Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

mandag den 31. marts 2014

... hvad laver han dog... Eller en historie om øjebæ




En gang for flere år siden kørte der en lille serie rundt om på bloggene, hvor man tog mod til sig og viste noget at det, der ikke var så fint og dejligt i ens have, noget som måske ligefrem var en skændsel i haven og som man behændigt undgik når der skulle tages billeder.


Mit øjenbæ var i høj grad den lange betonmur, som er over til naboen langs hele vores indgangsparti/
flisegangen fra indkørslen op langs hele huset.


Billedet er fra efteråret 2011

I 2012 fik vi lavet det hvide og gule bed og fik nappet den største bid af græsset. Der blev plantet mange forskellige ting, og vi er ikke i mål endnu, men det ser helt fint ud :)




I 2013 lavede vi det blå bed, som ligger i forlængelse af det gule bed, og det er vi heller ikke færdige med, men det bliver vi i år.

Altså så færdige som man nu kan, for der opstår jo hele tiden muligheden for at ændre, tilføje, slette osv.

Fra den ene vinkel

Fra den anden vinkel

Det blå bed bliver i år suppleret med flere roser af typen "Rhapsody in Blue"  (den første fik jeg sidste år af Lisbeth "Høneballe") og "Burgundy Ice". Desuden kommer der flere blå stauder til.


Henne ved dammen er vi godt i gang med at forskønne betonmuren

I det hele taget er der kommet fokus på planter og blomster i stedet for den grimme betonmur, selvom den ikke er skjult.


... hvor vil jeg egentlig hen med denne historie?

Jo, ovenfor muren er plantet et antal cypresser, som efterhånden er blevet ganske store (og grimme). Det lever vi med - da det er naboens planter.


MEN vi kan se at muren er begyndt at skråne en smule, og det er faktisk blevet værre fra sidste år.

Vi har en teori om at det er cypressernes rødder der presser udad og langsomt skubber til muren.

Så nu er vi med tilladelse fra naboen gået i gang med at fjerne disse træer, og så håber vi at murens fald hermed er standset.

Hegnet skal herefter renses for alger og så har jeg fået lov at plante lige hvad jeg vil til at forskønne hegnet.

Det er jo en oplagt chance for at få købt flere klatreroser og clematis - ih, hvor jeg synes at det er et godt bytte for de grimme cypresser, som efter min mening stadig hører hjemme på kirkegården.

Nedenfor ses hegnet der hvor der indtil i går stod en af de store cypresser.

Efterfølgende billeder er bare for at vise hvordan man kan gøre, hvis man skal have en kæmpestor og tung trærod ned fra muren uden at beskadige alle de små vækster nede i bedet.


Der hvor hullet er i hegnet, skal der retableres en gittersektion,
som vi midtertidigt måtte demontere. Det er her jeg vil plante klatreroser
og clematis, som gerne må brede sig til siderne på hegnet også.


Nej, det er ikke en rutchebane for voksne...
men en slidske som træet kurede ned ad - jeg trak og Malcolm skubbede.

Og så lå den der...  Og der er 3 cypresser mere at gå i gang med.
Godt at jeg har en stærk mand, der kan grave og knokle.
Dette kunne jeg slet ikke selv have håndteret.

Til at pynte på hegnet har jeg allerede købt en "Constance Spry" rose og bestilt en "The Generous Gardner". Den tredje rose har jeg ikke valgt endnu, ligesom jeg også nærstuderer forskellige clematis forslag. Der er jo nok at tage af. Jeg tænker at der skal være nogle gruppe 3 clematis, som kan tage over når roserne er afblomstret - for sådan en som den skønne Constance Spry blomstrer jo kun 1 gang og remonterer desværre ikke. Men rigtigt planlagt kan man godt have et blomstrende hegn i mange måneder.

Du kan læse hele den gamle historie om øjenbæ her.


lørdag den 29. marts 2014

Blåpuderne er sprunget ud

... uden ord

Blåpuder
Anemoner
Skilla
Snepryd












.... smutter ud i det skønne vejr igen :)

fredag den 28. marts 2014

5 kroner stykket...



... var alt hvad disse kostede.


Ja, så var der ikke langt fra tanke til handling  (her er det Malcolm som har købt ind). Og så overraskede han mig med en hel bakkefuld af skønne hvide perlehyacinter.


Tusind tak, skat - dem vil jeg glæde mig til at plante i det hvide bed i morgen.



Perlehyacinter er små kunstværker
Hov... hvad laver denne påskeklokke i et indlæg om perlehyacinter...
Nå, ja - den var så skøn i solen der, da jeg tog billederne for lidt siden  :)


















Weekenden byder på dejligt vejr - hvor er det skønt at være havemenneske :)

Rigtig god weekend til jer derude.







tirsdag den 25. marts 2014

.... marts ER en forårsmåned


Marts anno 2014 er en forunderlig tid - det kan vi vist alle blive enige om. Sidste år var marts en vintermåned, men i år heldigvis en forårsmåned.

Det myldrer op ad jorden med forårsløg, stauder og alting er bare så langt fremme i sammenligning med hvad vi plejer at opleve.

I højden er roserne som nævnt i fuld udspring og clematis viser også grokraft - og det er ikke kun gruppe 1'erne som er i gang.



Frances Rivis
Jan Lindmark


Propertius
Hagley Hybrid









































Forneden er det løjtnantshjerte (den lyserøde) og lupiner.


En knop på syren "Beauty of Moscow" og lysegrønne skud på den hvide løjtnantshjerte
Jo... der er meget at glæde sig til.


Påskeliljerne nåede det i år - i rigtig god tid før påske - jeg mindes egentlig at de altid plejer at komme halsende bagefter påske med deres gule klædedragt "her er vi" - men ikke i år.







Solnedgangen er også specielt smuk i aften, jeg har netop taget disse billeder.




En dejlig aften til dig :)


mandag den 24. marts 2014

Roserne skal beskæres


... "når forsythiaen blomstrer", siger mange.


Det gør den sørme NU - så jeg på min cykeltur i dag på vej hjem fra arbejde.

Mon det så betyder at jeg skal ud med beskærersaksen og have nurset alle mine roser?

Jeg tror det sørme.
Queen of Sweden

Faktisk har jeg allerede tyvstartet en smule. Det er helt vildt så meget roserne skyder i øjeblikket, og man får jo næsten helt ondt ved at beskære dem hårdt.


Men ned skal de altså, de fleste af dem - det lønner sig sidenhen.

Nedenfor kan man se at også de 20 stk. Alnwick Rose ved stakittet ud til vejen er i live.

De er ikke klippet ned endnu, men jeg har tænkt mig snart at gøre det.



























Det bliver fantastisk at se dem i blomst igen.








søndag den 23. marts 2014

Flere påskeklokker....


Påskeklokkerne er stadig i fuld blomst, og faktisk er alle de planter, jeg købte sidste år hos Spiren, kommet i blomst, pånær en, som sikkert venter til næste år.

Nemme at fotografere er de nu ikke, så lidt akrobatik måtte der til her.




























Stinkende nyserod røg lige med i billedkavalkaden, den er vel ikke en ægte påskeklokke. Men hold op, hvor har den blomstret længe, helt fra da det var midt vinter. En genial plante til at skabe liv i et ellers vinterkedeligt bed. For mig er dette en "Hanne"-plante, da det var efter et af hendes indlæg, at jeg fik et stort ønske om at eje en stinkende nyserod.

Sådan er det så herligt at kunne inspireres her i Blogland.






































UPDATE:

På opfordring fra Bente kommer der her billeder af den enorme klokkehøj, som gartneriet Spiren har. Det var en overvældende samling påskeklokker, der var i blomst sidste år i april, da vi besøgte stedet.




Ja, der er lige så mange planter omme på den anden side af højen. WAUW :)

Og et par nærbilleder: