2008: Velfærdsledelse: Diagnoser og udfordringer

Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke, 2019

Underviser på Diakonhøjskolen i Aarhus, ph.d. cand.theol. Bodil Elisabeth Lodberg Resumé: Denne artikel argumenterer for, at oeconomia-dimensionen i den lutherske trestandsopfattelse er blevet overset, når det handler om at forstå velfaerdssamfundets historiske og religiøse rødder. Ved at saette fokus på den husstandstaenkning og kaldsopfattelse, som er vokset ud af trestandslaerens oeconomia-forståelse, åbner der sig en sideløbende historie. Den handler om religiøse, kvindelige sociale entreprenører, som inden for rammerne af hjem-metaforen ivaerksaetter en lang raekke af velfaerdssamfundets institutioner: børne-, pige-og ungdomshjem, mødre-spaedbørnshjem, vuggestuer og fritidshjem, plejehjem, hjemme-og sundhedspleje, uddannelsessteder og seminarier. Institutioner som i nutidens velfaerdssamfund har skiftet karakter fra at vaere kristelige hjem og i en vis grad finansierede af frivillige og kirkelige kredse til rent skattefinansierede professionelle institutioner. Den udvikling ind i en moderne sekulariseret velfaerdstaenkning blaender for, i hvor høj grad hjem, kvinder og kristen kaldsopfattelse har vaeret medvirkende til udformningen af det moderne samfund.

Psyke & Logos

1. Handling, engagement og erindring For 15 år siden fik jeg bogen I voldens kølvand i julegave. Det var så stor en oplevelse at læse i den, at jeg, efter at børnene var faldet i søvn, blev oppe hele natten og læste den i ét langt stræk. Den gjorde indtryk, fordi den så tydeligt så traumatisering i et socialpsykologisk lys og dermed knyttede an både til social støtte og til mulig forebyggelse gennem fjernelse af magt- og livsforhold, der kan føre til, at mennesker får muligheder for at udbytte, ydmyge, misbruge og ødelægge hinanden og for at slå hinanden ihjel gennem krigshandlinger, tortur, mishandling og fattigdom. Judith Lewis Herman skrev i bogen: “At studere psykiske traumer er at berette om forfærdelige begivenheder. Når det drejer sig om naturkatastrofer eller uafvendelige begivenheder, føler de vidner, der fortæller om dem, uden videre med ofret. Men når de traumatiske begivenheder skyldes en menneskelig plan, bliver vidnerne fanget i konflikten mellem offer og gerningsmand....

Tidsskriftet Antropologi

Ifølge flere diskursteoretiske skoleforskere har folkeskolen igennem en årrække gennemgået fundamentale ændringer i forhold til sit formål og menneskesyn. Politologen Ove Kaj Pedersen ser dette som relateret til Danmarks overgang fra velfærdsstat til konkurrencestat og beskriver, at skolens formål i dag er at ruste eleverne til at være „soldater“ i nationernes konkurrence. Denne artikel argumenterer for, at der ses et andet mere broget billede af ædringerne, hvis man dels ser påskoleinstitutionens formå i et støre perspektiv, dels ser næmere pålæeres formative arbejde i hverdagen og deres hådtering af optimeringskrav og de nye tiltag i praksis. Det etnografisk materiale fra fire skolers hverdag i perioden 2002-2012, viser ædringer, men såedes og sået stadigt fokus påskolens civilisering til „ocial“ adfæd og civiliserede fælesskaber og en tilpasning af de nye tiltag til skolens traditionelle vædier. Dette ses ogsåi selve udformningen af en ræke skolepolitikker og nye teknologier. I a...

Politica

Nyere implementeringsforskning viser, at samspillet mellem frontmedarbejdere og målgruppen har stor betydning for, i hvilken grad en politik bliver implementeret. Derfor har frontforvalternes evne til både at sikre faglige hensyn såvel som at facilitere involverende processer stor betydning, når der skal samarbejdes med borgerne. På trods af den stigende interesse for samskabelse og interaktive processer fokuserer relativt få studier på, hvad der sker i praksis, når der skal opbygges tillid og medieres mellem konfliktende interesser. I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan frontforvalterne oplever og håndterer konflikter i processer med samskabelse. Teoretisk trækker vi på teorier om forvalterroller og konflikt, og empirisk bygger artiklen på et studie af 16 frontmedarbejdere i byfornyelsesindsatser i Malmø og København, der er kendetegnet ved aktiv borgerinvolvering.

2015

Økonomi & Politik

I sidste magtudredning blev det påpeget, at kønsmagten er under sociokulturel forandring, mens den politisk og økonomisk forbliver ulige fordelt i mænds favør. I de 20 år, der er gået, er det dog ikke lykkedes at rette op på det forhold. Snarere er Danmark sakket bagud på internationale ligestillingsranglister, særligt når det kommer til økonomisk magt. I denne artikel præsenterer vi dels de nyeste tal på området, dels argumenterer vi for, at ligestillingsdagsordenen må suppleres med et bredere blik for mangfoldighed. Særligt mangler der intersektionel forskning, dvs. forskning om de dynamiske relationer mellem forskellige identitetsdimensioner – og disses betydning for individers og gruppers muligheder for at tiltage sig og udøve magt. Vi fokuserer på de fortsatte skævheder i og udfordringer for dansk erhvervsliv, men peger også på deres bredere konsekvenser i et magtperspektiv

Politica, 1994

2016

Ulighed i sundhed er af Bo Konberg blevet loftet frem som et saerligt nordisk samarbejdsomrade. Den nordiske velfaerdsstat star og falder med en hoj beskaeftigelse, men ulighed i sundhed handler om en alt staerkere kobling mellem kort uddannelse, ingen eller usikker beskaeftigelse og darligt helbred. Og det skaber vanskeligheder for den velfaerdsstat som med sociale investeringer vil satse pa en sund og veluddannet befolkning. For uddannelse haemmes af darligt helbred og rehabilitering haemmes af en darlig uddannelse. Sociale investeringer kan oge den sociale mobilitet men om ikke ulighed i levevilkar mindskes, sa handler social mobilitet om lige muligheder til at opna ulige levevilkar og helbred. Og om ikke ressourcer til skole og sundhedsvaesen fordeles mere efter behov og mindre i forhold til eftersporgsel kan den onde cirkel af kort uddannelse, darlig helbred og usikker beskaeftigelse ikke brydes.

2008

Hermed foreligger den første årsrapport, som Center for Socialt Entreprenørskab glaeder sig over at kunne praesentere. Årsrapporten skal i en lettilgaengelig form anslå en raekke aktuelle temaer og belysninger af socialt entreprenørskab i Danmark såvel som internationalt. Årsrapporten består af en blanding af teoretiske artikler, cases, interviews og portraetter. Artiklerne berører temaer som social økonomi og social enterprise, lokal udvikling og deltagelse, empowerment og inklusion, ledelse og udfordringer i den frivillige sektor og virksomhedernes sociale ansvar. Årsrapporten bringer ligeledes et nordisk og europaeisk perspektiv på socialt entreprenørskab. Med årsrapporten søger vi at viderebringe den nyeste viden til en bred laeserskare af aktive frivillige og ansatte, brugere, ledere og bestyrelse i den tredje sektor, til beslutningstagere og fagpersoner, til uddannelsesinstitutioner og konsulentverdenen og til ansatte i såvel offentlige som private virksomheder En stor tak til de forfattere, som har bidraget til at realisere CSE Årsrapport 2008 og til redaktionsgruppen ved

Forskning og forandring, 2021

Sammendrag 'Samskabelse' er i de senere år blevet en strategisk tilgang for kommuner, som ønsker grøn omstilling i løsningen af opgaver i forbindelse med forsyning, affaldshåndtering osv. Samskabelse ses som et vaerktøj til at skabe adfaerdsaendringer hos borgerne samt en forstaerket involvering af borgerne i det lokale demokrati. Samskabelsesstrategien kan imidlertid forekomme modsaetningsfyldt: Borgerne skal frivilligt samarbejde med offentlige myndigheder om at udforme initiativer til aendret adfaerd på områder, hvor borgerne almindeligvis oplever, at de har autonomi. Dette modsaetningsfyldte forhold gør opgaven til en udfordring for frontpersonalet, som står med borgerkontakten. Artiklen praesenterer analyser af kommunikationen i et skandinavisk EU-finansieret projekt om 'samskabende grøn omstilling' (SGO), hvor kommunalt frontpersonale i fire tilfaelde (to i Danmark og to i Sverige) har arbejdet med samskabelse i deres lokalområde for at udvikle en faelles samskabelsesmetode til grøn omstilling. Vi har som klimakommunikationsforskere fulgt projektet og undervejs samarbejdet med frontpersonalet om metodeudviklingen. Vores analyse af deltagernes kommunikation viser, at kompetence til at lytte til borgerne samt tid til kollegial erfaringsudveksling er afgørende for frontpersonalets udvikling af kompetence til samskabelse. Derfor konkluderer vi, at såvel det politiske som det ledelsesmaessige niveau i kommunerne bør tilgodese disse elementer, 24 Forskning og Forandring når man vaelger en samskabelsesstrategi i forbindelse med påvirkning af borgernes adfaerd i forhold til den grønne omstilling.