MÆRKE TØJ

Med en snarlig konfirmand i huset,
er der i dette kvartal en del nyt tøj der kommer i hus.

Ikke alle har lige let ved at finde dét
der skal forskønne kroppene...

              Men een ting er - næsten - alle enige om;                mærketøj er .. på nippet til det glade vanvid!

I SANDHED EN FESTDAG, 26. april 2015

I dag, for præcis en uge siden, så vores spisestue sådan her ud…. 

Fyldt med nystrøget festtøj til en hel familie med mange børn, flere svigerbørn og et par børnebørn. 

Lauritz havde nemlig valgt at ville konfirmeres. 

Vi havde inviteret til fest for og med ham som midtpunktet. 

Det i sig selv er jo ofte en smule nervepirrende – især vist for forældrene. 

Lauritz er vores 7. barn så man kan vist roligt sige at vi har prøvet det hele før… og så alligevel ikke. 

For Lauritz er infantil autist og middelsvært retarderet – og det har naturligvis præget hele hans hverdag - og nu også denne festdag! 

 Naturligvis har det gjort det anderledes for os at skulle holde konfirmation for vores superseje autistiske søn. 

 Naturligvis…! 

 Så naturligvis var vi to forældre, hvor garvede vi end kunne være, mere nervøse og mere anspændte end ellers,
når vores børn har valgt at blive konfirmeret! 

 M A N G E tanker er tænkt, mange forbehold er taget – og meget var detaljeret planlagt og gennemtænkt. 

 MEN alt – som i A. L. T. - gik som smurt
og det var virkelig en FESTdag! 

 Fra første vågent blik, tidlig søndag morgen og til Lauritz og jeg faldt i søvn i familiesengen, med hinanden i hånden og småpigerne sovende ved siden af - sent om aftenen!

Og dagen derpå - Blå Mandag - holdt Lauritz i selskab med ...sine forældre! Vi var hjemme halvdelen af dagen - hvor Lauritz i ro og mag fik gnedet søvnen ud af øjnene og fik taget hul på sine gaver - især Lego kasserne gik han stille og langsom til. Og alle musikinstrumenterne ... sent på eftermiddagen valgte han selv at NU skulle vi tage ind til byen og gå rundt og kigge, spise på en café og så havde vi to gamle bestemt at vi skulle prøve at bowle med Lauritz. Det var helt nyt land for den unge mand - og i vanlig stil havde vi forberedt os godt; valgt at frekventere alt andet end det populære bowling sted hvor der er larm, musak, blinkende lys og winner-jingles og diverse. Og dét vidste vi var for meget for Lauritz så i stedet tog vi ind på det undseelige sted for bowlingklubbens gamle folk der allerhøjest lidt højrystet sagde skål i den daglige fælles øl efter endt spilletid! Og det blev sådan en fin, sjov og dejlig oplevelse at vi bare MÅ gentage det engang. Og for Snøvsen da osse - han slog både mor og far i bowling!!!! Lavede flere strikes ...og han har aldrig rørt en bowling kugle før!!!! Oh, han var sååå sej!

Efter en times spilletid var Lauritz færdig ...som i HELT FÆRDIG!!!!!

GAVEUDFORDRING...OG SNE PÅ VEJ IND I APRIL

Det er en fridags-morgen og derfor sover de tre yngste længe... Det er ikke så tit dét sker, men i dag har jeg måtte vække dem, for der kom tv de havde fået lovning på, at de må se her til morgen - FØR morgenmad og påklædning!

Det er jo ferie.... 

Så jeg gik op og vækkede de tre - og fortalte hvad klokken var - og at det sneede udenfor! 

Sku' jeg ved nærmere eftertanke så nok ikke have gjort...fortalt det med sneen, altså! 

For det havde været bedre om Lauritz - vores søn på 13½ og infantil autist - selv havde opdaget det! 

I et tempo hvor han selv, langsomt, kunne opfatte det!

For mit pludselige åbenbaring af fakta gav hans reaktion en voldsomhed som kun andre der er i familie med børn som Lauritz kender og tror på kan ske.

Han vendte vrangen ud på sig selv, skreg og var vred - helt ubegribelig vred - højlydt og for andre sikkert en anelse skræmmende. 

Det tog lidt tid før hans reaktion var nedtonet så vi kunne snakke sammen. Hans vrede blev til forståelige ord...at han jo mente det er forår og om foråret er der ikke sne.

Jeg kunne snakke fra nu og til næste år om, at det sker af og til, at jeg har oplevet det før og det bliver ikke liggende og hvad jeg ellers fandt på af "trøstende snak" ...
han hørte intet. 
Intet kunne få ham til at lægge låg på alt det der var antændt i ham; vrede, sorg og hyrlig trang til at fortælle sin omverden, at der var rod i systemet hos ham nu - og det gør ham ondt!
Han kan - for de der ikke kender ham, jo virke en anelse grinagtig, latterlig og overreagerende...nærmeste temmelig irriterende og dårligt opdraget. 
Han er ingen af delene...eller jo, han har vitterlig en anden orden i sit indre system end det de fleste af os har! Men han er ikke latterlig, grinagtig eller overreagerende. Og han er med sikkerhed godt opdraget...så godt man nu kan være det som infantil autist og mentalt retarderet.

Og sådan er det at leve med vores Lauritz - og i mange henseender vedbliver han sikkert at være sådan livet igennem.
Og vi vedbliver altid at skulle være på forkant, altid at skulle forestille os hvordan det kan forebygges at hans system går i udu - gennem vores meget bevidste handlinger.

Det er ikke så håbløst som det kan lyde. 
Det er også vældig....inspirerende og fyldt af kærlighed - og vældig, vældig trættende, krævende og af og til ødelæggende for den gode stemning!

Men det er bare et lille bitte flig af hvordan det er at leve med et barn som Lauritz.
Jeg kunne med sikkerhed skrive utallige ordrige indlæg om afmagt, ked af det hed, frustration hos ham og hos os, voldsomhed, kærlighed, opslidt-hed og en masse om glæde og sorg.


Det vil næppe hjælpe mig stort at skrive alt det, det vil næppe heller alt sammen være inspirerende læsning. Eller noget man ville have brug for at svælge i.

Men det ville være ægte.
Det ville være indsigtsfuldt.

Og enkelte ville måske kalde det mere ærligt end når jeg sorterer i mine fortællinger om vores herlige, hverdagsagtige familieliv og mest fastholder enkelte ting og episoder....?

For mig er det hele jo herinde - i mig  og i mit og vores families liv. 

Det sker, at vi må lukke op for posen om livet med og for Lauritz - nu fx hvor han står for at skulle konfirmeres! 

Det er vores intention at ville gøre hans festdag så lidt frustrerende for ham, som overhovedet muligt.

Her er konfirmationsgaver et emne vi har måtte gøre status over - og vi har valgt at tage et, for os, grænseoverskridende tiltag ud i en handling vi ikke helt ved hvad gør for og ved os! 

For en normal konfirmand er pengegaver jo en middel til at opnå ønsker de har. en almindelig konfirmand ved jo at pengen gør at de i uden efter konfirmationen kan indkøbe lige det de ønsker sig.
Men Lauritz er ingen normal konfirmand. 

Han har fx intet begreb om pengesedlers værdi -han kan ikke tænke sig frem til, at de mange pengetelegrammer vil kunne opfylde hans ønske om en basguitar med forstærker eller hele lego togbanen med station, masser af skinner og IC-tog, godsvognen og deslige... eller den kran han så brændende ønsker sig.

Han skal se tingene foran sig, for at forstå, at det er hans, at det er gaver...

Så vi har sendt et brev ud til alle hans gæster.
Et brev hvor vi har bedt folk indbetale deres gavebeløb på en konto. 
Så vil vi, i takt med at beløbene matcher hans gaveønsker, indkøbe de store gaver til selve dagen - så de helt konkret står foran ham - udpakkede eller i gennemsigtig cellofan - på gavebordet.
Så sender vi, inden konfirmationen, et lille billede til hver gæst, af emnet der er indkøbt for de indbetalte gavebeløb, som gæsterne så kan klippe-klistre det ind i deres telegram-hilsen til Lauritz. 

Dermed kan Lauritz se og forstå, at det var gaverne fra alle hans gæster, når han i dagene efter festen skal gennemgå sine oplevelser.

Lauritz fordre ikke meget i retning af gaver.
Han har ingen forventninger om, at han på sin konfirmationsdag skal modtage gaver. 

Vi har forsøgt at forberede ham - mange gange og på mange forskellige måder. Det har tydeligvis ikke forandret det for ham. Han har intet begreb om, at hans søskende fik gaver til deres konfirmationer... Det er for abstrakt.
Han får gaver til jul og til fødselsdag. Det er jo let at styre for os. Vi gir' gaver og han får ikke gaver andre steder fra. 

Han ved næsten hvad der er i de indpakkede gaver i den sæk han får overrakt, med den mængde gaver han skal åbne juleaften. Det er timet og tilrettelagt.
Man kunne sidde og mene, at det kunne han trænes i at klare - tja, det kunne han sikkert ...med god tid og fokus lige dér.
Men der er så meget Lauritz skal trænes i, og så meget han dagligt bliver trænet i at kunne kapere og forstå, eller i det mindste genkende og med tiden måske systematisere... og så virker gavedelen såmænd ret ubetydelig!

Nu er brevet sendt til alle gæsterne.
Vi håber, de forstår hvad der er vores intention - og at de forstår, at de dermed kan lette Lauritz' tilgang til dagens festlighed betydeligt! Og dermed også vores.....

LØVFALDSPIGER

Småpigerne på vej til Løvfaldsfestligheder....- mon de egentlig ganske snart ikke længere kan kaldes små-pigerne? Der er intet tylskørt eller røde sløjfer i håret længere! Dagmar er til "rustikke" jeans med huller som moren absolut IKKE må lappe - OG ikke mindst; seje ørenringe, som hun kun må bruge til sådan en aften! (megatræls og dum mor man har der!))
De vendte hjem midt aften,efter en fantastisk fest på en fantastisk friskole med masser af skønne børn og herlige voksne!
Ældste elever festede stadig...men i morgen er der jo atter en dag, så skolens yngst halvdel starter tidligere, midtvejs mødes alle elever i en time til fælles hygge og dans, og så fortsætter de ældre elever til lidt før midnat!
Fællesdelen af festen afsluttes hvert år med alle skolens børn samles på Sabromuren, skolens kålorm af en smuk snoet og bugtende mur, mens de alle synger sidste vers af Jorden er flad;
Jorden og luften og ilden og vandet 
lever i alting i dig og i mig!
Nu vil jeg mærke, hvordan vi er blandet
 Og lege for livet og leve for leg.
 Hvor livet bli’r fælles, vil jeg lege med 
 - at være her, det er det bedste jeg ved!

13. december JULEFESTIVITAS

 

 

Årets eneste jule arrangement
som vi med glæde har valgt at deltage i;
Friskolens traditionsrige julefest
for alle elever og familier!

Med 8 klassers meget forskellige boder,
med hundredevis af een-kroner
der brændte i lommen hos børnene!

Og hvor i hele verden
kan man komme
i den mørklagte uhygge-tunnel
for een krone,
spille nissebowling for een krone
eller få "lov" at få bind for øjenen
og blive snurret rundt og rundt,
af to forventningsfulde 3. klasses piger,
for så at skulle sætte en rød tud på et rensdyr?

Der var glade børn,
engagerede og snaksaglige lærer,
sjov og ballade.

Der var fællessang og fælles oprydning!

Lige omkring15 minutter tager en oprydning,
når man er mere end 180 mennesker
om at deles om opgaverne;
borde ryddes for affald, lys og pynt,
duge lægges til vask,
borde klappes sammen,
stole stables og begge dele køres på plads
inde under scenen,
service bæres til køkkenet
hvor flitteige forældrehænder rydder væk,
vaske af og sætter på plads,
salen fejes og svabes,
alt udstyr, der har været sat udenfor i aftenens anledning,
trækkes ind og på plads.
Så er alt ordnet og de ansatte og børnene
kan møde til en klar skole fredag morgen igen!
De der har de yngste børn med,
tager hurtigst hjem
- og dt ter okay, for alle har vi været dér
hvor det mærkes at det er meget sent
at skulle være til fest til kl. 21 en hverdagsaften!

 

Inden oprydningen var der et smukt Luciaoptog
- 44 piger i hvide kjortler og med levende lys som de bar,
smukt syngende, ind i salen, ned af trapperne fra scenen
 og i rækker ned gennem en helt stille sal,
fyldt med alle dem de kender
og elsker fra deres hverdage.
Det var så smukt og genkendeligt
at man måtte røres...

Sikke en aften!

6 GODE FERIEUGER ER SNART TIL ENDE

Oh, at have ferie, have masser af tid, være sammen 24-7 ... det gir´ både gode, anstrengende, lidt svære og helt vildt dejlige oplevelser...
Nu i dag løb ferietiden ud! Den 6. og sidste ferieuge er sluttet i morges og skolen ringede ind til begyndelsen på et nyt skoleår!

Og vi har været helt nede i omdrejninger... helt nede og nærmest zen-agtige i mange dejlige uger!
For os er dét det absolut velgørende, livnødvendige og på nippet til helligt! Det er for os total tilstedeværelse - mest muligt og uanset hvad vi har foretaget os!

Hjemme hos os er vi sådan nogen der ofte er lidt for afslappede og som vist ikke får for meget "fra hånden" i vores afslappethed!
Det er okay med os... men af og til lidt en torn i øjet på andre i vores omgivelser, eller måske udløser det mere en smule irritation hos nogle?
Uanset hvad, så må vores 6 ugers ferie her med al tydelighed vise, at vi trods alt står ved, at der er meget vi ikke når, fordi vi langt hen ad vejen bare går og hygger os!

Jeg tror en tur gennem en lille (laaaang!)up date på, hvad ugerne så er gået med, vil være på sin plads - for mig i alle tilfælde;

FERIEUGE 1 - fra den 2.-8. juli

Åh, det var starten af den kommende ferietid og som sådan var al ting jo dirrende nyt og fuld af forventning! Vi var netop kommet igennem en uge med masser af vild aktivitet, sammenfald i store begivenheder og deslige - så at vågne op mandag den 2. juli med viden om, at NU var det ferietid og ingen klokkestreng, var skøøønt og afslappende fordi der forude lå mange, mange dage med ferietempo.

Vi så frem til stille dage - dengang fyldt med lidt sol - og badebassinerne var klar til at tage imod super søde, glade sommerbrune børn, glade voksne og forventning om lune aftner. Vi fik det hele - og lidt regn og rusk i tilgift!

Og vi fik brugt den sidste mulighed for at få de sidste liter hyldeblomstsaften i hus... det blev en helt pæn lille høst atter engang!

Og om lørdagen var hele dagen afsat til vores lille landsbys sommerfest - fra tidlig formiddag og helt til hen på natten festede vi alle - med lege, ballade, konkurrencer, rundstykker, morgebitter i små glas, med grin og pjat, grill, fælles buffet med masser af forskelligt hjemmelavet lækkeri, med gamle medborgere på visit i anledning af sommer-festen og med glade børn, røde kinder af leg og løb...

Der blev leget en del, fx "sæt grisens hale på" - med bind for øjnene!

Lauritz var ikke helt tryg ved den der flødebolle-kastemaskine...

               ...lige indtil den skød en flødebolle af i hovedet på een af de voksne!!

Og det blev en stille vandring hjem af landsbyens lille "hovedvej" kl. 00.30 - trætte, mætte og glade - børn og voksne. Og med ømme tæer i de fine sandaler! Sådan en traditionsrig sommerfest er en sand fornøjelse for os alle.....

FERIEUGE 2 - fra 9. - 15. juli

Ugen startede med en laaang køretur, ned til Fyn på sommervisit hos gode venner - i solskin og med en hel dag foran os til leg, svømmeture og snak. DEJLIGT og tiltrængt! Der er udendørs pool så de fleste var i vandet - der ikke var varmt! Sådan ca. 16-17 grader....koldt!

Om tirsdagen var der morgenkaffe og håndarbejde på programmet - for husets frue og hendes veninder - hyggeligt - men dog var det en anelse anstrengt da det nok ikk' var heeeelt så børnevenligt ovenpå gårsdagens lange tur ...

Onsdag startede een af to vigtige sejladser, der er en fast og nærmest ubrydelig del af vores sommerferietid; en tre dages sejltur med hhv. drengene i familien og sidenhen med pigerne i familien.
Og de der bliver hjemme holder film-marathon med slik, kage, is, chips og mad-orgie i samfulde tre dage!!!

Så drengene drog afsted onsdag morgen kl 8 - og tilbage var pigerne... og vi tog den helt store indkøbstur med fimlleje som afslutning; en STOR omgang tøze/tudefilm var lånt og der var tillige lånt småpigefilm med feer, prinsesser, skøre kugler og fjollede hekse!
TRE HELE DAGE i pigernes Slaraffenland! Wow, det var ren nydelse... og masser af good mad, lækkerier, slik og chokolade!!! Og strikketøj...

Ugen blev afsluttet søndag, med at søster Stine skulle give koncert med Limfjordskvartetten i anlæget i Skive! Vi inviterede venner med til koncerten. Så vi bagte småkager og havde kaffekurven fuld så det blev en rigtig hyggelig eftermiddag i en stor grøn park med skøn musik og sang - og masser af mennesker vi kender og sætter pris på!

Vi tog vennerne med hjem til en omgang wok med kylling - børnene fik vi til at lokke med, at de ville optræde lidt - og sammen fik vi en hel aften til at flyve af sted med "Runde-sang", hvor vi alle gav den gas og selv de ældste sangskatte blev sunget igennem med fynd og klem!
Tak til Lone og Erik, for en skøn aften i hinandens selskab!

FERIEUGE 3 - fra 16. - 22. juli

Den 3. ferieuge bød på mangeartede oplevelser....
Vi fik et par dage med anden ældste datter og hendes lille familie. Vores lille barnebarn var blevet 11 måneder og er en stor, lækker og skøn pige...
Det er i år et helt afsindigt "frøår" og her hvor vi bor er der hvert eneste år virkelig mange mange frøer og dte har der til alle tider været! Der er så mange at selv vores ældste børns gamle legekammerater kan komme og fortælle at det de husker bedst fra når de var på togt rundt i vores have er alle de megamange frøer her er. jeg er hverken vild med eller afskyr de små kræ - men i år er det sørme da lige før jeg får en vis... skal vi sige modstand mod dem - eller i hvert tilfælde antallet af dem! Pigerne legede i denne uge "med frøer" - byggede boliger tild em og havde en kamp med at holde de første 47 små mini-frøer i skak en hel eftermiddag!

Sidst på eftermiddagen bar vi badekarret over i skovkanten og lod alle de små kravl slippe ud id et fri - på dne måde skulle de ikke krydse vejen og dermed mente pigerne nok at de nærmest havde reddet livet for de 47 små venner!!!
Vi havde lovet at flytte for vores 3. datter, Mette - til Århus, i ny lejlighed med kæreste - og bedst som flyttelæsset var pakket 'knak' vores bil sammen!!!!!!

Ud og låne bil - tak til Torben - så vi kunne flytte læsset til Århus. Det gik... og så hjem og tælle på knapper og undersøge sagen!

Snart stod det klart for mig, at jeg måtte vinke farvel til den mega-store-kæmpe-sofa-med-masser-af-nakkestøtte som jeg trode vores penge skulle gå til!!! - og i stedet forsøge mig med at glæde mig over en ny gammel bil ..... jeg lyver hvis jeg påstår det bare var let!! Skuffelsen blev såmænd krydret af lidt arbejde på kontoret - midt i ferietiden, men absolut nødvendigt - og egentlig også ret hyggeligt! Og vi var til skøn familiefest, var på shopping og kørte barn og svigersøn til sommerhusferie.
FERIEUGE 4 - fra den 23. juli - 29. juli

Det blev en uge i festligt tegn.
Startede med en 11 års fødselsdag om mandagen den 23. juli - det var varmt og solskin - men fødselsdagsbarnet insisterede på at til ægte fødselsdagsbord høre altså VARM cacao med flødeskum - så det fik vi da så!!!

Og mor her fik kigget i album og mindedes den første tid, da den 11 årig var bare en lille baby-unge med mælkeskæg og bitte små tæer og fingre! Nu er han næææsten lige så høj som sin moar, har kæmpe hænder og mega fødder, masser af krøller og et smukt tandsæt! Og ofte helt sin egen måde at anskue livet - eller i hver tilfælde dele af det - på!
En af gaverne fra os var et kamera, for Lauritz har været vild med at tage billeder - og det kan han så nu - hele tiden og hver dag! Og han har jo sin helt egen måde at gøre tingene på, så når memorykortet er fyldt.... slettes alle billeder, "for jeg tager jo bare nogle nye"!!!! Ikke lige helt som vi havde tænkt os, men altså....!

Vi fik et par lidt drøje dage midt i denne uge. Nok kan det næppe gå helt stille for sig altid med så mange mennesker samlet, men af og til ryger proppen heeelt af og der hersker for en stund kaos i Herligheden - det gør ondt og det er slemt, og jeg var det helst foruden! Jeg bryder mig ikke om det, jeg bliver mat og træt og ked... og efter et par dage kommer jeg så op til overfladen igen! Tænker, at vores bue ofte er lidt for spændt, der er mange hensyn at tage og der er mange særlige behov at tilgodese. Når det kniber kommer kaos tæt på - og det er både ubehageligt og nedbrydende.....

Fredag havde vi inviteret til mere fest. Niels var nemlig blevet student i slutningen af juni - og tog så til Roskilde festival!! Ingen tid til at blive fejret af familie og venner - men nu kunne det så blive!Så kl 17.30 havde vi inviteret mere end 50 mennesker til at komme og fejre ham - fordi han have fået hue på og fordi han et par dage senere helt frivilligt skulle ind og aftjene værnepligt! Vi havde inviteret på grillpølser, Pers legendariske frikadeller, en overmåde delikat kartoffelsalat og en sprød grøn salat samt godt hjemmegjort brød, chokoladekage, kaffe, the og lakridssmåkager! ;0)

Studenten him self

Opdækning udendørs...

- og indenfor!

Grill-mesteren med datter og barnebarn

Indendørs buffet

Udendørs mens vejret endnu var lunt og tørt!

Boldspil bliver extra sjovt når de voksne gider være med....

Det var en herlig aften med masser af gode mennesker. Med sol hele dagen - også kl 17.30 - og lunt sommeraften-vejr indtil kl 21.30, hvor alle trak ind til de indendørs borde. Da kom der nemlig blød sommerregn! Men grille kunne man fortsat og da der dukkede flere unge op sent om aftenen, sad de under pavillionen og nød en pølse med tilbehør!

                                          
     Og hende, barnebarnet, den skønne Ester, måtte jeg bare lige have lov at vise frem....

Alt i alt lige dén slags fester vi kan lide - og hvor de tre små her i huset først ramte deres hovedpuder kl. 00.25!!!

Om lørdagen var der ...OPVASK!
I rigelige mængder, borde at rydde, duge at vaske og flasker at få bragt til opsamling i garagen - og gode venner der først kom fra ferie om natten og derfor ikke kunne deltage i festlighederne dagen før. Dem så vi nu og bød på restemad fra festen!

Jeg fik også strikket lidt, syet lidt, flyttede mig dog så lidt i løbet af eftermiddagen, at min skridttæller nærmest gik i dvale!! Senere nød vi aftenen med restemad, ordentlig sengetid for småbørn og dermed lidt voksentid, med OL i tv og lidt mere strikketøj.

Og søndagen i denne 4. ferieuge ? Jow, det blev udnævnt til en rigtig fla'u'-dag!
FULDSTÆNDIG uden at foretage os det mindste forudbestemte - åh jow, een ting var bestemt; vi skulle lege wanna be fredag - fordi der var time out for fredagshyggen om fredagen og det ville de to småpiger gerne have kompensation for!

Vi ku' nok regne ud, at det mest af alt måske handlede om det slik de ikke fik om fredagen - men når jeg i mit stille sind så liiiige tænker over HVAD DE FIK I STEDET, så ved jeg faktisk ikke rigtigt om ikke det var et fint bytte...? Set med mine voksne øjne altså!
Så fredags-slik tog vi så om søndagen - og holdt lav profil alle sammen, gik med små slappe nattøjs-skridt og uldtrøjer over, spiste sen frokost, hvilede og så en fin tegnefilm sammen alle sammen, alt imens vi fortærede en stor skål slik OG slappede endnu mere af .... HYGGELIGT!

Og senere den søndag aften blev det til mere afslapning; mens OL-svømmerne stred sig gennem meter efter meter i van(d)vittigt hurtigt tempo, nød vi vores fla'u-dags sidste timer med en stille snak, lidt fodmassage og planlægning af den kommende uges driverliv.

FERIEUGE 5 fra den 30. juli - 5. august

En lidt stille start på denne uge - meeen efter en vellykket happening på torvet i Viborg i anledning af World Breastfeeding Week, tog afslutningen af ugen sin form - for det blev tid til pigernes sejlads med vores båd - og dermed også tid til drenge-hygge hjemme, sammen med moar!
De er nu sådan nogle dejlige drenge, for præcis som d  andre år, tog de behøring hensyn til moderens svagelige indtræden i de vildeste drengerøvs-film og det gode sovehjerte! Så de  valgte at låne - foruden de film de kunne se mens moar lå og sov! - sørme gode film jeg osse kunne lide. iIgen tøze-tude-film blevd et til, dér gik dog grænsen, men et par spændingsfilm der var underholdende bla. Hamilton! GOOOD film til ren underholdning! Til mindstemand lejede vi dels Max pinlig 2 og dels Toy story III samt Frode og de andre rødder!

Allerstørste ting når vi har drengehygge er dels at vi skal have narchos - m a s s e r af narchos! Med både hvidløgsbombet gurcemole, stærk salsa og creme freiche - men også at vi jo er uden de der har brug for "glutenfri kost" - og dermed skal vi bare pååååå.... Mc Donalds!!! Wow.... det var helt okay og det tror jeg skyldes, at vi kommer der så tilpas sjældent, at når det så sker er det faktisk okay! Og vi kom kl. 17 - dvs. i god tid før alle andre ville ha deres aftensmenu - så det passede Lauritz helt fint!

Pigerne havde en fabelagtig god tur - med sol og hygge og masser af krabber og gode havne og med solnedgang og deslige.

FERIEUGE 6 - fra den 6. august - 12. august;

Det blev tydeligere i denne uge at hverdagen er på vej tilbage. der var stadig de gode laaaange morgener men der var dels ikke så godt vejr og dels var der små ting der viste at vi lakkede mod enden! Far skulle oftere på arbejde, mor måtte skirve lidt flere timer og de ældste børn begyndte at trække mod studiestart og skulle en masse andet end være her hjemme!
Vi havde en del fødselsdagsgaver vi skulle se at få sendt af sted til de glade fødselsdagsbørn og der var kontrolbesøg på sygehuset med Lauritz vedr. hans epilepsi osv.

Men stadig fik vi god tid til at bade - for solen kom jo tilbage - og der blev vasket tøj i stor stil... storebror fik fri far militæret og kom hjem og var fuld af snak og gode påfund, der belv cyklet og tjekket penalhuse. der kom brev fra klasselæreren til Gudrun der rykker op i 1. klasse! Og der var en storesøster der permanent var tilgængelig med højtlæsning og hyggesnak, smøring af knækbrød og bagning af kager!

Vi fik frekventeret bibliotekt - et must hos os men der havde været en lille pause og nu skal jeg da love for der er gang i læseriet! Hyggeligt og skønt at se at der selv i et aktivt miljø kan flere af de små sagtens fordybe sig i bøgerne - selv når livet leves lige omkring dem!

Vores familie-sommerturnering i Rummikub lakkede også mod en afslutning - det er altid sjovt og underholdende at tage sådan en omgang spil... meeen snart er sandhedens time jo oprunden. Vi spiller bedst ud af antal spil... og tjaaa, jeg vinder helt klart....ikke!

Og det blev ugen hvor jeg fik den smukkeste mest farverige buket - fra en kvinde og hendes familie som har fået deres 5. barn og til hvem jeg har ydet ammerådgivning! Sådan et farveoprgie af blomster er ellers helt unødvendigt, for ammerådgivningen er gratis og anonym fra Forældre og Fødsels korps af uddannede ammerådgivere - men hvor blev jeg dog glad og taknemmelig over den anerkendelse og påskønnelse! Det vil jeg ikke nægte - det er fantastisk dejligt! Tak, Rie og familie!!

Lørdag var der meldt hovedrengøring af Friskolen - det sker to gange om året og man kender datoen et helt år forud. Halvdelen af forældrekredsen møder op og gir den en skalle - snakker, drikker morgenkaffe, skrubber og skurer, sorterer og rydder fint op og sørger for at der er fint og flot til dagen i dag; første skoledag i det nye skoleår!

Salen under hovedrengøringen....

...og i morges med forventningsfulde forældre og børn!

Så i morges var det så for alvor slut med ferietid - meeen som min 9 årige fortalte os alle forleden, så er det muligt at ferien er slut, men det betyder ikke nødvendigvis, at alle oplevelser er slut!
Man kan stadig nyde både grill-mad, strandture og ja, sågar en tur til LEGOland kan nås læææænge endnu ;0)

Så vi sætter vores afslappede tilstand op i 2. gear, holder til skole, gymnasiumsstart og militærtjeneste -  og ser om ikke den kommende (sen-) sommertid også fylder os med gode dage....