lørdag den 6. april 2013

Før og Nu - i drivhuset




Jeg har arbejdet i drivhuset hele dagen - Hvor er det bare dejligt!
Det startede faktisk i går, da jeg kom hjem fra arbejde. Da tømte jeg drivhuset for alle de ting, der har stået i vinterhi derinde. Jeg vil skåne jer for billeder af det - selv om vi altid forsøger at holde det rimelig ryddeligt og stablet, så ser det altså rigtig træls ud.
I går blev drivhuset så tømt for planter i krukker, tomme krukker, havemøbler, hyndebokse, kapilærkasser, en alm. kuglegrill og en gasgrill (vi bruger nemlig drivhuset til grillhus om vinteren :-)), små borde plus diverse andre kedelige ting. Jeg fik fejet - men så nåede jeg ikke mere i går.

I dag har min søde mand rengjort drivhuset både ude og inde med højtryksrenseren. Derefter kunne drivhuset tørre i blæst og lidt sol og SÅ var det parat til forårsindflytningen. Endelig!

Jeg har valgt, at stille kapilærkasserne lidt anderledes end sidste år, så vi får lidt mere plads til at sidde ude i drivhuset. Jeg ved godt, det lyder lidt fjollet, men vi nyder altså at sidde derude og snakke eller bare nyde freden, men planterne gror. Der er en helt bestemt energi i et drivhus, som gør, at det bare er dejligt at opholde sig deri. Vores drivhus er jo ikke sådan et flot et med svung og gesimser, så nogen vil nok ryste på hovedet af, at vi opholder os så meget i det... men dem om det ;-) Vi nyder det!

Først lidt billeder af det rod jeg fik lavet uden for drivhuset, da det blev tømt..


Og billeder fra da meget af det flyttede ind i det rengjorte drivhus igen :-)

 Kapilærkasserne er blevet placeret de rigtige steder - og venter bare på jeg får købt jord.
I år har jeg fået plads til et par hyggestole i drivhuset.
krukkerne skal ud i haven, når temperaturen bliver lidt højere - men der er simpelthen
for koldt for planterne endnu.. :-(
 Vi fik også samlet min nye reol - og den passer fint i drivhuset, synes jeg. Den er endnu ikke så fyldt - men jeg er sikker på, at det nok skal komme i løbet af den næste måneds tid :-)
Hvis bare temperaturen ude, var som i drivhuset ville det hele være grønt nu.

Det var glimt fra en dejlig drivhus dag - Jeg håber, at der kommer mange flere af dem.

Nu vil vi ud og nyde et glas rødvin i de nye omgivelser :-)

God lørdag aften!

Skt.Helena


20 kommentarer:

  1. Jeg har skudt min 5. drivhussæson igang, og hvert år laver jeg lidt om på opstillingen, - det er en del af hyggen! Hvis der er nogen der trækker på smilebåndet over at sidde i et glashus og høre græsset gro, så er det bare fordi de ikke aner hvad de taler om. Det er simpelthen den bedste medicin mod hverdagens stabadser.

    Hyggeligt at se de smukke poser fra Frøbutikken.

    Du ved selvfølgelig godt at hvis du vender hylderne på din nye reol om og kommer en klat silicone i hjørnerne, så har du undervandingsbakker til planterne!? Hvis der ikke skal stå planter er det måske ikke så væsentligt... ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er mit 3. drivhusår - og de andre år, har det også set anderledes ud - Du har helt ret. Det er nemlig en del af hyggen - at indrette drivhuset.

      Hvor er jeg glad for, at du siger det Fru Friis! Vi sad og nød et gald rødvin i drivhuset og naboen gloooede på os, da de kiggede ind over hækken (som kun er tynde grene, men nemt kan se igennem)

      De er så smukke de frøposer - at jeg har et par stykker til at ligge fremme :-)

      Super tip Fru Friis!! Jeg tror vi vender reolen i morgen - det er vist nemmest. Det er godt nok ikke meningen at d små potter skal stå derpå - men så er muligheden der.
      Fedt tip!!

      Slet
  2. Hvor jeg kender det! Jeg nyder også at være i drivhuset for tiden, men er slet ikke kommet så langt som dig med forårsrengøringen. Jeg har jo kolonihave, og vi har slet ikke vand endnu, så vinduesvask må vente til frosten slipper os helt.

    Jeg flytter på mine kasser og reoler hver år. For mig handler det om at starte forfra og ikke fryse fast i en bestemt måde. I år skal jeg huske at gøre plads til at sidde. Jeg bliver let grebet af at dyrke alt muligt, og pludselig er der slet ikke plads til en lille hyggekrog. Du har valgt helt rigtigt, og jeg vil lade mig inspirere.

    Jeg har også overvejet de smalle stålreoler med hylderne, som kan vendes. Måske skulle jeg gøre noget ved det i år. Din ser fin ud, og bliver endnu flottere, når den bliver fyldt med planter.

    Tak for kigget. Det var sjovt at blive vist rundt.

    SvarSlet
    Svar
    1. En hyggekrog er helt sikkert et must! Min hyggekrog er blevet større og større for hvert år. Første år var der kun plads til en enkelt stol :-)

      Reolen er fra IKEA og jeg vidste slet ikke det der med at vende hylderne :-) Godt man har blogvenner! Jeg tror også den bliver super fin med en masse planter, stearinlys og blomster på.

      Du er velkommen Rikke. Det er dejligt, når folk gider læse det man skriver.

      Slet
  3. Sikke meget du har nået og det ser godt ud. Vi har bestemt også bord og stole i vort drivhus og nyder at sidde derude. Som du også skriver er der en hel særlig stemning og energi i et glashus og lad dog bare naboerne glo, de ved ikke hvad de går glip af.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bare så dejligt endelig at komme lidt ud. Selv om det var rigtig koldt så ville jeg ha' gjort det drivhus klar! :-)
      I dag er vejret meget bedre, så mon ikke jeg kan snige mig derud med en bog i et par timer her i eftermiddag ;)

      De ved overhovedet ikke hvad de går glip af! Lige nøjagtig

      Slet
  4. Godaften Helena.Jeg blev helt misundelig da jeg så at i havde fået vasket drivhuset af.Men i næste uge skal det være.Du kan se mit i mit nye indlæg........og alle mine krukker der stadig står og fylder op.
    Jeg har også sådan en reol fra Ikea,og den fylder ikke meget,men er superpraktisk,og Ville også havde fortalt dig om det med hylderne.Men Fru Friis kom mig i forkøbet.
    Dejligt at i nyder at sidde i jeres drivhus.....har også et par stole og et lille bord i vores.Rigtig god aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette. Du skal nok nå det med drivhuset - jeg fik bare krudt i røven :-)

      Nu kan jeg i ro og mag få købt det jord der skal i kasserne - evt. hvis de komme på bud, for der er jo endnu lang tid til vi kan plante og så...

      Slet
  5. Du har vel nok været effektiv og resultatet er da også derefter. Det ser rigtig hyggeligt ud, nu er der klar til mange skønne timer hen over sommeren. Hilsen Dorthe ( fru bachs have)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var faktisk så effektiv Dorthe, at jeg tror, der er et hold i nakken på vej.. :(

      Vi håber på mange solskintimer i drivhuset i år - og forhåbentligt med godt høstudbytte!

      Slet
  6. Dejligt du har fået gjort drivhuset klar til endnu en sæson. Vi har også stole og bord i vores drivhus, det er bare det bedste når man kan sidde og se det hele gro.
    Tror jeres naboer er hammer misundelige på jeres fristed ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bare super dejligt! Som du kan se på billederne har jeg to afslapningsstole i drivhuset - men jeg tror de bliver skiftet ud med et bord og nogle stole, så vi evt. kan spise frokost derude en gang imellem.. nu må vi se.. Ellers bliver det næste år :-)

      Vores naboer er ikke misundelige - De hader, at vi har drivhus.. Derfor kigger de, tror jeg :)

      Slet
  7. Hej Helena.
    Det er overhovedet ikke skørt at nyde at være inde, når man er ude. Det er man da også nødt til, med det, det danske vejr byder os.
    Jeg synes det er lækkert at I kan få plads til et par stole i jeres hus til avl af afgrøder. Hos os er det jo lige omvendt - plads til et par tomater i vores "Drive-hus". Jeg har kun fået rengjort det halve af vores hus, for når man indretter til ophold er der ligesom en masse der fylder. Der skal lige være vejr til at sætte alle de ting udenfor og så vaske løs. Jeg har også lovet at male det færdigt. Og det inden planterne bliver for store - så jeg har egentlig travlt! Det må vente et par dage mere, for jeg er ved at kvæles i en halvsidet forkølelse.
    Ha en dejlig dag.
    Lotte

    SvarSlet
  8. Jeg fik ordnet udestuen i går....men det var nu pr. håndkraft, eftersom der er trægulv er spuling med vand ikke muligt...!

    Det er absolut ikke min yndlingsbeskæftigelse, men for pokker hvor det gør mig glad, når det er overstået :)

    SvarSlet
  9. Hej Skt. Helena - Har du glemt os? Savner din blog!

    SvarSlet
  10. Hej Tina
    Tusind tak for din hilsen. Jeg er glad for, at nogen har bemærket min tavshed - på trods af de tusindvis af blogge man har mulighed for at følge..
    Der er sket så meget i mit liv og så er bloggen blevet nedprioteret, men mon ikke jeg lige kan få skrevet et indlæg en af dagene :-)
    Mange hilsner
    Helena

    SvarSlet
  11. Dejlige billeder af drivhuset. Man kommer helt i forårs stemning. Glæder mig afsindigt til mere sol og sommer :-)

    SvarSlet
  12. Ser ud som om der virkelig har været grundlag for at nyde sommeren i jeres flotte drivhus :-)

    SvarSlet
  13. Great article, Thanks for your great information, the content is quiet interesting. I will be waiting for your next post.

    SvarSlet
  14. Very informative blog I found. We should have concern about our environment. Your blog contains quite different information. Keep on sharing such kinda information.

    SvarSlet

Skriv gerne en kommentar!
Jeg læser dem alle med glæde og forsøger at besvare alle :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...