3. Demokrati og legitimitet

Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse

ResuméI denne artikel udfoldes et pædagogisk begreb om modstand, der tager udgangspunkt i et forskningsprojekt, hvor vi, sammen med pædagogerne selv, har undersøgt pædagogers fortællinger om praksis, for at komme på sporet af deres forståelser af god pædagogik. Med afsæt i det empiriske materiale og teoretisk støtte i den pædagogiske opdragelsesfilosofi viser vi, hvordan barnets erfaringer med at opleve og komme overens med modstand, forstås som et produktivt og essentielt anliggende i daginstitutionspædagogikken. Artiklen giver indblik i en betydelig kompleksitet og dynamik forbundet med den måde, pædagogerne forstår og fortolker den pædagogiske opgave, det er, at støtte børnene i at engagere sig i en verden og et fællesskab og samtidig blive sig selv. Vi viser, hvordan pædagogernes fortolkninger har resonans i kulturelt overleverede pædagogiske narrativer om betydningen af at arbejde med barnets vilje, og udlæser et begreb om myndigblivelse, der ikke har fornuften som grundtone, m...

Politica, 1996

2010

Statsvetenskaplig Tidskrift, 1989

Ledelse Erhvervsokonomi, 2006

Psyke & Logos

1. Den faglige baggrund For to år siden var der et møde i en international gruppe under Røde Kors. Emnet var, hvordan vi kan organisere hjælpearbejde på måder, der støtter den psyko-sociale genopbygning af lokalsamfund, hvor mange, måske alle, lider under reaktioner på de voldsomme oplevelser, som de har været udsat for under krig og forfølgelse. Det viste sig i løbet af mødet, at der ganske vist var mange bud på, hvad der måske kunne gøres, men ingen fælles begreber og ingen gennemprøvede og evaluerede metoder. Men der blev givet udtryk for, at der var et stort behov for hjælp til mennesker, der er voldeligt undertrykte og fattige – og at der var en mangel på egentlig viden inden for området. Med dette nummer af Psyke & Logos ønsker vi at bidrage til udviklingen af denne viden – samt til at gøre opmærksomhed på denne udfordring til psykologien, således den ikke blot bliver brugt som endnu en form for imperialistisk eksport af viden – og forskning i de fattige og undertrykte som obj...

Tidsskrift for psykisk helsearbeid, 2010

Denne artikkelen diskuterer funnene i to studier hvor pressens dekning av psykisk helse er analysert. Et utgangspunkt for diskusjonen er at det synes å eksistere et betydelig sprik mellom idealer og realiteter i den journalistiske dekningen. Journalistene gir uttrykk for at de ønsker å bidra til større åpenhet og innsikt i et felt de selv opplever som både lukket og tabubelagt, men når vi studerer hvordan feltet faktisk dekkes i avisene er det et ganske annet bilde som trer frem. Det er to forhold som dominerer mediebildet av psykisk helse. Det ene er en omfattende bruk av ekspertkilder, koplet til helsepolitikk og behandling som de dominerende temaer og det andre er det store og voksende innslag av saker som forbinder psykisk helse med kriminalitet og grov vold. I artikkelen argumenteres det for at begge disse forholdene er med og opprettholder fordommer om psykisk helse som noe truende og fremmed mer enn å skape åpenhet og forståelse.

2010

2016

In this article, I discuss the issue of critique under conditions of complicity. Complicity and privilege might be said, in some sense, always to be conditions of possibility for critical discourse. But the complicity, I consider here, is not of this general or abstract, conceptual kind. Rather, I examine a critical genre – critique under conditions of complicity – in which the critical subject is both complicit in and privileged by the system, he or she is nevertheless attempting a critique of. I discuss three rather different examples of critique under conditions of complicity: A literary genre that I term ‘hypocrite fiction’, French anti-imperialism represented by Jean-Paul Sartre, and Critical Whiteness Studies. What these three critical positions share is, most importantly, their distaste of a global system of which they are themselves beneficiaries. Each of these three discourses thus respond in its own way to the systemic inequality and injustice caused by specific configurat...

Antropologi, 2018

Biometriske teknologier (bios = liv, metron = måle) bruges til at identificere mennesker ud fra specifikke kropslige kendetegn såsom fingeraftryk, iris, ansigtstraek, gangart osv.