onsdag den 27. april 2011

noget om Påske i Haven

jeg har tilbragt det meste af påske i min kolonihave. Uh - det fabelagtige gode vejr fik desuden rigtig mange til lige at komme forbi til kaffe.
Her er lidt beplantning fra Haven:



Opskriften på den bedste Påskeferie:
1/4 del havearbejde
1/4 del afslapning
1/4 del kaffeslaberas med venner
1/4 del familie hygge

Bland det hele med kærlighed og omsorg og du har den bedste Påske!

noget om dage med mor

min mor og jeg har nogle af de samme kreative interesser. Det har jeg vist fortalt før. Det bringer os en gang imellem ud på heldages arrangementer fx. kursus i Gummi (traktorslanger, cykelslanger osv.), koldt glas og lignende. I lørdags -påskelørdag var der åbne værksteder på Langeland. Mine forældre bor i Svendborg, har sommerhus på nord Langeland, så hvad kunne være skønnere end en tur ud i det blå med mor på værksteds besøg.

Vi så værksteder, sommerhuse, pittoresk landsbyer og vilde heste.
Og ja, det var en skøn skøn dag.

På vej tilbage fra syd Langeland kørte vi gennem Kædeby. Her stod et kæmpe "Kræmmermarked" skilt, og det var da en fin afslutning på en dejlig dag lige at dreje ind omkring det marked.
Her kommer min anbefaling til jer alle: kan du lide kitch, loppemarked, østen møder vesten og havekrukker, så skal du slå et smut indenom Kædeby.

Vi troede det var de ting vi så fra vejen, men det ene rum efter det andet åbenbarede sig med det ene mere fantastiske tema efter det andet:
Krystal-rummet. Hvor man udover krukker, vaser, glas,  askebægre og jesus barnet i krystal i en krystalkrybbe også kunne købe glasborde med fantastiske "fødder", fx tre hestehoveder eller en havfrue!
Havenisse-rummet, med havenisser i plast i fra 20 cm til 150 cm og paddehatte huse.
Jubii.
Dyre-rummene, med naturtro dyr i plastik i naturtro størrelser. Vi taler her om alt godt fra bondegården: får, geder, ænder osv. Hunde - alle slags racer, papegøjer, skildpadder, skovens dyr: rådyr, ugler, egern osv. videre.
Østen møder vesten - rummet: budhaer, faraoer, slanger osv.

Her er et foto af et glasbord. Beklager det ikke er det bedste foto. Og læg mærke til de tre hestehoveder:


Her et foto af min mor og et rådyr:



En perfekt afslutning på en fantastisk dag!

onsdag den 20. april 2011

noget om at stjæle barndom

Øv. sad og læste morgenavis og fik næsten kaffen i den gale hals:

Regeringen: Småbørn skal mødes med krav inden skolestart

tirsdag den 19. april 2011

noget om de bedste småkager

Jeg elsker at bage - jeg gør det bare sjældent. Hvorfor ved jeg ikke, for jeg synes egentlig også at hjemmebagt brød smager bedre. I mange år bagte jeg rugbrød et par gange om ugen - det skal jeg igen. Det smager bedre, jeg ved, hvad der er i og det er så  meget billigere...

For et par år siden fik jeg denne opskrift af min bedste venninde Dorthe. Det er en super let opskrift på amerikanske cookies og de kan laves af "det man lige har". Og de er altid et hit.


Dorthes cookies
300 gr hvedemel (ca. 5 dl)
1 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
100 gr havregryn (3dl)
180 gr brun farin (3dl)
240 gr sukker - jeg bruger rørsukker (4 dl)
250 gr blødt smør
2 store æg
2 tsk vanilliesukker
varierende "fyld":
200 gr mørk chokolade
200 gr hakkede nødder eller mandler
eller rosiner eller tranebær
eller hakkede dadler/abrikoser

Bland mel, bagepulver, salt og havregryn sammen.
Bland sukker, farin, vanillie og blødt smør og pisk det godt sammen.
Tilsæt æggene og rør melblandingen i og rør derefter chokolade og det "andet" i.
sæt dejen på pladen med en ske - der liver ca. 36 stk.

Bag  dem ved 150 grader i 20-25 min


VELBEKOMME

søndag den 17. april 2011

noget om at blive glad for lidt.

jeg har let ved at glædes over de små ting i livet. Jeg har taget et par fotos i Haven, så I også kan få del i mine små glæder:

Træerne: troldhassel, blommetræet og æbletræet springer ud
Tulipaner, hyacinter og stenbræk i blomst
En sommerfugl i solen på stendiget

noget om gode netværk

i dag har jeg haft besøg i Haven af nogle gode folk, jeg har "mødt" på " Vores kolonihaver" - http://www.voreskolonihaver.dk/ . Det er et "Facebook-sted" for kolonihavefolk, oprettet af Marie Lærke fra Århus. Og udover at dele havedagbøger, fotos, gode idéer og erfaringer, så har siden også forskellige grupper, hvor særlige interesser som fx "Pil" eller "Grillmad" eller "gode havebøger" eller "Singler" dyrkes. I dag mødtes en flok fra Singlegruppen hos mig in real life.

Kaffebordet var klar:



Og med kaffe i solen på terrassen gik snakken og latteren:

En helt igennem dejlig eftermiddag - og vi snakker ikke om: hvad laver du og hvordan med børnene, men om HAVER - KOLONIHAVER. Hvilke planter vi har erfaringer med, hvordan man redder et skur, som rådner op nedefra, maling af huset osv.

Og så aftalte vi at lave nogle arbejdsdage hos hinanden, så store opgaver bliver mere overskuelige at få fra hånden.

Dejlig dag - og så var det skønt at møde de folk, man har skrevet med i et par år.

torsdag den 14. april 2011

noget om at være skabs royal..

jeg er royalist - det er bare ikke noget jeg RÅBER højt om. Hvorfor er det nu ikke det? Hvorfor er det jeg går stille med at jeg sidder klistret foran tossekassen, hver gang kongehuset eller kongehusene disker op med en-eller-anden begivenhed, som transmitteres ud til den ganske verden? Hmmmm måske er det lidt pinligt, at synet af kronprinse parret med deres fire børn får tårer op i øjnene.

Nå men i dag kom jeg lige ind ad døren og nåede at se de små få vand i håret

Prins Vincent og prinsesse Josephine- det er da nogle skønne navne!
Men prøv lige at kald fire børn ind til aftensmad: Christian, Isabella, Vincent og Josephiiiiiine......

Og så kan kronprinse parret vist holde kursus for forældre i "sådan får du velopdragne børn". De var som børn skal være: hop og dans og snak og smil. Men også: gå pænt, vink til fotografen og smil til Danmark.


Det er da en familie vi alle kan være stolte af!

- og så noterede jeg mig af Prins Christian kan sin fadervor :-)


Smuk royal begivenhed. Med hele Danmark med på en kigger - nogle af os fra skabet :-)

onsdag den 13. april 2011

noget om skæve indretnings ideer

jeg elsker at lave "skæve vinkler " i min indretning. Jeg tror en del vil synes jeg aldrig bliver voksen. Og jeg har trukket lidt i land i min lejlighed - tilgengæld får de vilde indfald plads i min Kolonihave.

Efter i mange år at have modtaget uendelig mange perleplader og ikke helt vidst, hvad jeg skulle stille op med disse kostelige gaver, så er de nu her:


Jeg har også en væg med smukke akvareller malet af "de seks" den sommer jeg fik Haven:


I vinter fandt jeg nogle "jagt trofæer" i Tigerbutikken - jeg vidste med det samme, hvor de hørte til _ over min sovesofa:
En anden dag skal jeg vise jer nogle af mine udendørs "skævheder".

mandag den 11. april 2011

noget om køkkenpynt

jeg "tåler" ikke tomme vægge - heller ikke i mit køkken. Jeg har malet to sættekasser fra Søstrene i en lidt mørkere farve end væggen.  Nu ser det sådan ud:

I Den gamle By fandt jeg disse fine Postkort. Lige en ny ramme, og så passer det perfekt i mit køkken.

Beklager blitzlyset......

søndag den 10. april 2011

noget om en skøn søndag i Haven

jeg har været i Haven hele dagen. Jeg havde masser af planer for det ene og det andet, men hvad blev det til? Jo en havevandring eller tre og gamle kolleger til kaffe i solen - det bliver da ikke bedre.

Mine yndlings blomster gror rigtig godt. Der er Akelejer på vej over hele haven. Jeg tror efterhånden jeg har 12-13 forskellige. Jeg vil prøve at tage fotos af dem alle, når de står i fuldt flor. "Det grønne" er helt fantastisk smukt i buketter, så jeg nyder dem hele sommeren både med og uden blomst.
 


Akeleje


Rabarberne og Ramsløg er også godt i gang. Uh ramsløgene er til at bruge nu, men jeg glemte det, da jeg kørte hjem.

Her er nogle af de blå forårsbebuder - dejligt!Violer, Perlehyacinther og små blå stjerner.

Her er både hvide anemoner, "juleroser" og nogle små nye lyselilla stjerneblomster, som jeg satte som løg i efteråret - og nu har jeg glemt navnet....

Dejlig dejlig dag.

lørdag den 9. april 2011

noget om at holde have i vindueskarmen

mine vindueskarme er fyldt op med gamle kødkasser fyldet med de dejligste spirer. Den kolde hvide vinter har endnu engang kostet penge på frøkontoen. Nu nyder jeg at se de fine små spirer komme op og jeg drømmer om hvor dejligt, det bliver at se dem som planter i Haven.

Jeg har grønkål i fire forskellige farver og look. Jeg planter dem både i højbed og i blomsterbedet, fordi de ser så smukke og skulpturelle ud.

Grønkål in progress
Og som altid har jeg sået ærteblomster - i år forsøger jeg mig med en Roottrainer. Jeg lærte et trick hos Claus Dalby sidste år: nip de første skud af, så forgrener de sig mere. Godt godt tip.


Ærteblomster
Jeg har i år forsøgt mig med noget helt nyt: pyntegræskar. De koster en formue at købe om efteråret, nu prøver jeg at lave nogen selv.

Pyntegræskar
 Sommerblomster og stauder er bare mit yndlings. Og jeg har hvert år gravet flere bede i min lille have. Glæden ved stauder er jo de kommer igen og igen uden det store arbejde. Og når man sår dem som her, går der lige et år mere inde de "bærer frugt". Her er ærenspris og geoginer sået fra frø. De bliver så til knolde som skal op til efteråret. Der er også tagetes: appelsin og lakrids. De er meget nemme at så og plante ud.

Flere af spirerne skal prikles ud i enkelt potter - det må blive i aften. Nu skal solen nydes.



fredag den 8. april 2011

noget om dårlig biografkultur

jeg er ved at blive vanvittig over andres dårlige biografkultur.

I går var jeg inde og se Superclasico. Det er en film, som er en af BiografklubDanmarks mange tilbud denne sæson. Og det betyder rigtig mange biografgængere på mine forældres alder. Og de opfører sig som om de sidder hjemme i sofaen og ser film: filmen diskuteres højlydt:  Oplevelserne på cafeen, hvor de samledes forinden skulle også lige debatteres - ikke mindst den søde unge mand, der serverede deres kaffe!. Uh hvor er han sjov og fræk ham Anders Bertelsen i badekarret. Nej tabte argentineren håndklædet - uh. Og Gerda, kan du kende byen fra dine ture derned.......

Jeg bliver vanvittig!!!!!

Lej filmen på DVD og lad os andre nyde oplevelsen på det store lærred i fred og ro. Jeg har set film med nevøerne og niecerne, både børne- og teenage film, hvor der har været mindre støj!!!

Superclasico: det er en fin - ikke så lang film, med lidt latter, skæve smil og en feel god fornemmelse, når man går derfra....

noget om når en shoppingtrang bliver RIGTIG glad

havde supertravlt i går. Jeg skulle mødes en en veninde til aftensmad og "Superclassico". Derfor tog jeg lige en smutvej henover telefontorvet, gennem porten og ud på hovedstrøget i Århus. Tradadadadadada min ALL TIMES yndlingsbutik har åbet afdeling i ÅRHUS!

Jeg havde super super travlt men måtte liiiiige ind i butikken. Åh det var dejligt!

Jeg er ellers ikke sådan en supershopper. Men når jeg er i københavn er der to butikker der SKAL rundes for nye varer og supplering af køkkengrej: Notre Dame og PLINT.

Tænk, man kan blive så glad for så lidt.......

lørdag den 2. april 2011

noget om søstrene Grene II

uh kom lige forbi Bruuns Galleri i går, og skulle da selvfølgelig lige vende Søstrene.... Og havde de lige fået noget jeg MÅTTE have - det tror jeg nok!

De har fået det mest fantastiske bomuldsgarn - jeg var selvfølgelig nødt til at købe en i hver farve... Og så har de bambushæklenåle, som er mine favorit hæklenåle. Bambus føles bare bedre i hånden end metal.
Jeg har ikke helt bestemt om det er til et tæppe eller et tørklæde.



Og de havde de sødeste påskepynt ting, der giver lidt glimmer stemning: fire små glasfluesvampe, to påskeharer og to små havenisser.

Nu er jeg vist klar til påskepyntning!