Sådan kom bordet til at se ud lørdag aften. Jeg havde haft en stor buket cremefarvede roser stående på spisebordet. Det ville blive alt for voldsomt, når vi skulle have en hel bradepande på bordet. Jeg valgte derfor at klippe en del af stilkene, og placere roserne i en lille skål, med oasis. Der var nogle stykker til overs, så de kom i en lille skål, og blev sat ved hver tallerken. Jeg havde et Summerbird sølv æg fra caféen, og det åbnede jeg og puttede lidt ris i, så der kunne stå fyrfads lys deri. Jeg synes det blev en fin lille påske bord dækning, som ikke fyldte for meget :)
Her på min blog vil jeg dele min store passion for indretning, lækker mad, smukke ting, og oplevelser som kan glæde os. Velkommen ind i mit univers af romantiske drømme og idéer
søndag den 10. marts 2013
SVINESKANK... DEJLIG SIMREMAD
Lørdag aften havde vi inviteret gæster, og selvom kalenderen siger "forår" så har det været møghamrende koldt de sidste dage, så John og jeg havde besluttet, at servere dejlig simremad. Valget faldt på store svineskanker.
Jeg skulle lave forret og dessert, og så ville John lave hovedretten. Han startede med at skrælle en masse rodfrugter: majroer, pastinakker, gulerødder, gulebeder, kartofler, jordskokker, små hele, friske hvidløg og skalotteløg Jeg har meget ondt i fingrene for tiden, så det passede mig fint, og så havde jeg også tid til at dække bordet.
John skar nogle dybe ridser i skankerne, så saltet kunne trække ind og gøre kødet ekstra mørt, og så sværen kunne blive sprød.
Dernæst hældte han en limfjords porter ved. Skankerne skulle have fire timer i ovnen ved 130 grader. Efter to timer, hældte han væden fra, og kylede alle rodfrugterne ned under skankerne.
Det blev simpelt hen det møreste kød! Det var som smør, og rodfrugterne var let karamelliserede, af den smule øl der var tilbage i bradepanden. De afgav også en del væde, som John hældte fra efter en times tid, og det hældte han i en gryde, og kogte det yderlige ind. Tilsatte lidt fløde, og tilsidst monterede han saucen med en god klat smør.
Her serverer John sin simre mad, direkte fra bradepanden. Lækkert og rustikt.
Det smagte simpelt hen fantastisk og vi blev meget mætte :)
Forretten jeg lavede var en dejlig champignon suppe med madeira. Den blogger jeg om en anden gang.
God søndag og prøv om i kan holde varmen ;)
Abonner på:
Opslag (Atom)