Hør hvor englesangen toner!

Som præst har man ganske megen indflydelse på, hvad der skal synges i kirken. Organisten er selvsagt med på valg. Men Charles Wesley's julesalme "Hør, hvor englesangen toner" synger vi altid juleaften - i kirken, hjemme og inden da har vi sunget den med/for det halve af Strandby skole til deres julegudstjeneste (den anden halvdel er i Folkekirken, og der har vi jo ikke noget at bestemme).
Her synger vi at Kristus er julens herre, hvilket nok kan være nødvendigt at slå fast. Hver juleaften!
Hjemme er vi klar. Juleposten står i den gamle glasskål med sølvkant og venter på at blive læst. Dvs. jeg læser altid breve og kort, når vi modtager dem - men juleaften til kaffen læser alle årets julepost.
Som altid er juletræet det fineste vi har haft. Juleaften med røde og hvide lys, en hærskare af engle og andet godt fra et utal af julebazarer og rejser - den nyeste engel er fra Dublin.
Vi glæder os til de to eftermiddags-gudstjenester med trompetfanfare og brusende orgel. Og til den klokken 23:30 - hvor levende lys oplyser kirken, og sprøde stemmer synger om rosen midt i den kolde nat.
I morgen, juledag er der højtidsgudstjeneste - dejligt det først er kl. 11 - og så er det tid til familiehygge de følgende dage.
Velsignet højtid - tillykke med Jesus!

Hvidklædt med lys i hår!

Så har vi sunget julen ind. I går, 2. søndag i advent, åbnede gudstjenesten med Lucia-piger i alle størrelser - den ene sødere end den anden. Egentlig er Lucia jo en helgen fra Sicilien, dræbt under kejser Diokletians forfølgelser af de kristne (284 - 305). En af legenderne om hende fortæller, at hun tog sine øjne ud og forærede dem til en ung mand, der var forelsket i netop hendes smukke øjne og ville giftes med hende. Lucia ville ikke giftes men leve som jomfru for Herren. Hun blev senere dræbt, fordi hun nægtede at gifte sig.
Heldigvis er det knapt så dramatisk at være Luci-pige i dag - selvom det stadig kræver en del! Også Børnekoret og Pigekoret sang. Drengekoret - kendt under navnet "Wesley Chapel Singers", sang bl.a. Ave Maria og gospelkoret "Chosen" sang Halleluja, så folk faktisk rejste sig - (tak Bente!) Ud over det sang vi alle sammen jule-salmer, nye og gamle. Det tager sin tid - men det er jo også det vi har - tid. Advents-tid!

I går d. 6. december var det skt. Nicolais dag. Den gode mand var biskop i Myra i det sydvestlige Tyrkiet i det 3. århundrede. En af historierne om ham er den, at han fik medlidenhed med en familie, hvor faderen var så fattig, at hans tre døtre ikke kunne blive gift. Han kunne ikke betale deres medgift. Derfor så faderen ingen anden udvej, end at lade pigerne prostituere sig. Da Nicolai hørte det, skaffede han guld nok til at redde en af pigerne, lagde det i en sæk og kastede det gennem vinduet ind i huset. Dette gjorde han i alt tre dage, og alle pigerne blev på den måde hjulpet. Den sidste gang løb faderen ud på vejen og fik et glimt at deres velgørere. Men Nicolai bad ham om ikke at fortælle til nogen, hvem der havde hjulpet. Hvilket han jo alligevel må have gjort :-) Skt. Nicolai er på en eller anden forunderlig måde ophav til julemanden, der hærger op til den højtid, der breder sig ud over alle grænser og opfører sig, som var det en årstid! Det er tankevækkende, at kristne allerede i det 3. århundrede var optaget af at redde kvinder fra prostitution. Lad os fejre Skt. Nicolai - og ikke blot på hans dag d. 6. december - ved at tage kampen op mod kvindehandel i det 21. århundrede. Fortsat god advent!