Jordbær i september

De havde det svært i den tørre og varme sommer. Der var ikke mange bær og det var hurtig overstået. 

Men nu, her til efteråret, er de til gengæld begyndt at give igen! De remonterer, faktisk i stor stil og med smag af jordbær! Så i stedet for en, har vi nu fået to jordbær-sæsoner. En om foråret, som vi plejer, og nu også en om efteråret! Det takket være faktorer, som vi ikke er herrer over. Eller er vi?

Jordbær under plast

8. maj. Der er ikke udsigt til regn foreløbig. Hvis man vil have at der skal komme jordbær om ikke så længe, skal planterne vandes nu. Medens de blomstrer. Senere er for sent. Vi lægger plasten på igen, så det holder på fugtigheden.

4. maj. Det ser ud til at det virker med plast over jordbærrene. De blomstrer lifligt under den. Mere end de andre uden. Plasten er bare lagt direkte over planterne med et par sten som fastholdelse. Vi skal huske at tage det til side, når der udsigt til regn.

Et ynkeligt jordbærbed

Hvert år ved denne tid beslutter jeg at nu skal vi altså have jordbær til næste år. Det er lidt det at jeg hidtil har synes at planterne optager et stykke jord i et helt år og giver bær i 14 dage. Det samme kan man jo sige om alle andre bær og en del permakulturplanter. 

Hvert år i august planter jeg nye stiklinger af vores Dybdahl, de kommer fint og så gør jeg ikke mere ved det. De får hverken vand eller gødning, lever i det hele taget en upåagtet tilværelse. Lige indtil juni hvor jeg igen ærgrer mig lidt over at jeg ikke har passet dem.

Til august vil jeg plante nye stiklinger osv…

Jordbær er jo sunde og desuden så skrøbelige at de nærmest skal spises fra planten. 

Jeg nåede det ikke

For en halv time siden stod jeg og beundrede dette jordbær, som var næsten rødt, og tænkte på om jeg skulle plukke det inden solsorten fik øje på det!

En lille jordbærplanche

A small strawberry poster

Jordbær så langt øjet rækker

Skovjordbær er et super effektivt bunddække.
Lige nu kan man oven i købet spise løs af de lækreste solvarme bær. Når man plukker dem følger haserne ikke med, så hvis man hører til dem som synes at frugt og grønt skal skylles før det kan spises er skovjordbær nok ikke lige sagen.
Dette syltetøj kan virkelig anbefales. Det er sikkert lige så godt med almindelige jordbær.

De ser nu også flotte og dekorative ud i et glas.

Wild strawberries

I like them straight from the plant.

Fra hvid til lyserød til mørkerød

Jordbær må man have, her er
Hvide jordbær, usn, nærmest en kuriøsitet. Det er selvfølgelig stik imod alting, jordbær skal da være røde. Men disse er nøjagtig lige så lækre og saftige og har den fordel at fuglene ikke er interesserede i dem.
Dybdahl, en gammel sort som fulgte med ejendommen. Det er et meget mildt bær, men også meget sart. Tåler ikke regn, fugt, opbevaring. Yndlingsbærret.
Rebecka, en krydsning mellem have og skovjordbær, remonterende, med store bær. Jeg håber at den vil levere en lille smule bær løbende i sommeren.

From white to pink to dark red