Det er jo næsten ikke til at komme ind igen! I aften var klokken 20.30, før jeg overgav mig. Det bliver altså ikke bedre end sådan en solfyldt fredag i april. Man kan næsten høre det gror derude, og det er bare med at nyde med alle sanser.
Sådan en fredag eftermiddag i haven har jeg vovet det ene øje og sået mit skærebed til med kornblomst, skabiose, valmue, stolte kavalerer og jomfru i det grønne - det hele er blevet dækket af fiberdug, og så krydser jeg fingre for et smukt og frodigt bed.
Jeg har taget endnu et nyk under sargentsæblehækken, det var ren terapi der i solen og tankerne vandrende.
Sidste projekt i dag var flagstangens sokkel af støbejern, som blev banket fri af rust og gjort klar til en gang frisk rød maling. Vi må se at få den flagstang op!
Så er der tilsået!
Herefter er bedet dækket med fiberdug