Én stor gavebod:-)

Min mands fætter og hans kone har købt hendes forældres hus på landet. Ikke for at bo der, men for at have hans virksomhed der, og måske senere bygge et nyt hus der. Haven har engang været meget flot og der har været åben have og den er sirligt blevet passet med stor passion. Det kan man stadig se, men da hendes mor er død og hendes far har været syg i en årrække, var haven ikke blevet passet meget længe. Man kunne dog stadig se hvor smukt der engang har været.

 Jeg fik lov til at hjælpe dem med at komme af med nogle af alle stauderne, inden de blev helt kvalt i ukrudt. Det blev desværre lidt varmt den dag vi fik hentet det, selvom det faktisk startede som en grå dag med små dryp. Ganske kort tid efter de var gravet op, hang de allerede med hovederne. Så det skulle gå stærkt med at få dem gravet ned igen og vandet.

Jacob var sød, at hjælpe mig med at grave op ude i den helt fortryllende, men tilgroede have, og han hjalp også med at tømme traileren da vi kom hjem.

Der var rigtig, rigtig meget. Det var jo ikke nemt, at begrænse sig, når det var gratis, og når jeg havde fået at vide, at om et år eller to, så vil de fræse det hele og anlægge græs, så det er til at holde. Indtil da vil det gro endnu mere til derude.

 Hov hov, sagde Jacob. Jeg vil ikke tages billeder af, når jeg hjælper dig i haven. Hvis du ligger de billeder på bloggen, så ligger jeg også nøgenbilleder af dig ud på nettet!

Nu er der bare lige det ved det, at der ikke findes den slags billeder af mig, så jeg tør godt dele billederne med mine blog-venner. Og så var jeg ved at blive moonet i stedet!
Da Jacob var færdig med at tømme traileren var jeg allerede godt i gang med at få gravet stauderne ned. Det var en kæmpe opgave, og det var faktisk ikke engang sjovt mere til sidts. Sådan har jeg det ellers sjældent i haven.

Inden vi tog hjem fra den dejlige have, plukkede jeg lige mig selv en dejlig buket, som jeg stillede i udestuen, hvor jeg havde glæde af den i næsten to uger.
I mellem tiden er havens tidligere ejer død. Jeg håber han nåede at få at vide, hvor stor lykke hans blomster vil gøre fremover, ikke bare hos mig, men også hos min svigermor og hendes søster og flerer andre i Jacobs fætter og kones omgangskreds. Det vil jo glæde en hver haveentussiast at vide, vil det ikke? Vi sendte en stor kondolance buket af sted og den bragte heldigvis glæde i den svære tid.