Et gribende syn

Vi var ude at gå en tur i det lune vejr og gik en genvej tværs over kirkegården. Og dette syn rørte mig dybt - en lille nyfødt drengs grav med bamser, figurer, Lego, blomster, en sut og levende lys i lygterne ...

Fødselsdagsgaver ...

I går var jeg ude at cykle for første gang siden jul - vejene bliver nemlig ikke ryddet for sne her, og jeg måtte trække cyklen hen til en civiliseret vej. Øv, jeg kunne mærke, at jeg er kommet ud af form, og det må der gøres noget ved. Er foråret i sigte, tænker mågerne på rækværket sikkert ...

Her i weekenden skal vi fejre forsinket fødselsdag, og derfor er jeg ikke meget ved computeren. Se de smukke blomster - hele tre buketter har jeg fået, som lyser op i vores hus. Og tænk engang, min bank har sendt mig chokolade! Jeg tror, jeg får for lidt i rente :-)

Rigtig god weekend til jer alle!

Et kick til humøret ...

Da jeg var barn, var det højeste mode med havemøbler, der lignede disse stole. Men plasticsnorene tabte farven og kom til at se ret sølle ud af solen. Jeg har dog aldrig før set dem i så glade farver som her - og slet ikke brugt indendørs som Verner Pantons Tivoli-stole.

Moden kommer og moden går, og jeg læste forleden, at nu er cowboyskjorterne moderne igen. I årevis har de været betragtet som fuldstændig yt ...

Balsam for sjælen

To af disse yndige kopper fandt jeg i min fars gemmer, men jeg har aldrig set dem før. Nede under står der 'Persian ware, hand-painted' og de udstråler en dejlig ro set med mine øjne. Blomsterne er forskellige hele vejen rundt og med nye farver.

Koppen får mig til at glæde mig til at få fingrene i jorden igen, til at arbejde i haven og mærke den helt særlige ro, det giver. Haveterapi og terapihaver må være en af de bedste måder at finde ro på. Men lyden af rislende vand som på fx Niels Ejes MusiCure-cd'er er også en dejlig måde.

Hvad er balsam for sjælen for dig?

Hip, hip, hurra

En af fordelene ved at fylde år er, at man stadig kan være så heldig at få et håndskrevet kort. Og når det oven i købet er så kreativt som det her, er det jo den rene svir!

Vi skal ikke fejre min fødselsdag i dag, men først i weekenden :-)

Brrr ...

Man skal ikke hænge tøj til tørre udendørs i øjeblikket ...

Er det snyd eller sund fornuft?

For nogle måneder siden læste jeg, at det nu er tilladt at bruge Google og Wikipedia til skriftlig eksamen. Chat og mail er dog forbudt. Når de unge laver opgaver, bruger de jo også digitale opslagsværker, så hvorfor ikke? Foreløbig er det et forsøg, der foregår på otte gymnasier og seks handelsskoler, og som skal evalueres til sommer.

Man er dog opmærksomme på snyd og har et tekstgenkendelsesprogram, der slår til, hvis teksten er den samme som på internettet.

Hvis der havde været noget, der hed Google og Wikipedia i min skoletid, mon der så var nogen, der havde fået tanken? Jeg tvivler ...

En nation af selvpinere

Da jeg var til den årlige medarbejderudviklingsamtale, fik jeg at vide, at jeg skal stå til rådighed for arbejdspladsen hver eneste hverdag, og at jeg skal møde, hvis min makker ikke gør. Det er noget jeg har tænkt meget over, for det magter jeg simpelthen ikke. Det var endda inden min far døde, jeg fik denne besked, og jeg fortalte, at jeg havde ansvaret for et gammelt og sygt menneske. Det blev ikke opfattet som relevant.

Hos Post Danmark i Århus går man en anden vej. Har du det småskidt, eller er du lidt stresset? Så snup en øv-dag. Det kunne man læse på dr.dk for nogle dage siden.

Vi danskere arbejder os sønder og sammen - arbejdsnarkomani er langt mere udbredt her end i andre lande, og det er tankevækkende og meget uhyggeligt! Arbejdsnarkomani er en lidelse på linje med alkoholisme og ludomani og kan fuldstændig ødelægge en familie. I USA tages lidelsen meget alvorligt og der er et stort netværk af selvhjælpsgupper.

40 procent af danskerne siger, at de altid står til rådighed for arbejdspladsen, og denne udvikling har konsekvenser. Omfanget af stresstilfælde er formentlig langt større, end statistikken viser - mange er nemlig bange for at blive fyret på grund af krisen og forklarer deres sygemeldinger med alt muligt andet end stress. I dag skal vi endog konstant være omstillingsparate, og det moderne menneske lever i en permanent undtagelsestilstand. Det stod at læse i Politiken i går i en artikel om stress.

Jeg går helt ind for øv-dage!

En fantastisk kjole

Er det ikke en fantastisk kjole? Den er syet af 92 meter stof! I øjeblikket er den udstillet på min arbejdsplads - den blev båret af Kaya Brüel til grandprixet, som jeg ganske vist ikke så selv.


I dag vil jeg ikke iføre mig en fin kjole men derimod arbejdstøj. Min fars drivhus er grønt af alger, og jeg skulle jo gerne have solgt huset inden jeg får helt svip af at skovle sne og gøre rent to steder ...

Rigtig god weekend til jer alle!

ABC i ord og billeder: Vin og vand

Petunias ABC i ord og billeder er nu nået til V, og mit V står for de to livsnødvendigheder vand og vin . Forsøget med at forvandle flaskens indhold til den rødlige væske i glasset lykkedes desværre ikke helt ...

For flere ABC indlæg, både på V og andre bogstaver, ta' et kig på ABC bloggen.

Riiigeligt med smør ...

Foto: DR

I tirsdags åbnede jeg for en gang skyld for kukkassen om aftenen. 'Spise med Price' er noget af det morsomste, jeg kender. De to brødre kan ikke bare lave mad og forklare det, så man samtidig føler sig godt underholdt. De har noget så sjældent i den branche som selvironi og kan jonglere med ordene, så det er en fryd. Jeg tror, naboerne havde kunnet høre os grine, hvis vi havde haft nogen. Godt nok er jeg ikke lige med på brødrene Prices forbrug af smør, ost og fløde, men de klarer den på charmen ('hov, den halve pakke smør var der ingen, der så ...'). Man får ligefrem lyst til at styrte ud i køkkenet og eksperimentere.

I tirsdags var det kartofler, det gjaldt - et hav af lækre og absolut ikke slankende og heller ikke ligefrem sunde retter. Alligevel endte det med, at Pricerne måtte indrømme, at der ikke er nogen kartoffelret, der overgår en ny dansk kartoffel med salt og smør lige fra gryden. En kartoffel er en kartoffel, tror man måske, men sådan er det ikke. Der findes nemlig et utal af sorter og anvendelsesmuligheder. Det var underholdning og undervisning på højt niveau.

Er der programmer, der kan få dig til at åbne for fjernsynet?

Den nye mode

Selv om man er et får, vil man jo gerne se lidt chik ud. De andre er sikkert stærkt misundelige ...

En gammel malkeko og thrombin

I søndags kunne man læse et meget spændende indlæg i Politiken om thrombin, det omdiskuterede 'madklister', som nu er blevet tilladt af EU. Indlægget var skrevet af Birgitte Escherich, der er ekspert i kost og sundhed. Nogle af hendes synspunkter er, at slørede affaldsprodukter og tilsætningsstoffer fører til fedme, og at man skal have en højere ledvogtereksamen for at kunne gennemskue, hvad et produkt indeholder. Nu kan man få en senet, gammel malkeko til at ligne en lækker, velhængt mørbrad. Men hvem læser det med småt og ser, at et produkt er tilsat thrombin? Det er naturligvis et ønske fra industriens side - et ønske om at score en masse penge.

Så vidt jeg har forstået, er et af de alvorlige problemer ved thrombin, at kødet får en større overflade og derved flere bakterier, og at mange mennesker vil blive syge af madforgiftning, fordi de af gammel vane eller uvidenhed ikke vil gennemstege kødet.

Hvad mener du om kødklisteret thrombin?

Katte og mus i mit hus

I går besøgte jeg min moster, der er 86 år, men som stadig lever et spændende liv. Straks man træder ind i hendes smukke lejlighed, mødes man af den dejligste kanariefuglesang og af liflig klassisk musik. For tre år siden flyttede hun i lejlighed, hvor hun har både kanariefugle, risfugle, masvin og hund.

Jeg kan mærke, at det også betyder meget for mig selv at have dyr. Da jeg var barn, havde vi en minipuddel, der hed Prik - det var dog ikke den helt store succes, fordi det blev min mor, der kom til at hænge på lufteturene. Man kan åbenbart ikke stole helt på børns forsikringer om, at de vil lufte hund tre gange om dagen i de næste mange år. På den anden side fik min mor mange fine hundeluftervenskaber :-)

Da Frederik var barn, havde vi farvede mus - og tre dværghamstere, der hed Tyksak, Molly og Bom. Succesen var afgjort størst med musene, som er meget sociale dyr - hamsterne levede helst nede i en høstak og var stort set kun fremme om natten. Men musene gav os mange sjove oplevelser, og jeg kan varmt anbefale musehold. Denne lille håndbog er en fin vejledning for nybegyndere.


Nu er det kattene Sofus og Miss Mis, der beriger vores liv plus alle fuglene ude i haven. I går havde vi besøg af den smukke fasankok igen - den kom traskende med sneen helt oppe om maven ...

Visdomsord på genbrugspladsen

Forleden dag fandt jeg to bøger på genbrugspladsen - vi må heldigvis gerne klunse her i kommunen. Bøgerne hedder 'Alverdens ordsprog og talemåder' og er udkommet på forlaget Peter Asschenfeldts Håndbøger. De indeholder 9000 ordsprog fra 200 sprogområder i 5 årtusinder, så der skulle være til et par blogindlæg :-)

Hvem mindes den sne, som faldt i fjor

Om vinteren er hver mil to

Jeg holder en lille blogpause indtil mandag morgen, ha' en dejlig weekend!

ABC i ord og billeder: Udsigt

Petunias ABC i ord og billeder er nu nået til U, og mit U står for udsigt. Udsigten her er over Furesøen ganske tæt ved, hvor jeg er vokset op i Virum nær ved København. Det er en udsigt, jeg aldrig bliver træt af :-)

For flere ABC indlæg, både på U og andre bogstaver, ta' et kig på ABC bloggen.

Vinter og sommer

Jeg ved godt, hvad jeg foretrækker, selv om jeg sætter pris på, at vi har skiftende årstider ...

At fortælle uden ord

Jeg faldt over en dejlig artikel om, at børnetegninger er en dør på klem til børns drømme, ønsker og fantasier - og til deres opfattelse af verden. At tegne er børns måde at fortælle på.

Vi voksne skelner mellem leg og arbejde, men sådan er det ikke for børn. Børn fortæller via deres tegninger om, hvad der optager dem og hvilke begivenheder, der gør indtryk på dem. Her får følelserne frit løb, selv om børnene ikke engang er i stand til at sætte ord på. Interessen for børnetegninger er af forholdsvis ny dato, og først så sent som i 1887 udgav en kunsthistoriker en bog om denne udtryksform. Psykologien har taget børnetegninger til sig som en hjælp til at forstå børns tanker, drømme, ønsker og fantasier.

Jeg har netop fundet en stor stak både af mine egne børnetegninger og af sønnikes.

Fællesspisning udenfor

I dag sætter jeg mig bare og glor ud ad vinduet ...

I går aftes var jeg igen hjemme i min fars hus, denne gang for at lægge nyt hyldepapir på og oliere dørene. Jeg håber på, at beliggenheden ganske tæt ved Furesøen kan være med til at sætte lidt fut i salget - for jeg er ærlig talt dødtræt af at skulle passe to huse.

Ha' en dejlig onsdag alle sammen, jeg kigger rundt igen i morgen :-)

Strindberg, go home!

Marie Krøyers liv har altid pirret min nysgerrighed, og nu er der kommet en ny udgave af Anastassia Arnolds 'Balladen om Marie'. Det er en meget smuk, illustreret bog på over 400 sider, og jeg glæder mig utroligt meget til at gå i gang med læsningen.

Biografien beskriver Marie Krøyers liv fra hun som ung kvinde har ambitioner om at blive kunstmaler, over ægteskabet med P.S. Krøyer, til det fatale kærlighedsforhold til den svenske komponist Hugo Alfvén. Bogen fortæller om Krøyers tiltagende sindssygdom og Maries sorg over ikke at kunne udtrykke sig som kunstner, fordi hun var splittet mellem rollerne som hustru, mor og kunstner. De to forelskedes drøm om et liv sammen smuldrer og forvandles til frustration, og afslutningen på ægteskabet bliver en kendsgerning, da Marie møder den svenske komponist Hugo Alfvén. Men Maries nye kærlighed udvikler sig til en passionshistorie af strindbergske dimensioner.

Berlingeren skrev, at ikke engang Strindberg kunne have udtænkt det værre. Jeg kan huske, at der for nogle år siden var en radiomontage bygget over Marie Krøyers breve, som rørte mig dybt.

Jeg har vist en passion for gamle dage, og den kan jeg da få mættet for en tid nu :-)

Stenalderhjernen slog til

Udsalg snyder vores stenalderhjerne, læste jeg forleden dag. Farven gul har nemlig en stærk effekt på os og er forbundet med noget billigt - tænk bare på Nettos gule poser. Og så er vi åbenbart programmeret, så vi er bange for at gå glip af en besparelse - noget der stammer helt tilbage til jæger-samler- samfundet, hvor det var overlevelsesinstinktet, der slog til, hvis fx kalorierigt kød var inden for rækkevidde.

Og det samme gjorde min stenalderhjerne i Kirkens genbrugsbutik forleden dag, der var nemlig udsalg - alt til halv pris. Det kunne jeg ikke stå for og hjemførte denne vamsede vest, som billedet desværre ikke yder fuld retfærdighed. Den er meget blød, og der er en guldtråd strikket ind øverst og nederst. Også en lang nougatbrun dunjakke røg med i posen. Hvis jeg kan to fluer med ét smæk og både gøre et kup i 'genbrugsen' og tilmed til halv pris, så er jeg helt med på den :-)

Er du en udsalgshaj?

Den dejligste afslutning på min lørdag

Det blev en meget lang dag i går, og den endte på La Vecchia Enoteca, den skønneste italienske restaurant i Holte. Tak, Conny, fordi du anbefalede stedet! I dag bliver desværre en effektiv dag med rengøring, vask og indkøb - så jeg når sikkert ikke at kigge rundt til jer andre.

Ha' en dejlig søndag!

En lørdag mellem affaldssække

Sofus har lukket og slukket, men det har jeg ikke. Nu tager jeg et ordentligt nap med oprydning sammen med min bror i min fars hus.

Ha' en dejlig lørdag alle sammen!

ABC i ord og billeder: Tatovering

Petunias ABC i ord og billeder er nu nået til T, og mit T står for tatovering. Da jeg var på indkøb i dag, så jeg, at vi har fået en 'Tattoo & Piercing'-forretning her i byen, og jeg kiggede ind med en skrækblandet nysgerrighed. Sad der mon en i stolen med nålen i armen? Det gjorde der ikke, men nysgerrigheden fik mig til at gå ind og snakke lidt med den unge mand bag disken. Jeg kunne ikke drømme om selv at få en tatovering, men jeg kender flere, der har en - gerne små blomster. Bare tanken om at få giftig farve ind i huden er mig imod.

For flere ABC indlæg, både på T og andre bogstaver, ta' et kig på ABC bloggen.

Anderledes gaver

Hvad giver man egentlig ældre mennesker, når de har fødselsdag? Åbenbart spiritus - og det synes jeg er en vanvittig idé, når jeg nu rydder op og ser, hvad man har givet min far i de senere år og ved, at han aldrig rørte andet end et glas rødvin, øl eller snaps. Men han har et bugnende depot af flasker, og mange står stadig i fine æsker. Jeg har flere gange slået til lyd for oplevelsesgaver, og det vil jeg gerne gøre igen. For hvad skal en 80 eller 85-årig med en masse dyre flasker spiritus, han aldrig rører? Jeg kan huske, at min far et år ønskede sig en tur på Knud Rasmusssens museum ved Hundested og en anden gang på Den Hirschsprungske Samling for at se skagensmalerne. Begge dele var en stor succes både for ham og for os.

Vi bor nogle få kilometer fra Knud Rasmussens hus, der nu er museum og enestående smukt både ude og inde, hvor man kan se alle hans personlige ejendele. Knud Rasmussen blev født i 1879 og døde i 1933 efter flere polarekspeditioner i Alaska og Grønland. Vi nød en travetur på store grund med udsigt over Kattegat, og kiggede ind til hans to slæder og kajakken, der ligger i en garage uden for huset med hundepisk og det hele.

En meget stor glæde

Nu hvor jeg alligevel er sneet inde og ikke kan besøge min veninde, som vi havde aftalt, vil jeg fortælle om en stor glæde. I august 2008 kom jeg på Facebook af ren nysgerrighed - jeg ville bare lige se, hvad det var, og tænkte, at det nok var noget komplet overflødigt pjat. Men jeg skal love for, at jeg har ændret mening siden. For en uge siden fandt jeg en ven fra min ungdom - og sikke en glæde! Jeg tror, det er mere end 25 år siden, vi så hinanden sidst, så der har været en del at fortælle hinanden i den forløbne uge, om nu voksne børn, rejser, hobbies, flytninger, bøger og livet i "almindelighed". Jeg tror, jeg er gået hen og blevet social på mine ældre dage, men der sker jo også en del med en på 25 år.

Jeg bruger ikke alle de applikationer, som folk sender til hinanden, jeg bruger udelukkende Facebook til at holde forbindelse med andre og finde min fortid og bortkomne familiemedlemmer. En anden glæde er det at se, at flere og flere af mine bekendte, der er i 70'erne, også bruger FB.

Er du på Facebook, eller synes du, det er noget pjat?

Mens uvejret rammer os

Jeg holder en lille blogpause i dag og i morgen, men jeg er tilbage på torsdag. Her er et par billeder fra gårsdagens travetur, hvor vi så seks store killinger på loftet i en lade. De kunne selv gå op og ned ad stigen :-)

Nu håber jeg ikke, at uvejret i eftermiddag sner os helt inde ...

Smalfilm til dvd

Er der nogen af jer, der har erfaringer med at få digitaliseret gamle standard 8 mm film over til dvd? Bliver resultatet rimeligt? Jeg har arvet en hel del, nu hvor min far er død, men jeg ville være glad for at høre lidt om andres erfaringer.

Huset her er min fars barndomshjem, som jeg var så heldig at blive inviteret ind at se for nogle år siden sammen med min far. Han blev begejstret for at se, hvor hans køjeseng havde stået, og hvor min fætter og kusine havde banket hul i væggen som små børn :-)

En lærestreg

For en del år siden var jeg passager i en bil, der forulykkede i en skov i Norge. Det var en frygtelig oplevelse, og jeg troede i nogle sekunder, at nu var alt slut, og hele mit liv passerede forbi mit indre blik som en film på få sekunder. Ja, nærmest alt, hvad der var af vigtige begivenheder, nåede jeg at genopleve, selv om det lyder mærkeligt.

Bilens fører var pludselig kommet på glatis rent bogstaveligt, da vi kørte fra fin tør vej ind gennem en skovstrækning, hvor vejen var ren is. Intet kunne forhindre, at vi bare kurede væk fra kørebanen og lige mod træerne i vejsiden. Men som ved et mirakel endte bilen ikke i et træ, den rullede et par gange rundt og lå til sidst med hjulene opad.

Det er den eneste alvorlige ulykke, jeg har været involveret i, men den står for mig som en lærestreg, der skulle gøre mig opmærksom på, at vinterkørsel skal man tage meget alvorligt. Siden har jeg altid haft vinterdæk på bilen og kørt meget forsigtigt, når det var glat. Oplevelsen dengang endte gudskelov med, at ingen af os kom noget til, og en flink nordmand kørte os til det nærmeste hotel med al vores habengut, som jeg nåede at samle op, inden det blev mørkt. Det lå spredt over et stort areal.

Bilen blev aldrig til bil igen ...