Iris chrysographes

"Den sorte Iris". Mange af planterne her ved det svenske hus har jeg også i Danmark, men ikke denne:

Iris chrysographes findes i mange kultivarer, Den ene mere sort end den anden, men denne skulle bare være udvalgt i naturen. 

Det er tydeligvis ikke bier - men fluer der bestøver den.

Det er klart at med sin farve er Iris chrysographes blevet meget forsøgt til krydsninger med andre Iris arter. Vor ven Tamberg har et større projekt igang med dette - og det var et sådant kryds, jeg havde blomstrende i et tidligere indlæg. Og ja, det mørke er ikke sådan til at få med i disse F1 kryds, det blå er dominant, så vi venter spændt på F2 hybrider, det er ikke et enkelt gen der styrer farven, så nogen af disse F2 hybrider bør kunne have det sorte mørke med sig.

500kr til haveplanter - i 1903

Da mit svenske hus blev bygget i 1903, var det til skovfogeden "skogmästaren", og han var dengang en meget betydningfuld person med en 400 mand under sig. Han var chef for et kæmpe skovområde, som man havde opkøbt af skovbønderne, mod at love dem ansættelse. 
Udover sit fine hus og position fik Skovfogeden også de 500kr til at købe planter for. Det var mange penge dengang, rigtig mange.
Jeg ved ikke helt hvad der er blevet købt, meget er vel gået til, og plantesamlere har været på rov, efter at fogeden flyttede fra i 1952
Jeg tror den store lærk er fra dette køb, men også denne lille Iris.

Leen og plæneklipperen har været hård ved den, men da jeg blev opmærksom på den for en 4 år siden, har jeg passet på den, og den blomstrede første gang sidste år, men da så jeg kun de afblomstrede rester.
Sidst jeg var heroppe så jeg at den ville blomstre nu - så derfor denne afstikker igen.

2 stængler med en 4 blomster på hver.

Den er ikke som nutidens store , nej den er kun en 6-7cm diameter.
Måske er der en af jer der kender den? det ville være sjovt!

Nå, de almindelige bønder havde også haveplanter, som de flittigt byttede med hinanden, de eneste af dem, jeg har blomstrende lige nu, er akelejerne.

Her sammen med naturens egen frodighed.

Jeg er vild med denne farve, og har gennem en del år nu passet ekstra på den, den bliver gengivet næsten korrekt af kameraet.

Update: 4/1/2013 kunne være Iris rudskyi eller Iris variegata??

Ambassador

Ja, Allium Ambassador.
På flere blogs har jeg set at dette prydløg skulle være det næste store. 
Det er den man vil satse på næste år. 
Nu er det andet år jeg har den, blomsterstanden er rigtignok vildt imponerende. 

Og højden 1.5m er også imponerende. 
Første år blev den "kun" 1m, men stænglen var kraftigere, dette år har den delt sig i mindst 3 løg, hvoraf de 2 har sendt disse kugler op.

Men hvad siger du så til dette?

Ja, under blomstringer bliver bladene umanerlig triste at se på, det er som om blomsten tar al kraft ud af dem og lader dem gå til, mangler min jord noget eller er dette et karaktertræk? Jeg ved ikke om de andre Allium med blomster som fodbolde har det ligesådan? Hvordan er det med Giganteum, eller med Globemaster?
Nå, Men det er klart at hvis de omgivende planter vokser sig store og mere tæt ind på Ambassador går det vel.


Den billigste ok leverandør jeg har kunnet finde af denne Allium (og en hel del andet) er:
Fluwel i Holland.

Mit første kryds

Sidste år nappede en forvirret hjort blomsterhovederne, så i år skulle det være.....
Og det blev det også - skal vi ikke lige være enige om at dette er rødt?

Jeg ved det godt - alle siger det - det er svært at være uenig: Når du laver dine egne ting, så må du smide en 99% ud.....
Men denne - min første- nej, jeg kan ikke få mig selv til det. 

Første Tamberg. Nu også på engelsk

Normalt kan du jo ikke regne med at planter du modtager som barrods i starten af april vil blomstre vildt første år - det er perfekt at de først overlever, og siden gør sig parate til året efter.
Sådan tænkte jeg netop da jeg dengang modtog en sending iris og hemerocalis fra Tamberg.
Alt har overlevet, og her er så endda første blomst:

Dette er en krydsning mellem en Iris Chrysographes og en Iris setosa, der følgelig bliver kaldt "Chrystosa hybrids". og Tamberg kalder denne -meget passende også for mig- nummer 1.


Og så en lille blognyhed: Nogle af mine indslag vil fremover også komme på en slags engelsk, jeg har lavet en søsterblog: Some green encounters.


Her vil indslag hvor jeg også søger mere international respons komme.

Vildskud - jeg er i tvivl nu

Kender du denne pæon? 

Den er anskaffet som Paeonia suffruticosa subsp. rockii. Altså en klassisk Rock´s pæon, men det er nemt at se at det er den slet slet ikke. 
Først troede jeg at der var tale om vildskud. Træpæoner ses oftest podet på en art af staudepæon. 

Jeg har ventet 3 sæsoner for at få den til at blomstre. Og nu tror jeg ikke det er en standart pæon, jeg tror snarere det er en fejllevering, men hvilken? 
Kender du denne pæon?

Træpæoner skal jo plantes dybt, så det forklarer også de 3 år jeg har måttet vente, "øjnene" har ligget for dybt indtil nu.

Her ser du hele planten - frodig og flot - i forgrunden en nyplantet ægte Rockii - helt andre blade.

Nu uden antenner og ungerne har klaret sig

Ja, samme art men nu uden de vilde antenner, så jeg tror det må være hunnen. Den opførte sig også anderledes. Den opsøgte ikke blomster men snarere alt muligt andet, og der sad den så højst et par sekunder - lagde den mon æg?

Og fugleungerne som jeg nærmest frilagde, de er her skam endnu:

Lidt kønnere nu de har fået fjer. 
Nu går det hjemad mod Danmark igen - denne gang i bilen - og 650km - puha.

Det går bare så hurtigt

Det er nu en god måned siden jeg sidst var her i det svenske - Og hvilken forandring, her er et par før og taget-lige-nu billeder:

Og bedet ved brønden:

Overfyldt og grønt nu, og for lidt over en månedsiden:

Og så havens første Iris i år Iris pumila "double lament". 

Næsten sort før udspring - mere blå siden.

Vilde Antenner og blomster

Gad vide hvad dog den bruger dem til? Her sidder den og hygger sig på tyttebærrene - der iøvrigt er overalt heroppe og jo bliver kaldt "lingon". Men hvad skal sådan en sommerfugle-agtig bestøver dog bruge disse imponerende antenner til?

Og her er så lige en stribe vilde blomstrende planter:

Jeg har kun cirka navne på dem, så vil lige vente med de nøjagtige navne, ok? 

Fugleunger i det grønne

På denne årstid i det svenske er det hele totalt grønt. 

Og foran huset ligner det jo ikke just en græsplæne - endnu. Det giver sved på panden, men en dag efter ser det sådan ud. Så kan man gå tørskoet og i fred for hugorme.

Jo, jeg nåede det næsten før regnen. 
Og også at rense mit gamle første bed, indtil jeg opdagede dette:

Reden er fuld af fugleunger der putter sig, Jeg har jo nærmest fået dem frilagt, så det er bare at håbe at ræven eller ulven kan lade dem være.

Jeg ved ikke om det var lyden af mit kamera der fik dem til at tro der var mad?

Nede ved min sø er det andre fugle der har fundet sammen.

Sangsvaner (Cygnus cygnus) - tror jeg det er - eller er det pibesvaner?

Jeg går nok glip af en hel del.

Nu tar jeg igen til huset i Sverige. Og ja, farvel til haven, netop som der sker en masse. 
Se bare her, et par pæoner der næste nåede det:

"Green Halo" (Krekler/Klehm 1999) P. lactiflora - næsten ved at åbne sig.....

Og også "Chocolate Soldier" (Auten, 1939) – P. lactiflora x P. officinalis hybrid. Den siges at være en af de mørkeste, men det ved jeg nu ikke lige - se bare mit indlæg "Det blev mørkt idag".


Til gengæld kan jeg glæde mig til min svenske have og den fantastiske natur - og nåja, måske nok også en hel del myg.

Det blir den hvide

Indimellem må man tage nogle drastiske beslutninger - mit eksperiment er slut - De lever for længe. Så ja, det blir den hvide. 
Alt alt for mange digitalis er 3 årige. så mit eksperiment "Digitalis og digitalis" - med at have lilla det ene år og hvide det næste, det dur ikke, det kan ikke lade sig gøre. eller rettere ikke som jeg har gjort det. 
Jeg vil satse på en af farverne - og det bliver så den hvide.

Den synes jeg er den fineste, ren og enkel - faktisk smuk.
Her er lige en lilla til sammenligning.

Jeg har som planlagt netop mange af de lilla i år, nok en 70%, de får da lov at blomstre med bliver hevet op inden de får smidt deres frø.
Næ hov, det må jeg hellere gøre - før de får bestøvet for mange hvide.

Lupiner og dagens nye Iris

Lupiner er da en fantastisk plante - udover sin friske udstråling, så hjælper den også på omgivelserne ved at være rigtig jordforbedrende. De små knolde på rødderne kan optage luftens kvælstof - smart. De afblomstrede frøstande er måske lidt triste, men de er lette at knække af og lupinen vil så ofte blomstre igen senere samme år.

Jeg tror kirsebærtræet trives endnu bedre, nu når Lupinerne agerer bunddække.


Og her er så dagens Iris:

Marcel Turbat (Cayeux, 1990) er er en imposant orange Iris germanica. 


Mine indkøb af iris i 2010 blev gjort delvis også med henblik på selv eventuelt at kunne frembringe nye typer - så er det godt med de rene farver. Den lidt mørkere ved siden af Marcel er Buisson de Roses (Cayeux, 1997) ingen af dem blomstrede for mig i 2011 - så det er godt at se dette års vitalitet og livskraft. 

Fremskridt

Det går fremad med Tiger Broderen - Det er første gang han blomstrer. 

Han forekommer mig mere mørk, end det jeg ellers har set på nettet. Men det gør bestemt ikke noget. Det er samme Iris pseudacorus "Tiger Brother" som du kan se i sidste indlæg. Imorgen har han nok foldet sig helt ud.


Nej, ellers er gult kun sjældent nogen favorit farve.


Men så kommer denne Akeleje alligevel dumpende: 

Gult med en fin grøn tone - det er da helt OK. Det er en frøplante - købt hos impecta, som noget helt andet.


Og her er noget jeg ikke ved hvad er:

Jo, det ligner da en Allium type - men hvilken?


Opdatering 7 juni 2012:
Tak til Bente for at henvise mig til Margrethe som har en lignende plante.
Det er en "Rosenprydløg".
Der findes flere kultivarer:  'Agalik Giant' og 'Torch'. Margrethe har tilsyneladende netop 'Torch', den er lidt mørkere end min, der nok er den oprindelige i handelen. Den er bla solgt af isabella smidt og "nelson".


Indtil for nylig hed den: Allium oreophilum. men i 2011 blev den flyttet til en anden planteslægt Caloscordum, Ligesom  Nectaroscordum er Caloscordum en sidegruppe til Allium, og "rosenprydløg" hedder således nu: Caloscordum oreophilum 


For de mere langhårede er der lidt læsning her.

Mens vi venter.....

Blomster er egentlig ret smarte, hvorfor åbne sig og springe ud når vejret er så køligt? Der er ikke mange insekter der er i farten, så blomsterne risikerer  jo at ikke blive bestøvet.


Istedet vokser blomsterknopperne, så de nærmest ser ud til at sprænges

Her er det Allium "Ambassador" der 1,5 meter oppe venter på solen og varmen.


Eller hvad med denne Iris? det er en Iris pseudacorus "Tiger Brother"- Blomsten skal da være virkelig imponerende for at overgå dette skud.

Andre planter skal spare lidt mere op, Lilium "Cecil" vil nok først vise sig om en lille måned.

Men det lover alt sammen godt, Cecil er iøvrigt en livskraftig LA lilje, lidt tango sort/hvid.