Viser opslag med etiketten Ester. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ester. Vis alle opslag

torsdag den 7. juni 2012

TJAAA...

Hva' kan jeg sige ...?
Om en hel måneds manglende indlæg!
Ikke meget...
Andet end at det må være et spørgsmål om prioriteringer
I en hverdag fuld af HERLIGHED - og af og til også ... uhyrlighed!

Her er lidt af alt det dejlige der fylder....

SMINKE

 FORSEJL v. 15 m/s

SKIPPER HIM SELF PÅ TUR MED KONEN
(Vi var alene på tur, for 1. gang i...6 år!!!)

GASTEN FIK SKAM RORPINDEN SELV I HÅRDT VEJR


AFTENSMAD UDENDØRS - ET SIKKERT HIT


AFTEN I HAVEN - MED KIG TIL ENGEN
SOMMERAFTEN NÅR DET ER ALLERBEDST

SØNNIKE SPILLEDE TIL SKIVE FESTIVAL


 MORMOR-STRIK

 ESTER LIDT BETUTTET

ESTER KAN STÅ

 
 REOL OPRYDNING


HAVEGANGEN FEJES

søndag den 19. februar 2012

STRIKBOLD(e)

I tirsdags havde vores næstældste datter og svigersøn
været forældre i et halvt år!
Ja, og så har vi jo naturligvis været bedsteforældre lige så længe!!

Vi var inviteret til halvårs-festlighed hos den lille familie i Århus
og deres hjem blev fyldt til bristepunktet
med begge hold bedsteforældre
og med en masse unge som alle har en rang
af enten onkel, mostre, morbrødre eller farbror!

Det var en forfærdelig hyggelig dag - bortset fra, at den lille Ester nok var dén der nød selskabet mindst!
Med så mange hoveder der alle ville se hende an,
snakke og lege og hele hendes lille hverdagshjem fyldt op
med alle disse talende, grinende, trallende,
ja, endog fløjtende og støjende mennesker.
Det er vist godt der er endnu et halvt år til at gro lidt fedt på de små nerveender, før vi med sikkerhed tror,
vi alle på een gang skal stille op igen!


Vi havde lovet at tage aftensmaden med - til gammeldags fordansket ristaffel - men jeg skulle jo have lidt hyggeligt med også!
Sådan noget hyggeligt til lille Ester forstås...
så ud over vores almindelige taffelsovs og
super lækre cookies med lakrids
( Annes opskrift - men hos os i en glutenfri udgave!) og så en nysyet hynde
til Esters nye trip-trapstol,
så fik jeg også sat en sød knap i en lille strikket undertrøje/vest
og fandt en lækker lille gul badeand, som de tre yngste her i huset længe gerne har villet give niecen.
Det hele blev lagt i en middelstor kuffert ( søsterne greene)- men der manglede et eller andet?
Hvad kunne en halvt år gammel krøltop have fornøjelse af?
Noget som mormoren nemt kunne frembringe selv??
En bold, naturligvis!
Til jul hæklede jeg en lille rangle
og dén var og er en stor succes!
Nu er den godt gennemtygget, banket og gnavet igennem
- og vasket med godt resultat indtil flere gange!
Så nu blev det en bold jeg skulle lave - tænkte jeg!
Så jeg fandt skabeloner og megamange stofrester frem fra gemmerne, tog bestik af diverse tutorials
jeg havde gemt til formålet - og kastede mig ud i det;
en patchwork syet bold!


GOSH.... det var... halsbrækkende, bloddryppende, tålmodighedskrævende og bare slet ikke lige den fornøjelse,
jeg havde tænkt mig!

Jeg endte med i desperation at lægge det hele fra mig og gribe til det jeg kender og stoler på - både udi egen formående og rent teknisk; en strikket bold!



Dén blev god - færdig på et par timer og lækker blød og fin i farven! Succes... og endnu mere da den skønne Ester tog imod den
med et grin og en dejlig lyd der tydeligt markerede
at den der, den ku hun godt li'!
HERLIGT! ren win win!

Det kræver måske lidt FAKTA:
model; findes i et utal af forslag. Min er lige-ud-af-hovedet; slog 40 m op, strikkede til længden var det dobbelte af bredden, lukkede af og syede sammen på den korte led, trak enderne sammen - fyldte den med "dukkefyld" inden den sidste ende blev trukket sammen og syet til.....
garn; alpacca øko uld i råhvid og gul
pinde; 3,5 mm addi
hot/not; HOT - både fordi projektet var let og fik mit krea-selvværd på rette køl igen, efter patchwork fiaskoen OG fordi Ester er vild med den!

PS. Tilbage ligger en kæmpe bunke klippede pentagoner, i både papir og stof, et bæger papirclips, fint sytråd og nåle samt et fingerbøl...... nå ja, OG en halvfærdig sag af en stofbold... vi må se hvad der sker med det!?

fredag den 18. november 2011

DER FORBEREDES

Så er den stolte morfar lige cyklet i skoven for at se om der måske kunne findes bare en enkelt dusk lyng, der endnu ikke er afblomstret´?




Mormoderen syr det bedste hun har lært; inderkjolen til den gamle og nu antikke dåbskjole. Knap 110 år siden den blev brugt første gang! Og egentlig ikke brugt så forfærdelig mange gange siden - i forhold til hvad den kunne have nået!



Nu er det nye tider, nye farver og derfor skal der en inderkjole i farven café latte.... og matchende bånd...


Det bliver smukt, giver en helt anden og god baggrund for de fine mønstre i den gamle kjole end den almindelige griselyserød eller mat lys blå underdele som kjolen ellers er "født" med. Det er sørme da liiige før man får lyst til selv at skulle ha' en lille båret til dåben iført denne smukke kombination!!!



Ham, min eneste ene, og jeg er dem der har leveret flest dåbsbørn til den gamle kjole. Vi har også brugt andre farver under - vi var fx ret så vovede, da vi for små 15 år siden havde et barn der skulle døbes i adventstiden - og jeg derfor dengang syede en lilla underkjole - dét var ikke almindeligt! Det var absolut FØR retrostilen satte igang!




Tidligere var det vores først fødte søn der fik mig til at sy en mørk blå underkjole - også en farve der fik den særlige yderkjole til at ses mere...


Og nu, med en datter med en særdeles veludviklet "farvesans" - som i "NATURLIGE TONER" - så kunne der kun blive tale om to muligheder; råhvid eller sådan en brunlig, lys café latte farve. Oj, som jeg synes hendes valg er godt!


Kjolen bliver skøn - og med sikkehed endnu skønnere med smuksakken Ester indeni!


Og de unge har også valgt, at vi skal dække op med hvide duge og naturpynt!
Og som eneste farve så lidt lyng...



Da vi i efterårsferien holdt Løvfaldsfrokost for alle vores børn og svigerbørn og vores lille barnebarn, samlede vi en kurvfuld af smukke blade, kogler, agern- med og uden "hatte" og kastanjer da vi var på skovtur om eftermiddagen. *
Og i forgårs gik jeg tur med en kær veninde en formiddag i een af de midtjyske skove, og her var der masser af lærkegrene med kogler - og grankogler der var afgnavet af smådyr og derfor med sådan en slags "aflang" karekteristisk særlig nænsomhed over sig - og også disse skal med på bordet til dåbsfesten på søndag.
Det bliver smukt - og fantastisk skønt at se alle samlet om den lille Ester og hendes dåb.


Tre måneder er hun nu, vores første barnebarn - og hvilke tre måneder!!!!



Det bliver dejligt at fylde huset med hendes gæster og særligt at se hendes forældre være værter og nyde at kunne hjælpe dem med at få dagen til at blive særlig og god.



Alle er igang; de yngste med at lave telegrammet til gaven deres lille niece skal have fra dem, de ældre med at rydde og skrubbe og skure for at vi kan holde en afslappet fest. Der er indkøbt ny seng til husstanden her, der er kommet flere kærester til og det kræver flere sovepladser! Der er mad i fryseren, på køl og på vej til at tage form. Lørdag er store madlavningsdag og derfor skal jeg til at få afsluttet syningen af den der underkjole til dåbskjolen..... nå ja, og buxerne til Lauritz... og der er en kant og tre knapper på en trøje der skal ordnes, og et par laksko der skal blankes, en stak sølvlysestager der skal poleres og duge at rulle... og en veninde der har lovet at hjælpe i køkkenet skal adviseres om dagens gang... oj, der er nok at tage sig af - selv om man bare er mormor!