Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

tirsdag den 26. februar 2013

Jeg er i finalen... X-faktor for blomster... Jubiiiiiiiiii


På Moseplassens hjemmeside har Anne nu præsenteret alle finalisterne i X-faktor konkurrencen for blomster.

Jeg er så utrolig heldig at være nomineret i finalen - hele to gange.
Hvor er jeg beæret og stolt og hvor ville jeg gerne vinde....   

Men jeg får behov for hjælp fra jer, søde læsere - hvis I synes om mit bidrag, så skynd jer ind og stem inden fredag 1. marts.

I kan se mit bidrag i den rosa kategori og mit bidrag i den sorte kategori her.

Klik her for at komme til afstemningen.



søndag den 24. februar 2013

Staudesåning

Endelig kom vi også så langt som til at så vores indkøbte frø - der har bare ikke været tid til det før.

De såkaldte kuldekimere skal jo ud og stå og fryse en periode, men det når vist også at ske, med de temperaturer, der stadig er.



Man lærer hele tiden her i Blogland, herligt. Jeg læste flere steder om Vermiculite i forbindelse med frøsåning og var afsted på planteskolen for at købe en pose af det.


Billeder lånt fra nettet
Vi har sået følgende:
(øverst fra venstre)
  • Akeleje Star White Crystal
  • Ridderspore Mid Blue/White Bee
  • Kongelys - Verbascum Violetta
  • Lodden Løvefod
  • Akeleje Star Blue
  • Farvebælg blå
  • Kongelys - Verbascum Flush of White
  • Digtalis - Polka Dot Pippa og Grandiflora
 (de tre sidste er der ingen billeder af)

Når planterne bliver store nok skal de plantes ud i henholdsvis det hvide, gule og blå bed. Det blå bed er faktisk slet ikke etableret endnu, men kommer i forlængelse af det hvide og gule bed. 

I år er vi nødt til at begrænse planteindkøb og haveomkostninger i det hele taget, så det passer mig fint at kunne lave mine egne små planter for billig penge.

Senere på foråret skal vi selvfølgelig også så en mængde sommerblomster, som er gode til at fylde ud i hullerne i bedene.

Ønsker jer en fortsat god søndag med denne buket - ville ønske I kunne dufte den igennem skærmen.
Det er liljer, blå anemoner og ranunkler.








tirsdag den 19. februar 2013

Sorte blomster med X-Faktor

Sidste kategori i Moseplassens X-faktor konkurrence for blomster er grøn og SORT.

Mit bidrag ligger i den sorte ende og er en af de mest fotograferede emner i min forårshave, nemlig tulipanen Queen of Night.

Smuk er hun i sin mørke dragt, som skinner forskelligt afhængig af om solen er fremme eller det er overskyet. Selv med regndråber på er hun overmåde smuk.



 Queen of Night er .... den mørkeste af alle tulipaner, som sammen med visse andre planter forekommer næsten helt sort.


Herover ses hvordan tulipanen står godt sammen med bla. Geranium Phaeum - det er så smukt når de blomstrer sammen - midt i maj begynder showet.

***
Her nedenunder står Queen of Night ved siden af rhododendron Furnivals Daughter og en gruppe pink tulipaner.


 ...  ah, i solskin


Denne tulipan er en meget driftssikker tulipan, som troligt kommer år efter år og den vil aldrig komme til at mangle i min forårshave.

Se de andre sorte bidrag til konkurrencen her.


søndag den 17. februar 2013

Black and White

Husker I vores hvide solsort? 

"Solhviden" som nogle døbte den, da jeg første gang fortalte om den.

I et par uger så vi ikke noget til den, men nu har den været på besøg de seneste mange dage og jeg var heldig at knipse en del billeder af den og dens sorte artsfælle.

 
Taleboble: "Der er ikke noget som fedtkugler"
 







 Alex ligger indenfor og er fuldstændig ligeglad med både sorte og hvide fugle...

 

lørdag den 16. februar 2013

Gule blomster med X-Faktor

Konkurrencen på bloggen Moseplassen fortsætter og nu er vi nået til GUL.


Mit bidrag er David Austin-rosen "Charlotte", som jeg fik i min have i 2012. Jeg havde før læst om rosen og da jeg til et havearrangement i juni måned så den til salg i en af boderne, var jeg slet ikke i tvivl om at Charlotte skulle være min.

Charlotte er en engelsk rose, forældlet af David Austin. Den er hårdfør og har et smukt mørkegrønt løv, som passer perfekt til den sartgule rose. Den har yndige rosenknopper som åbner til en smuk fyldt blomst i den mest fantastiske lysegule farve. Væksten er opret, så man kan se blomsterne ovenfra, hvilket tiltaler mig meget.

Rosen blomstrer fra juli til frosten kommer.

Charlotte er navnet på rosen, dedikeret af David Austen til et af sine børnebørn. Sikke en smuk tanke :)






Jeg har før skrevet om rosen Charlotte - du kan læse her hvis du har lyst.
 
Klik her for at se de andre gule kandidater til Moseplassens konkurrence og for at deltage selv.
 
 

Guldregn



Apropos "HAVEFOLKETS" artikel om guldregn fik jeg lige lyst til at vise mit eksemplar frem.


Træet er ca. 10 år gammelt på disse billeder, og vi elsker når det står i fuldt flor. Desværre står der ingen flotte Allium under vores guldregn, men sidste år kom tulipanen Queen of Night på plads lige ved siden af.



Læs mere om guldregn og debatten om den her.































Lidt mere gult

Må din lørdag blive dejlig gul og forårsagtig...


Min står på en lille bytur til Århus med et par ærinder OG et genbesøg hos blomsterbutikken, hvor jeg for en uge siden købte disse skønheder.

.... hvad mon der frister i dag af farver...

God weekend til alle.
























søndag den 10. februar 2013

Hvide blomster med X-Faktor

Anne fra Moseplassen efterlyser hvide blomster med X-faktor.

Kort og godt:

Hvide mamelukærmer.... dem har jeg haft før, men da vi etablerede det hvide bed sidste år, fyldte jeg nogle af hullerne ud med hvide mamelukærmer, og det gav en virkelig skøn effekt.

Tænk at en pose sommerfrø kan sprede så megen glæde.

Bedet er lige uden for vores køkken-karnap og i skumringen kunne blomsterne rigtigt lyse op og give "måneskins"-looket.

Farven er kridhvid - man forstår næsten ikke at en blomst kan være SÅ hvid.

Derfor skal jeg igen & igen have hvide mamelukærmer i mit hvide bed!







Her er et billede af et andet sted i haven, hvor mamelukærmerne også lyste op.


Klik her for at se de andre hvide kandidater og for at deltage selv.

lørdag den 9. februar 2013

Rosa blomster med X-faktor

Så er der igen X-faktor for blomster, lanceret af Anne fra bloggen Moseplassen i Norge.


Mit bidrag er valmuen Claus Dalby og selvom farven måske er lidt mørkere end rosa, så er jeg nødt til at have denne fantastiske blomst med i denne kategori.

Vi havde den første gang i haven sidste år, jeg havde fået frø af Mester selv og var spændt på om jeg kunne lykkes med dem i min have.

Det var helt fantastisk at se hvor mange valmuer der kom. De stod iblandt sartere rosa-farvede roser og blandt stauder som Astrantia, kattehale og solhatte.

Jeg har selvfølgelig taget frø til i år igen og også drysset med rund hånd i bedet for at lade de små planter komme af sig selv igen.

Claus Dalby valmuen har en skøn farve og står i mange dage afhængig af vejret. Bagefter kan man nyde den dekorative frøstand.





 
Klik her for at se alle de andre Rosa-X-faktor blomster og for selv at deltage.