I 14 år arbejdede jeg på et opholdssted for unge.
D.1/9 i år sagde jeg mit arbejde op for at blive fuldtids plejemor til to søstre.
Men de sidste tre år på opholdsstedet var jeg kontaktpædagog på en helt fantastisk vidunderlig pige på nu 15 år.
En pige, som igennem årene, er kommet til at betyde meget mere for mig end bare det, at det var mit arbejde.
I denne måneds udgave af "Socialpædagogen" er der en speciel artikel. En for mig meget personlig artikel.
Mit "gamle" kontaktbarn er blevet interviewet af Børnerådet og er med i en undersøgelse af, hvordan anbragte børn har det og hvad de drømmer om.
Artiklen er om det forhold pigen "Isabella" og jeg "Hanne" havde/har. Jeg fik en kæmpe klump i halsen, og stortudede da jeg læste den.
Arbejdet på et opholdssted kan sommetider været så hårdt psykisk.
Der er så mange sørgelige skæbner, som man konfronteres med hver dag. Og så en dag møder man et "mælkebøtte-barn".
Skrevet af Anne Lützhöft: Mælkebøtten er en ualmindelig livskraftig plante med mange gode egenskaber. Den kan vokse alle steder, skyder gerne op gennem asfalt tager næring i mager jord og ofte i barske og kolde omgivelser. Blomsten står for styrke og udholdenhed.
Mange mælkebøttebørn står for de samme gode egenskaber som planten, der trives på trods af vanskelige opvækstvilkår.
Og så går det hele bare op i en højere enhed.
Ens arbejde, relation og indsats betyder noget!
"Isabella" vokser helt sikkert op og bliver en fantastisk kvinde, hun er allerede på vej!
Og jeg er så heldig, at jeg har muligheden for at følge med og være en del af hendes liv.
