næsten vinterhave..

Der sker noget i min have for tiden, efterhånden som alle bladene falder af træerne. Det er næsten som at få en ny have en gang til, fordi jeg aldrig har set den nøgen før. Men denne have er ikke nøgen på samme måde som de andre jeg har haft, for den er fyldt med hække og stedsegrønne ting, eller buske og træer med smuk bark.

Som for eksempel ved den lille balje med åkanden i. der står en eller anden Thjua agtig plante som jeg overhovedet ikke havde lagt mærke til før. Den var næsten dækket af en stor hosta. Det samme gælder træstubben. 

  Duetræet var helt skævt og busket, så jeg har stammet det op.. Jeg tror ihvertfald det er et duetræ. Det er lidt underligt ikke at vide hvad noget hedder med sikkerhed. 

Bede med store stedsegrønne klynger i i holder en basis struktur på en helt anden måde end bede kun med stauder gør. Græsser er også rigtigt gode til at få givet en vinterhave form har jeg lagt mærke til :) dem har jeg bare ikke så mange af. 

Vandgranen har tabt sine nåle og nu træder rododendronerne pludseligt frem fra mørket og stråler. (jeg er spændt på hvordan de ser ud til foråret :) og jeg lægger nu meget meremærke til den brogede klatreplante der kravler op omkring stammen. Den bryder og understreger alt det grønne meget fint syntes jeg.

Det er egentligt ret flot med de brune blade der bliver på bøgehækkene. 

Der er meget forskelligt stedsegrønt. 

Jeg har sat en del helleborous orientalis under den store rødbøg, men ikke hvor de står i fuld skygge.  Jeg syntes de løg, der dukkede op visse steder, ligner spansk scilla, så det bliver jo spændende. 

Den røde kornel er jo en klassiker og ja.. jeg forstår godt hvorfor, hold da op en kontrast :)

Avnbøgtræerne er stadig træt grønlige.  

Stammerne træder frem, og man kan nu se de røde murer på stalden, som en baggrund til de forskellige buske og stammer. 

Der er nu noget ved sådan en troldhassel om vinteren. 

  

 Jeg er ret glad for taks hækken. det er rart at have noget grønt at se på ud af køkkenvinduet hele året når jeg går forbi. 

Helt ærligt, det føles ikke som min have endnu, men som om jeg er på besøge, jeg kan ikke lade være med at tænke over hvornår dem kommer til at føles som min have... men jeg går ud fra jeg bare må vente og se :)

Kærlig hilsen 

Marianne