Lidt blev det da til

Hele dagen har jeg ventet på regnen - kom den eller kom den ikke? Jeg har spejdet mod horisonten og fulgt radarbilleder på dmi. En overgang så det ud til at blive voldsomt, men som eftermiddagen skred frem, blev jeg lidt bekymret for, om det overhovedet blev til noget.

For vel blev det mørkt, og skyerne trak ind over, men vand kom der ikke. Ved 18-tiden begyndte det omsider at dryppe, og så regnede det stille og roligt et par timer. Det blev til 10 mm og lidt torden.

Det var et fascinerende skue med de skyer - dramatiske formationer, som ind imellem lignede et større uvejr. Jeg tog en række billeder over et par timer - først på det sidste billede begyndte det at dryppe.

 



Sommer som da mor var dreng

I år minder sommeren om min barndoms somre, hvor solen altid skinnede, og vi løb med bare ben fra morgen til aften. Dengang vi fik morgenkaffe i haven hver søndag morgen, og familien blev pakket i folkevognen, og vi drog til stranden, hvor alt var fryd og gammen. Det var også dengang, vi cyklede mindst én gang om dagen til det nærmeste friluftsbad 13 km hjemmefra, altid klatrede i træer og byggede huler. Lange dage begravet i gode bøger på et tæppe i haven,  eller sammen med masser af jævnaldrende fra vejen i gang med spark til dåse i de lune aftener eller sjov og ballade med vandkamp ud og ind af haverne. Ikke en sky på himlen - i mere end en forstand. Sådanne somre husker jeg - de lå som perler på en snor - hele min barndom var fuld af den slags somre.

 

Hukommelse er noget sært noget. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg som voksen vil huske denne sommer udelukkende på den måde - men det vil mine børn bestemt. Denne sommer vil stå som et ikon på deres barndoms somre - måske endda som et lige så stereotypt billede, som de mange sommerdage jeg tror, jeg husker.

 

Men der er ingen tvivl om, at jeg vil huske denne sommer! Både dens udfordringer og glæder.

 

Der er heldigvis glæder nok at tage af. Røllikerne klarer sig fantastisk i tørken - de er gode at have i haven i år.

I det nye staudebed er floks og hestemynte gode naboer - den lyse sommerfloks er meget på retur, mens hjortetrøsten er lige på trapperne.

I drivhuset hersker begrænset orden. Jeg har ellers forsøgt at holde stram disciplin, men det er alligevel stukket lidt af. Men jeg nyder i den grad at komme i drivhuset - der er frodigt og meget grønt!

Marken rundt om haven er blevet høstet, så nu er der igen udsyn.

Rapshalmen ligger i lange baner og tørrer, før det skal presses og bruges til naboens køer.

Den gyldne vårbyg er ikke helt klar endnu. Det betyder, at jeg i dag ikke skal være servicecentral for høstfolkene, for kortegen drager videre til andre jagtmarker - for en tid. Så lillepigen og jeg vil se os om efter noget strand og noget vand - for det er jo sommer!

Ude med rivejernet

Dagens høst fra drivhuset. Agurkerne har leveret helt vildt - næsten hver gang vi har besøg i huset, får de en pose agurker med hjem. Der er agurk på menuen i form af agurkesalat og tzatziki, det er rigtig lækkert. Men det ville være rart at kunne gemme lidt til vinter.

Jeg har læst, at det kan lade sig gøre med revet agurk, så jeg har været i gang med rivejernet og revet dagens høst af agurker, drænet det, puttet det i poser i passende portioner og smidt i fryseren. Så må vi se, hvordan det går.

Jeg planlægger at vande 2 gange i døgnet i drivhuset i de kommende dages massive varme. Mine planter står i krukker, så de har begrænset kapacitet til vand. I det hele taget forsøger jeg at ruste haven til hedebølgen ved at vande godt igennem om aftenen. Indtil nu har jeg kun vandet, hvor planterne hang. Nu får det en tur hele vejen rundt, forhåbentlig kan det holde liv i det meste.

Med lidt hjælp i form af vanding går det helt godt i det hvide bed. Lige nu er det hortensia Annabelle, de hvide floks og hvid solhat, som stråler.

Liljen bidrager både med højde, skønhed og masser af duft.

På terrassen er det tyndet ud i krukkerne - jeg har opgivet blomsterne - det var næsten ikke til at holde dem med vand. Så her er de sørgelige rester. Det er stadig hyggeligt og

heldigvis er det hvide bed lige ved terrassen, så vi kan sagtens nyde blomster og grønt derfra alligevel.

At bælge ærter

Inden det blev alt for varmt, satte jeg mig ved drivhuset med et lille hængeparti. Jeg har fået en kasse ærter foræret, og de skulle bælges og i fryseren.

Det blev til en stille stund med kaffe i kruset og tankerne flyvende hid og did. Det er bare om at lade hænderne arbejde og koble hovedet fra. Det er faktisk ikke så ringe endda.

Der var jo nok at gå i gang med.

Det endte med en pæn skålfuld ærter, som nu er blancheret og kommet i fryseren i passende portioner.

Bælgene røg på komposten.

Ellers har den stået på hvedehøst - og det betyder gang i servicecentret. Nogen får kaffe hjemme i køkkenet - i dag var der også 2 to-go. Om lidt kommer flokken ind til aftensmad.

To forskellige bede

Jeg har et grønt bed. Det er ikke et bed, som gæster umiddelbart falder for eller lægger mærke til, men jeg er vild med det!

 



Det består af planter med forskellige grønne nuancer, bladformer og faconer. Der er mange forskellige planter, nogen er der flere af og andre kun en enkelt. Buske er i overtal, og de danner sammen med de 2 træer en fin struktur for stauderne og græssene.

Her følger et par eksempler på, hvad bedet indeholder:
 

 

Der er den bløde ene, som jeg klipper hæmningsløst af til juletid

 

Der er pilebladet pære - Nordens oliven - som jeg er rigtig glad for

 

Der er også en stor gruppe sankthansurt, som gør det rigtig godt lige nu med de store knopper.

Som regel er der én farveklat ét sted i bedet. Lige nu er det solhat, der blomstrer, men den er ikke til at se på oversigtsbilledet, for den er ikke ret høj i år.

 

 Det grønne bed klarer sig forbavsende godt i tørken. Det er blevet vandet et par gange, når hortensiaen har set lidt hængt ud.

 

 

Et andet bed, som jeg også er blevet glad for, er flammebedet. Egentlig bryder jeg mig ikke så meget om orange og gule farver, men jeg blev alligevel inspireret af andres bede i varme farver. Det har jeg bestemt ikke fortrudt - det er et dejligt bed.

 

Til forskel fra det grønne bed er her ingen buske eller træer - kun stauder - faktisk havens eneste 'rene' staudebed.

 

 

Solbruden bærer i første omgang bedet - den står flere steder og blomstrer helt fantastisk fra gult til dyb, varm orange.

 

De høje gyldenris, som snart springer ud, hjælper godt til og danner nærmest 2 søjler i bedet. Gyldenris er ildeset nogen steder, fordi den breder sig helt vildt. Men styres den hen over hele sæsonen og holdes i ave, synes jeg faktisk, den er rigtig lækker. Knoppernes nærmest limegrønne farve før udspring er klar favorit!

 

 

Derudover er der forskellige dagliljer, en høj lilje, staudesolsikke, fredløs, roser og en hel del andre stauder. Langt de fleste gamle kendinge, som jeg havde i mit gamle staudebed, her er de bare kommet i en - for mig - ny sammenhæng, og det gør de godt!





Gule knapper

Dagens buket er plukket i grøftekanten, og blomsterne betragtes for det meste som ukrudt. Det skal dog ikke forhindre mig i at binde af dem.

Resultatet blev til en rund form af de gule knapper fra rejnfan med gråbynke som staffage. 

 

 

 

Den blev helt skulpturel og står nu på det lille bord ved drivhuset.

 



Her ses buketten oven fra

Det er skønt at kunne binde sådan en stor buket af ganske gratis materialer. Rejnfan siges også at kunne holde spindemider ude af drivhuset, så buketten kunne også sættes ind i drivhuset og både nydes og gøre nytte dér.

Sommerliv

Den mest sommerlige sommer i mands minde - i hvert fald mindes jeg ikke noget lignende. Vel er det træls med tørken, men vi kan ikke gøre noget ved det, så jeg nyder de fantastiske sommerdage og -aftner.

I aftes kom vore tidligere naboer cyklende på besøg - de er blevet pensioneret og byfolk - og de nyder livet uden vandingsmaskiner, halm og høst. Vi sad en stund på terrassen og nød lidt køligt at drikke og det fine vejr. Senere stod den på kaffe og tærte med masser af frisk frugt - samt en skål i vores hybenvin! En herlig sommeraften, hvor snakken flød.

I dag har vi så holdt en rigtig feriedag! Den ældste havde fri fra sit sommerferiejob i Legoland, og vejrudsigten for destinationen var helt perfekt. Vi havde nemlig planlagt en tur til min barndoms strand - Lakolk på Rømø. Og det var fantastisk! Sol og næsten ingen vind - strand så langt øjet rakte og masser af mennesker! Vandet var 19-20 grader varmt, så vi var i mange gange. Hverken vand- eller brandmænd og klart, klart vand.

Pigerne fik oplevet ebbe og flod på nært hold, for vi oplevede skiftet og måtte flytte al vores habengut for den stigende vandstand. Vi prøvede sågar at sidde fast i sandet med bilen, og fluks kom 4-5 personer ilende til for at hjælpe os fri - præcis som jeg lige havde fortalt pigerne om, at det altid skete, da jeg var barn.

Jeg elsker Rømø! Det ligner sig selv - selv rastepladsen med åkander var der endnu! Og bedst af alt: den stemning på stranden med børn, unge og gamle, der bare nyder sommeren og livet - en stor flashmob!



Der er langt at køre, og på vejen hjem bredte denne følelse af mathed og veltilfredshed i bilen, som jeg genkender fra min barndom efter en dag på Rømø. Hvilket velsignet sommerliv!

Vel hjemme bød haven på friske, modne blåbær, smukke solhat, brændte farver i flammebedet og det hvide bed langs huset. Min sjæl, hvad vil du mer'?

Højsommer

Kugletidslerne i det nye staudebed er virkelig smukke i år.

De er omsværmede.

De er høje og statelige og klarer sig godt trods tørken.

 

Jeg er godt tilfreds med mit nye staudebed i år. Det er dog stadig ikke helt på plads. De røde hestemynter skal f.eks. helt væk - de skal over i det gamle staudebed. De pinke skal deles og fordeles i bedet - og så er der lidt som skal flyttes en lille smule rundt på noget - så næsten år er det sikkert super godt - måske!

 

 

Sikkert ikke! For der er altid noget, som kan blive bedre i sådan et staudebed.

 

 

I drivhuset skal der snart høstes auberginer - de er virkelig flotte.

 

 

Og der er flere på vej! Egentlig ret imponerende at sådan en plante kan producere så mange - jeg tror, der er mindst 10.

 

 

Hjertetomaten giver dagligt tomater nu - de er gode, selvom jeg ikke helt kan se hjerteformen.

 

 

Også peberfrugten er produktiv - den står fortsat ude efter luseangrebet, dens blade er hullede og ikke ret pæne, alligevel er der masser af frugter. Jeg vil gerne have røde peberfrugter, så de får lov at blive siddende.

 

 

I den bittelille køkkenhave trives palmekålene vældig. Bagved er den insisterende peberrod, og bagerst den røde salat, som er gået i dekorativ stok.

 

 

Dahliaerne har haft et hårdt år. Først en hård vinter, siden en tør sommer. Så de er ikke helt på toppen. Men de er dog i blomst. Som nogen af jer husker, prøvede jeg i år at lade dem blive i jorden vinteren over og bare dække dem til. Status på det forsøg er, at knap halvdelen overlevede - så en moderat succes. Jeg har dog tænkt mig at gentage forsøget i den kommende vinter.

 

 





Fixpunkt

Jeg har arbejdet på mit lange kig de seneste par år - efterhånden synes jeg, det begynder at fungere. Udfordringen er, at der på den ene side er en helt ung hæk, som ikke helt er trådt i karakter, det kommer dog lige så stille.

I går fortalte jeg om, at jeg pludselig kom i tanke om noget, jeg kunne sætte i den ene ende som fixpunkt. Det er et emne, jeg har vendt med mig selv flere gange uden helt at kunne komme frem til noget brugbart. Men pludselig i går kom jeg i tanke om en krukke, som jeg havde i gemmerne. Den ville måske kunne gøre det. Den har oprindeligt stået inde, senere på altanen og derefter gemt og glemt.

 

 

Nu er den kommet til ære og værdighed som fixpunkt i det lange kig.

 

Herunder er samme motiv uden krukke - selvom krukken ikke larmer, gør den alligevel en forskel.

 

 

Det er ikke én, som skriger langt væk, tværtimod blender den næsten ind med omgivelserne - og alligevel er den der.

Den står under magnolien mellem akelejerne.

Farven er ret diskret grågrøn - det passer mig storartet, at den ikke skiller sig ud. Den passer faktisk fint i bedet her med akelejernes blade i samme farveskala.

Faconen minder om en vandkrukke, og mønsteret er enkelt.

Jeg tror, den får lov at blive stående og nyde udsigten her fra. Så må jeg se, om jeg kan finde på noget, den kan spejle sig i, i den anden ende af kigget.