Tidlig mandag morgen

Som traditionen byder ser jeg Oscar uddeling direkte fra Hollywood. Og halløjsa, en Oscar til Susanne Bier og Danmark gør da den manglende nattesøvn det hele værd.:-)

Vintersol og vævestrik

Januar er godt igang, og idag har den vist sig fra sin allersmukkeste side...med klar luft og sol og løfter om forår, når den tid kommer. Tiden går som vanligt hurtigt her på bloggen, også uden blogfruens tilstedeværelse, men lidt fornuftigt er den dog gået med. Jeg er nemlig i gang med at strikke et sjal i vævestrik, og det er bare så sjovt at sidde og nørkle med. Sjalet har en stribe ned over ryggen, hvor der er det fineste mønster...men indtil man kommer dertil er der et langt stykke med ensfarvet glat, hvor der naturligt nok bliver flere og flere masker at forholde sig til. Der strikkes også en biese, hvor der skal samles mange masker op...men det bliver jo nysseligt i den sidste ende. (Mellem os sagt, så glæder jeg mig ikke voldsomt til bieserne rundt i kanten...men hey, kommer tid, kommer biese...eller noget!)

December farer afsted...

...og jeg følger med! Næsten alle gaver blev købt i torsdags på et par timer...inklusive frokost for to i byen. Hygge og effektivitet i ét. Ikke så ringe endda.
Julekortene var ikke hjemmelavede i år. Manden havde købt nogle fine Fair trade kort fra Bangladesh, så de blev sendt afsted med ønsker om glædelig jul og godt nytår og ekstra god samvittighed. :-)



Men til og fra kortene laver jeg selv. En enkel model af mit foretrukne kvistkarton, en lille metaldims, lidt garn og et juletræ med en stjerne i toppen...og hey presto: Julestemning!

Filtede fornøjelser

Jeg strikkede en del hjerter op til jul sidste år, men ikke alle blev syet sammen, fyldt og filtet. Det er de så blevet nu. For jeg har været i gang med at strikke sjove små nissehuer...igen et lille kit fra Kastaniestrik...og de skulle en tur i vaskemaskinen. Ingen grund til ikke at få hjerterne med i samme ombæring.
De er blevet fine, er de! December kan bare komme an, kan den! For julepynt er der nok af. Tro mig.

Miniferie

En feriedag i dag og igen på mandag...uh, det er godt! IKEA skal besøges, der skal læses, strikkes, hygges, slappes af. Ikke så dårligt, hvis du spørger mig!

Vævestriksokker

At strikke med flere farver ad gangen har i mange år ikke været noget, jeg beskæftigede mig med. Lettere hysteriske anfald og utålmodighed med mig selv og trådene på bagsiden, der altid blev for stramme eller for lange fik mig til at lægge det på hylden. En enkelt babytrøje med en række ænder forneden og lus på selve trøjen er vist det eneste færdige produkt, det er blevet til...og det er mange år siden. Men nu har jeg set lyset! Eller i hvert fald har jeg opdaget vævestrik. Man strikker med to farver, men kun med en farve ad gangen. Maskerne i farven, der "sidder over", tager man bare løst af. To pinde ad gange strikkes med hver farve. Det er intet mindre end genialt, hvis du spørger mig.
Efter forskellige øve-stykker har jeg hen over sensommer og efterår strikket to par strømper. Det sidste par lå stille et stykke tid fordi der lige kom en strikket vest i vejen. Men nu er sidste par også færdige...og de varmer faktisk mine fødder lige nu. Og det gør de godt!
Begge opskrifter har jeg fundet på Ravelry. De hedder Binsenkorpchen og Montgolfiere.

Offer for en samler?!

Der begynder i hvert fald at tegne sig et mønster, alt imens min beholdning af små fuglelysestager vokser. Det sidste par, de to i forgrunden, kom med hjem fra loppe-og antikmarked i går, og passer jo fint ind i det bevingede selskab. Jeg må vist hellere hamstre juletræslys, så jeg har til hele året.

Se, hvad jeg har fået!

Min mand har bygget en reol til mig. Og nej, det er ikke en hvilken som helst reol...det er en garnreol! Og jeg elsker den! Intet mindre kan gøre det!




Aldrig har mit garn set så lækkert, farverigt og decideret smukt ud som nu. Og lige til at kaste sig over, når et projekt presser sig på. Og det sker jo heldigvis ret tit.

Den står på reposen på 1. sal, og jeg har allerede flere gange bare stået og kigget fornøjet på alle herlighederne undervejs ovenpå. Den er ikke fyldt, så der er mulighed for mange flere garnkøb uden pladsproblemer. Det er godt. Rigtig godt.

Endelig fredag

Fredag, efter en våd uge med god lejlighed til at få afprøvet nyt regntøj - som heldigvis holder vand. En uge, hvor den nye mavedans-sæson er skudt igang - dejligt at få rystet dellerne igen. En uge, med ned- og opture på arbejdet - overarbejde, travlhed og den dejlige fornemmelse, når et af vores to-sprogede børn, der har haft en lang, "tavs" periode højtlydt erklærer: "Jeg snakker dansk!" (ærgerligt nok efter at jeg var gået hjem igår)...ja, en uge med lidt af det hele.
Så er det skønt at være hjemme efter en rigtig fin arbejdsdag -fin, på trods af, at næsten alle var våde til skindet, da vi kom ind fra legepladsen og meget støjende. Men som min kollega med et smil sagde, da der blev grinet og snakket over eftermiddags-frugten: "De er simpelthen for glade!" Og hvad kan man gøre ved det?! Ikke meget, heldigvis.

Weekenden skal bl.a. bruges med en hæklenål i hånden. Disse sjove bøger kom ind ad døren i går, og jeg mener: Hvem kan leve uden en hæklet bil med campingvogn? Ikke jeg, sku' jeg mene.



God weekend! :-)

Husk nu...

...hvis vejen falder forbi, så er det Middelalderfestival-weekend. Jeg er på vej!

Jubilæums-sjov...

...for det var lige, hvad gårsdagens 25 års jubilæum var: Sjovt! Jeg havde da været lidt spændt på, om vi kunne finde noget at snakke om efter så mange år, men der var både masser af: "Kan du huske..." og "Hvad så med dengang...", og der var interesse for, hvordan de mellemliggende år var forløbet for hinanden. Vi fik grinet en masse og spist god mad. Og har aftalt at ses igen i 2012, for der behøver altså ikke gå 25 år igen.

25 år er gået

Det er ikke fordi jeg stadig holder ferie, at der har været så stille herinde...tværtimod er jeg vel hverdagsramt?! Nå, men pyt...nu skrives her igen.

Ferien var ualmindelig dejlig! Varm, afslappet, oplevelsesrig, læsning af spændende bøger...og fossiler og andet godt. Hvis du ikke har været på Møn og oplevet klinten, så se at komme afsted. Fantastisk natur...intet mindre. En smule ondt i nakken kan ikke undgåes, da man meget af tiden uværligt kommer til at gå med blikket stift rettet mod stranden og dens overskud af fund fra fortiden. Og når blikket løftes, løftes det højt for at selve klinten kan nydes i fulde drag. Smukt, smukt, smukt!



Sjælland blev også besøgt, hvor vi bl.a. var i Roskilde og beundre vikingeskibe. Når man som jeg er heldig at have en mand med en klinkbygget træbåd, så er det sejt at vide, at den teknik mestrede vikingerne til fulde. Vi så udstilling om Havhingsten fra Glendalough, der sejlede til Irland og tilbage igen i 2008, og jeg fik læst en bog om samme tur...ikke uden klumper i halsen ind imellem. Jeg synes hele projektet var utroligt, og båden er SÅ smuk!

Så alt i alt var ferien lige som sådan en skal være...oplevelser for både krop og sjæl...og så i dejligt sommervejr.

De 25 år i overskriften hentyder forøvrigt til eftermiddagen/aftenens planer: I det Herrens år 1985 sprang en snes håbefulde, sproglige unge mennesker ud med rød/hvide huer på, og det jubilæum skal fejres idag. Det MÅ da blive sjovt at genses efter så mange år...ikke at jeg helt forstår, hvordan det kan være så længe siden?! Men det må jo være rigtigt nok. Jeg glæder mig!

Aaahhh....

....så er det endelig blevet ferie!! Og var det tiltrængt? JA!! Nu står den på telttur til Møn, afslapning, hygge, måske lidt arbejde på huset...meget lidt!:-)
...god tid til håndarbejde og bøger...med andre ord: FRI i tre uger!

God sommer til dig, også selvom du ikke skulle være ferieramt endnu! :-)

Ret godt tilfreds

Jeg går lige nu med den dér ualmindeligt dejlige følelse af tilfredshed og glæde over et færdigt håndarbejdsprodukt. Jeg har hæklet et pudebetræk til en stor pude, og det er, i hvert fald i mine øjne, blevet ret skønt. Inspirationen har været Babettes Blanket, som jeg for et par år siden købte opskriften til. Jeg har bare ikke taget skridtet til at gå i gang med tæppet endnu, men da jeg på Ravelry faldt over en pude efter samme idé var jeg helt hooked. Og det har været et sjovt projekt, hvor der har været brug for nogle af de diverse bomuldsgarnnøgler, som efter min mening ikke må mangle i noget hjem. Man kan aldrig vide, hvornår der er brug for dem. Mine har så været igang nu. Heldigvis er der flere på matriklen endnu, for jeg pønser allerede på en blå/grøn makker til den her pude. Og måske endnu én...og endnu én...og......



P.S. Jo, den stribede bagside var en anelse kedelig at hækle, men har været arbejdet værd.

Sådan en lørdag...

...hvor manden er ude at sejle i sin nyindkøbte båd, og hvor byen langsomt, men sikkert fyldes med AC/DC fans, der skal feste igennem på stadion i aften...da nyder katten og jeg det gode vejr i skyggen på terrassen. Underholdning indenfor rækkevidde er der nok af.
Og ja, som den observante læser sikkert straks har spottet, er der ukrudt i umiddelbar nærhed af kattedyret. Og nej, jeg har ikke tænkt mig at gøre noget som helst ved det i dag! Var igang tidligere på dagen, men det var for varmt...og ukrudtet løber med garanti ingen steder, så det får lov at vente til en gråvejrsdag.



Det er nu heller ikke ukrudt det hele...heldigvis.


Der er de overvintrede dahlia-knolde, der er godt på vej.


Smukke, mørkelilla petunia.


En af mine yndlinge, prydløg.

Barselsgave

Jeg har strikket en lille trøje til en dreng, der var i vente næste weekend, men som min nevøs kone fødte i nat. Trøjen var ikke færdig. Det er den så nu. Der manglede jo også bare at blive samlet masker op til hals, strikket tre omgange ret og syet fire knapper i. Så hvorfor det ikke var gjort for længe siden er et mysterium. Men nu ligger trøjen i hvert fald fint pakket ind, og klar til morgendagens barselsbesøg. Velkommen til verden, Oskar!

P.S. Farverne på trøjen er altså ikke helt så mørke som på billedet.

Lørdagsslik...helt uden sukker!

Jeg er en slikmund. Det må jeg indrømme...også i disse sukkerforskrækkede tider. Men derfor kan man jo godt kaste sig over guf uden noget som helst sukkerindhold...og sødt kan det sagtens være alligevel!
Jeg har hæklet karameller i glade farver, og jeg synes, de er rigtig sjove og...ja, supersøde. De hedder Pinwheel Candy og opskriften fandt jeg her.
Lidt lækkersulten bliver man.

Forårsfredagsfornøjelser

At sidde i sin udestue og svede med anstand og døren åben, sådan en solbeskinnet, forblæst fredag i april...det er altså ret rart. Lyden af naboens flag, der smælder i vinden og sender fødselsdagshilsener hele vejen til København, og broderinålen, der langsomt, men sikkert tryller sommerblomster frem...så er der ikke meget at klage over. Så jeg la'r være...og nøjes med at ønske god weekend til alle...og tillykke til Margrethe. :-)

Endelig forår

Og måske forårssolen bringer skrivelysten med sig? For det er ikke meget, der har været at læse her på bloggen indtil nu i 2010. Jeg læser stadig blogs, men får heller ikke kommenteret så meget som før, måske efter devisen: Har du ikke noget klogt, morsomt eller interessant at bidrage med, så lad være!
Jeg kan på flere blogs genkende tendensen. At ordene ikke står så meget i kø, som de gjorde engang, og indlæggene ikke er så mange eller så lange.
Men der er dog noget, der undrer mig. For som jeg kender det fra min egen blog, er der perioder, hvor der ikke er stor aktivitet på diverse blogs...og det er jo helt fint. Men at skrive indlæg om, at nu gider man ikke mere; man har skrevet sig tom eller samfundet er alligevel ikke blevet bedre af det, man har skrevet og at man så erklærer sin blog for død...for så at starte en ny op, nærmest i samme åndedrag...tja, det fatter jeg altså ikke ret meget af. Måske en måde at gøre sin blog lidt mere interessant på?
Nu jeg er ved min blog-undren, så skal blogs, der pludselig kun er for inviterede læsere, også med. Det har jeg oplevet flere gange, og det er faktisk en ret tam fornemmelse at komme til en blog, jeg har fulgt længe og så nærmest møde et Adgang Forbudt skilt...men det er måske bare fordi jeg ikke selv er en af de udvalgte?! :-)

Nå, men solen har skinnet, blomster er sprunget ud og knopper står på spring...så skide være med al min undren. Blogverden er jo ikke den eneste verden, jeg færdes i...heldigvis. :-)

For tyve kroner forår

Sådan en onsdag midt i februar, hvor de lover mere sne i morgen...ja, da kan man godt trænge til noget, der ligner forår. Og til tyve kroner var denne lille têtê á têtê ikke til at stå for. Så nu er der i hvert fald en lille gul plet solskin i stuen. Dejligt.