde sig, så det igen var muligt at få bedre billeder.
Jeg var spændt på denne tulipan, min mest flamboyante. "Arjuna" er en sport at "Princess Irene" som kom fint det første år, altså "Arjuna", og det gør de jo, tulipanerne-. Det er det andet år, der indikerer stabiliteten, og den må siges at være helt ok. Jeg har nok en 30 knopper på vej yderligere, så de 15 lagte løg har forøget sig flot!
Igen superkvalitet fra "Fluwel".
Epimedium x warleyense "Orangekönigin" er min første bispehat. 14 dage bagud i forhold til sidste år. Men pyt med det, bare den kommer!
For det har været en blandet start:
Leopardsnegle og dræbersnegle, demonstrer sin fantastiske teknik: Jeg tror det er dræberne der bider stænglerne over langt nede. Ja, også på planter de normalt ikke ville spise. Og når forfaldet så sker i planten, så kan sneglene bare tage for sig!
Stænglen her har jeg lige trukket ud på en flise, den er totalt fyldt med snegle.
Måske er en løsning at have giftige planter? I de bede hvor jeg har haft Colchinum er der næsten ingen snegle, selvom sneglene har spist på planten, eller ja, måske netop derfor!
Sneglefri er også pæonerne:
Min første rockiipæon er ved at sprænges, dette er den meget mørke.
Og alle dem jeg fik fra Ole Larsen, i år står de for første gang med knopper,
Et lidt andet udtryk, med de lange dækblade.
Jeg har 10 her og nok en 8 i Sverige - hvordan er det mon gået med dem?
Det bliver superspændende at se farverne på alle!
Der brænder en ild i dem, her i den lave aften sol.
Den kendte Fritillaria meleagris -Vibeæg.
De vokser lidt overalt, så det er nemmere at finde et godt motiv og er god vinkel, når forholdene er til det.
her er det lidt sværere:
Godt blandet med forårsløg her - Allium, muscari, tulipaner og 3 forskellige Fritillaria bla. Den ½ meter høje er Fritillaria olivieri!
Den er - super sund!
Mine blodurt Sanguinaria canadensis har været kraftigt plaget af snegle, der gnavede hul og har spist blomsten indefra -for at få dens pollen tror jeg. Her er den eneste lille en der klarede sig igennem:
Nå måske de andre så kan samle sig ekstra kræfter til næste år?
Min første Trillium skal til at åbne sig:
Flot og lækker farve på Trillium kurabayashi, opkaldt efter den japanske forsker der fandt den i Oregon.
Det er tørt her! Det støver når jeg graver, og jeg vander, der hvor det er specielt udsat. Meteorologerne lover omslag nu i weekenden - vi får se!
Det har været noget af et miniput år hidtil, og denne narcis vil så åbenbart også være med:
Den har en blomst på 2cm i diameter og er nok en 12cm høj, så jeg troede først det var alt mulig andet.
Men se bare:
Og helt tæt på:
Fin ren hvid tragt, der er vist ingen tvivl, en eller anden form af Narcissus?
Vidste ikke at de fandtes så små?
Jeg er gået vel nok 2½ år tilbage og har været mine indkøb igennem. men kan ikke se nogen mini narcis...
En lille lækker sag, måske du kender den?
Opdatering 21 april :
Tror jeg har fundet den: Narcissus watieri, må det da nok være! Nogen har den som Narcissus rupicola ssp. watieri
Den vokser vildt højt i atlasbjergene og foretrækker sur jord!?
Det har mine heldigvis glemt!
Fin er den under alle omstændigheder!
Sidste år fik jeg en ny klon af "den blå tulipan" Tulipa humilis alba coerulea oculata.
Hvad synes du:
Det var først i skygge og her i solen:
Ja, er den blå?
Selv ser jeg stadig noget rødt i den, og støvfanget i midten har er klar rød tone. mens dens pollen er mere rene i det blå.
Under alle omstændigheder, en fin lille sag, som alle kommenterer når de ser den.
Og ellers myldrer det frem i haven
Her er det en myre der får sukker af pæonen, flot symbiose: Myren får sin mad, og pæonen bliver mindre appetitlig, så blomsterknoppen ikke bliver spist!
Denne Epimedium er et par uger bagud i forhold til sidste år hvor den blomstrede 10 april.
Vejret har ellers været fint idag vinden var ikke så hård og solen gik klart igennem og varmede!
Igår var vi ved at få regn, men den blev ude over Øresund:
Det skulle holde tørt ugen nu, først næste weekend tror de på regn - vi får se!
Det er svært at gå tæt på når vinden får det hele til at køre rundt, men her er dagens nye Iris.
Denne juno Iris pseudocapnoides er i flot vækst, det er en selektion, der er lidt mere gul, end den mere vanlige cremede.
Men den spæde grønne tone i det gule får den til at præsentere sig helt ok!
Den er fra sidste års leverance fra Juris Egle.
Det er denne også:
Jeg har vist den tidligere, den står fint der nede til venstre!
Min lille Tulipa dasystemonoides
Den bliver sat totalt i perspektiv, når den mere almindelige Tulipa x fosteriana "Mazã Inga" blomstrer lige ved siden af.
Og ja, de almindelige fosteriana typer står lige for:
Den kendte Tulipa fosteriana "Purissima" er først ud hos mig - trofast og stabil, ikke noget med pludselig at forsvinde eller skifte farve.
Nej, det overlader vi gerne til darwinhybridderne!
Varmen fik dem frem, de røde djævle!
Så siden weekenden har der været en lille jagt igang:
Liljebillen -Lilioceris lilii- Flot rød måske, men på alle måder ødelæggende for netop liljer.
De er jo giftige, billerne altså, og den røde farve advarer fugle mod at æde dem. Hvis du maser dem mellem fingrene, så pas på ikke at røre ved mund eller øjne bagefter, det er ikke morsomt!
Nå, vi må hellere få en blomst!
En superlækker ren hvid påskelilje!
Uden et rigtigt navn endnu: "Fluwel narcis F11" er betegnelsen, og Fluwel i Holland er selvfølgelig den tjekkede leverandør.
Jeg var i tvivl om det overhovedet var en tulipan, sådan som den, lille og spinkel, viste sig der midt i min pæon.
Først da den åbnede sig nu, blev jeg helt sikker:
Det er Tulipa dasystemonoides!
Den er kun lidt over 1cm i diameter her flot udfoldet. Og ja, det er en afklippet pæonstilk lige ved siden af
Det var nok lørdagens varme der fik den til at springe ud, mon ikke den vil strække sig noget de næste dage?
Og sikken en fin lille en, der er ikke noget prangende og vulgært her!
Jeg har aldrig set en så lille tulipan før!
Men jeg kan undre mig over at jeg har fået plantet den der lige midt i Emodipæonen,..
I disse dage, tager jeg ofte mig selv i, at kigge intensivt, på et stykke bart jord.
For var det ikke her den skulle stå? Har den overlevet vinteren? Og ja, den der oversvømmelse midt i februar?
Når jeg læser andres blogge ser jeg jo, at det vælter op derude.
Bare ikke hos mig.
Og dog, jeg har jo selv flashet fremskredne planter og blomster. Hvor andre måske har stået og kigget på et stykke bart jord, der hvor deres egne skulle være kommet?
Ja, men selv med denne erkendelse, står jeg nu alligevel her og kigger.
For glæden ved pludselig at opdage liv er stor!
Specielt når det er ens eget barn bliver jeg rigtig glad. Her en flot pæonspire, fra frø sået for 3 år siden.
Lækker i modlyset.
Oxalis adenophylla maser sig vej gennem gruset.
Og så er der alt det, der ikke lige går helt efter planen.
Det er nok sneglene der har været inde og æde af de næringsrige pollen.
Blodurten her, får et noget forsinket og alternativt udspring i år.
Og så er der det der bare fungerer her, år efter år. Tulipa bifloriformis burde vel kaldes for "multifloriformis", der er 3-4 blomster på hver stængel.
Idag har de lovet at varmen kulminerer, jeg må ud!
Jeg er begejstret for denne lækre sag
Den er købt som Korolkowia sewertzowii som er det nye korrekte navn, men den kendes bedre som Fritillaria severtzovii, det gamle navn.
Disse 2 første billeder er fra i mandags
Idag præsenterer den sig sund og indbydende:
Det er gået hurtigt i det dejlige vejr, den er nu en 40cm høj, har lækre klokkeformede blomster med brunt ydre og denne flotte oliven nuance indeni.
Jeg tror kun Korolkovia slægten har denne art, men den findes vidt udbredt i centralasien, mit eksemplar er fra Usbekistan.
Fra andre områder kan udseendet variere, jeg har set eksemplarer med orangebrune eller mørkrosa blomster.
Dem må jeg på udkig efter!
Det blæste for meget jovist, men tulipanen måtte alligevel agere model:
Først alderspræsidenten det lille Lumix LX7, et ok billede, den lille sensor og dermed store dybdeskarphed får nok det hele til at se mere rodet ud. Men nåja, dejligt også at se en stribe Iris germanica i god vækst!
Jeg har beskåret men ellers ikke lavet nogen korrektioner under processen, Lightroom 5.7 var konverterings program, fra RAW til jpg, og for alle 3 kameraer.
Så her foroven er det den nye NX300, på F8 og ISO200- her gælder det om at stille skarpt!
Og nu dagens kamera:
NX 1 - Også her F8 og 200 ISO- måske lidt køligere i farverne, men det er jo let at indstille. Altså, hvis man vil. Og så er der er stillet skarpt på et par støvdragere...
Begge NX kameraer blev prøvet med samme optik: Den 60mm du ser her på den store NX1.
Den lille NX 300 fik jeg for 200€, det har en 20mp sensor. Det er bare totalt vildt meget kamera for de penge!
Og NX1 kostede 8700kr, det er et på alle måder mere proff kamera, det har den nye 28mp sensor og en super elektronisk søger.
Jeg tror jeg bliver glad for begge!
Det er sjovt med nyt legetøj - og mon ikke resultaterne viser sig hen af vejen?
Men lad os lige give en ny Fritillaria det sidste ord:
Den er vist ved at springe ud, sådan som støvdragerne stikker ud - og rækker tunge af os.
