At visne glad som dit gule blad

Haven set fra maskinrummet

Så er det tid til at rive blade sammen igen. De første læs er allerede på plads i bunken, men nu mens regnen siler ned, er der tid til at genopfriske tanker om blade og efterår.  

"at visne glad" er noget vi skal lære sagde Oehlenschläger. Det er ikke noget vi bare kan. Det skal bladene lære os. Bladene gør det bare. En og en daler de ned på jorden, glad og frodig, og lægger, eller ligger, sig til rette et bestemt sted. Bare tanken om hvor mange blade der findes i verden, overvælder mig. Og der er ikke to, der er ens. 

I næste øjeblik hvirvler vinden tyve, tredive stykker op og giver dem en ny bestemt plads. Andre end Oehlenschläger har gjort opmærksom på at vi kan lære af bladene. Nogen har sagt at hvis vi søger indsigt om os selv, så kan vi se på hvordan bladene ligger på fortovet eller på græsplanen. Lige meget hvor man kigger hen og uanset tidspunkt og udsnit, befinder hvert blad sig på det rigtige sted. Netop for dette blad. At bytte om på to blade vil være en utilbørlig handling!......

Se nu stilner regnen, og jeg kan fortsætte med at rive sammen, så der kan komme dejlig såjord ud af det om ikke så længe. "et bedre forår kommer."

Noget du bliver afhængig af: Pottemuld ad libitum

Her i det tidlige forår er der et stort behov for så- og plantejord. Så er det godt at man har lavet bladbunker til formålet. I starten købte vi den slags, men nu er vi så glade for vores egne leverancer. Som man måske kan ane, skal der mange blade til, for det tager mere end et år før det er omsat til muld der kan bruges. Til gengæld er kvaliteten i top. Kan ikke sammenlignes med de købte spagnumprodukter. 

Planterne får den bedste start på deres tilværelse når de bliver sået i ren bladmuld og vokser op som spæde i bladmuld iblandet havejord. Så er overgangen fra pottetilværelsen ud på voksestedet ikke stor. Planterne er glade. Det samme er vi. For vi synes at vi har gjort noget rigtigt for miljøet når vi ikke har gravet af højmosen et eller andet sted.

Bladmuld som såjord indeholder alle mulige naturlige ingredienser - også frø! Så man skal kunne kende forskel på det man sår, og det der er 'ukrudt'. Det finder man hurtigt ud af og luge 'ukrudtet' ud når man synes. Havemælde optræder ofte i vores bladkompost.

Kompostbunken spejler haven

Her i græskarbedet som er bygget af kompost er der et mylder af selvsåede planter.
Jeg har fundet
Røde og grønne mælder
Rød og grøn amarant
Vild og broncefennikel
Dild, persille, koriander, hjulkrone
Flere slags salater
Et mylder af tomater
Bladbede
Uidenticiferet kål
Græskar

Kongelys, morgenfrue, marietidsel

Og det er blot det som er kommet først op, senere kommer andre til er jeg sikker på.
Jeg fjerner det værste ukrudt, for det er der jo også kommet en del af, og ellers er det bare om at hente udplantningsplanter, høste og sørge for at der stadig er plads til græskarrene.

Hvad vi høster lige nu

Den kan f.eks. være:
En overlevende agurk, som jeg fandt i drivbænken. Den er blevet stor og grov, men kan sagtens bruges hvis man skræller den.
Daikon, Minowase 2. Tænk det er allerede to måneder siden at jeg såede. Husker det som for nylig. Rødderne er blevet store, men desværre er der en del “orm” som skal skæres fra ved køkkenbordet.
Ærteskud. Husk at kaste lidt ærter så snart der er tom jord. Det giver bonus her i oktober.
Små spæde jordskokker, som kom til syne da jeg tog hul på en kompostbunke.
Vårsalat. Den styrer selv hvor og hvornår.
En duftende kvæde til frugtskålen.

Brændenældeudtræk

Man kan allerede nu begynde at lave det første udtræk på brændenælder. Det er nemt at finde en opskrift hvis man googler lidt rundt. Jeg plejer nu at tage det på slump. Plukker en stor portion nælder, lader dem tørre på jorden, op i en spand og vand på.

Når det har trukket et par dage og lugter ajleagtigt, er det klar. Ja, det lugter ikke godt, men det virker. Hvis man lægger låg på spanden, lugter det i det mindste kun så længe man arbejder med det. Jeg har lavet et notat om at visse planter, nemlig salat, ærter, løg, hvidløg, bønner  ikke må vandes med nældeudtræk.

Jeg kan ikke huske hvor jeg har det fra, men det giver egentlig god mening. Man har ikke lyst til at spise salat med gødningslugt, løgfluer tiltrækkes af lugten og ærter/bønner behøver ikke at gødes.

Squash på kompostbunken, en succes

Det er knap en måned siden at de to squashplanter blev sat på komposten og de er vokset utroligt hurtigt.


Jeg begyndte at høste for et par dage siden og i dag var der fire frugter på samme plante.

Zucchini on the compost pile, a succes

They are growing very fast.

Gambling

Jeg tager chancen og sætter to squashplanter på kompostbunken selvom der er en tæt trafik af alle mulige slags snegle hele natten og noget af dagen med.
Det er
Nero di Milano og
Loungo Bianco
Fortsættelse følger.

Gambling

I take a chance and put my zucchini on the compost pile although there is a lot of snails of any kind.

Jeg har vendt komposten i dag.

Foruden de sædvanlige orme, biller, larver og snegle har jeg fundet stålorm, salamander, pindsvin og nu også firben i komposten. Den lå der øverst på en grebfuld kompost som en lille slatten halvdød et eller andet. Men den var absolut ikke død. Den kom hurtigt i aktivitet, og et øjeblik efter at jeg havde sat den på jorden var den i færd med at grave sig ned igen.

Asparges. Asparagus officinalis.

I foråret kom jeg ved et uheld til at grave en aspargesplante op. Det var en stor flot plante, jeg havde simpelthen glemt at den stod der. Jeg mødte modstand under gravningen, jeg gravede til og pludselig stod jeg med en stor klump aspargesrødder i hænderne. Da nu skaden var sket kunne jeg lige så godt grave det hele op. Den stod egentlig også et forkert sted. Jeg gravede det hele op og kastede det på komposten.
Da sæsonen startede kom der stadig flotte tykke skud op!
Senere da jeg var igang med at stikke komposten om, stod jeg pludselig med en håndfuld hvide asparges. Jeg høstede og dækkede til igen for at se om succesen kunne gentages. I dag åbnede jeg så komposten igen og høstede lækre hvide asparges. De smager anderledes, lidt mere græs og bittert, hvor de grønne smager af ærter.
Jeg har umiddelbart lært to ting.
Hvis jeg kan lade komposten være, har vi et lille hvidt aspargesbed.
Hvis jeg anlægger en ny kompostbunke ovenpå et af de gamle aspargesbede, har vi et stort hvidt aspargesbed.


Sorten er ukendt. Vi har fået planterne for ca 25 år siden af en nabo.

Solsort.

Jeg har en solsort. Eller er det solsort som har mig? I hvert fald er det mig som skriver. Jeg har en solsort, som er meget aktiv i haven. Så snart jeg er ude, er den med og løber utålmodigt frem og tilbage, mens den venter på, at jeg skal blive færdig med det jeg nu er i gang med, så den kan komme til. Sommetider mister den tålmodigheden og går i gang i den anden ende af den række jeg arbejder på.
Den hjælper også med komposten. Sørger omhyggeligt for at den aldrig ligger i en pæn samlet bunke. Der er vi ikke enige, men solsort er den mest udholdende. Den bliver tilsyneladende aldrig træt af at anskueliggøre for mig hvordan en kompostbunke skal indrettes.
Jeg har desværre ikke noget billede af den. Den er meget genert.
Men jeg har et billede af familien. Den kunne ikke undslå sig for at blive fotograferet.