Ikke altid!
Vores morgener består af en bilfuld børn og unge der skal køres fra landet hvor vi bor og 17 km væk til hhv Friskole og Gymnasium. Det betyder faste rutiner og en afgangstid der - de tre morgener hvor det er mor der kører - ikke gerne må overskrides!
Klokken 7.30 skal alle tage overtøjet på og gå til bilen. Helst i god ro og orden, med rummelighed og med overbærenhed - for på den måde kommer vi bedst fra start!
Det lykkes ofte - men langt fra hver morgen. Med en alderspredning fra 6 til 20 år blandt de børn der skal med, er der bestemt grobund for... skal vi sige forskelligartede behov, ønsker og ideer!
Jeg synes ikke vi forlanger meget af vores børn om morgenen. De er selvhjulpne alt efter alder, vi er to voksne omkinrg dem, maden står som oftest klar, der er flere slags the og der er en morgenmads rutine i form af en rulleplan for hvad der serveres til morgenmad.
Der er få regler - TO for nu at være helt præcis;
1. man skal spise om morgenen her i huset!
2. man skal tale ordentligt og vise hensyn til hinanden!
De har alle - eller i hvert tilfælde alle de der er under selvbestemmelsesalderen! - sovet godt og er udhvilede efter omkring 10-11 timers søvn. Der er rent tøj i skabene, der er madpakker klar til dem og de smås tasker har de pakket dagen før.
Det er som oftest en ret ukompliceret øvelse at komme af sted med alle i bilen.
På vej mod en ny dags udfordringer!
I bilen har vi dog visse ... om ikke vanskeligheder så dog opgaver at løse.
Bla. er der dét med musik, mens vi kører.
Jeg er med i en særdeles musikglad familie - med en M E G E T bred musiksmag.
Det er ikke al slags musik vi 100 % deler, men vi kan alle lytte til langt det meste.
Når dte kommer til stykket så er det såmænd nok mig der er den der er mindst rummelig over for ganske få men meget forhadte numre/grupper.
Men vi kan lytte til alt - dog er opgaven at få snakket af FØR musikken tændes.
Jeg kan ikke rumme at vi både skal høre musik OG snakke hen over sæder og mellem flere forskellige mennesker. Hver ting til sin tid...synes jeg!
Vi er som regel gode til at hjælpes ad med at give plads til snak og aftaler der skal indgås, for så at lade musikken vælde ud til os derefter!
Og i dag ingen undtagelse.
Agnes havde snuppet en yndlings-cd med ud i bilen - yndlings for os alle, faktisk!
Og musik der nu også rummer gode, hyggelige og flotte minder for os. Nemlig Queen - og især de sange der er fra teaterstykket/musicalen "We will rock you", for der spillede og sang den ene søster som KillerQueen.
Men på denne cd - der er en samling greatest hits, er der også nummeret "Crazy little thing called love" og så naturligvis, titelnummeret fra "We will rock you"
Og lige dér, da musikken satte igang, følte jeg mig med ét totalt mindful.
I ordets allerbedste forstand.
Dér, mens vi sad 8 mennesker i en bil, onsdag morgen lidt i 8, med rytme ud af bilens små højtalere, en del gode sangstemmer der sang med vores allesammens yndlings-Freddy og med små og store hænder der klappede i takt....
Min efterhånden stærke, opøvede evne til nærvær og til fuldt at give opmærksomhed til dét der er lige her og lige nu, gav en afslappethed, en nydelse og umiddelbar glæde i mig.
Følte alle sanser var vågne og kunne bare observere at her var jeg, der var en flok af mennesker jeg elsker! Stærkt, dejligt - og nært.
