Roms ruiner, del 3

Ruiner er jo først og fremmest sten. Sten kan godt være lidt kedelige og grå i længden.

Men det rådes der bod på her. For selv på de bare mure kan der vokse grønt. Planter har en evne til at finde sig en plads, selv på de mest golde overflader.

Roms ruiner, del 2

Naturligvis besøgte vi også Colosseum. Verdens største amfiteater, hvor der var plads til 55.000 tilskuere. Her udkæmpedes gladiatorkampe på liv og død, og der var jagt på vilde dyr i arenaen. Colosseum er stadig et imponerende bygningsværk, både om dagen og med lys i om aftenen.

Roms ruiner, del 1

Jeg har lovet billeder af ruiner. Jeg har lært, at man altid skal holde, hvad man lover. Så første del i den spændende serie Roms ruiner kommer her:

At bevæge sig rundt i Rom er som at hoppe tilbage i tiden. Ikke nødvendigvis helt tilbage til Romerrigets storhedstid, men i hvert fald tilbage til gymnasiets latinundervisning. Jeg var så heldig at have en meget stramtandet dame i uldne spadsererdragter til latin - jeg havde hende sandelig også til tysk, men det er en helt anden historie.

Nå, men denne lærer var ikke specielt pædagogisk. Og en anelse lektor Blomme var der såmænd også over hende. Hvis man ikke kunne de latinske bøjninger, når man kom til tavlen, så fik man lov at stege i sit eget fedt, mens resten af klassen åndede lettet op over, at de slap i denne omgang. Til hendes ros skal dog trods alt siges, at til den mundtlige eksamen forsøgte hun virkelig at hjælpe på vej. Så helt umenneskelig var hun ikke.

Noget af latinundervisningen hænger stadig ved. For vi terpede jo ikke kun tørre verber. Vi fik også indblik i romernes liv og politiske rænkespil. Og det dukkede glimtvis op i Rom.

Palatinerhøjen, for eksempel. Hvor Romulus efter sigende byggede sit hus, og Rom tog sin begyndelse.
Forum Romanum, med senatet, diverse templer, Vestalindernes hus og så videre og så videre.
At være der, sådan "i virkeligheden" var betagende. Og det hele skulle helst med hjem i kameraets linse.

Pave, Pave, kom nu frem

I Rom ligger Vatikanet. Og i Vatikanet bor Paven. Og når man nu ankommer dertil søndag formiddag, så er man nærmest nødt til at valfarte til Peterspladsen og se, om ikke han skulle være hjemme. For er han det, kommer han frem i sit vindue klokken 12 og taler til folket. En oplevelse, vi gerne ville have med.
Og vi troppede op, sammen med rigtig mange andre mennesker. En masse turister som os selv. Men også en del præster og nonner. Der var flere nonner, der tog opstilling lige omkring, hvor vi stod, og vi var ret sikre på, at de måtte have tjek på Paven og hans gøremål. Med andre ord: De ville ikke være der, hvis ikke han var der.
Så vi ventede troligt i den bagende middagssol.
Klokken blev 12 og Peterskirkens klokker gik igang. Vi blev enige om, at når de var færdige med at bimle, SÅ skete der garanteret noget på Pavefronten.
Klokkerne blev stille. Intet skete. Vi ventede lidt længere. Pludselig kunne vi ikke længere se så mange nonner omkring os. Faktisk var der "kun" turister tilbage.
Paven var ikke hjemme. Man havde åbenbart glemt at fortælle ham, at vi kom! Så øv...ingen Pave i denne omgang. Men en sjov oplevelse at stå der sammen med hundredevis af andre forventningsfulde mennesker. Og forventningens glæde er jo oftest den største.

Tilbage til virkeligheden

Så er arbejdsdagene godt nok startet igen...med sent fri og aftenmøde om en lille times tid. Suk!
Så bloggen må lige passe sig selv lidt.

Er vi der ikke snart?

Der er langt til Rom. Især når man skal med tog hele vejen. Det tager lidt over et døgn at komme fra det østjyske til Den Evige Stad. Men når man som jeg nærmest bliver luftsyg af at kigge på et pariserhjul, så er flyveture altså ikke særligt sjove. Så hellere sidde og bumle i et tog.

Udsigten blev nydt. Bjerge er jo ikke hverdagskost her i flade Danmark, og jeg må indrømme, at især gennem Østrig på hjemvejen var jeg betaget.Utroligt smukt var det, med landsbyer på bjergskråningerne og sne på toppen. Det var lige før jeg var klar til, iført dirndl og frikadeller bag ørerne, at springe jodlende rundt som en anden Heidi. Men jeg styrede mig.

Den lange togtur indebar naturligvis liggevogne. På nedvejen blev vi underholdt en stor del af natten af nogle unge schweizere i kupeen, der åbenbart lige skulle vende verdenssituationen. Der blev snakket igennem. Hjemad var vi heldigere. Stille, trætte togrejsende som os selv, der helst bare ville sove.
Søndag morgen ankom vi til Italien. Der blev kigget på det nye landskab. Og spejdet længselsfuldt efter Rom.

R som i Roma

Rom var en stor oplevelse. Historiens vingesus blafrede om ørerne på mig utallige gange, og antallet af fotografier af ruiner taler deres tydelige sprog. Vi har allerede lumske planer om endeløse lysbilledaftener til glæde for os og til stor skræk for vore omgivelser.
Alle indtrykkene har vist ikke helt sat sig endnu. Men I kan være ganske rolige. Jeg skal nok dele nogle af dem med jer. Og der følger garanteret billeder med. Mange.

Ciao!

Rom, her kommer vi! Jeg er tilbage på bloggen i næste weekend...medmindre jeg falder over en internetcafé på vejen. Vi ses!!! :-)

Rejsefeber

Så bliver der pakket til den store guldmedalje. Der skal godt læsestof og musik på mp3-afspilleren med til den lange togtur...og måske et bette strikketøj?! Sudoku og et par kryds-og-tværser er der sikkert også plads til. Og naturligvis skal "Turen går til Rom" nærlæses.
Der er lidt kriller i maven...men det skal der være. :-)

Buongiorno

Selvom vi sagtens kunne leve højt på lørdagens festivitas længe endnu, så er der nye, store oplevelser lige på trapperne. Lørdag morgen tager vi toget, hele vejen til Rom! Ingen af os har været der før, og vi glæder os som små børn til juleaften. Vi skal være der en lille uges tid, så vaskemaskinen er i sving...og det bliver vist sommertøjet, der skal med: Omkring 25 grader lover DMI de næste par dage...skøøønt!

Apropos gårsdagens bryllup

Min mand...hehe, ja det er han jo nu...viste mig denne her som jo er meget aktuel herhjemme hos os. :-)

Pludselig er man gift

Det blev en helt fantastisk dag! Der var kys og kram i massevis fra min elskede, dejlige gaver fra familie og kolleger, skøn mad og hyggeligt selskab hele dagen. Der var den yndigste brudebuket, tårerfremkaldende taler og en rigtig afslappet stemning. Alt i alt blev det lige præcis den bryllupsdag, vi havde drømt om.

Der var en del nervøsitet inden vi kom afsted...og, må jeg indrømme...optræk til tårer, da brudebuketten ankom. Da gik det vist op for mig, at nu var det altså lige om lidt. At min dejlige kæreste gennem 3½ år snart skulle blive min ægtemand, og jeg hans hustru. Det var et stort øjeblik.

Men heldigvis er en borgerlig vielse jo ikke særlig lang og helt så følelsesladet som en kirkelig vielse kan være, så jeg fik ikke brug for lommetørklæder under selve ceremonien. Først under talerne...men skal de ikke også trække lidt vand, for at det sådan er helt rigtigt?! :-)

Maden var rigtig god. Menuen bestod af tun carpaccio med dijon marinade og krydderurter til forret.

Hovedretten var indbagt kalvemørbrad med parmaskinke og frisk basilikun. Dertil ratatouille rundel med hønsefumet og revet kartoffel med bacon.

Desserten var helt uovertruffen: Creme brullee med friske bær og hindbærsorbet med chokoladeslør. Mens vi spiste desserten var der nærmest andægtig stilhed ved bordet, så stor en smagsoplevelse var den.

Kaffen blev indtaget herhjemme...med den obligatoriske bryllupskage med brudepar på toppen.

Og så blev der ellers hygget, snakket og grinet resten af dagen. Det blev ganske enkelt en uforglemmelig dag.

Småtravlt

Det er ikke meget blogging, der er tid tilovers til i denne travle tid. Vi er nu virkelig kommet ind i opløbsfasen...og der løbes til! Men mon ikke vi når det hele til lørdag? Og hvis ikke, er jeg sikker på, det nok skal blive en dejlig dag alligevel. :-)

Ugift uge

Så har jeg taget hul på den sidste uge som ugift! På lørdag skal min udkårne og jeg vies på rådhuset. Det bliver ikke med det store bal-faldera, men med frokost på en af byens finere restauranter for den nærmeste familie. Og så hjem og have eftermiddagskaffen. Vi håber på en hyggelig og rimelig afslappet dag. Men jeg elsker at lave papirklip, og bordkort og menukort skal der altså til, afslappet eller ej. :-)