Nytårsstatus 12/13

Status over året, der snart er gået!
2012 blev året hvor jeg:
- besøgte Samsø for første gang
- fik min MAC, men ikke blev helt fortrolig med den
- ikke fik set min søster
- genså Rom efter 31 år
- var til Poul Simon koncert, "Graceland" - fødselsdagsgave fra mine dejlige børn
- tabte 14 kilo
- løb mit første - og andet løb med startnummer på maven (tak Rico)
- lod håret gro
- opdage (på facebook!) at min tætteste ven gennem 3 ungdomsår, døde d. 25.maj
- fik en køkkenhave og dyrkede: grønkål, bønner, dild, blegselleri, persille, krydderurter, porrer, og               masser af chili og basilikum i drivhuset
- for første gang har løbet mange kilometer i al slags vejr - året igennem (forklaringen på de 14 kilo)
- fyldte lige så mange år, som det årstal i det 20.- århundrede, jeg er født i
- har været til runde fødselsdage hos venner - (de unge fylder fx 50 for tiden), og til sølvbryllupper
- har delt trosfællesskab og fortrolighed med gode mennesker i smågrupper og samtaler
- så solen stå op Påskemorgen - og modtog den med salmesang!

Det var også året hvor:
- William fyldte 2 år
- den lokale sognepræst sprang ud som frikirkemand
- min folketingskandidat blev minister igen - (Til lykke, Marianne!)
- mellemsønnen blev bachelor - et skridt på vejen på Rytmekons i Aalborg
- William lærte at sige "farmor!"
- min kirke IKKE engang kunne beslutte på højeste plan, at vi er uenige i spørgsmålet om forholdet til homoseksuelle. Men det er vi!
- Obama blev genvalgt (go go go!)
- datterbarnet tog en vigtig beslutning
Der er naturligvis sket meget andet - og mest af alt holder jeg af hverdagen, med husbond, hund, kollega, samarbejde, undervisning, samtaler, forberedelser, møder, meditationer, redaktionsarbejde, besøg og søndage og højtider med gudstjenester og familien omkring mig - som her i juledagene. Og vennerne - på facebook, blog og i den håndgribelige virkelighed.
"Foran mig er en vej, jeg ikke kender,
en sti, hvorom i dag jeg intet ved.
Jeg aner ikke, hvad i morgen hænder,
om dagen bringer kampe eller fred.
Men et jeg ved, mit liv er i Guds hænder,
og Gud er evig kærlighed." nr 319 i Salmer&Sange

Pludselig er det 4. juledag!

Sådan ser vores juletræ ud. Det er datterbarnet som har pyntet, med ting fra alle årene. Der er rejseminder fra DDR, USA og Irland, der er julebazar-sager og GeorgJensen-design, hjemmelavet pynt, heriblandt røde filthjerter, som min mor har syet. Juletræet er der ikke noget i vejen med. Det var sådan set bare mig! Jeg måtte lægge mig "midt i risalamanden", altså, da jeg var ved at lave den. Datterbarnet tog over og sørgede for det hele! - Heldigvis havde jeg ingen forpligtelser i kirken før julenat og juledag kl. 11. Da familien var godt i gang med kalkunen, stod jeg op og var med til resten. Maden var skøn, og gaverne ligeså. Husbond havde købt smykker i Afrika tidligere på måneden til alle kvinderne i familien. Til mig var der perler, som han har fået trukket smukt og med den fineste lås.

Juledagene er gået med dejlig mad og familiekomsammen  - Juledag hos min svigerinde Alice og hendes familie (det er dem, der har nisser på dugen:-) Og hos os 2. juledag, hvor mellem-sønnen fyldte 27. Familien tæller efterhånden en del ret små børn, så huset var fyldt med hygge og leg. - Jeg gik så i seng med feber, men først da de andre var begyndt at se film.

Juleaften synger vi naturligvis salmer omkring træet, men vi slutter altid med "Højt fra træets grønne top", som vi har på den fineste klokkestreng, broderet af min svigermor. Det er også hende, der har syet vores juletræs-patchworktæppe, og som inviterer hele familien - vi kan blive 22 med alle børnene - til suppe i morgen. Og så fylder hun 83 næste gang. Men hun har naturligvis også bedstefar - han er 86 og har fanget året julesild og lagt dem i lage!

En lillejuleaftens-gave til dig

Mon ikke det er tid til at gense denne fantastiske flash mob ? Klik HER

22. december

 Dagen begyndte med den hyggelige tur til Emilievejens slagter for at hente kalkunen og julens pålæg. Butikken var, som altid op til jul, propfuld af mennesker. Der var 30 nummre, fra det jeg trak, til den der blev ekspederet. Butikken er dejligt fri for julemuzak, så man står lige så stille, småsludre med folk omkring og venter på sin tur. Imens kan man følge med i, hvad andre folk skal have til jul - og ikke midst, se de dygtige folk, der arbejder bag disken. Det er en fornøjelse. Vi fik vores 6 kgs kalkun med hjem - den skal nok blive god!

 Senere på dagen var der advents-meditation over jule-evangeliet og så gik turen igen til Frederikshavn, hvor gymnasiekoret "Kammerpigerne" med forstærkning af både Kammerjunkerne og Oldfruerne, som er "de gamle" korpiger, gav julekoncert. Husbond og jeg har hørt dem mange gange - de seneste år med vores egen kammerpige - nu oldfrue. En god flok af sangere og musikere kommer fra vores egen menighed, så vi nyder godt af deres dygtighed hjemme i Strandby.

Koncerten blev uventet dramatisk, da kirkens store adventskrans pludselig drattede ned over det syngende kor. Heldigvis gik der ikke ild i nogen eller noget, så forhåbentlig slap de med forskrækkelsen. Det kan nu ikke udelukkes, at en eller anden slog sig.
Nu er der lavet frikadeller til julefrokost, og rugbrødet er i ovnen. Træet er hentet ind - det når til loftet og har i år fået ny fod. Vi fandt en smuk juletræs-fod i genbrug på sommerferien på Samsø. Husbond har slebet og givet olie, og aldrig har vi været på så god fod med vores juletræ, som i år.

Amen

 "He was despited and rejected of men, a man of sorrows and aquanted with grief!" - sådan lyder en af de meget smukke recitativer som alten synger i Messias. Alle teksterne er taget direkte fra Bibelen, og Händels musik er egentlig en understregning og forklaring af teksterne. I den danske Bibel lyder dette sted hos Esajas: "Foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom!" Mens vi her til aften lyttede til Messias i Vor Frue kirke i Aalborg, kunne vi se på den smukke altertavle, hvor den centrale skikkelse netop er den lidende Kristus - foragtet og opgivet af mennesker.

På den måde gik alt op i en højere enhed. Til trods for at de kun opførte de to første dele af Messias afsluttende med Hallelujakoret, så vi ikke fik afslutningen med dødens overvindelse og det store Amen med - så er det alligevel en fortælling om og en hyldest af Jesus, som for mig hører julen til. Tak for en dejlig aften!

Gaveklar mm

I aftes fik jeg pakket alle gaver ind - i hvertfald dem, der er klar til det. Det blev sent, og da jeg endelig var kommet i seng og var ved at falde i søvn, så begyndte hunden at gø. Der var ingen vej uden om - op igen for at lukke hende ud. Øv, så blev endnu en nattesøvn ikke, hvad den burde have været.
Til gengæld kom datterbarnet hjem tidligt i morges. Hun tog nattoget efter endt arbejde på Tølløse Efterskole, hvor hun er i 4. års-praktik. Da togforbindelsen over Limfjorden stadig ikke fungerer !!!!! kørte hendes fantastiske storebror ned for at hente hende, selvom toget kom ind kl. 6 og han skal spille job i aften!
I dag sker flere forskellige ting - bl.a. Händels "Messias" i Vor Frue i Aalborg.

Noget om juletræer og om at blande sig

Gør som Gud! Bland dig!

I gymnasiet var jeg lidt forelsket i min dansklærer. Ud over at være en dygtig lærer, spillede han guitar og så lignede han Ebbe Kløvedal. Politisk var vi ikke enige – han var kommunist – men han lærte mig noget vigtigt om engagement. I en diskussion indviede han os i, hvordan det kunne være, at kommunisterne havde så relativ meget større indflydelse i samfundet, end deres antal berettigede dem til: de blandede sig! Helt bevidst fulgte de en strategi, der betød, at de stillede op til bestyrelsesvalg i skoler, institutioner, beboerforeninger, på arbejdspladser og hvor der ellers var brug for repræsentation. Og, som han sagde, hvem tror I så bliver valgt til tillidsmand, eller formand, når man frivilligt har kæmpet for andres rettigheder og gode kår?

- Jeg har aldrig glemt den samtale. Allerede den gang slog det mig, at vi som kalder os kristne, burde have gjort nøjagtig ligesådan. I stedet for at forsøge at få mennesker til at komme til kirken, kunne vi være verdens salt ved at tage ansvar og deltage i demokratiet, påtage os lederskab og kæmpe for andres ve og vel i mange forskellige sammenhænge. Det ville skabe respekt, give indflydelse og fremme Guds rige, selvom vi ikke er mange.

Jeg kom til at tænke på min gymnasielærer, da jeg hørte om boligforeningen i Kokkedal, hvor den årlige julefest er afskaffet og pengene i stedet er brugt på den islamiske Eid, festen for Ramadanens afslutning. Helt op i Folketinget har det vagt debat! Der har været krav om indgreb og lovgivning, for JULEN er i fare! Mon det går så galt? Kokkedal Kirke eksisterer stadig, og der holdes gudstjeneste både juleaften og juledag. Det eneste, der er i fare, er en profan hyggefest, som et demokratisk flertal har erstattet med en anden profan hyggefest.

Det tankevækkende er, at demokratiet stadig er et redskab, der kan benyttes til gavn og glæde eller til at fremme egne interesser og tryne mindretallet.

Alt for ofte læner vi os tilbage, lader andre tage slæbet, og håber på at alt vedbliver at være, som det plejer. Men pludselig er plejer død, fordi andre har taget den demokratiske udfordring op og brugt deres ret og magt på en måde, der måske ikke er til fælles bedste. (Hvor mon de har lært, at flertallet har ret til at håne og latterliggøre mindretallet – eller i hvert fald ikke behøver at kæmpe for mindretallets interesser? )

Gud blander sig og tager ansvar for det, der ikke er hans! Han blev menneske, som vi er mennesker. Han vil være, hvor vi er – være sammen med os, leve og kæmpe med os, dø for os – og opstå for os! Og han vil, at vi skal gøre som han!

Gud blander sig! Og intet i verden er længere, som det plejer!

Derfor: Glædelig jul!

Sådan skrev jeg i min redaktør-klumme i Himmel&Jord. Jeg sendte  et ex. af bladet til min "gamle" dansklærer, og fik en herlig mail tilbage. Klik ind på linket http://finnklarskov.dk/ og læs mere om ham.

Velkommen (igen) Guds engle små!

Se lige, hvad jeg har fået! Af Amalie, en af vores dejlige unge. Hun ved, jeg samler og holder af engle. De her er noget særligt - for hun har selv lavet dem. Tak!

Superwoman!

"Hvad er klokken?"
"Onsdag"
"Så er det her, vi skal af!"
Facebook er et underligt sted. Man kan få kontakt med en masse mennesker, heraf nogen man egentlig havde mistet forbindelsen med for længst. Det kan der komme meget forskelligt ud af. Jeg har valgt ikke at opsøge gamle folkeskole-kammerater, hvorimod jeg er fb-ven med en enklet fra gymnasiet. For et par år siden fik jeg lyst til at finde en kvinde, som betød rigtigt meget for mig i afgørende ungdomsår. Hun var såre let at finde - hed det samme, som for 30 år siden. Hun accepterde min venneanmodning og jeg skrev: Bliv nu ikke væk for mig igen! Hun er ikke typen, der kommenterer på fb, så vi har ikke fået megen kommunikation ud af "venskabet", men jeg har kunnet følge lidt med i hendes liv, børn, job og - bl.a. at hun blev gift sidste sommer.
Vi mødtes til et landsstævne i kirken - hun boede i Århus, jeg i Kbh. Vi blev straks venner, vi kunne de samme sange: Jannis Joplins fx., havde samme politiske holdninger, vi var "flippede" - i det hele taget var vi mere ens med hinanden, end med resten af flokken. Jeg betragtede hende som en soulmate, selvom jeg ikke kendte ordet på det tidspunkt. Hun var stærk, smuk og et spændende menneske. Vi skrev breve til hinanden, besøgte hinanden, lo og drak, dansede og snakkede hele natten. Hun var en dygtig fotograf, der fremkaldte sine egne sorthvide billeder. I mange år havde jeg altid en violinfigne i mit hjem, for sådan en havde hun. Jeg ved ikke, hvornår det gik op for mig, at hun var 3 år yngre end mig - faktisk en måned yngre end min søster - det betød ingen ting for vores venskab. Hun havde en enorm integritet, var helt sin egen, og alligevel gavmild og meget sjov.
En sommer inde i mit studie, da hun gik i gymnasiet, tog vi på interrail sammen, Europa rundt - til bl.a. Grækenland og Holland - en fantastisk tur.
Vi mistede forbindelsen, næsten lige så brat, som venskabet var begyndt. Da husbond og jeg skulle giftes, inviterede vi hende naurligvis til bryllup. Hun hverken svarede eller kom. Nogle år senere boede hun i Kbh., hvor jeg besøgte hende - vi fik en lang snak, men det var tydeligt, at vi var havnet for forskellige steder.
Jeg har ikke haft kontakt med hende før jeg fandt hende på facebook.
I går fik jeg lyst til at se hendes facebook-væg, for lige at blive opdateret. Og opdagede der, at hun døde d. 29. maj i år. De seneste skriverier er mennesker, der skiver "Hvil i fred" og "Jeg savner dig allerede."
Mine indledningsord er en af de vitser, vi havde sammen. Oprindelig var det noget, hendes far havde fundet på - men vi brugte den lille ordleg ind i mellem - vi havde flere - sort og uforståeligt for andre - inforstået og sjovt for os. - Og sådan er det vel - det var her, hun skulle af! Men tak for det hele Superwoman!

Så er julen sunget ind!

 I en fyldt kirke afsluttede de dygtige Lucipiger dagens gudstjeneste. De var mange, og jeg forsøgte at tage billeder, også af den fine Lucia-brud, min niece Sarah - men det lykkedes ikke rigtigt.

Vi var mange kor i sving, her har Wesley Chapel Singers, der ellers er et mandskor, fået hjælp af Lise og Marie, sidstnævnte spillede også klaver for os. Vi har mange dygtige børn og unge - det er en stor fornøjelse.
Det hele begyndte med dansepigerne, og Børnekoret sang også deres dejlige sange om december, jul, og om engle og hyrder.

advents-lørdag

 Vejret er her, som andre steder slået om i tø. Her til formiddag skulle juletræet hentes, hvilket jeg overlod til husbond, da jeg ikke havde det helt godt. Vi er en støre gruppe i familien, som henter træer sammen og bagefter spiser æbleskiver hos os og slutter dagen hos Jørgens faster og kusine med grønlangkål og pakkespil. I år blev det anderledes, vi spiste sammen fredag aften og hentede juletræer lørdag formiddag. Der skulle nemlig også fejres en 5 års fødselsdag på forskud i dag! Vi nåede det hele. - Kl. 17 var der adventsmeditation i et stille kirkerum med levende lys og smukke billeder.

Aftenen er brugt på bagning af leverpostej og småkager - husbond har været i skøjtehallen og William kom forbi et par timer, fordi hans forældre havde travlt med noget, han ikke kunne være med til. - Huset er næsten færdigt pyntet til jul. Juleanden er ny i år - den gamle kunne ikke holde længere, da "Frue", min gravhund ikke kunne lade den være. Hun er ellers ikke slem til at ødelægge ting, men anden var altså for spændende - man er vel en jagthund! Ellers kan anden roligt slå sig ned hos os - vi spiser kalkun juleaften.

Dejlige decemberdage

Dejlige december-dage med julehusbesøg, forberedelser til anledningerne i kirken blandet med familiens egne juleaktiviteter. Jeg har pyntet lidt, til skole-børnene skulle komme, men mangler stadig englene i vinduerne og alle stjernerne og juleblomster. Det haster ikke. Vi hører julemusik - vi har efterhånden en stor samling. Her til aften løb jeg en tur med p2 i ørerne - de transmitterede "Messias" direkte fra Koncertsalen - meget fin løbemusik!

juleafslutning

Jeg har ansvar for undervisning af menighedens børn i 3. klasse - dem, der kaldes mini-konfirmander i Folkekirken. Vi havde juleafslutning hjemme hos os i dag. På søndag skal børnene være med til at synge julen ind. De har i skolen lært nogen fine nye sange, som de har optrådt med i Abildgårdkirken i Frederikshavn. I dag fik de øvet - så er de klar sammen med Luciapigerne og de andre kor. Det skal nok blive en fin eftermiddag - velkommen på søndag kl. 16.

Madonna med barn

Denne Madonna med barn er lavet af Robert JacobsenJeg fandt dem i dagens avis. Jeg er vild med dem! Hvad synes du?

Der er noget i luften

 Fra jeg var en lille pige har adventsfester været en del af december måndes program. MK, Metodistkirkens Kvinder er den forening, som bl.a. arbejder med mission ude i verden - samler penge til arbejdet, strikker og indsamler tøj til hjælpe til børn i Afrika, Asien eller de Baltiske lande og interesseret følger med i arbejdet. Og hvert år afholder man adventsfest! Hvilket i alle årene har betydet: "Der er noget i luften", adventstale, kringle og æblekage, amerikansk lotteri med serier i mange farver, og hyggelige gevinster. Som børn sang min søster og jeg julesalmer  - vi gik begge til skolekor og kunne derfor to stemmer. Vores mor spillede klaver og ledte i det hele taget slagets gang, læste historie og holdt andagt - det var en del af "præstekonens arbejde." Dengang fik vi sodavand eller, endnu bedre - æblemost! Nu drikker vi kaffe. Både som barn og senere da jeg som 23-årig selv blev præst, var der oftest 2 adventsfester om året, da metodistpræster havde to menigheder.

I går var det Bente Skov, en af menighedens dygtige lægprædikanter, som holdt talen. Bente valgte at fortælle om sin elskede bedstefar, der havde været en af menighedens uforglemmelige søndagsskolelærere, og havde været et forbillede for hende i tro og livsmod. På trods af et forrygende vintervejr var vi 48 til mit livs adventsfest nr.??? - Og der var noget i luften!

Snestormen

 Den har været varslet i flere dage og i nat kom den, snestormen! Her hos os er der ingen børn, der leger ude - blæsende, væmmelig, våd og hård er sneen.

 Jeg kom ikke til Frederikshavn, de aflyste gudstjenesten, da koret, som skulle medvirke ikke kunne komme frem. Så jeg fik lov at sidde på bænken i vores egen kirke og glæde mig over to dejlige kollegaer i funktion. Det er 2. søndag i advent - vi forbereder os på julen - overleverer troen, som alligevel skal pakkes ud af næste generation. Ingen kan modtage kristentro uden selv at skulle gøre et stykke arbejde.

 At det ikke behøver at være et tungt arbejde - men at det kan være fyldt med glæde, det kaldes traditioner. En af vores traditioner er, at vi hver adventssøndag spiller hele Händels "Messias", gerne med læsning af partitur og tekst én af gangene. Og så skal vi naturligvis gerne høre den live, hvis det kan lade sig gøre. Det kan det også i år.

 William og hans forældre kommer til middag - de brune kager er bagt - der er meget andet, der burde gøres. Men jeg sætter mig med Åsa Larsson, og mindes sølvbryllupsgaven, som var en pilgrimsvandring rundt om Kebnekeise, og et par dage i Kiruna. Den gang vidste jeg ikke, at folk var så morderisk anlagt deroppe.

Vinterlørdag

Billedet er fra sidste år - der er ikke helt så meget is endnu. Men jeg tog ikke billeder på dagens tur til Sønder å. Til gengæld gik jeg med mine stave og i følge men mand og hund - dejlig tur.
Lørdagen begyndte med at jeg sov længe, og derefter var til en hyggelig 75 års fødselsdag i menigheden. Kl. 17 var vi en lille flok til advents-meditation i kirken over en Johannes Døber-tekst.
Husbond lavede kogt torsk til aftensmad, hvorefter han hentede mellemsønnen ved bussen og selv kørte en tur i skøjtehal. Jeg bagte brunkager og løb 7 km.
Nu er der ild i brændeovnen og James Bond i tv. Jeg skulle egentlig have været i Skovhuset, men aflyste, da der kun var tre betalende tilmeldt. Desuden så vejret ikke godt ud - megen is og sne vil gøre det umuligt at komme ned og op ad vejen til Skovhuset. Det betyder, at jeg egentlig har fri i morgen søndag. Meget belejliget kan jeg så tage gudstjenesten for en nabo-kollega, som har alvorlig sygdom i familien. Vi beder om helbredelse og alt godt! - Og her sent til aften har vi fået melding om, at det endelig ser ud til at sygdommen er seriøst på retur! Tak!

Må man give en gave væk?

Den afgående kulturminister fik en gave - eller retttere 2 - af den nye kulturminister. Jeg mente at kunne genkende dem - og ganske rigtigt. Det er de to skåle Marianne Jelved fik som tak for hendes medvirken i Café Qvindfolk. Alle, der er talere hos os, får to små skåle fra den lokale keramiker Irene Frøsig - Galleri-frøsig Men må man det? Altså give en gave væk? Ja, naturligvis - når man fra den ene dag til den anden skal overtage et ministerium og faktisk har tænkt gode tanker om gaven, så må man godt. Og Uffe Elbæk vil aldrig blive taler i Café Qvindfolk - for selvom nogen kalder ham en krukke, så er han ikke en kvinde!
Billedet er fra Information læs artiklen her

- det er så koldt derude

Indenfor



Udenfor



Lys i mørke

Termometeret uden for mit vindue siger 6 minusgrader - og det blæser. Det har sneet næsten uafbrudt siden natten til mandag. Nu er himmelen mere klar, og stjernene bliver måske synlige. Ellers er der mange i vinduerne rundt omkring. Men ikke her. Ikke endnu. - I aften er der korøvelse - det skal blive godt. De sidste to øvelser har jeg været forhindret, og det er ikke let, det vi skal kunne - "lige om snart", som et barn engang udtrykte det.

Tid til eftertanke - tak for Advent!

Sådan så der ud på trappen her til morgen. Sneen begyndte sent søndag aften, da vi hele familien far mor og tre børn, klemte os sammen i Skodaen og kørte sydpå. Datterbarnet skulle med sidste fly hjem til Kbh. og sønnerne hentede en bil lidt syd for Aalborg. Alle har været samlet i anledning af Williams 2 års fødselsdag. Han havde en dejlig dag med masser af gaver og alle de mennesker, han holder af omkring sig - olde- og bedsteforældre, begge onkler og både moster og faster! Dertil boller, kagemand og to slags lagkage, som vi andre nød mere, end han havde tid til!

 Vi vidste godt, det har sneet i andre dele af landet - husbonds rejse hjem fra Zimbabwe gik fx. planmæssigt lige til Kastrup, hvor han blev forsinket pga sne.

Det var første søndag i advent, hvilket blev fejret i kirken med tvillingedåb, nadver og sang af Pigekoret - en dejlig og festlig dag. Under kirkekaffen satte yngste-sønnen sig i det tomme kirkerum og spillede.

Over ham hang den smukke krans i advents-lilla - farven, der symboliserer eftertanke, ransagelse og forberedelse. Det kan der nok være brug for. Vi skal jo være klar (om tre uger!) til at tage imod budskabet om den betingelsesløse Kærlighed - Gaven givet uden bagtanke. Og det passer ikke med den verden vi lever i, hvor alt har en pris!

1. december



Maria til venstre - Ann til højre



 Så begynder nedtællingen. Jeg har læst, at halvdelen af befolkningen pynter op til jul til 1. december. Her pynter vi til advent, og tæller ned til jul. Datterbarnet er i barndomshjemmet denne weekend, og det er så hyggeligt! Vi har taget hul på juletheen, høre Händels Messias, sover længe og så løb vi lige en tur: Ricos jagtstart. Maria løb 10 km og jeg løb 6 km. Fidusen er, at man på forhånd angiver, hvor hurtigt man kan løbe ruten. Så bliver vi sendt ad sted forskudt, så alle burde komme i mål samtidigt. Det lykkedes for de fleste. Jeg kom absolut sidst, da jeg havde overset de noget stejle bakker på ruten. Men tænk, så fik jeg en trøste-præmie!

Aftenen har vi bl.a. brugt på at pakke fødselsdagsgave ind. William bliver 2 år i morgen, og han får en pakkekalender i gave.

I morgen er det fødselsdag, og første søndag i Advent, en stor dag i kirken, hvor vi også skal døbe tvillinger!

Lige nu hænger husbond i luften over Afrika på vej hjem. Hvis alt går, som det skal når han lige fødselsdagsfesten!