mandag den 25. juli 2016

Varm sommerfest og kold suppe.


I lørdags holdt vi sommerfest.
 Den sidste uges tid har vejret jo vist sig fra sin allerbedste side, og jeg havde fødselsdag. Så det ville jeg fejre med et par gode venner.


Og når anledningen er der, er jeg jo hurtig til at pynte op og lave noget lækkert mad.
Bordet havde jeg dækket med et stort stykke blonde stof, som jeg har købt af en sød FB veninde, Annie. Det passer jo perfekt til det lidt anderledes havebord.


Jeg havde købt en masse st. pauli blomster, og tre af dem, fik en fin serviet bundet rundt om, med et stykke snor. Så var borddekorationen på plads.




For enden havde jeg sat nogle lysestager, og en madonna. Der var så vindstille at lysene kunne være tændt hele aftenen.


Rundt om stagerne, havde jeg lagt nogle grene, med store grønne blade.


Og så havde jeg fundet en perlekæde, og nogle gamle briller frem, som fik lov at pynte sammen med grenene.


Servietterne var lavet som en lotusblomst, og jeg havde lagt et lille stykke chokolade ned i. Det er den smukkeste måde jeg kender, at folde servietter på, og jeg har lært det af min mor, som også altid lavede dem, når der var stor fest. Jeg kan huske til min konfirmation, at hun havde lavet dem i brune og orange farver.......... DÉT vil så aldrig ske her hahaha. Men dengang var det meget moderne med de farver.
Nederst i indlægget viser jeg hvordan servietterne laves.
På nogle af de store blade havde jeg skrevet navne på, så var bordkortene på plads.


John havde hængt en lyskæde op i toppen af pavillonen, så vi kunne sidde derude hele aftenen, og natten med.



På den ene side af pavillonen, satte jeg et bord, hvor jeg også havde sat et par blomster, sammen med et hjemmelavet askebæger, til de gæster som ryger.
Den idé har jeg fået fra Charlotte fra bloggen Hos Villa Fryd. Hun har lavet en urtepotte om til en snoreholder, men den kan altså også bruges som askebæger ;o)



På den anden side, havde jeg sat et lille velkomst bord. Jeg havde lavet en helt almindelig gin og tonic. 


Da jeg ingen isterninger havde, brugte jeg frosne jordbær. Når jordbærrene langsomt tør op, afgiver de en dejlig smag til drinken.



Forretten var en spændende lille sag. Nemlig en kold avocado/agurkesuppe med rejer. 


Den vil jeg give jer opskriften på en anden dag, hvis nogen skulle være interesseret?


Hovedretten var langtidsstegt okseinderlår, som havde fået syv timer ved ca 50 grader. Det var fuldstændig mørt så det var lige meget hvilken side af kniven man brugte. Aldrig har jeg fået så godt et stykke kød. Det var ti gange bedre end oksemørbrad og med meget mere smag.


Dertil serverede vi nye grillede kartofler med purløg.



Hjemmerørt basilikum mayonnaise.


Bagte portobellosvampe med blåskimmelost, timian, små tomater og ristet serranoskinke


Og en lækker blandet salat, med citronolie og granatæble balsamico.


Her er tallerkenen med det hele på.


Desserten var en Charlotte rouladekage, med hjemmelavet is.


Her kan I se hvor dejligt det så ud med lysene, da det blev lidt mørkere


Og nu vil jeg vise jer hvordan servietterne er lavet.
Fold en serviet helt ud, og buk alle fire hjørner ind mod midten.


Fold dernæst de næste fire hjørner, ind mod midten.


Så vendes servietten om, og de fire hjørner foldes igen ind mod midten.



Når alle fire hjørner er foldet ind, sættes et glas, eller noget andet rundt på midten. Jeg kunne jo snildt bruge mit askebæger, da det var lige ved hånden.


Så starter man med at forsigtigt trække de store hjørner op.



Og tilsidst trækkes de små hjørner op.



Så fjernes glasset, her askebægeret, og man kan lægge det i man ønsker. 


Det kunne være et kuvertbrød, en lille gave, eller som jeg gjorde, et lille stykke chokolade.


Jeg håber I blev inspireret til at pynte et skønt bord, næste gang der skal være fest.
Ønsker I nogle af de forskellige opskrifter, kommer de i nogle senere indlæg.
Rigtig god mandag aften.

Knus Lone



tirsdag den 19. juli 2016

Omdekoreret køkken


Imorgen får jeg gæster. Det elsker jeg. Og så skal der jo gøres lidt rent også. Dét elsker jeg IKKE ;o)
Men det der følger med, er jeg til gengæld helt vild med.... Nemlig omrokering.

Så da alt var blevet vasket af og gjort rent, skulle der flyttes lidt rundt på det hele. Jeg dør langsomt hvis tingene står på den samme måde, i alt for lang tid.
Det første jeg gjorde, var at vende en af kasserne om på den anden led. Så kunne både æggebægre, ur og kander være i den samme kasse, og jeg kunne fjerne en anden. Bare den lille ting, gjorde helt vildt meget, synes jeg. Hahahaha det er ikke sikkert der er ret mange der kan følge mig, men det er så lidt der skal til, for at jeg synes det hele er lidt bedre.


Den kasse jeg har fjernet, indeholdte sæber og opvaskebørste. Det fik nu i stedet, en plads på et lagkagefad. Tja det er mærkelige ting jeg kan finde på hehe....


Jeg synes det blev helt godt med kanderne ovenpå kassen, og de andre ting indeni. Og et par kviste rosmarin pynter altid op, og giver en skøn duft.


Ved siden af kassen, står en anden kasse. Den har jeg malet og sat et lækkert billede på, og deri opbevarer jeg tebreve.


På bordet ved siden af, ligger mit hjemmelavede spækbræt med logo på. Der står de lækre olier jeg har fået af Celine og Mads. Den skønne urtekniv, man lige kan ane skaftet af til højre, bruger jeg til at hakke mandler med, efter de har fået en tur på panden. Så er de lige til at drysse over morgenmaden hver dag.

Lige rundt om hjørnet, på det samme bord, står vægten stadigvæk. Jeg tror det varer meget længe før jeg bliver træt af den. Så der er ingen ændringer sket... Det skulle da lige være pynten derpå.


Jeg synes simpelthen den er så flot.


Lige bagved vægten, har jeg sat min Jamie Oliver morder. Den "myrder" jeg hørfrø i hver dag, til at drysse på maden. Det siges at være så sundt. Den plejer ellers at stå ude ved grillen, for vi griller næsten hver dag, hele året rundt. Men nu synes jeg den skal ind at stå, for lige nu er jeg lidt hooked på det rustikke look, sammen med alt det feminine ;o)



Ovenover det hele, har jeg mine ikea hylder.
Der står mine elskede fajancekander. De er næsten altid fyldt med blomster eller krydderurter.



Og ved siden af står lidt flere opbevarings krukker og kander.


På køkkenbænken overfor, er der ikke sket så meget, udover at potterner er fyldt med hortensia, som jo blomstrer i haven nu.

 De ser skønne ud sammen med de små hvidløg.



Og der ved siden af, står min hjemmegjorte dåse, til knækbrød.


Det er en gammel dåse jeg har malet, og sat blonder på, og tilsidst har den fået sat en knop på toppen, og et lille label.



Det var alt for mig for denne gang. Nu kan gæsterne bare komme imorgen. Og maden.... Ja den får i at høre om, en anden dag.

Rigtig god aften til jer alle <3

Knus Lone