Squashpasta og marværter med avocadocreme og valnøddrys

Denne ret smager bare himmelsk. Tager kun et øjeblik at tilberede: Ærterne plukkes og bælges. Squashen drejes rundt i pastajernet som ses på fotoet, ligesom når man spidser en blyant. Avocadoen moses med en gaffel i skindet og valnødderne knækkes og stødes i en morter, eller bare knuses i hånden. Så har man lækker råkostmad, lige til at putte i munden.

Havens bede og gange

Vores højbede er uden indramning. Indramninger har den ulempe at sprækkerne mellem jord og rammemateriale giver gunstige levebetingelser for snegle og andet utøj.

Vores højbede er ikke dannede af opfyld. De er alene dannet ved den givne jord på stedet, simpelthen ved at vi har bestemt hvor vi har trædegangene. Bedene opstår af selv med den rette omsorg for det naturlige liv i den gode eksisterende lerjord. For at planterne skal vokse optimalt, skal de have kontakt til rigtig levende jord med adgang til mikroorganismer og mineraler. Kompost fra genbrugspladsen, spagnum, eller hestemøg er ikke det samme, og slet ikke godt nok for planterne i det lange løb.

Bedene er ca 120 cm i bredden. Beplantningen er i rækker på den korte led. Ikke på den lange, for at danne passende sektioner, og for at man kan nå ind til planterne fra siderne.

Gangene er også bare den eksisterende jord der efterhånden er trampet fast. Jordgangene virker som barriere lige som sneglehegn, og desuden meget nemmere at holde end fx. slået græs.

Skovhaven efter fugtig juni

 

Næste års jordbær

Det lønner sig at være snarlig med at starte næste års jordbærplanter. Ikke vente til juli-august, men lave stiklinger allerede nu, så  snart de viser sig. Jo tidligere planterne etablerer sig, jo større er sandsynligheden for tidlig og god første-års-høst næste år. 

Vi startede allerede i maj, mens de blomstrede, og nu, samtidig med bærhøsten, sørger vi for at lave nye planter, så snart vi ser, at der er nogle der er klar: Der skal bare være 2 -3 blade og tilløb til roddannelse, så bliver de klippet af og stukket i en potte. Holdes fugtigt, især i starten, og efter 4 uger vil planterne have sat rødder nok til at blive sat ud på rækken.

Det er nemt at huske: Smagen af jorbær skal følges af besværet med at sørge for næste års høst!

Smagen af hvide jordbær

De smager bare bedre end de almindelige røde. Har en lækker konsistens i biddet, med sødme af hvid chokolade, med toner af mandel og ananas, og som om der er noget fedtstof involveret. I en blindtest vil man ikke være i tvivl. De her smager afgørende forskelligt fra alle andre sorter af havejordbær. Det bemærksværdige er også, at den søde intense smag er stensikker for hver eneste bær, man putter i munden. Absolut en sikker testvinder!

Planterne er kraftige af vækst, men bærrene er relativt små, og der er ikke mange af dem. Til gengæld er der den fordel ved de hvide bær, at man ikke behøver at have besvær med fuglenet. Solsorten tror, at de endnu ikke er modne. Ha, ha.

Vi har glemt sortsnavnet. Måske hedder den 'Pineberry'. Det er årtier siden vi fik den fra en have i Viborg. De gav jo ikke rigtig noget, så de blev gravet op og kom på komposten. Så pludselig for et par år siden dukkede der nogle flotte jordbærplanter op i bedet med skovjordbær. Det må være de hvide fra Jylland der er genopstået. Vi regnede den stadig ikke for noget, for der var næsten ingen bær. Men nu værdsætter vi den langt om længe som den kulinariske højdespringer, den er.

Det er også først nu, i forbindelse med søgningen efter et sortsnavn, at det er gået op for os, at alle havejordbær jo er hybrider. Fragraria x ananassa var en krydsning mellem F. virginiana og F. chiloensis tilbage i Frankrig i 1700-tallet. Ananassa, fordi smagen mindede om ananas. Og det gør de hvide stadig!

Vårsalat, 'Verte de Cambrai'

Også kendt som feldsalat, kan sås i august. Eller for den sags skyld med det samme. Den vil stå grøn vinteren igennem. Afhængig af vejret vil man kunne begynde at høste kort efter nytår, hvor der ikke er så meget andet at hente i haven. Har en dejlig mild nøddeagtig smag og egner sig bedst til at spise rå. 

Den er kraftigt selvsående. Hvis man lader et par planter gå i blomst, vil man efterfølgende få et tæt tæppe af planter. Denne sort hedder 'Verte de Cambrai', men jeg mener ikke der er den store forskel i udseende og smag på de forskellige sorter. 

De nye frø ligger nu på frøbloggen.

Gratis frø og planter ved vejen

Vi er begyndt at dele ud af vores frø og tilovers-planter via en gratisbod ud til vejen. Det viser sig at være en succes. Der forsvinder noget næsten hver dag. Frøene er lagt i nogle gamle madkasser, så de er i tørvejr. Vi er glade for på den måde at udbrede interessen for køkkenhavedyrkning og gode oprindelige sorter. 

Det er forår. Alting klippes ned

Vender vi foråret på hovedet? Når det grønne endelig er vendt tilbage, så skal det straks slås ned. Det er allerede mange dage siden at støjen af naboernes motorklippere og havetraktorer markerede havesæsonens start. Sådan sender vi hilsen til forårssolen!

Hvor meget CO2 udleder dine haveredskaber egentlig? 

Bliver det til 30.000 til 40.000 tons om året bare i Danmark? Og hvordan opgøres støjplagen?

Hos os er leen kommet tidligere frem i år. Ligesom bøgen også er tidligere på den. Hvert år er det en særlig oplevelse at tage de første slag og se lebladet skære sig gennem det saftige grønne. I begyndelsen er man ked af det overgreb på naturen man er i færd med, men hurtig kobler kroppens rytmiske arbejde hjernen fra, og der resterer bare ren og skær følelse af velvære.

Udover som moderne meditation, anvendes leslåning også til naturpleje. Modsat maskiner, skaber leslåning lys og luft til sårbare planter. Metoden kunne også med fordel være mere almindelig i private haver, men de fleste af os foretrækker desværre stadig havetraktor-meditationen.

Det afslåede lader vi tørre lidt, inden det bruges som jorddække eller kommes på komposten. Og i år skal vi huske at få skåret græsset, inden det skyder i blomst. Sidste år lagde vi det afslåede græs ud på nogle bede som afdække, for at holde på fugtigheden under den strenge tørkeperiode. Med det resultat at bedene nu ligner en græsplæne!

Jordskokker nyopgraves til aftensmad

Mange rodfrugter er ved at blive lidt hårde og kedelige, nu hvor de har lagt an til at gå i stok.

Jordskokkerne derimod, synes vi stadig er spiseværdige, selvom de også er begyndt at skyde og er blevet lidt fastere i det.

Nye yaconplanter på vej

Interesseret i at få tilsendt nogle skud, ca. 55 Kr. i pakkeporto? Man er meget velkommen til at kontakte os. Vi har flere, end vi selv skal bruge.

Skriv en mail til: [email protected]

Årets første frø direkte i jorden

Pastinak, persillerod, spinat og valske bønner, frø der kan spire ved lave jordtemperaturer. Det kunne også være salat, ærter mv. I dag var jorden 6 grader.

Øko-læggekartofler med bejdsegift

Kan læggekartofler med øko-mærke være bejdsede? 

Kan bejdsede læggekartofler være økologiske? 

Ingen af delene skulle man mene. 

Men ved vores supermarked kan man få begge dele i en og samme pose! Det velkendte øko-mærke optræder samtidig med advarsel mod at bruge dem som spisekartofler, da de er bejdsede med giftstoffer!

Hvad bliver der af giften på moderkartoflen? Vil der komme restkoncentrationer over til døtrekartoflerne, som vi spiser? Under alle omstændigheder, så spredes giftrester i miljøet og ender i grundvandet. 

Spørgsmål venter på svar.

Hassel-liv

"Så er det nu, det er nu. På høje tid at komme i gang med det, det hele drejer sig om", siger haslen.

Mens musvitten siger: "Musvit, musvit, musvit"

Han- og hunblomsterne er bare så smukke her i solen, 

Og bliver det mon nøddeår i år? Er det ikke snart mange år siden sidst?

 

Årets rodfrugt - 'Rouge Crapaudine'

Verden har ikke forandret sig meget. Det blev en fransk rødbede med mere end 1000 år på bagen der gik med den prestigefyldte pris som årets rodfrugt i køkkenhaven 2023. Dermed slog den rodfrugter som yacon 'Morado' og gulerod 'Weisse Küttinger'. 

'Rouge Crapaudine' fik samtlige to dommeres stemmer! Den intense sødme kombineret med den fine jordsmag, dens holdbarhed og appellerende farvespil blev udslagsgivende.

In situ = in vivo

Når det gælder vinteropbevaring af afgrøder, foretrækker vi at høste lige inden det skal spises. Det vi spiser skal være så levende som muligt, synes vi.

Derfor bliver afgrøderne ikke gravet op om efteråret og hengemt, sådan som de fleste gør. Alle rodfrugter, salater, kål og andet får lov til at leve videre så godt de kan på stedet i løbet af vinteren. 

Det er ikke alle der overlever en frostperiode, men det meste klarer sig forbavsende godt i forhold til hvordan det føles for os andre at være derude på denne årstid. 

Vi hjælper dem selvfølgelig lidt. Pakker og dækker dem med blade, afklip og andet grønt og brunt kompostmateriale. Nogle steder lægger vi bionet, som ellers skulle pakkes væk, som et beskyttende øverste lag.

Vi har lige allerede slut november og begyndelse af december været igennem 8 døgn med sammenhængende frostgrader ned til minus 6 grader. Det har vi prøvet før, men det er stadig altid spændende at se hvordan de forskellige afgrøder har klaret sig i denne omgang.

Alt var fint. Frosten havde ikke sat sig i jorden. Nok takket være sneen. Dejligt med friske forsyninger igen. Salaten var lækker sprød og saftig. Gulerødderne struttede af energi og sundhed. Det er der brug for her i den mørke tid.

Tomat i julegave

Vi skal have dyrket flere vintertomater til næste år. Trangen til smagen af tomat trænger sig på, nu hvor de sidste småtomater i skålen har svært ved at blive modne i stuevarmen, alt imens munden stadig husker de solmodne bøffer fra i sommer. 

Så er det godt at vi for første gang har prøvet en sort af vintertomattypen, 'Ponderosa ', som nu hænger under loftet i vores uopvarmede køkken. For de skulle efter sigende kunne holde sig helt hen til maj! 

Så længe kan vi ikke vente. Det er nok slut til jul.

Til næste år skal det blive anderledes. Så skal vi have mange flere, så vi har tomatsmag helt hen i foråret. Og der er også mange forskellige sorter som må prøves af.

Hvorfor dyrker vi ikke bare nogle flere almindelige sommertomater, putter overskuddet i fryseren eller laver dejlige henkogningsglas, som andre gør? 

Fordi, ligesom med æbler og så meget andet, tror vi at levende frugt og grønt er bedre for os end frysemad og kogemad. Derfor er vi så begejstrede over at have opdaget fidusen med disse vintertomater. De dyrkes helt normalt som alle andre tomater, de samler smag op gennem fotosyntese hele sommeren ligesom de andre, men de her kan bare gemmes rigtig længe med fastheden og smagen i behold.

Vintertomater må ikke forveksles med dem man har dyrket i vinterhalvåret i indendørsvarme under kunstlys. De mangler smag, som dem man køber. Nej, vintertomater er vokset op med sol og varme, og stammer faktisk fra en tid før fryseren blev opfundet og før der var supermarkeder til. 'Ponderosa' stammer fra Puglia i Italien. Der findes mange flere, både fra Italien og Spanien. Dem ser vi frem til at prøve.

At visne glad som dit gule blad

Haven set fra maskinrummet

Så er det tid til at rive blade sammen igen. De første læs er allerede på plads i bunken, men nu mens regnen siler ned, er der tid til at genopfriske tanker om blade og efterår.  

"at visne glad" er noget vi skal lære sagde Oehlenschläger. Det er ikke noget vi bare kan. Det skal bladene lære os. Bladene gør det bare. En og en daler de ned på jorden, glad og frodig, og lægger, eller ligger, sig til rette et bestemt sted. Bare tanken om hvor mange blade der findes i verden, overvælder mig. Og der er ikke to, der er ens. 

I næste øjeblik hvirvler vinden tyve, tredive stykker op og giver dem en ny bestemt plads. Andre end Oehlenschläger har gjort opmærksom på at vi kan lære af bladene. Nogen har sagt at hvis vi søger indsigt om os selv, så kan vi se på hvordan bladene ligger på fortovet eller på græsplanen. Lige meget hvor man kigger hen og uanset tidspunkt og udsnit, befinder hvert blad sig på det rigtige sted. Netop for dette blad. At bytte om på to blade vil være en utilbørlig handling!......

Se nu stilner regnen, og jeg kan fortsætte med at rive sammen, så der kan komme dejlig såjord ud af det om ikke så længe. "et bedre forår kommer."

Æbler kan holde længe

For at udnytte overfloden i denne tid, presser mange æblerne til saft, som kan gemmes i fryseren eller på flasker efter en varmebehandling.

Vi spiser mange æbler, og vi tror at æblernes smag og livgivende næringstoffer gemmes bedst i æblerne selv, uden nogen form for nedfrysning eller varmebehandlling. Vi går heller ikke glip af de nødvendige kostfibre.

Derfor disse kasser under net, så vi kan have æbler langt ind i foråret.

Beskæring af artiskok

Behøver man at beskære artiskok? 

Ja, hvis man vil forlænge sæsonen og høste frugtknopper helt hen i september, som disse på dagens billede. Denne plante fik fjernet alt top ved grunden straks efter at de første frugtknopper var blevet spist i begyndelsen af sæsonen. Så nu, her i efteråret, kvitterer den med en række flotte eksemplarer, og tilmed helt fri for utøj.

Artiskokker har det nok lidt som hindbær. Man kan ved beskæring bestemme høsttidspunktet: Beskæring i forår giver høst om efterår. Beskæring i efterår giver høst om forår.

Bid i en nashi

Det er biddet det kommer an på. "Mmm, nashi nashi!"  

Nashi betyder pære på japansk. I østen går de mere op i hvordan maden føles i munden end her. Karakteren af sprødhed og saftighed kommer i første række. Først derefter kommer selve smagen. Måske kan de to ting i virkeligheden slet ikke skilles ad. 

I henseende til biddet, så overgår den asiatiske pære alle vores pæresorter, vil vi have lov til at påstå. Det føles som søde snekystaller der smelter på tungen.

Det er efterhånden blevet nemmere at dyrke nashipærer her til lands. De kan nemt modne med de lunere somre. Så gå ikke glip af en uforglemmelig saftig oplevelse. Dyrk en nashi i haven.

Jordbær i september

De havde det svært i den tørre og varme sommer. Der var ikke mange bær og det var hurtig overstået. 

Men nu, her til efteråret, er de til gengæld begyndt at give igen! De remonterer, faktisk i stor stil og med smag af jordbær! Så i stedet for en, har vi nu fået to jordbær-sæsoner. En om foråret, som vi plejer, og nu også en om efteråret! Det takket være faktorer, som vi ikke er herrer over. Eller er vi?

Forlæng kartoffelsæsonen

Få nye kartofler ind i efteråret. I takt med at katoflerne bliver høstet, kan man med fordel sætte nye på samme sted som anden afgrøde. Med det varmere klima vi har fået, bliver kartoflerne også høstklare langt hurtigere end tidligere. Disse blev sat i sidste halvdel af juni, og se, der er mange på hver stol, og de er store og fine. Det skal vi huske i fremtiden.

Det med læggemateriale så sent kan være lidt af en udfordring. Nemmest er nok bare at knække de lange spirer af på de læggekartofler som man har gemt, inden de kommes i jorden. Man kan også satse på særligt langsomt spirende sorter som 'Alouette' eller 'Pink fir apple/Rosa Tannenzapfen'. Den sidste mulighed er at købe restlager fra en leverandør. Det er det vi har gjort: Øverst 'Tinca' fra Jyllands Frøhandel. Nederst 'King Edward' fra Fuglebjerggård, lagt ud til tørre inden opbevaring.

Bemærk at man ikke uden videre kan bruge kartoflerne fra første afgrøde som læggemateriale, fordi de behøver en hvileperiode fra 1 til 3 måneder for at kunne spire.

Sæson for frøhøst

Der er travlhed på frøfronten for tiden. Det er som om alle frø skal høstes nu og intet må gå til spilde. Næste års høst af grønsager, frugt og blomster er på spil. 

Tænker du også i de baner, så tjek vores aktuelle delefrø på frøbloggen Vildmedkøkkenhavefrø

Overdækning af frilandstomater

Hvorfor overdække? De trives jo fint derude.

Fordi der er organismer i den varme og fugtige luft der kommer i spil, typisk fra august og frem. Nogle væsner, der kan siges at være halvt svamp og halvt dyr, nemlig Phythophthora infestans, bedre kendt som kartoffelskimmel. Den angriber ikke kun kartofler, men også tomater; begge i natskyggefamilien.

De har sporer som spredes med vinden og kan svømme på dug og vanddråber, hvorfra de angriber værtsplanten, har vi ladet os fortælle. Under de rette betingelser kan kartoffelskimmelangreb hurtig ødelægge hele frilandshøsten. Det har vi oplevet mange gange tidligere, hvor vi ikke gjorde noget. 

Så hvis man ikke vil sprøjte, er den eneste løsning at beskytte bladene mod at blive våde. Der er ingen garanti, men det afhjælper meget.

Mange dyrker tomaterne op ad en væg med udhæng af samme grund. Sydpå ser man mange forskellige konstruktionsløsninger på tomatoverdækninger i private haver, hvis ikke tomaterne ligefrem dyrkes i drivhuse, ikke for at opnå varme, men for at undgå skimmelsvampe mv. 

Her hos os er vi begyndt at bruge metalbuer over kors og så en stor klar affaldssæk trukket ned over buerne. Plastsækkene perforeres for at undgå kondens. Der sørges for luft nedefra. Så er planterne beskyttet mod regnen, uden at de kommer til at mangle vand til rødderne. De får også noget ekstra varme. Buerne bruges også som fæste for opbindingen. Systemet er enkelt, billigt og kan genbruges år efter år. Det er nemt at sætte op og fjerne igen bagefter. Og frem for alt, det kan klare en omgang blæsevejr, uden at det hele flyver af. 

Poserne kan let tages af når man skal beskære eller høste.

Udsnit af haven set lidt fra oven

Zoom ind for at se detaljer:

Det nærmeste bed får lov at stå vildt. Man kan se blæresmælde, valmuer, kamille og skorzonerrod i blomst
Næste bed er spidskål og ærter som er overdækket med sort bionet. Kålene fordi de har stået der vinteren over og ærterne for at duerne ikke skal flå dem i stykker. Det er nemmere at se planterne gennem det sorte net og det falder bedre ind i havemiljøet.
Så kommer hvidløgsbedet med fed sat i november 22 og topløg sået i februar 23.
En lille stump kompostbed og bagved et bed med lidt forskelligt som endnu er for småt til at identificere på afstand.
I næste række ser man lige en snip af et overdækket jordbærbed. Denne gang er det p.gr.a solsorterne.
Endnu et kompostbed som bliver holdt i reserve til cikorier, overvintrende kål mm.
‘Planteskolen’ som huser forskellige såede hasselnødder, valnødder, hjertenødder og figen-stiklinger indtil de er store nok til at blive plantet på et blivende sted.
Det høje vilde grønne er afblomstret rosenkål og grønkål. Alle de mange kålfrø kan bruges enten i spireglas eller til mikrogrønt. Hvis de bliver sået i haven til næste år, vil der komme sjove krydsede kål ud af det.
Et af flere majsbede.
Endnu et frøbed. Her er cikoriesalat, pastinak, skorzonerrod, gulerod, havrerod i forskellige stadier fra blomst til frø.

Frø af Havekørvel

15.60-015 Havekørvel Anthriscus cerefolium. Enårig. Står grøn det meste af vinteren og foråret og kan høstes som tilskud til salatskålen. Selvsående. Høst 2023. Dyrket siden 2007 fra Runåbegs Fröer.

De friskhøstede frø ligger nu på frøbloggen Vildmedkøkkenhavefrø

Frø af Marietidsel

17.40-034 Marietidsel Silybum marianum. Enårig. En høj, kraftig, dekorativ tidsel med hvidmarmorerede blade og kraftige torne. Frøene indeholder silymarin og bruges i naturmedicin. Kan sås både forår og efterår. Selvsår. Faktisk slipper man ikke af med den igen. Høst 2023. Dyrket siden 2011. 

De friskhøstede frø ligger nu på frøbloggen Vildmedkøkkenhavefrø

Spis super raw food på stedet

De smager virkelig, virkelig godt. Lidt hen ad rå ærter direkte fra bælgen. Artiskokker har tilmed lidt ekstra bitterhed og umami. 

Sorten er 'Serridslevgaard'.

Tørkeindeks 10

Hvad stiller man op, når haven løber ind i en tørkeperiode som den vi har nu? Ikke ret meget, men der er et par enkelte ting, ud over at vande, vi kan gøre for at hjælpe planterne igennem perioden. 

Først og fremmest sørger vi for at jorden omkring planterne er dækket med noget til at holde på fugtigheden. Alt hvad haven kan byde på kan bruges. Græsafskær, kompost, mos, mv. (Vi har slået meget skvalderkål af for tiden). Afdækningen har også den fordel at det holder på co2 og tilfører gødning til bedet. Desuden slipper vi for at se alle de udtørrede jordoverflader. Vi synes at afdækningen har pyntet på haven.

Dernæst kan vi sørge for lidt skygge og læ. Her synes insektnettene at gøre en forskel. Nettene filtrerer noget af den værste solvarme, og mere stillestående luft hjælper også. Planterne synes at trives bedre med net, end uden. Vi har ikke net over det hele, kun der hvor der i forvejen behøves til beskyttelse mod insekter eller fugle, som over gulerødder, visse kål, over jordbær mod solsorte og over ærter med duer.

En ting mere. Hvor tit har vi ikke syntes at vores jord er alt for tung og besværlig at have med at gøre, i forhold til lettere jorde i mange andres haver. Men i denne tid priser vi os lykkelige for vores tunge fede muld, som holder så godt på fugtigheden. Der er nærmest intet ukrudt, og jordgangene er totalt rene. De føles som beton, når man går rundt i haven.

Frø af vinterportulak

02.60-028 Vinterportulak Claytonia perfoliata. Enårig. 20-30 cm høj. Lille fordringsløs bladgrøntsag som kan høstes i det allertidligste forår. Selvsår kraftigt. Høst 2023. Dyrket siden 2009 fra Impecta. 

De friskhøstede frø ligger nu på frøbloggen Vildmedkøkkenhavefrø

Insektbestøvning for begyndere

 

Kinesisk Mahogni i aftensol

 

Morgenstund har guld i mund

Men der mangler lidt mundvand, så vi må vande flittigt. Desværre er 1200 liter regnvandstønder tomme nu, og vi er nødsaget til at bruge drikkevand fra vandværket. For at spare på de kostbare dråber, vander vi ikke med slange, kun med kande. Baljer, der er store nok til at den kan dyppes i det, fyldes med vand, mens der bliver vandet med kanden. Når arbejdet kan udføres 'trådløst', så går det hurtigt og føles som en leg. 

Til høje ærter

Det er blevet tid til at så de høje ærter i skovhaven.  Stativerne er lavet af hasselkæppe, sat tæt på række, så ærterne har noget at gribe om. Ærterne er sået bag ved kæppene, imellem de to rækker, i håb om at de vil være lidt beskyttede mod at blive ædt af skovduerne. 

Jordbær under plast

8. maj. Der er ikke udsigt til regn foreløbig. Hvis man vil have at der skal komme jordbær om ikke så længe, skal planterne vandes nu. Medens de blomstrer. Senere er for sent. Vi lægger plasten på igen, så det holder på fugtigheden.

4. maj. Det ser ud til at det virker med plast over jordbærrene. De blomstrer lifligt under den. Mere end de andre uden. Plasten er bare lagt direkte over planterne med et par sten som fastholdelse. Vi skal huske at tage det til side, når der udsigt til regn.

Vild stedmoderblomst som ukrudt

Den hedder Almindelig stedmoderblomst, den enårige, ukrudtsagtige Viola tricolor. Nok er den almindelig, fordi den kommer af sig selv og ikke er sjælden, men den er ualmindelig smuk, som den skyder op af den bare jord og nu skriger til himlen med sine intense farver. Som man kan se kommer den i forskellige farvevarianter.