mandag den 30. april 2012

noget om at glæde sig over de små ting

Jeg har udover mange Akelejer også mange pæoner. De bringer stor glæde her i foråret/forsommeren først med deres store smukke knopper og senere med de helt fantastiske dekadente blomster.

fredag den 13. april 2012

noget om ikke at tror sine egne øjne..

Se hvad Irma sælger:

- jamen jeg er jo en formuende kvinde.....

Jeg kan også levere - og giftfrit!!




Her er hvorfor det hører til Det nye Nordiske køkken:

Brændenælder og skvalderkål til salg i danske supermarkeder

10/04-2012


brændenælderDe fleste opfatter brændenælder og skvalderkål, som uvelkomment ukrudt, men de er i virkeligheden velsmagende urter.
Brændenælder er meget vitaminrige og er fortrinlige i fx suppe, tærter og brød. Skvalderkålen er en fin og velsmagende kåltype, som fx gør sig godt i salatskålen, eller i urtete.

Gennembruddet for det nye nordiske køkken fører nu til at det for første gang bliver muligt at købe brændenælder og skvalderkål i danske dagligvarebutikker.

Det er Irma, der nu har premiere på disse nye varer i sortimentet.

Varerne leveres af kædens mangeårige leverandører af økologiske krydderurter, Ask, Lis og Eigil Rasmussen fra Kiselgaarden på Midtsjælland.

Den utraditionelle relancering af disse gamle kulturplanter, sker som led i Irmas satsning på det nordiske køkken under overskriften Irmas Nordiske Smag.

skvalderkål”Vi ønsker at styrke den danske madkultur. Med Irmas Nordiske Smag vil vi samle varer, inspiration og ideer fra det nordiske spisekammer. Målet er at bringe den mere jordnære filosofi bag det nordiske køkken, som en række kendte kokke har udviklet, videre til vores kunder,” siger indkøbschef Hans Christian Ipland, Irma.

Det bliver muligt at købe brændenælder og skvalderkål fra 10. april 2012. Prisen for en bakke bliver 15 kr.

Der ventes kun at være brændenælder nok til et par ugers salg. Skvalderkål forventes at være i butikkerne i en længere periode.

Yderligere information: Indkøbschef Hans Christian Ipland, Irma

fredag den 6. april 2012

noget om Påske

Jeg havde jo planlagt, at når nu vi havde haft vandåbning i Haven, så skulle jeg tilbringe påsken der. Men selvom der har været sol, så har det også været pænt koldt (og dagsregn i dag...), så ikke så meget have til mig - endnu.


I stedet har jeg bl.a. haft besøg af min niece på syv og hendes bedste veninde. De havde et meget stort ønske om at komme på ferie hos mosteren i Århus, og jeg har forsøgt at finde ud af, hvad det var det de havde af forventninger: holde ferie, blive forkælet, besøge den lokalelegeplads, være lidt kreative, se Disney channel unlimited, og besøge regnbuen.
Og tro mig, vi nåede det hele på to dage....


søndag den 1. april 2012

noget om kvikke sælgere

I min postkasse i Haven fandt jeg denne reklame fra XLbyg + en pakke morgenfruefrø.


Det er da smart markedsføring - og så giver de i øvrigt kolonihavefolket en konto med 15 % rabat....