Idag fik jeg flyttet rundt på de sidste af roserne, og plantet de sidste af de nye. Erling det dejlige menneske hjalp mig med at grave alle hullerne, og det var fantastisk.
Jeg må dog indrømme at jeg er ret flov over at være av av av pjevset over smerter i mit bækken, når jeg bare skulle flytte lidt rundt på ting og sætte roser i hullet samt dække med jord. Erling som er mere end dobbelt så gammel som jeg, bare graver og ser knap nok berørt ud.
Her er to ud af seks længe ventede roser. Jeg vidste ikke der kom seks, jeg regnede med to, håbede på fire og fik seks.
Det er nogen jeg har fået lavet specielt til mig hos www.rosertilhaven.dk. podematerialet stammer fra en ukendt historisk rose som stod i et offentligt krat og var ved at gå helt til. Ingen ved hvad det er for en.
Det er stærke roser, med god forgrening og flot rodnet. ligesom alle andre roser fra rosertilhaven.
Jeg glæder mig helt vildt til at se dem blomstre, forhåbentligt næste år.
Det er ikke fordi de er vildt specielle. de blomstre kun en gang, er klatrende, stikker og rosenknopperne er ikke glade for vand, men det er min første rosen kærlighed, og den forsvinder nok ikke lige med årene.
Jeg "opdagede" rosen, da jeg 8 år gammel, fordi min far pludseligt kravlede op ad en bakke i krattet og plukkede en rose, tog tornende af og satte den bag min mors øre, da vi var ude at gå.
Der er en enkelt blomst på min New dawn rose, smuk er den, men virker helt ved siden af alt det vinteragtige.
Der er to af de sene satte gladioles som prøver at nå at blomstre, det er helt fjollet, men sådan er det nu engang.
Glasbordet i haven havde isblomster på pladen.. jeg ved ikke om i kan se dem, de er ikke nemme at fotograferer, men så smukke.
Pas godt på jer allesammen. Lykke og skønhed er der lige nu, vi skal bare se det.
Kærlig hilsen
Marianne