FASTE LÆSERE

Viser opslag med etiketten gaver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gaver. Vis alle opslag

mandag den 31. december 2012

GAVERNE UNDER TRÆET.


24. Dec.

JULEGAVER UNDER TRÆET.

"Vrimlen af pynt på klunketidens juletræ i 1890erne levndede ikke plads til selv den mindstejulegave på selve træet. Derfor endte gaverne under træet - og der ligger de jo den dag i dag.
Julegaverne hang oprindeligt uindpakkede på træets grene. Det spændende for børnene var så, hvem der skulle have hvilken gave."


Selv om vi kun var 4 mennesker juleaften var der masser af gaver under træet.

Jeg blev selv begavet med nyt nattøj, hjemmesko, tøj og årets juleuro og lidt Karen Blixen pynt til træet.


Aftenens dessert var en dejlig hindbærcreme og Kristine var heldig at få mandelgaven - et spil om Danmark.


Juledagene gik med hygge herhjemme og et besøg hos Anne og Sven i Hinnerup.
Den 27. dec. flyttede Kristine ind i sin nye lejlighed i Nr. Sundby - jeg blev hjemme hos Oscar, mens de andre tog slæbet.
Den 29. var der kaldt til julekomsammen hos fætter Peter - desværre med stort mandefald - både Else, Annette og Marie var syge. 
Vi havde alligevel en dejlig eftermiddag med hygge og  god mad.

Jeg er ikke selv helt på toppen - ikke rigtig syg men heller ikke så frisk som jeg gerne ville være - måske trænger jeg blot til at det bliver hverdag igen.

søndag den 23. september 2012

HIP HIP HURRA.

 Igen er jeg frygtelig bagud med at blogge - men nu starter jeg fra en ende af.

Lørdag den 8. september blev Kristine 25 år og det blev selvfølgelig fejret.

Hendes forsøg på at finde et sted i Aalborg lykkedes ikke, så derfor lejede vi forsamlingshuset her i Lønstrup.

Et par dage før kom hun herop og så var der travlhed i det lille køkken – for selvfølgelig stod hun selv for maden – dog ikke tarteletter med høns i asparges – det er kun hendes mor der kan lave det.
Rosa og Claus kom om fredagen, så Kristine blev fejret lige fra morgenstunden.

Den første til at sige tillykke var Oscar.
 



Så skulle der pakkes gave ud – den var stoooor – og hun blev meget overrasket -




men selvfølgelig skulle køkkenalfen have sit ønske om en Kenwood opfyldt, og det havde hun ikke regnet med, men vi havde fundet et godt tilbud hvor  der var dejligt tilbehør.



Efter morgenfejringen gik turen til forsamlingshuset – Rosa og Claus kørte til Aalborg efter JP, der kom hjem fra forretningstur til Kiev - desværre med en madforgiftning – så han var ikke meget værd.

Det lykkedes os nu alligevel at få stillet frokosten an og så var vi klar til gæster.


 Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag sammen med familie og nogle af 
Kristines bedste venner  


Kristine havde frabedt sig kanel i stor stil - men lidt skulle hun nu have - så det blev til denne fake kanelkage.


Veninde Mette havde heldigvis sørget for en rigtig kage til Kristine - og fin var den






















Kristine stod klar med kniven - og smagte for 



og den smagte helt fantastisk.

Da gæsterne var taget hjem og Kristine fortsatte sin fødselsdag i Aalborg, gik Rosa, Claus, (Jens Peter) og jeg i gang med oprydningen. Vi gjorde ikke helt færdigt


- men stoppede da jeg var "helt færdig."