Svært at se forskel

De ligner hinanden utrolig meget men det er to arter indenfor samme slægt.
Agretti, Salsola soda, er den største og også den vanskeligste at få til at spire. Den bliver omtalt som italiensk specialitet.
Okahijiki, Salsola komarovii, har et japansk navn som betyder landtang.
Begge arter vokser vildt i tørre, salte miljøer, men de kan også sagtens vokse i almindelig havejord.

Det er lykkedes mig at fremdrive et par planter af hver art. Jeg klipper lidt skud af og håber at der vil vokse nye frem. Eftersom der ikke er nok til en selvstændig ret lægger jeg dem ned i kartoffelgryden i de sidste par minutter af kogetiden.

De smager ikke af så meget men de har en dejligt sprød tekstur.

Hvem mon bestemmer i haven

Tilsyneladende ikke mig. For to år siden plantede jeg disse safrankrokus-løg i en urtepotte.

De visnede stille og roligt ned og i stedet dukkede en helt andet plante op. Astragalus som er en kinesisk helseplante. Jeg havde sået den flere år før og det var blevet en lille busk på ca 30-40 cm med fine gule blomster. Den forsvandt i forbindelse med omlægning af haven og jeg havde sådan set glemt den. Nå men, fint nu har jeg den igen.

Så pludselig i efteråret, halvandet år efter safranplantningen, kommer der nogen mystiske tynde blade ved siden af astragalus’en.
Nu er jeg spændt på om det faktisk er safran eller om der kommer flere overraskelser.

Kan man dyrke safran i haven

Da jeg pakkede den årlige pakke fra min franske forbindelse op, indeholdt den bl.a. disse dyrebare safrankrokusløg. Jeg er virkelig spændt på om de vil blomstre til efteråret. 

Desværre er de allerede nu ikke mere så grønne som da jeg fik dem. Hvis nu bare én af dem blomstrer kan jeg måske høste tre safrantråde! Eller måske er jeg heldig og løgene formerer sig, så jeg har lidt flere til næste år.

Det må da så afgjort høre til i afdelingen for sjov og ballade.

Rugbrød med sandkage

Rugbrød med sandkage, sagde min far for mange år siden, da han blev budt på squashpostej. Postejen ligner faktisk en kage, blot med den forskel at den ikke indeholder sukker, men revet ost. Og når man som jeg har gjort her, laver den med den lyse type squash, ligner den særlig meget en kage.
Planterne har været meget produktive her på sidste og jeg måtte finde på noget. Det blev ikke suppe, steg og is, men salat, postej og kage.

Rye bread with cake
Many years ago my dad thought that my zucchini pie looked like cake.

Vi bliver ved rabarberne

En blog er smart og kan bruges på flere måder. Jeg ledte efter min rabarber-banan-syltetøjs opskrift i ca 10 min før jeg kom i tanker om at jeg jo havde den her.
Dette syltetøj er simpelthen superlækkert. Jeg fandt opskriften en gang hvor jeg benyttede noget ventetid i en fremmed by til at besøge biblioteket.

More about rhubarbs
This is very delicious

Hvor har jeg lyst til en kage

Jeg er så sulten. Og lækkersulten. Det må være alt det havearbejde. De første rabarber er høstet og jeg har bagt rabarber/ingefær/nøddekage. Den er væk nu. Jeg må snart bage en ny.

I am so hungry
Must be all that working in the garden.

En lille hapser fra hegnet

Asparges er tidlige, men humle er endnu tidligere.
Hvis man kikker rigtig godt efter mellem de visne blade er der faktisk mange humleskud.
Det er nyt for mig, jeg har ikke prøvet det før.


I dag blev de blancheret, så de stadig havde bid. Om en uges tid er der sikkert nye skud og de skal bestemt prøves på andre måder også.

A little thing from the hedge
Hop shoots are earlier than asparagus.

Nyt fra bage-kage-fronten.

Jeg har gravet den ene af mine seks pastinakker op. Det ses tydeligt at den har haft lidt vokseproblemer i havens tunge og lerede jord.



Jeg har faktisk spekuleret over om man kunne bruge andre rodfrugter end gulerod og rødbede til kagebagning. Pludselig var opskriften der.
Min opskrift ser sådan ud



Sigt 150 g mel, 2 tsk vinstensbagepulver, 150 g rørsukker og lidt salt ned i en skål
Tilsæt 6 kardemommekapsler som er kværnet med 1 spsk sukker og
70 g fintrevet pastinak, 140 g groftrevet æble og
100 g mørk chokolade smeltet sammen med 1 dl olivenolie og
1 dl drænet soyayoghurt og 3 sammenpiskede æg.
Blandes grundigt og bages i muffinforme ved 175 grader i 25-30 minutter.



fordi jeg kan bedre lide kager med olie end smør, fordi jeg ikke havde rosenknopper og 10% yoghurt.
Den originale opskrift kan læses i Kille Ennas nye bog som hedder Smag med undertitlen Økologi året rundt.

New kind of cake.
I like cakes with vegetables and fruit so this cake is with parsnip and apples.

Tenerume. Vi prøver noget nyt.

Nu hvor græskar og squashplanter er ved at være på retur, kan man tage topskuddene og tilberede dem enten alene eller sammen med de sidste små frugter. Jeg har læst om det i italienske kogebøger men været lidt tvivlende overfor om det virkelig kunne spises. Skuddene ser sådan lidt grove og hårede ud. Men wokket i olie smager det absolut godt, stænglerne smager som squash og bladene smager som - ja som blade.
Det er en måde hvorpå man kan få mere ud af sine græskarplanter.

Tenerume. We try something new.
We eat the buds from the pumpkins. Taste good.

Stikkelbær. En glemt delikatesse.

Jeg havde nær også glemt dem. Pludselig lå de på jorden og var overmodne.
Jeg reddede en lille portion til et par glas sylt.

Gooseberries.
Suddenly they were overripe. But fortunately I got some for jam.

Helt provencalsk.

Jeg nåede lige at redde nogle lavendelstiklinger inden vores gamle arve-lavendler gik helt til i ukrudt og manglende pasning. Nu har vi igen en stor smuk busk. Den fineste sarte farve, og hver gang man går forbi og kommer til at røre udsender den den mest vidunderlige duft.






















Jeg fandt denne opskrift på lavendelblomst-kage på Camilla Plums side.



Jeg brugte friske ikke helt udsprungne blomster. Det er en skøn og lidt speciel kage.



Da jeg åbnede ovnen for at se om den var færdig blev jeg mødt af en herlig duft af olivenolie og lavendel.



Den vil helt sikkert indgå i repetoiret her fremover. Jeg vil bage den en gang til med helt udsprungne blomster og resten af året må det blive med tørrede blomster. Jeg vil desuden nedtone citronen.

Almost as in Provence.
A wonderfull cake with olive oil and lavender flower. Here.

Pesto af asparges.

Det gav lidt skår i glæden da vi opdagede aspargesbillerne. Det ser heldigvis ud til at de for det meste sidder på planter som er ved at folde sig ud. Hvis man nøjes med at plukke store faste nye skud er de stadig rene og lækre. Jeg fandt en god og enkel opskrift som er værd at prøve her sidst på sæsonen hvor vi har spist hele asparges så meget vi orker.



Crema di asparagi.
Grønne asparges skæres i passende stykker, koges/dampes til de er møre, og blendes. Tilsæt kogevand til det har en passende konsistens. Smages til med salt og olivenolie. Blandes med pasta ligesom pesto og til sidst kan man drysse med revet parmesan (eller pecorino, hvis man har adgang til det).

Crema di asparagi.
Find some asparagus without beetles. Steam, blend and serve with pasta like pesto.

Skorzonerrødder i skorzonerblade.

Her er en lækker opskrift:
Skorzonerrødder gøres i stand. D.v.s. skrælles, skylles og skæres i passende stykker. Bladene lægges til side til salaten. Rødderne gives et kort opkog i vand. Der skal stadig være bid i dem. Når de er afkølede overhældes de med en dressing af olie, citronsaft, honning, sennep, salt eller hvad man nu synes. Bland en salat med de marinerede rødder og bladene og evt. andre blade fra haven.

Black salsify. Roots and leaves.
Shortly boiled roots marinated in a marinade of your own choice together with the raw leaves, and maybe some other leaves from the garden, is very delicious.

Sorte sojabønner. Kuromame.

Jeg har haft disse sorte soyabønner i en del år og altid kaldt dem for Kuromane. Lige nu erfarer jeg, at de hedder Kuromame idet “mame” betyder bønner på japansk.
De smager anderledes end gule soyabønner. De kan ikke bruges til dampede soyabønner. De smager slet ikke af soyabønner hvilket sikkert for nogen lyder som et plus.
De giver ikke det store udbytte, så egentlig er de bare blevet holdt i live og vi har ikke spist af dem. 2009 var et godt år så jeg fik faktisk en stor håndfuld tilovers til at spise. Jeg lavede en lækker cremet hummus ved at lægge dem i blød, koge dem og mose dem med lidt kogevand og olivenolie.
Sorte bønner skulle være særlig sunde og da jeg begyndte at søge efter en forklaring på hvorfor stødte jeg på denne side med en opskrift på kogte sorte soyabønner. Det særlige ved dennne opskrift er at man enten skal bruge en jerngryde eller tilsætte rustne søm!

Varm æblesaft med krydderier.

Æbler kan bruges til rigtig mange ting. Jeg har kogt æblesaft og siet den gennem et klæde for at få den helt klar. Tilsmagt med sukker, ca. 1,5 dl sukker til 1,5 l saft. Varmet op igen med kanelstykker, nelliker og skiver af frisk ingefær. Ladet den trække i køleskab et døgn før jeg varmede den op til kogepunktet igen og drak den til eftermiddags.



Dejligt med variation i de varme drikke.

Græskar. Delicata.

Jeg læste et sted, at hvis man skulle falde over et delicata burde man ufortrødent købe det. Nu er jeg sådan indrettet at når jeg læser den slags, må jeg ufortrødent prøve selv at dyrke det.



Det har jeg ikke fortrudt. Delicata er den ene af de to slags græskar som er lykkedes.
Den har et fint, sart gult kød og mild smag. Den skulle kunne holde sig længe.



Første projekt er græskar-gnocchi. Opskriften fandt jeg i en meget stor og flot biblioteksbog som handlede om alverdens græskar og deres anvendelse.

Græskargnocchi.
300 g godt afdryppet græskarmos. Mosen fremkommer ved at man skærer græskarret i stykker, fjerner indmaden og damper det i ovnen til det er mørt. Herefter skiller man kød fra skal. Delicata er åbentbart ret tør, så den behøver ikke afdrypning.
Blandes med 250 g ricotta, 120-150 g revet parmesan, 1 æg, salt, peber, revet muskatnød (absolut prikken over i’et) og 150 g mel. Æltes med let hånd, rulles ud til stænger, skæres i små stykker. Herefter kan man gøre mere eller mindre ud af designet. Jeg rullede aflange boller og trykkede dem let med en gaffel.
Lægges i kogende vand. De er færdige når de stiger til vejrs. Serveres med salvieblade ristet let olie eller smør.



Det er en bombastisk sag, så det er godt med en eller anden form for grønsag, f. eks. en salat som tilbehør.

Perfekt tørrevejr.

Vi sad en morgen og talte om hvor tørt det dog har været i år. Porrene hænger, alt hænger og tørrer ind - selv hyldebærrene er ved at tørre ind. Her kom vi pludselig i tanker om at det jo er perfekt vejr til at tørre frugt. Vi fandt tørrerammerne frem, jeg gik i gang med at skære pærer helt tyndt ud.



Rammerne sætter vi drivhuset. De kan også fint stå udendørs i begyndelsen, men når de begynder at blive tørre blæser de nemt væk hvis der kommer en brise. De tørrede lynhurtigt. Allerede næste dag kunne jeg rykke dem sammen og fylde mere på. I løbet af to dage havde vi en kæmpe portion af det lækreste tørrede slik fra haven. Det nåede lige akkurat at komme i et glas, så var det væk. I dag er jeg gået i gang med en ny portion.




Her er de ved siden af et glas kogte pærer. Jeg har virkelig boltret mig i køkkenet med pærerne. Og det er ikke slut endnu. Snart er det næste hold, conference, spiseklar.

Pærerisotto.

Pæresæsonen er i gang. De første, Clara Friis er spist og nu er det vores dejlige syrlige pære, usn, som er klar. Risotto med frugt, lyder det ikke lækkert? Jeg har blandet to forskellige opskrifter og brugt hvad vi nu havde i forrådskammeret.


Jeg vil tro at opskriften rækker til 4-6 personer. Ottoen smager skønt i små portioner, helt kold fra køleskabet.
Opskrift på pærerisotto:
Smør, 1,5 dl klisterris som har ligget i blød i vand natten over, 2 pærer, skrællede og skåret i skiver, to små skefulde sukker, lidt stødt ingefær, 1 dåse pærecider, en lille dåse (165 ml) kokosmælk.
Laves efter samme princip som en almindelig risotto. Smør smeltes i en pande, Tilsættes pærer, sukker, ingefær. Rør rundt, det skal ikke tage farve. Tilsæt ris, rør. Nu spædes med cider lidt ad gangen og til sidst tilsættes kokosmælken. Småkoger indtil det har en passende konsistens. Det må gerne være temmelig flydende, da det stivner når det bliver koldt.


Alle ingredienserne kan udskiftes. Klisterris med andre slags ris, pærer med æbler osv.
Hvis man kan lide risdesserter vil man også kunne lide pærerisotto. Den har en dejlig frisk smag fra pærerne og cideren.