14. dec.
"GÅSEN ER TIL BAGEREN SENDT"
"Juleaftensdag var tidligere årets travleste dag for bageren. .... Den 24. december blev der fyret op igen over middag, så ovnene var parat til strømmen af julegæs leveret midt på eftermiddagen."
15. dec.
"Siden julens start har man kogt højtidsgrød af byg, havre eller rug i mælk, men i 1800tallet begyndte borgerskabetat bruge dyre, importerede ris og skjulte en mandel i grøden. ..... Da først almindelige mennesker begyndte at spise risengrød juleaften, blev der status i at få ris á l'amande, som trods det franskkllingende navn er en ren dansk opfindelse."
Læs mere i bogen "24 låger til den danske jul."
Kun én gang har jeg spist gås til jul, normalt får vi andesteg - eller rettere andebryst, men også en stor flæskesteg skal i ovnen - for hvad er juledag uden kold steg til frokosten.
Da jeg ikke er så vild med brunede kartofler og rødkål, er tilbehøret i stedet råstegte kartofler - stegt i andefedt og en kompot af rødløg og pigeoner, som også er stegt i andefedt og krydret med timian.
Som et andet tilbehør spiser vi franske kartofler - de traditionelle fra Taffel Chips - serveret i morfars fine gamle skål - så mindes vi ham og griner lidt - han kaldte dem skralder-kartofter.
Desserten varierer. Når Rosa og Claus holder jul her, får vi ris á l'amande med kirsebærsovs, men når det kun er Kristine der er hjemme, finder hun en anden dessert.
1. kan hun ikke lide Risá l'amende og 2. elsker hun at lave lækre desserter.
Gad vide hvad vi skal have i år ?