Mønstret ser således ud:
- og ja, mit bord er virkelig beskidt. Det er et arbejdsbord...Nå!
Det trekantede stykke er en retvinklet trekant. Det kan selvfølgelig laves længere eller bredere efter eget valg.
Og nu til syningen:
Klip to stykker stof, to stykker foer og to stykker pladevat (tykkelse efter eget valg)
Lynlåsen er 15 cm lang, der er et logo og lidt orange pimp.Så er der en lille rest til at sy på lynlåsenderne.
Stof og pladevat ligges sammen. Begge sider.
Du kan quilte lige så meget du vil. Det er også nu jeg syer mit logo på.
Så skal lynlåsen klargøres. Brug en lille rest, min her er ca 5x4 cm.
Resten syes på og stikkes.
Dette gøres i begge ender. Jeg ved godt, at resten er større end lynlåsen, men jeg er en klovn til at sy sommetider og hvis jeg lader resten være så meget større end lynlåsen, får jeg det hele med.
Lynlåsen ligges mellem foer og det quiltet stykke. Og syes på.
Det er nu jeg trimmer resten i begge sider.
Vend, pres og stik.
Den anden side syes på, vendes og stikkes.
Jeg får sgu helt tårer i øjnene så let og smukt det kan gøres.
Her er et billede af lynlåsen som er åbnet. Hvorfor nu det, spørger den kvikke læser nok om? Men det er dæleme vigtigt at lynlåsen bliver åbnet nu, ellers bliver etuiet dæleme træls at vende senere.
Husk at åbne lynlåsen.
Det er nu det orange pimp kommer i spil. På næste billede ses pimpets placering.
Så ligges de to quiltet sider ret mod ret, og foer stykkerne ret mod ret. Det orange pimp stikker ud. Sy rundt i kanten, dog ikke i "trekants området". Og lad også et stykke stå åben i bunden af foeret.(staves det sådan, det ser forkert ud!)
Her er trekants området.
Der foldes så de to syninger er mod hinanden. Sy alle 4 hjørner sådan. Både i det quiltet og foeret.
Så ser etuiet sådan ud.
Vend etuiet ud så foeret ligger "udenfor".
Sy hullet i bunden. Enten i hånden eller som jeg på maskinen (dovenskaben længe leve, hurra)
Vend foeret ind i etuiet. Pimp med perle i lædersnor hvis du vil.
Vupti, etuiet er færdigt.
God fornøjelse.
Lene
aka LeneZulu