Viser opslag med etiketten kat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kat. Vis alle opslag

13. august 2012

Nye kattekillinger og gammel kat.

Tik tak tik tak.

Kurven står bare her og venter på en indflytning. Vil du se, hvem der skal bo i den ?

Det skal Tilde, som er 5 uger gammel og lige nu bor hos Lillepigens veninde Naja.

Tilde bor hos sin mor og sine 3 andre søskende på Najas værelse, hvor de får masser af kærtegn og opmærksomhed.

Men Tilde bliver ikke ene om at flytte ind her i Frøskuffen. Dens søster Smilla kommer også med, og vi kan næsten ikke vente længere.

Vores gamle Sorte bor her selvfølgelig endnu og skal fortsætte med at være dronning på gården. Har du prøvet at lave familie sammenføring ? Hvordan gik det ?

19. august 2011

Kattens til kat

Jeg kom i tanke om et arbejde, som ikke var gjort ordentligt.

I butikken manglede jeg stadig på 6. år ( ja s.j.e.t.t.e !! ) at få et skudt et ordentligt billede af et af produkterne.

Jo jo. Jeg havde skam forsøgt mig  massevis af gange. Men hver gang gik det i kludder.

En kattens kat forpurrede det hele. Endda min egen.

Ligeså snart, at denne plante var plantet ud, skete der et overgreb. Når "Sorte havde nusset og nusset og nusset længe nok, åd den planterne.

Så nu må der hegnes ind, så der kan komme ordentlige billeder på.

Har du planter i haven, som forvildes af katte, hunde eller andre elskelige væsner ?

27. april 2011

Hver ting til sin tid.

Min svigerfar er meget syg, så bloggen er i lang tid blevet sat i baggrunden, og jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal begynde. Foråret er virkelig gået sin gang, men det må jeg fortælle om næste forår. Hver ting til sin tid. Det vigtigste først.

Hønsene er blevet sat bag "lås og slå". De har nu ikke længere adgang til hele haven. Nu får frø og småplanter lov at råde. Hver ting til sin tid. Det vigtigste først.

En del af jorden er tilsået, og i år får naboens grimme kat ikke lov at bruge den porøse jord i højbedene som katte toilet. Jeg har lukket for herlighederne med Insektnet. Senere på sæsonen skal insektnettene ikke bruges imod katte men imod uvelkomne insekter, som æder kålene og gulerødderne.

I protest pisser naboens hankat op ad husets døre døgnet rundt i øjeblikket, så nabolaget er godt trætte af, at ejermanden ikke får den kastreret.

Har du nogle gode tips til at undgå uvelkomne katte, så skriv endelig. Vores egen skal jo endelig ikke jages bort.

Og pludselig midt i vores "osteklokke-liv" er Magnoliaen sprunget ud for fuld styrke. Der er skam også mange dejlige ting at glæde sig over her i foråret.

Hvad glæder dig i øjeblikket ?