Det er NU du skal ud og samle blade. Efterårsbladene er en gave til os havenørder, da de kan bruges til jordforbedring i haven. Jeg vil her komme med en enkelt opskrift på femstillingen af bladmuld - ikke at forveksle med en alm. kompost. I en bladkompost kommes der kun blade fra løvfældende træer - ikke andet.
- Riv blade sammen - gerne rigtig mange, da de hurtigt skrumper sammen.
- Bladene puttes i kompostbeholderen eller sorte sække der kan komme regnvand ned i
- Bladene presses tæt sammen - og så gør vejret resten.
- Når du laver din bladkompost næste år, vil denne beholder være klar til at blive tømt. Du har netop lavet dit eget bladmuld (guld) - lige til at blande ud i haven og bedene.
- Det er smart at have to kompostbeholdere, så man kan skifte mellem dem. Men selvfølgelig kun hvis man har plads :-)
Her er min bladkompost - netop fyldt med havens blade
Med to rum - til sidste års blade (som vi er begyndt at tage af)
Rummet til højre er blade fra i år
Rummet til højre er blade fra i år
Min mand har bygget denne kompostbeholder til mig. Den er lavet så fikst, at der er et låg til hvert rum fra oven, så det er nemt at komme bladene i. Når vi skal tømme en af boksene for bladmuld, kan fronten tages helt af (mod kameraet), da han har sat fronten fast med møtriker som kan skrues af. Snildt. ik'?
Dette er en enkelt form for kompost. Jeg har i tidligere haver forsøgt mig med almindelig kompostering og det fungerede slet ikke. Det blev aldrig til muld - kun en losseplads for alt grønt. Dette er SÅ meget nemmere ;-) Prøv selv!
Bladhilsner
Skt.Helena