Stilleben eller nature morte fra hungry gap-perioden

'Stille liv' på tysk og 'natur dødt' på fransk, man kan selv vælge.

Knap er Fasten overstået før vi er gået ind i the Hungry Gap, den periode hvert forår hvor det kan knibe med forsyningerne fra haven, inden forsommerens overflod af ærter og jordbær tager over. Det er en overgangstid, en tid til fordybelse, tid til nøjsomhed, tid til at smage ordentligt på det naturen kan byde på netop nu. Her er dagens høst:

Fra over jorden har vi rosenkål, broccoli, mælkebøtte, seombadi, skvalderkål, bladbede, vild fennikel, baquieu-salat, vinterportulak, mizuna, ærteskud, kørvel.  

Fra under jorden har vi gniff-gulerod, jordskok, cikorierod, havrerod, ræddike, rødbede, weisse-küttinger-gulerod.

Hvad mere behøver man? 

PS: Der findes engelsk bladkål med sortsnavnet 'Hungry Gap' specielt avlet til at blivet høstet nu.

Grønt i marts

Urter høstet i haven i marts måned: Bladkål 'Red ruble' kørvel, bladbeder, mælkebøtter, skvalderkål, vårsalat, mizuna dyrket som mikrogrønt i drivhus, rucola, persille, fenikkel.

Ups, mizuna er faktisk et sortsnavn på en sennepkål og skal efter reglerne skrives 'Mizuna'

Frøene er anskaffet som økologiske spirefrø i store portioner. Prisen er en helt anden og man kan bredså dem uden at tænke på om der nu er frø nok.

Safran, Crocus sativus

Jeg har prøvet det før, men denne gang med bedre held. Jeg fik løgene foræret og plantede dem i foråret. Henover sommeren visner de ned og da der ikke var sket noget i begyndelsen af oktober, troede jeg at de var døde. Men pludselig var der 8-10 planter oppe og den ene havde straks en blomst. Allerede dagen efter hang tre støvdragere udenfor. De er nu høstet og ligger til tørre på køkkenrulle.

Det må vist siges at være i småtingsafdelingen. 
 

Småblade i januar

Jeg har været ude at hente en dejlig håndfuld friske urter.

Her ses: blad af skorzonnerrod, vårsalat, vild fennikel, sortkål, blad af rødbede, storbladet timian, skvalderkål, mælkebøtte, texsel, sculpit, purløg, vinterportulak, gulerod. 

Der er vlldt mange selvsåede gulerødder. Jeg læser at man kan spise de spæde blade men jeg synes nu ikke at de smager specielt godt. Bemærk at der allerede er rod på. Jeg har nu ikke de store forhåbninger om at de bliver til noget. Jeg tror at de er spiret for tidligt og hurtigt vil gå i blomst. Vi får se.

Texsel, også kaldet  abbesinsk sennep, er lidt af en åbenbaring. Såede den for første gang i 2019 og fik ikke  noget særligt ud af den. Men nu står den stadig derude og den smager mildt og godt. Det kan ikke ses på fotoet, men den har ovenikøbet sået sig selv, så der er gode forhåbninger for næste sæson.

Blegede mælkebøtter

Endelig lykkedes det. Jeg har før prøvet at blege dem direkte på voksestedet men det er svært at få det helt lystæt. Jeg har prøvet at skære bladene af i håb om at de ville skyde forfra. 

Det lader til at den bedste fremgangsmåde er at lade bladene sidde på rødderne og drive dem i potte med noget lystæt over. Her skulle det gå lidt hurtigt så det blev bare en sort plastiksæk. Ikke så æstetisk. De har stået i drivhuset, men det er vist allerede for varmt så nu kommer de udenfor.

Grønne mælkebøtter smager godt men det giver variation at have de blegede også.

Dagens friske råvare, persille

Dagens friske råvare, vinterportulak

Citronverbena i blomst

Jeg var ved at vise min have frem. Stod og pegede og fortalte at jeg så gerne ville have min citronverbena til at blomstre, men det var aldrig sket, da jeg pludselig opdagede at den faktisk står i knop.

En plante med stabile leverancer

Vi skal ikke mange dage ind i januar før jeg begynder at få lyst til at samle mælkebøtter. Sådan en dag som i dag med sol og lys kan jeg bare slet ikke lade være.

Serie med rød mælkebøtte

Marts 16

Juli 16

Maj 17

Maj 17

Maj 17

Maj 17

Juni 17

Juni 17

Mini åkande

Vinterportulak, Claytonia perfoliata, er en meget fin lille urt som står grøn hele vinteren. Her sidst på foråret begynder den for alvor at vokse og danner hele tuer. Den har de yndigste små hvide blomster midt i et rundt blad.

Blade og stængler er tykke og sukkulent-agtige. Både blade, blomster og stilke kan spises og er fulde af c-vitamin. Det nemmeste er at klippe dem i passende stykker og lade dem indgå i den daglige salat, hvor de især vil bidrage med tekstur. De har ikke megen smag.

Den er villigt selvsående så man behøver kun at så den én gang, enten forår eller efterår.

Stridolo, Silene inflata

Den skal jeg helt sikkert have mere af. Den har stået grøn hele vinteren og jeg har allerede klippet en del af den. Jeg venter spændt på om der kommer små selvsåede planter. Ellers har jeg som forsøg lavet et par stiklinger.
Stridolo er kendt under flere navne. Jeg lærte den at kende som sculpit. Den er i familie med blæresmælde, som vi kender fra grøftekanten. Den har en mild urteagtig smag og kan bruges både i salat og som sugo og pesto.

Spis det der er

Noget af det er der helt af sig selv. Det er f.eks. brændenælde, mælkebøtte, skvalderkål, ramsløg.
Andet er der, fordi jeg en gang har sået eller plantet det. F.eks. peberrod, vårsalat, fennikel, aleksanderurt, kørvel, persille, skorzonerrod.
Brændenælderne kan bruges til en lækker suppe. Resten kan hakkes og blandes i salaten som det fineste vitamintilskud. Som oven i købet smager godt.
Jeg indrømmer at det tager lang tid både at plukke og især at rense bagefter. Men det føles både livsbekræftende og forårsagtigt.

Rucolablomster

Selvsået Almindelig Rucola er allerede på vej i blomst.

Men det gør ikke spor. Blomsterne smager også dejligt.

Forårsrugbrød

Det der med at være selvforsynende

Hvis man vil være så selvforsynende som muligt kræver det lidt mere end indsatsen med at planlægge, så og passe haven året rundt. Jeg går med vilje udenom ordet “arbejde”, for hvis man opfatter det som et arbejde i ordets egentlige forstand, duer det nok ikke. Det skulle gerne være en fornøjelse, noget man simpelthen ikke kan lade være med.
Det er en fordel hvis man er åben omkring hvad der også kan spises og kan få øje på alle småtterierne.
Det kan f.eks være en overvintret kinakål som er gået i blomst,

eller friske skud af Aleksanderurt.

Det kan være en gammel rødbede man finder i jorden eller glemt i en spand.

Det kan være alle de friske skud såsom brændenælde, skvalderkål, mælkebøtte, ramsløg plus skuddene fra alle de planter man har ladet stå på bedene.

Det er i det hele taget en fordel, jeg ved at jeg gentager mig selv, hvis man ikke er for energisk med at rydde op om efteråret.
Man må også have lyst og tid til et ret stort renseri ved køkkenvasken.
Indrømmet, det er lidt monotont i øjeblikket, men så er glæden så meget desto større når der kommer friske asparges, kartofler, ærter, salat osv.osv. Pludselig inden man ser sig om er der en overflod uden lige.

Det er dig som bestemmer om de brænder Nældepesto

Ja, jeg fortsætter med brændenælderne, botanisk kaldet Stor Nælde. Man kan sagtens plukke dem uden handsker, hvis blot man tager et fast greb om stænglen.
Nældepesto laves ved at overhælde nælderne med kogende vand og lade dem stå i fem minutter. 
(Det er ikke muligt at tage et fast greb med munden!)
Dernæst blendes de med ost (f.eks. parmesan), nødder (f.eks. solsikkerkerner), olie (f.eks. olivenolie), hvidløg. Smager godt til porrer wokkede med ingefær.
Der er også dejlige store mælkebøtter fremme nu, som et dejligt tilskud til salaten.

Det gælder om at se mulighederne

Dagens suppe er lavet på brændenælder og kørvel. Tilsat vand, en meget lille smule herbamare, en klat smør, et vrid peber. Der skal ikke så meget til for at lave noget lækkert.

Yndlings-krydderurten for tiden

Jeg hører til dem der gemmer frøposer

Vores almindelige purløg har runde blade og lilla blomster til forskel fra Kinesisk Purløg, som har flade blade og hvide blomster. For nogen år siden læste jeg hos Joy Larkcom, Oriental Vegetables, at der også fandtes en kinesisk purløg med runde blade. Jeg er sikker på at man ikke kan smage forskel, alligevel ville jeg gerne have sådan en spændende én med runde blade  og satte min japanske forbindelse i gang. Jeg fik to poser frø.

 

Jeg kalder dem japansk purløg

Da jeg ikke er i stand til at læse japansk må jeg holde mig til billederne og det ser ud til at den ene slags mest dyrkes for blomsterknopperne og den anden for bladenes skyld. Man fortalte mig at sådan noget som purløg med runde blade findes ikke. Efterfølgende her jeg tænkt at det måske er blomsterstænglerne der tænkes på, for de er jo runde.

Smager virkelig skønt i alle slags grøn salat

Alle frø blev sået  og der gik ikke lang tid før jeg opgav at holde styr på hvad der var hvad. Nu har jeg bare et bed med det dejligste purløg som jeg klipper af i en uendelighed i denne tid til salatskålen. Faktisk har jeg nærmest fået klippet dem ned. Der skal vand til før de kommer igen.

De skal nok komme igen så snart det begynder at regne