Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

torsdag den 30. december 2021

Godt nytår og tilbageblik på julen

 Året rinder ud og jeg når lige en lille hilsen her til alle der læser med stadigvæk....   Julen har været dejlig og vi har hygget med vores voksne børn omkring mad og brætspil.

I dag kommer børnebørnene sammen med deres voksne og vi skal have åbnet de sidste julegaver - sådan er det jo med skilsmissebørn. 

Indtil nu er vi styret fint uden om Corona, og det håber jeg ved gud at vi kan fortsætte med, selvom der bliver flere og flere i vores bekendtskabskreds, der er smittet.


Her er billeder fra de skønne juledage, hvor sol og sne var dagens vejr - jeg savner det allerede.











I går var vi på en eftermiddags gåtur i det disede vejr - vi valgte at inkludere Aarhus Ø i turen - det nyeområde i Aarhus ude på de gamle havneområder hvor mægtige boligbyggerier er skudt op og nu også det nye byggeri Ligthhouse på det yderste hjørne er i gang.


Vi så endda et par vinterbadere :)


Disen gav en meget speciel stemning som jeg har forsøgt at indfange på mine billeder.

Den store container havn på modsatte side af havnebassinet

Bebyggelsen her kalder de Isbjerget





Hermed vil jeg gerne ønske jer alle 

Rigtigt godt nytår


fredag den 10. december 2021

Et lille (strikke) pip herfra

 

Strikkefanen har jeg netop opdateret - og det er ikke kun huer, jeg har fået strikket i 2021.

Tag et kig, hvis du er interesseret her


Ellers er vi jo et godt stykke henne i december og dagene flyver afsted.

Vi fik en pæn portion sne den 1. december - det var da en fin indledning til julemåneden.

Dagen efter var der let frost og solskin, men jeg var slet ikke hjemme til at tage billeder.

Så disse er - allerede historiske billeder - fra 1. december.





Jeg håber der kommer sne i juleferien, det ville da ligesom være prikken over i'et.

Håber I har en dejlig december med tilpas travlhed og ingen stress og fremfor alt ingen Corona.

Her er alt vel, travlt og julestemningen så småt ved at indfinde sig.

På jobbet er alt crazy og jeg ved at jeg får brug for nogle dejlige feriedage mellem jul og nytår.