fredag den 28. december 2012

Sol og frost

Jamen, det var da en dejlig dag, klar frost og kun tø der, hvor den lave sol rammer. 
Vandet har trukket sig tilbage. 
Kun isen er tilbage og viser hvor højt vandet stod, da frosten kom.
Frostkrystallerne løfter jorden, det hele hæver sig, bortset selvfølgelig fra de ting der hænger fast længere nede.
Her er det min Iris rosenbachiana, som du også så i forrige nedslag, roden har naturligvis fat i den lange ende, så det er derfor skuddet ser meget mindre ud end sidst. Jeg troede først at det var rådyret der havde forgrebet sig, men med macrolinsen finder jeg skudet igen - heldigvis.

tirsdag den 25. december 2012

Glædelig bagjul fra the sunken garden

Vandet er ligeglad med at vi har haft solhverv, vandet er ligeglad med kravlenisser og pyntede juletræer. Næ, vandet, det har fundet sig rigtig godt til rette i min sunken garden.
Det er et par uger nu, at hele denne del af haven sumper så fantastiskt. Planterne ser ud til at kunne tåle det, jeg tjekkede lige idag: Rødderne ser ok ud, det er mest Iris ensata der står her,  og ja, her en enkelt Louisiana type - Iris fulva.

Men der er også helt andre Iris på vej:
Iris rosenbachiana 25 december 2012
Da jeg modtog denne Iris fra Litauen den 7 september, så den sådan ud:
Den er sat i et højbed, den skal stå knastørt om sommeren. Dejligt at se den i god vækst. Det tegner altsammen godt for det kommende år.

Glædelig jul til alle ;-)



tirsdag den 18. december 2012

Oversvømmelse

Det er sjældent at vandet står så højt som nu, og da slet ikke på denne årstid.
Denne sø plejer ellers at være et bed, og rummer bland andet min elegante "sunken garden". Det navn må man sige den lever rigtig godt op til i disse dage. 
Jeg har heldigvis lavet en vold ud til græsset. Men jeg er lidt nervøs for de nyplantede Iris:
Det er Ensata-iris og de kan tåle vand normalt, men det er ikke lang tid siden at jeg stod med dem i hånden, der i september. Håber bare at rødderne ikke rådner.
Vejrudsigten lover jo frost igen og tø så i juledagene, det er jo ikke ønskevejr ligefrem, hverken for mig eller planterne.
Det eneste grønsag der ser ud til at vokse nu er disse hvidløg. Dejligt at kunne få lidt eget grønt ind i køkkenet.

onsdag den 5. december 2012

Solnedgang i snerøg

Her har vi slud og det er klamt. 
Andre steder er det rigtig vinter.
Ved huset i Sverige er det totalt koldt, det blæser, det er slet ikke på nogen måde et vejr man bare går ud i. Den kulde Danmark får, kommer derfra, men har så lige fået en tur over det lune Kattegat, så her kommer der en masse sne.

Jeg sidder faktisk og glæder mig lidt, -26 grader, blæst og ingen sne, naturen får sig en rusketur, det der er svagt vil falde fra, liljebillen som jeg er ved at have udryddet der. Ja, den får måske dødstødet? Det skulle glæde mig.

Og mens jeg nu er så godt igang - skovflåten, den er der næppe nogen der vil savne heller.

Her ser du mit nærliggende skisportsted "Branäs":
Og lige efter at solen er gået helt ned:
Snekanonerne kører for fuld kraft og stedet satser på at åbne i weekenden.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...