Jeg har haft en hel dag i "Mekka for gardenlovers":-)
Her står jeg med ryggen mod Græs og Staudehaven og billedet viser foruden det hyggelige og charmerende stuehuset, også det smukke runde spejlbassin i Kirsebærhaven. Idéen med det helt runde spejlbassin har jeg længe gået og tænkt på at stjæle, når jeg skal til at indrette et haverum ud for udestuen, (som også skal indeholde siddepladser). Den runde form vil nemlig passe som fod i hose til resten af havens grundidé med de runde former. Jeg er dog også opmærksom på, at det hele ikke skal blive så rundt, at man bliver helt rundtosset. Men det runde skal på én eller anden måde føres med i designet, om på dén side af huset også. Jeg må sige, at spejlbassinet fungerer og er rigtig smuk, også "live", så jeg føler jeg er blevet lidt mere afklaret med, at jeg skal holde fast i den idé.
I Græs og Staudehaven var der selvfølgelig den lange hæk i ryggen, men hvad jeg synes har været svært at få øje på ud fra billeder var, at der også var store ligusterblokke kontinuerligt hele vejen ned igennem stauderabatterne på begge sider. Det gjorde at hver enkelt bid bed var overskueligt, både at beskue, men jeg kan forestille mig, også når det skal passes, idet man jo kan ordne imellem hver ligusterblog og afhængig af tid og kræfter, endten stoppe med det, eller tage en bid mere. Der var også tænkt på vinterhaven med stedsegrønt, smukke frøstande osv.
Jacob, som var med, sagde da han så disse ligusterblogge: se skat, de har også sådan nogle faconklippede nogle som du har.
Men det var nu mine buksbom han hentydede til. Men jeg er nok heller ikke klogere, når jeg (drillende) blander mig i hans diskussioner om Everquest, Sci-fi film, eller andre ting uden min interesse.
Et kig fra Kirsebærhaven mod Græs og Staudehaven. Vejret var rigtig dårligt da vi kørte hjemme fra, men i løbet af vores to timers køretur derop, klarede det mere og mere op. Lige da vi ankom styrt-regnede det dog. Men det passede fint, for vi var blevet sultne og spiste i bilen. Derefter klarede det op, og der kom kun små lette byger resten af dagen.
Der holdt langt fra så mange biler, som jeg havde forestillet mig. Jeg sammenlignede med havefestival ved Gram slot og plantemarkedet i Geografisk have, eller Vorbasse marked. Jacob og jeg blev enige om, at vi jo nok havde fået sorteret de værste haveamatør fra, måske på nær et par enkelte lokale. Alligevel kom det ret meget bag på mig, at vi ikke blev flere. Måske har Kjeld ret, når han inden arrangementet fik en fornemmelse af, at folk troede det var en lukket fest for særligt inviterede.
Så der var god mulighed for at nyde haven, uden at føle sig som sild i en tønde. Men gentager Kjeld successen igen til næste år, vil jeg spørge mine svigerforældre og min veninde om de vil med. Så er jeg måske nok selv med til at skabe trængsel, men så kan jeg jo altid håbe på, at Kjeld følger Hr. Dalbys råd om, at fordele sin Gardenparty over en hel weekend. Jacob lyder endda som om han meget gerne vil med igen, selvom han måske nødigt vil indrømme det overfor andre end mig.
....... Men det var trods alt svært at tage billeder af haven, uden at fotografere nogle af havens gæster også. Så jeg håber Kjeld selv er tilfreds, og føler det har været en succes. Det var i hvert fald en fantastisk oplevelse.
Rundt om i haven stod der flere bænke som denne. Meget enkelt og charmerende lavet, og passer rigtig godt ind her i de landlige omgivelser. To træstubbe, som jeg tror er sat ned i jorden som stolper og så en planke hen over. En rigtig pæn og rustik løsning, som også vil passe godt ind hjemme i min have, fx i forbindelse med "skovbedet". Idéen er nem og billig at gøre efter.
Simone sagde, da hun så billederne: ej mor, se. Han har også sådan nogle blomster, som vi har ude i haven. Jo, Claus Dalbys og Anne Justs' blomstersmag smitter også af helt til Sønderjylland. Jeg kendte dem ikke, før jeg læste om dem gennem deres bøger.
Her er endnu en blomst som jeg også selv har hjemme i min egen have. Den er som så meget andet i min have en forærring. Er der nogle af jer andre der ved hvad den hedder? Det er den lilla i forgrunden jeg tænker på.
Et kig ned igennem Græs og Staudehaven. Den virkede på én gang meget velkendt fra billeder, og dog så anderledet, for det er billeder fra sensommeren eller det tidlige efterår jeg har studeret. Forsommerhaven virker ret anderledes.
I et hul i hækken i bedets bagvæg, i form af et lille vindue, som måske er lidt svært at få øje på ved første øjekast. Bag vinduet ses endnu en hæk, idet der bag den første hæk er en lang, lang gang, kaldet Kavalérgangen. Ikke opkaldt efter kavalérgangen imellem kvinders attributter, men efter den gamle lindeallé i Kongens have i København, (som måske alligevel er opkaldt efter førstnævnte, hvem ved)? Når man stod inde i Kavalérgangen, kunne man se, at der var et vindue på hver side af gangen i hækkene overfor hinanden. Det gav en sjov effekt.
De fleste bede var ret vilde i deres udtyk. Her ses en af de skønne uformelle bænke igen.
Er der mon nogen der kan fortælle mig hvad denne store staude/lille busk hedder. Jeg kendte den ikke. Den har hvide/bleggule klokkeformede blomster og havde en ret kraftig fylde.
En time efter haven var åbnet, holdt Ernst Jensen et kort, men godt foredrag om roser. Han var vist lidt usikker på opgaven, i hvert fald i starten, men det behøvede han nu ikke være. For han er en mand, som kan sit stof, og han fik fortalt på en levende, og malende måde om roser og deres pleje.
Han startede med at gøre reklame for sin bog "Et liv med roser", som han kaldte en hver rosenelskers Bibel. Og det med rette, selv om vi grinede af den måde han fik den præsenteret på. For bogen er fyldt med inspiration i form af både tekst og lækre billeder, som man kan falde helt i svimer over. De fleste fra hans og konen Birthes egen have og samtidig er der masser af tips og gode råd om hvordan man plejer sine roser bedst. Jeg har kun haft lånt bogen på biblioteket da den var helt ny, men har ønsket mig den lige siden. I lang tid har den været udsolgt fra forlaget, men nu kan man få den igen. Desværre havde jeg ikke penge nok med til at få et eksemplar med hjem denne gang. Jeg kom til at bruge mine kontanter på stauder inden jeg kom ind i den bod, hvor han stod. Æv æv. Jeg håber man kan blive ved at få den lidt endnu, for jeg vil meget gerne ha' den hjem i samlingen af de relativt få, men særligt gode havebøger, som jeg bare MÅ eje. Resten låner jeg på biblioteket og bruger i stedet pengene på haven. Sådan må det nødvendigvis være med et beskedent budget som mit.
Ernst fortalte på en let forståelig måde om beskærring og om gødning,. Han talte selvfølgelig også om den hårde vinter vi har haft, set fra en roses synspunkt med barfrost. Jacob, som ellers havde taget både bærbar pc, dvd film og bøger med, blev troligt stående og lyttede. Jeg troede egentligt ikke han hørte efter, men i dag fortalte jeg ham noget om en idé jeg har til vores forhave med roser, som er remonterende. Og så sagde han til min store overraskelse, at det syntes han lød til, at kunne blive rigtig flot, men at jeg bare lige skulle tænke på, at de ikke blomstrer lige så kraftigt når de genblomstrer. Jeg har ellers altid troet, at jeg talte for døve ører, men at han bare lod mig snakke for husfredens skyld, når jeg fortalte om have og blomster. Så han tog fuldstændig fusen på mig.
Der var ikke så meget nyt under solen for mig. Jeg har læst rigtig mange havebøger de sidste 5 år, hvor jeg i høj grad har været bundet til sofaen i en stor del af tiden. Hovedbudskabet i Ernst Jensens foredrag var:
Roser skal jo beskæres i foråret, man siger gerne omkring Dronningens fødselsdag midt i april. (Men skal man tro forfatterern af "Med jord og hjerte", så brugte man også det udtryk da det var dronning Ingrid der var Dronning, og Margrethe var Kronprinesse, og Dronning Ingrid havde altså fødselsdag i Marts). Jeg holder mig til midt i april, for det sidder på rygraden og jeg tror bestemt ikke det er nogen skade til at vente til da. Roserne skal jo beskæres ned til friskt ved, altså der hvor de er helt grønne, og hvis de er bare lidt brune inde i det hvide snit, skal man skære dem endnu længere tilbage. Hvis roserne ikke bliver beskåret og bare står der med sine frostskadede spidser, "så tænker roserne.... for det kan de nemlig", sagde Ernst: "hvad søren har han dog tænkt sig"? "Og så står de der og tænker og så kan de finde på at skyde på alverdens uskønne måder, eller helt lade være, afhængig af hvad den beslutter, og det valg skal man altså ikke give sine roser"! Så fortalte han, at man skal gøde roserne 3 gange, men 5 gange hvis de er remonterende roser og så skal man huske at roser ikke kan spise, de kan kun drikke, så de skal vandes rigeligt, da de jo er tørstige planter. Den sidste omgang gødning skal man give den 10. juli (og ikke den 1. august, som mange havebøger ellers påtår, for det er meget vigtigt, at roserne har spist op, inden det bliver vinter, ellers bliver de ved med at skyde og med at blomste, og det kan gøre stor skade, når vinteren kommer).
Til sidst var der mulighed for at stille spørgsmål, og et af spørgsmålene var ret rystende, synes jeg. Hun havde i hvert fald aldrig åbnet en havebog. Det var ellers nok et godt sted at begynde, hvis man skal få succes med sine roser og blomster i det hele taget jo sådan set. Hun spurgte om "hvordan er det så lige med efterårsbeskærring"? "Øh, efterårsbeskærring? Prøv lige at forklare mig hvordan du gjorde det"? Jo, hun havde sådan en New Dawn, og den havde hun skåret ned til sådan ca. 10 cm i efteråret! UH, tænkte jeg, og fik vist lavet en sjov grimmasse, som jeg heldigvis ikke tror hun så. Ernst tacklede det dog meget godt og fik lagt ret godt låg på sine grimmasser, og spurgte " kan du fortælle mig hvorfor du gjorde det"? "Jo, den så ligesom sådan lidt ranglet ud og den var lidt sølle i det", syntes hun. "Åh", sagde Ernst, " og så skulle den altså virkelig bare straffes"! Jeg var ikke den eneste der kom til at grine af dén bemærkning. Jeg kunne således konstatere, at selv om vejret ikke var for godt til at starte med, så var der alligevel kommet nogle, i hvert fald én enkelt helt grøn nybegynder med. Forhåbentligt blev hun lidt klogere, så hun fra nu af kan få lidt mere succes med sine roser. Man bliver som bekendt så glad, når man lykkes med at få romantikken til at blomstre i haven. Ernst Jensens bog er bestemt et godt sted at starte, hvis man gerne vil ha' succes med roser. Den kan man jo håbe for hende, at hun fik købt et eksemplar af. Hvis hun ikke sætter sig mere ind i, hvordan man får succes med sin have, tror jeg hun vil opgive og miste interessen, og det vil da være en skam.
Efter foredraget var jeg henne og sige tak for et godt foredrag og rose hans bog. Og så spurgte jeg ham, om jeg mon kunne få lov at blive fotograferet sammen med ham. "Uh, det er vist en af vores RIGTIGE venner det der, hva"! Og så fik jeg lige et lille klem. Og jeg havde bare sådan drømt at at det kunne lade sig gøre hjemme fra, så min lykke var gjort. Jeg håber han og konen kan finde på at holde åben have en dag, for jeg bor jo ikke så langt fra Ribe, hvor han bor.
Tak for en god oplevelse Ernst Jensen.
Køkkenhaven som har et godt grundskellet, som løfter haverummet op i en helt særlig liga. Ikke mange haver, end ikke prydhaver, er så flotte i deres udtryk og helhed.
Her ses en lille terresse i køkkenhaven, overdækket af en pergola.
Jeg var rundt og se lidt på boder med krydderurter, frø, haveudsmykninger i, og havebøger. Hende i sidst nævnte bod kunne kende mig, for jeg handlede med hende i Geografisk have i Kolding på Grundlovsdag. Samtidig fik jeg en hold sludder med Frk. Anemone (Ulla og Malcolm), Tim Skovrup og Blomsterhatten (Helle). Tim som har mødt min mand før, mente at nu var jeg vist nødt til at give ham lov til at købe spillet Diablo 3. Det skyldte jeg ham vist, når jeg sådan slæbte ham med til sådan et arrangement. Men tænk engang. Jeg havde ellers gået og ærget mig over i mit stille sind, at jeg ikke selv kunne køre så langt. Og tro det eller lad være, men jeg har virkelig ikke plaget, og faktisk ikke engang spurgt Jacob en eneste gang, om han ville køre mig derop. Jeg har fortalt om det ja, men jeg havde opgivet på forhånd, for jeg troede ikke det på nogen måde kunne lykkes for mig, at få Jacob til dét. Men så tilbød han det pludseligt selv, fordi han kunne høre hvordan jeg fortalte om det til andre, og han vidste det ville give plus på kontoen, som han siger, hvis han gjorde det for mig. Jeg får den ene kærlighedserklæring efter den anden af den dejlige mand jeg har. Han er virkelig god ved mig. På så fantastisk mange måder. Han blev da jeg blev syg, han blev da vi blev klar over det var kronisk, han blev på trods af jeg tog voldsomt på i vægt pga. medicinen, og han blev, da jeg mistede hele min indtægt pga. varighedsbegrænsningen i sygedagpengeloven. (Skodlov i øvrigt). Og så utrolig sød, omsorgsfuld og kærlig. Ikke bare overfor mig, men også overfor mine piger. Jo, han er virkelig bare en skat. Ham passer jeg skam godt på. Så han får også lov til at sidde og spille ved computeren i timevis, for det går ikke ud over min kvalitetstid. Og jeg bliver ikke sur, hvis han bruger penge på Diablo 3, for det er vist nok hans tur til at bruge penge nu. Jeg har vist fået brugt rigeligt efter havesæsonen er startet igen.
Klematis i gruppe to, er den gruppe som man fejlagtigt også kalder de småblomstrede klematis. Der findes både store og små klematis i alle 3 grupper, så derfor er dette navn misvisende. Men gruppe to blomstrer fra juni og de skal heller ikke beskæres, andet end hvis de er kommet til at fylde for meget.
Klematis i gruppe 3, det er de der blomstrer sent på sæsonen. De blomstrer på årsskudet, og derfor skal de beskæres, og det kan man gøre helt ned til ca. 10 cm over jorden. Hvis man ikke beskærer dem, kommer der ingen blomster på det gamle ved, kun blade, og blomsterne kommer først helt oppe på de nye skud. Hvis det ikke er det sidste man ønsker, skal de beskæres i marts/april samtidig med roserne.
Når man planter klematis, skal de plantes meget dybere end man regner med. Der skal være mindst 10 cm jord oven over planten, end den har i potten, når man køber den. På den måde bliver den godt beskyttet, både imod hård frost, og også imod visnesyge, som jo er en svampesygdom, der kun rammer klematis i gruppe 2.
Skulle Flemming Hansen fremhæve en enkelt klematis, blev det klassikeren Jackmanii, som han beskrev som helt fantastisk. Havde jeg været Flemming Hansen, ville jeg også have reklameret med den der hedder Prinsesse Alexandra, som han jo selv har fremavlet. Dertil var han nok for beskeden.... Den står højt på min ønskeseddel, for den er simpelthen så flot.
Langt langt det meste af det Claus fortalte, var noget jeg kunne genkende fra hans eminente havebøger. Det gjorde dog ikke noget, for som kæmpe stor fan, var genkendelsens glæde stor. Der var dog nogle spørgsmål ind imellem. Et af spørgsmålene kom fra en, der enten ville prøve Claus Dalbys viden af, op imod sin egen nye tillærte, eller også havde vedkommende ikke lige hørt Flemming Hansen beskrive hvordan man beskærer og hvilke klematis. Claus Dalby mente dog, ud over sin beståede forklaring, at han grundet mange spørgsmål også tidligere, om klematis og beskæring, faktisk havde fået opklaret hvorfor folk var i tvivl. For det har nemlig vist sig at være saksen på etiketten, når man køber nye klematis, som giver forvirringen, fordi den er afbilledet uanset hvilken beskærringsgruppe klematissen tilhører. Hvorfor saksen er der på gruppe et og to er en gåde. Måske er det fordi de KAN beskæres efter behov, når de har afblomstret, eller måske er det fordi de kan bruges til at klippe til buketter. Hvem ved?
Der kom også et spørgsmål ang. dræbersnegle. Hvad gør Claus Dalby ved dem? Jo, han havde faktisk lige investeret i et sneglehegn, til at ligge langs skel ind imod skoven. Ud over det, samlede de sneglene op, når de så dem, og de brugte også gift. Det der dog er det vigtigste er, at fjerne visne blomster og blade, da sneglene ofte angriber de døde plantedele. For dræbersnegle ender det dog ofte med, at de fortsætter med at fortære hele planten, når nu de er i gang. "Ellers handler det jo bare om, at plante så tæt, så sneglene ikke kan spise så meget, at det overhovedet bliver at se, og erstatte de blomster der er blevet ædt med noget nyt, som man lige kan skrue ned i bedet lige med det samme". Folk grinede. "Og så gælder det måske også om ikke at plante for meget af sneglenes livretter i bedene. Man kan jo sagtens plante planter, som sneglene ikke kan li', på samme måde som man også kan plante noget, som rådyr ikke bryder sig om". Og så fulgte en forklaring med blomster der bliver skruet ned i bedet, hvor en dame engang spurgte ham om, hvor man kunne købe blomster med gevind. Og så fortstte foredraget ellers som det var startet, med en masse genkendeligt fra havemandens dejlige bøger. Over en time talte han. Så alle fik hvad de kom for og mere til.
Se så lige her. Hvor heldig har man lov at være? Hr. Dalby er trods sin store berømmelse en mand med begge ben solidt plantet i den jydske muld. Dejlig jordnær og rar. Det var en rigtig god oplevelse. Han spurgte lidt til min blog og min have, men den er jo bestemt ikke noget at prale af, i hvert fald ikke endnu. Men drømmen er selvfølgelig, at jeg vil blive stolt af, at vise den frem. Nu lige er jeg ikke engang færdig med rammerne og der skal meget mere fyld på, før den har det udtryk jeg gerne vil give den.
Jeg beklager nogle af billederne bliver vist i stereo.
Jeg ved ikke hvad det var for en stor busk der var i "Det gule snit", men ud over det flotte gule løv, havde den søde hvide blomster.
Der blev dog ikke levnet meget plads til ukrudt. Det så ud til at være nogle nemme staudebede.
De fleste mennesker var ved at være gået. De der var tilbage skulle lige have handlet det sidste. Jeg nød en lille runde mere.
Og så lige et billede sammen med dagens mand. Tusind tak for en fantastisk dag. Det var en dag i "Mekka for gardenlovers". Jeg var helt høj da vi kørte hjem. Sikke en masse dejlige intryk og inspiration. Hyggeligt samvær med nogle af de andre havebloggere. Mange små hyggelige boder og arbejdende værksteder. Og alle de mennesker som har inspireret i bøger, magasiner og på tv, dem fik jeg mulighed for at hilse på. Og jeg fik brugt alle mine penge, og flere til......
For til sidst sagde Jacob, at han havde faktisk taget en lille reserve med. Og det passede så glimrende. For her i gårdspladsen, hvor de fleste planteboder holdt til, stod selveste Knud Pedersen fra Rosenposten.dk. Han er jo en levende legende nærmest, når det kommer til roser. Jeg kiggede på en rose der hed "May Rose", fordi jeg mente den var meget skygge tolerent. Men nu har jeg kigget efter her hjemme, og den jeg tænkte på hedder "May Queen". Så kom Knud Pedersen og sagde, at han ville meget hellere sælge mig den rose, der hedder "Queen of Sweden", som er en rigtig nem og sund rose, og som er fantasktisk at lave buketter af. Jeg har jo ikke så meget plads i min have, slet ikke når det kommer til plads i solen. Så jeg var længe i tvivl, om jeg skulle være impulsiv her. Jeg kiggede lidt på den hvide "Clair Austin", som jeg mere eller mindre har besluttet, at jeg vil have. Den ville han også gerne sælge mig, men helst ikke før jeg først havde købt den anden. Han talte utroligt godt for sin sag. Så jeg endte med at blive overbevist. Så må jeg ligge hovedet lidt i blød, for at finde det bedste sted til sådan en fantastisk rose. Jeg fik også lige spurgt lidt til råds ved Knud, angående mine drømme/fremtidsplaner for forhaven. Men det vil jeg skrive om en af de kommende dage. Nu måtte vi til at hjem af. Jeg fik brugt alt for mange kræfter, så det er spændende hvornår jeg er ovenpå igen efter den tur. Men det var en utrolig dejlig oplevelse, som jeg sent vil glemme.
På vej ud i bilen med rosen, mødte jeg Ulla og Malcolm fra "Frk. Anemone" igen. Ulla sagde, at hun gav Knud Pedersen ret i, at det var en fantastisk rose jeg nu havde købt, så det kommer jeg ikke til at fortryde. Tak for en af de bedste havedage i mit haveliv, selv om jeg har været haveentusiast i 16 år.
