En grim oplevelse :(

Jeg var i Køge for at hente kæresten mandag aften. På hjemvejen - på Køgevej udfor Elverhøjen - ser vi en bil holde med havariblink i højre side og en anden holde i venstre side.

På vejen kan vi se der ligger en person. En motorcyklist. Vi holder ind til siden og tænder også vores havariblink, stiger ud for at se om der er noget vi kan gøre. Vi hjælper til med at stoppe trafikken, mens andre ringer efter hjælp.

Efter et par minutter - der føles som meget længere - kommer den første politibil og efter endnu et par minutter kommer ambulancen så.

Da politiet kommer, er der allerede en kvinde i gang med at give ham hjertemassage. Politibetjentene overtager massagen til ambulancen når frem med en stor hjertemaskine (eller hvad det nu var.) 

En redningshelikopter dukker også op, men det er vist forgæves, for redderne lægger et tæppe over ham, så han er nok afgået ved døden :( ( 

Han var også meget ilde tilredt. Et meget grimt syn jeg har svært ved at glemme. :(

...

Han VAR forøvrigt afgået ved døden - en 19-årig mand fra Havdrup.

Solgt....og køb af forår

Med en smule vemod solgte jeg i dag den bette "rustbunke", der tidligere var min vintermotorcykel. Den har ikke kunnet starte de sidste to år...hvor jeg troligt har betalt både forsikring og vægtafgift..! Kort sagt, totalt åndssvagt. Men, der har bare været så meget andet, så jeg ikke lige "kom i gang" med at få den solgt.

Men, nu er det så sket - og den ender sit liv som reservedelslager. Knap ti år havde jeg den.......og nu ikke mere om det.

På hjemvejen trængte jeg gevaldigt til noget FORÅR, så jeg holdt ind ved et plantecenter og der faldt jeg for nogle lidt anderledes primulaer:

Nogle kunne måske foranledes til at tro denne er lyserød/pink, det er den ikke, men jeg indrømmer da, at dens farve er "ovre i den afdeling" ...kameraet snyder dog en smule, da jeg måtte bruge blitz for at tage billedet.

Det var en primula jeg ikke synes man normalt falder over i supermarkeder og derfor købte jeg den...eller rettere to af dem.

De smukkeste primula jeg købte var dog disse:

Jeg er helt vild med dem, pga. den næsten limegule midte (igen snyder blitzen lidt). 
Jeg køber primula hvert år, det er så skønt, at de kan leve videre ude i haven bagefter...og disse to kommer da til at gøre mit hvide bed finere.

Et par gule hyacinter blev det også til. 'Yellow Stone' hedder de. De har en smuk gul farve.

 Efter således at have tanket noget forår trillede jeg atter hjemad...og på hjemvejen slog jeg lige et smut forbi Karina - jeg skulle da lige se hendes forårsbutik.

 Billederne er ikke knivskarpe, da jeg glemte at slå blitzen til...beklager du er uskarp, Karina :)

 Karina har sådan en fint indrettet lille butik - og der er altid et eller andet, der frister.

Indtil videre er det dog lykkedes mig - trods flere besøg - at komme derfra uden den særlige vintage-maling, der står og frister så voldsomt... ;)

 Jeg kom naturligvis ikke helt tomhændet derfra; der røg lige lidt mere forår med hjem :)

 Nu står den så på afslapning og måske lidt håndbold (Kampen er startet.) og så kalder sengen igen. Utroligt det allerede er onsdag igen i morgen.

Jul i København

Om små to timer skulle jeg meget gerne være på vej til stationen - naboen er så venlig at køre mig, så jeg sparer lige 200,- :o)

Julen skal holdes i København i år - hos min nevø. Det glæder jeg mig til. Også selvom han er for lille til at forstå jul. Men bare det at se ham igen - det er ved at være 3-4 uger siden sidst!

Egentlig kunne jeg godt tage mc'en derind - vejret er i hvert fald fint nok - men jeg har en fyldt, kæmpestor kuffert, som jeg ikke kan fragte på den tohjulede.

Det ville ellers have været praktisk hvis jeg kunne. Så ville jeg kunne tage afsted 1 time senere og stadig være der til tiden. (Som det kan høres er min begejstring for det offentlige transportsystem stadig minimal *G*)

Nå, jeg må hellere se at komme i omdrejninger.

I ønskes alle

en rigtig glædelig jul :o)

6 tænder mindre er åbenbart bedre!

...I hvert fald når vi snakker om tænder på et tandhjul!

Jeg har længe vidst at det var tid at få skiftet kæde og tandhjul på YBR'en. I særdeleshed efter jeg oplevede at kæden sprang af, da jeg kom kørende ad Frederikssundsvej på vej ind til nevøen.

Det har dog taget sin tid at få kædekittet hjem, men i fredags kom det så endelig med posten og jeg fik allieret mig med en fra klubben, der godt gad hjælpe mig i dag.

Godt og vel to timer - og nogle møgbeskidte, sorte fingre og negle, som det tager et par dage at få helt rene igen - tog det, og det var på høje tid! Det lille tandhjul manglede spidsen af et par af tænderne og generelt var samtlige tænder på begge tandhjul totalt spidse. Ikke smart.

Det gamle store tandhjul havde 45 tænder - det nye kun 39, så jeg var temmelig spændt på, hvordan det ville påvirke maskinen.

Efter at have kørt de 12 km hjem, kan jeg foreløbigt blot konstatere, at et mindre tandhjul åbenbart optimerer maskinen en hel del.

Gearskiftet glider en hel del nemmere; ingen "hak" pga. slidte tandhjul, men det gør det nu altid efter kædeskift.

Motoren kører ved lavere omdrejninger, så i stedet for at ligge på 8-9000 i 5. gear ligger den nu på blot 6000 (Ved en hastighed på 90 km/t) - ergo lyder den lidt mindre "overbelastet".

Accelerationen er ikke værre (=langsommere) end før.

...så jeg er helt klart ganske tilfreds med resultatet.

...og han er stadig lige lækker.

Ham der, min nevø :o)

Men det var godt nok ikke nemt at komme ind til København i går. Midt på Frederikssundsvej besluttede kæden sig nemlig for at hoppe af - sådan helt bogstaveligt - og så er det sgutte nemt at køre mc!

Heldigvis har jeg Tophjælp - og efter godt 45 min kunne jeg fortsætte til min destination.

Hele eftermiddagen tilbragte jeg med at beundre nevøen , for filan da, hvor er han bare dejlig :o)

Da jeg kørte hjemad, tænkte jeg, at det nok ville være smart lige at køre en tur forbi klubben og få tjekket kæden. God ide, for den er simpelthen ved at være færdig, så jeg skal have bestilt nyt kædekit.

Jeg var først hjemme ved 22-tiden og så stod der forberedelse på programmet. På et alt for sent tidspunkt, med det resultat, at jeg først kom op 20 min før jeg skulle ud ad døren i morges - og med en hovedpine af rang. Doh! Skulle tro det var mandag i dag!

Nå, men jeg fik taget mig en dejlig, lang skraber på 3 timer på sofaen i eftermiddags - og nu er hovedpinen endelig forsvundet - sådan da.

Det varer nok ikke længe, før jeg vader i seng - men indtil da hører jeg naturligvis TV2's nye album "For dig ku' jeg gøre alting". Det er muligt anmelderne ikke er så begejstrede, men det er ikke mit problem, for jeg synes den er fed!

På gensyn, Yamaha - og goddag igen, Yamaha!

Da der jo er lovet nattefrost de næste par dage, havde jeg besluttet mig for at skifte over til YBR'ren i dag - og så evt. tilbage til XJ'eren, hvis nattefrosten forsvandt igen.

På vej ud til klubben, var jeg så godt klar over at sæsonen var helt slut for XJ'eren. Jeg mødte nemlig saltbilen, der oveni købet var så "venlig" at sende en ordentlig ladning salt i min retning! Irk!

Efter 10-15 min. afkøling ved klubben, blev XJ'eren så spulet fri for salt og sat ind og YBR'en kom frem fra sit sommerhi. Også den fik en skylle vand, men det var nu mere for at fjerne det værste lag støv *G*

XJ'eren er ikke sat helt i vinterhi endnu; den skal lige vaskes/pudses, batteriet skal af og hvad der nu ellers skal gøres ved den, inden den skal holde stille indtil foråret.

Jeg glæder mig allerede til foråret, for godt nok er jeg glad for min YBR, der muliggør mckørsel om vinteren (medmindre vejene er dækkede af det hvide stads) - men XJ'eren er nu en gang sjovere at køre på.

De næste par måneder må jeg affinde mig med ikke at kunne:

- følge trafikken på motorvejen (Godt jeg har skiftet job!)
- blive rykket tilbage i sædet ved kraftig acceleration
- flintre udenom for langsomtkørende biler
- kunne accelerere for fuld hammer, når det bliver grønt osv. osv.

Til gengæld vil jeg glæde mig over ikke mere at lide af mc-vinterdepression :o)

God tur til Hamburg

I går var dagen for klubbens årlige indkøbstur til louis.de i Hamburg.

Igen var vi omkring 70 mennesker afsted og humøret var højt fra kl. 6.30 i morges. Jeg glemte dog at tage kameraet med (men hvad andet kan man forvente, når jeg skal op kl. meget tidligt?!)
Nå, men jeg fik det, jeg var kommet efter; nye mcstøvler:



...hvilket var temmelig tiltrængt, da mine gamle støvler er blevet utætte (meget upraktisk, når det regner!)
Vi var først hjemme ved klubben 22.15 - og så skulle jeg hjem i seng, for godt nok havde det været en rigtig god tur med masser af grin og pjat, men for dylan da, hvor var jeg træt i låget.

Inden klokken var halv tolv sov jeg da også - og vågnede først her ved 10-tiden. Nu håber jeg så, jeg har fået sovet ud, for jeg skal nå rigtig meget i dag.

Hav en god søndag :o)

Ole H - du skuffer!

Mens jeg støvsuger i stuen, kører fjernsynet i baggrunden. Ole Henriksen har besøg af Stig Tøfting. Jeg kan ikke rigtig høre, hvad der bliver sagt, men det er egentlig også ligemeget, jeg har travlt med rengøringen.

På et tidspunkt hører jeg dog lyden af en motorcykel - godt nok en Harley, men alligevel - og slukker for støvsugeren, for lige at høre, om der bliver sagt noget om den tohjulede...

...og så er det Ole skuffer mig "Sådan en motorcykel er jo et herligt stykke legetøj for rigtige mænd..."....

"Sgu da også for rigtige kvinder!! Nå!!" Helt ærligt Ole, det'en ommer!

En helt særlig dato

Den 5. oktober vil for altid være en ganske særlig dato for mig.

Sakset fra min blog d. 12. oktober 2004:

Kl. ca. 8.45 hørte jeg så de ord, jeg havde længtes efter at høre i flere år (og
i særdeleshed i de sidste par måneder) : "Ja, det var jo så godt nok!"

Kort sagt; den 5. oktober 2004 var den dato, jeg blev motorcyklist :o)

Ergo har jeg dags dato 3 års jubilæum som motorcyklist - tror det koster en omgang i klubben i aften *G*.

I løbet af de tre år har jeg fået trillet i omegnen af 57.000 km. Så jeg har da fået kørt en smule - og nu vil jeg ud og trille lidt mere (Skal jo på arbejde).

Snydt, drenge!

Gutterne i klubben var overbeviste om, at jeg ville glemme det. Jeg sagde, de tog fejl. Det troede de ikke på....

...Haha, jeg fik ret; De tog fejl.

Jeg fik endda organiseret at tage et billede blot 600 m før "det" skete.

Desuden kørte jeg så langsomt, at jeg også fik set det i selvsamme øjeblik, alle tallene stod på 0 :o)



Det skal selvfølgelig fejres - med et par afsnit af ROME. Nåede de seks første i går, men bare jeg når to i dag, er det okay.

Uanset hvad, så er Ray Stevenson (Titus Pullo) stadig tæskelækker *G*

MC + skybrud = spændende!

.... eller: Ring3 uegnet for motorcykler i regnvejr!

For pokker da en tur jeg kom ud på i går, da jeg skulle nordpå! På et tidspunkt så det så håbløst ud, at jeg så mig nødsaget til at forsøge at finde hjem i stedet for at komme til fødselsdagsfest, men mere om det senere.

Det startede ellers helt fint. Herhjemme var det tørvejr, med enkelte smådryp, så for en sikkerheds skyld blev regntøjet pakket i sidetaskerne.

Jeg havde ikke kørt mere end et par km, før jeg kunne se, at det havde regnet for kort tid siden, jeg kørte dog ikke ind til siden for at få regntøj på, for jeg kunne ikke se en eneste mørk sky på himlen.

Jeg kom så ned på KøgeBugt - og der kunne jeg så godt se mørke skyer ude foran, og 1-2-3 så regnede det - men nu er det jo sådan med KøgeBugt, at det pt. er temmelig svært - i hvert fald når man er i Greveområdet - at finde et brugbart nødspor med en motorvejsbro over, så jeg måtte bare fortsætte, regnvejr eller ej.

Det lykkedes dog at finde en motorvejsbro med ½ nødspor under (Resten stod under vand! Måske et forvarsel om den videre køretur?!) og jeg fik regnklunset på og kunne fortsætte.

Regnen blev bare værre og værre og efter blot 5-10 minutters kørsel i den voldsomme regn var regnen gået igennem regntøjet. Selvom det er mc-regntøj, så kan det slet ikke holde så store mængder vand ude. SUK.


Nå, men jeg kommer så ud på Ring3 - og så begynder det for alvor at blive "sjovt":

I starten bevæger trafikken sig, selvom der er temmelig mange biler, men såstarter kødannelsen. "Yes, lige hvad der manglede!"

Regnen p.... stadig ned og jeg har lige så meget regn på den indvendige side af visiret, som på den udvendige, så udsynet er ikke det bedste;

Selvom jeg holder afstand til bilen foran mig, ser jeg ikke søen af vand midt på vognbanen, før jeg er er par meter fra den...men takket være en flink buschauffør i den anden vognbane, der holder tilbage for mig, lykkes det mig at komme over i den anden ("tørre") vognbane uden uheld.

Men det skulle blive endnu værre.

Først kommer der et udrykningsfartøj, ergo er der sket en ulykke med mere kødannelse til følge, og kort efter kan jeg se, den er helt gal; vejen er totalt oversvømmet - og der er ingen muligheder for at undgå at køre ud i en sø af rang - uden at vide hvor dyb den er... det er skisme en klam fornemmelse!!!!

Trafikken bevæger sig i sneglefart og jeg kan se søen nærme sig, så jeg forsøger at øge afstanden til forankørende lidt mere - selvom jeg derved risikerer, at en bil fra venstre vognbane kører ind og nupper "den frie plads"... for jeg er godt klar over, at hvis jeg først skal holde stille ude i alt det vand, så er sandsynligheden for at motoren går ud nok temmelig stor.

Så jeg krydser fingre (i tankerne, hænderne er travlt beskæftigede med kobling og bremse) og kører ud i vandet, der vel er mellem 30-50 cm dybt. Må indrømme jeg ikke lige standsede for at måle efter! I hvert fald kører jeg med fødderne under vand noget af tiden.

Én ting er at køre i vand, med risiko for at motoren går i stå eller hele det elektriske system kortslutter (aner jeg ikke om det kan, men det skulle ikke undre mig) en anden er, at man slet ikke kan se eventuelle huller i vejen - jo, jeg er godt nok ude på en af de mest ubehagelige køreture, jeg nogensinde har prøvet!

Søen føles uendelig, men heldigvis standser trafikken ikke, selvom det er tæt på en gang i mellem. Samtidig med jeg ligger der i søen, spejder jeg forgæves efter en afkørsel...

Først da jeg er kommet igennem hele søen, kan jeg i det fjerne se en afkørsel. Endelig! Mig væk fra motorsøvejen - hm...jeg aner bare ikke, hvor jeg er endt! Vandet fosser ned, så jeg må bare køre lidt på må og få, indtil jeg møder et eller andet velkendt pejlemærke.

Lidt efter kommer jeg til noget, der ser bekendt ud; den store rundkørsel i Buddinge/Gladsaxeområdet. Det hjælper mig nu ikke stort, eftersom jeg ikke aner, hvordan jeg kommer til mit bestemmelsessted derfra. Når jeg skal op til Anja, plejer jeg jo at tage motorvejen hele vejen.

Nå, det hele ser håbløst ud, så jeg kører ind på en tank og stiller mig under et halvtag, så jeg kan sende Anja en sms om, at jeg - meget mod min vilje - nok bliver nødt til at opgive at komme op til hende.

Mens jeg så står der og skumler, stilner regnen næsten helt af. Så, jeg sender Anja en ny sms, om at jeg alligevel vil forsøge at finde vej.

Knap har jeg sat mig op på mc'en, før det atter står ned i stænger! Men pyt, jeg har nemlig fået øje på et skilt til Bagsværd - og der ved jeg, at der er en tilkørsel til Hillerødmotorvejen - som forhåbentlig ikke står under vand!!

Så afsted mod Bagsværd, yes, der er tilkørslen.......yipee.......ikke ret meget trafik og vejen er farbar.

10 minutter efter holder jeg på bestemmelsesstedet! På trods af at jeg er temmelig våd, har jeg det rigtig godt med ikke at have givet op, selvom det på et tidspunkt så håbløst ud.

Det blev en rigtig hyggelig aften og det klarede naturligvis op, så jeg kunne køre hjem i tørvejr. Hjemturen foregik ad Hillerødmotorvejen, så af ved en afkørsel, der viste mod Ballerup. Ring4 til Ballerup og derfra ud på motorvejen.

Den vej tror jeg også jeg tager næste gang jeg skal besøge Anja - i hvert fald hvis det regner *G*

PS. At Ring3 var slem er ikke noget, jeg bilder mig ind. Læs bare her og her.

Naturligvis!

I november købte jeg jo en mc-kageform hos Louis i Hamburg, så hvad var mere naturligt end at få den indviet i dag?

Som sagt, så gjort:



Selvom det måske ikke fremgår helt tydeligt af billedet, så ER det en fuldendt roadracer-mc jeg har bagt *G*

En smule mørbanket er jeg da...

... men ork, det kunne jo være endt meget værre.

  Morgenstatus:

• Blodsamlingen er stadig flot broget og øm, men hævelsen er faldet. 
•  Kan mærke mine trykkede ribben hver gang jeg trækker vejret, hikker, hoster eller endnu værre; nyser...AV for #(/%/() og selvfølgelig også når jeg bevæger mig - men sidstnævnte er nu til at holde ud, så længe jeg ikke laver pludselige bevægelser. Tager jo også mine piller, der tager toppen af smerten. 
•  I løbet af natten har jeg så også fået glæde af overstrakte muskler/sener i hele venstre side af halsen samt udbredt ømhed i og omkring højre skulder (hvilket ikke kan undre, eftersom det var højre side jeg væltede ned på.) 

 Det hele ville dog have været meget værre, hvis jeg ikke havde haft mit mctøj på. De hårde "skaller" i albue og skulder er helt sikkert årsagen til at skaderne trods alt er meget begrænsede.

 Jeg er i løbet af i går blevet spurgt et par gange, af både venner og familie, om det virkelig er risikoen værd at fortsætte med at køre mc - og selvfølgelig er det da det!

 Sålænge jeg ikke er bange for at sætte mig op på mc'en igen efter et "styrt", som f.eks. da jeg skulle hjem i går, så er der ingen grund til bekymring.

 De to "styrt" jeg har haft, skyldtes begge to et pludseligt, ekstremt glat føre og ikke, at jeg eller en anden trafikant gjorde en fatal fejl. Og så længe mine "styrt" rent skadesmæssigt er så begrænsede, så ser jeg ingen som helst grund til at holde op med at trille på den tohjulede.

 Et glatførekursus kunne jeg dog godt tænke mig - men det findes vist ikke til tohjulede! Jeg er ved at være en smule træt af glatte veje! *G*

Dét kan hun altså ikke være bekendt!

Min veninde ringede her til aften. Vi sludrede om løst og fast, bl.a. om orkanen d. 8. januar - vi havde begge været ret heldige; Jeg var "bare" uden strøm i 16 timer og hendes drivhus var "klappet sammen".

 Temmelig hurtigt, for ikke at sige meget hurtigt, sporedes vores samtale, som så mange gange før, ind på vores store fællesinteresse; de tohjulede og så var det, at hun sagde noget hun slet ikke kunne være bekendt!!!

Hun forhørte sig, om jeg havde fri mandag-onsdag før påske, hvilket jeg kunne svare bekræftende på.

Fint, så skal vi ud og køre en masse ture...ikk'???

ARGH!! Nu gik det ellers lige så godt. Syntes jeg begyndte at kunne se en ende på ventetiden (42 dage tilbage nu!) og havde egentlig affundet mig med situationen - og så skulle hun absolut begynde at snakke om alle de ture vi skal køre .................. om 1½ måned....!

Nu er jeg bare totalt rastløs og frustreret over at der er såååå mange dage tilbage...

JEG LÆNGES FOR VILDT!!!!!!!!!!!!

 Mand, hvor jeg savner den her :o(

Nyt anti-kokain-imprægneringsmiddel!

Enhver motorcyklist med respekt for sig selv kender til WD-40's fortræffeligheder. Bl.a. som rustfjerner og fugtfortrænger.

Nu viser det sig, at midlet også er særdeles effektivt som middel mod kokainsnifning på diskotekers toiletter. Man sprøjter bare WD-40 på alle vandrette flader og når så en misbruger placerer sit dyre "stof" på den imprægnerede overflade, ja, så størkner skidtet til en fast masse og går delvist i opløsning og er totalt umuligt at sniffe :o))

 Det er Englands bevillingspoliti, der har fundet på metoden - man kan kun håbe, den bliver indført i Danmark, hvor kokainsnifning på diskotekers toiletter efterhånden også er et problem.

 Men - nu skulle det ikke undre mig, om der sidder et eller andet pladderhumanistisk fjols i Sundhedsstyrelsen (eller hvor de nu tager stilling til, om noget sådant er "sundhedsmæssigt forsvarligt") og beslutter det er sundhedsskadeligt at sætte sig på "filmen" - når man benytter toilettet til dets oprindelige formål - og derfor forbyder det.

 Jeg vil til hver en tid mene, at kokainsnifning er væsentlig farligere for helbreddet end nogle få minutters hudkontakt med (indtørret) WD-40.

 P.S. Gad godt se en overvågningsvideo med en sniffer, der får sit stof i kontakt med WD-40 - det må være et kosteligt syn :o)

Jeg tog fejl....

 ...eller: "Dét havde jeg ikke regnet med" Jeg havde jo påstået i dette indlæg, at en hel aften med masser af mc-tøzesnak ville blive en succes.

Ikke at det ikke blev en succes, dét blev det. Havde bare ikke regnet med det ville blive så stor en succes :o)

Vi snakkede, så billeder af hinandens mc'er, grinede, snakkede, spiste masser af god mad, snakkede, beundrede værtindens mc ude i værkstedet, snakkede og grinede endnu mere - tiden fløj afsted.

Lige pludselig var der gået over 5 timer og det var på tide at vende snuden hjemad; en del har jo børn og andre skulle på arbejde i morgen tidlig. Et af vores "fællesprojekter" i den kommende sæson bliver at aflægge MC-Touring Camp på Djursland et besøg. Synes vældig godt om følgende passus sakset fra hjemmesiden:

Biler og campingvogne har ikke adgang til pladsen. Biler (på parkeringspladsen) accepteres kun i forbindelse med transport af børn eller handicappede, og mindst én person i familien skal ankomme på MC.

... Sådan en aften som i aften var lige hvad jeg trængte til - efter at have haft hovedet fyldt med diverse datoer og navne siden jeg i tirsdags kom på den tidskrævende ide, at jeg ville begynde på slægtsforskning :o)

Men nu - er det tilbage til "studierne" :o)

Masser af "Tøze-MC-snak" på fredag

Jeg glæder mig, gør jeg!

Endelig er det nemlig lykkedes at finde en dato, hvor flest mulige fra mit mc-køreskolehold har tid til at mødes til noget god mad (på sammenskudsbasis) og en enorm bunke snak, der nok i høj grad kommer til at dreje sig om motorcykler :o)

Vi var 10 på holdet (heraf 7 kvinder) og i hvert fald 5 af kvinderne (inkl. undertegnede) møder op fredag.

Svarfristen udløber først i aften, så måske vi bliver 1-2 mere. Vi har ikke været samlet siden teoritimerne i juni/juli - har kun været i telefonisk kontakt af og til - og da flere af os dumpede en eller flere gange til hhv. teori-og/eller køreprøve, sidste mand fik først kørekort i november, så nåede vi heller aldrig at komme ud på en "fællestur" i 2004.

Derfor er det så fedt, at vi nu skal ses igen :o)

Sådan en hel aften med overvejende motorcykelsnak kan ikke undgå at blive en succes, der skal gentages - og lur mig om ikke vi også får snakket om forslag til fællesture i 2005 :o)

Man skal dælme elske ufrivillige pauser, hvis man tager det offentlige!

2005-01-03 15:08:56 ARGH - Gid det dog var marts! Skal til tandlæge i morgen - og i den forbindelse besøger jeg selvfølgelig også min mor, så jeg får noget ud af turen. Jeg glæder mig til at se min mor igen - det skal nok blive hyggeligt - men sådan rent trafikalt, ser jeg dog mest frem til, at rejsen er overstået, for jeg kan godt nok ikke se ret mange fordele ved at være nødt til at tage det offentlige! Lidt beregninger:

Med toget: Tager hjemmefra til stationen ca. 25 min før toget kører. Dernæst tager det 2 timer og 21 minutter (Heri ikke beregnet evt. forsinkelser) at ankomme bestemmelsesstationen. Dette inkl. en ufrivillig pause i enten Høje Taastrup (23 min.) eller Kastrup (21 min.) samt den evindelige pause på 14 min. i Malmö.

 Transporttid i alt ca. 2 timer og 46 min. + evt. forsinkelser.

På motorcykel kan turen klares på ca. 1½-1¾ time ved overholdelse af samtlige hastighedsbegrænsninger samt evt. optankning!

Så er der det økonomiske:

Det offentlige: Billetten koster 274,- t/r. Dertil kommer 3 klip (31,50) for at komme til Høje Tåstrup og købe billetten, for ikke at glemme en taxaregning på ca. 200,- til/fra stationen medmindre min udlejer tilbyder at køre mig! I alt ca. 505,50 kr. (Køb af aviser/drikkelse og evt. mad er slet ikke medregnet!) 

Motorcykel: Øresundsbroen 2 x 85,- (10 turs kort) Evt. 1 optankning, max. 100,-. Dertil kommer selvfølgelig "driftsomkostninger", men da de er indregnet i årsbudgettet, tæller de ikke med her ;o) I alt ca. 270,- kr. (Udgifter til avis/drikkevarer/mad = 0 kroner.)

Ovenstående var bare det rent "faktuelle". Med til en rejse hører selvfølgelig også evt. gener/glæder:

Tog: Kø ved billetlugen, op og ned ad trapper, frem og tilbage på perroner, skubben og masen, kamp om pladserne, ufrivillig indsnusning af diverse menneskelige udsondringer, tvangslytning af andre folks mobilsnak/sladren om dit og dat. Selv i hvilekupeer kan folk ikke holde kaje, selvom de bliver bedt om det! etc .etc.

Motorcykel: God siddeplads, eneste støj er vind- og motorstøj, fornemmelsen af frihed, opmærksomhed på 4hjulede skvadderhoveder, den ultimative glæde ved at køre, ubehagelig sidevind på broen, motorvejskøer (="fedte med koblingen-træning"), den ubeskrivelige glæde ved at køre mc, Nå ja, det har jeg vist sagt før, men hvad pokker, det kan ikke siges ofte nok ;o), og ikke mindst; den ultimative fordel ved at køre fra "dør til dør" :o)

Med andre ord: Det koster rundt regnet det dobbelte, tager dobbelt så lang tid og er mindst 1000 gange så kedeligt at tage toget fremfor mc'en.......og så vil de gerne have folk bruger det offentlige...!

For en gangs skyld noget fornuftigt legetøj til børn!

HVIS jeg havde børn, var der ingen tvivl overhovedet: De ville blive tvunget til at sidde på denne mindst 1 time om dagen ;oP Fundet via dk.fritid.motorcykel. Arbejdstegninger kan findes hér.

Opfyldelsen af livsdrømmen

Det er ingen hemmelighed, at 2004 bliver husket som året, hvor jeg endelig blev motorcyklist - og dermed fik ført livsdrømmen ud i virkeligheden!

Inden da skulle jeg dog gå så grueligt meget igennem!

  Hele historien om erhvervelsen af mit kørekort kommer her: 

Da jeg jo havde besluttet at holde det hemmeligt for familien - og da de læser med her på bloggen - kunne jeg ikke bruge bloggen til at afreagere på, når tingene ikke gik som ønsket - og det gjorde det ikke just nemmere at holde ud.

 For jeg skal da lige love for, at tingene mange gange ikke gik, som de skulle! Nogle gange var jeg ved at opgive, når det hele gik så meget op ad bakke, som det gjorde. Heldigvis havde jeg jo fundet mig en god veninde på mit kørehold, hun var rigtig god til at sparke til mig, når jeg var allerlængst nede. Tak!

 Det startede ellers så godt: I slutningen af april måned tog jeg beslutningen om at forhøje mit lån, så jeg også havde noget at køre på, når kortet var hjemme - Tak for "sparket", Jan og Susann!! - og jeg gik på jagt efter en køreskole. Fandt ret hurtigt en i Roskilde og kunne starte i slutningen af maj.

 Så ville tilfældet, at jeg kom forbi Aagensen d. 12. maj og så var min skæbne beseglet!

 Egentlig ville jeg kun have forhørt mig lidt om priser på brugte mc'er - men så stod den der - den mc jeg allerede i '99 svor skulle blive min første mc - en Yamaha XJ600S - ovenikøbet i den mørkerøde farve, jeg helst ville have.

 Tænkte at jeg hellere måtte være lidt "fornuftig" og "lige tænke over det et par dage først", så jeg nøjedes med at erlægge 5000,- i depositum, så cyklen ikke blev solgt til anden side, mens jeg tænkte. 

De næste par dage gik det meste af tiden med at overveje om det skulle være den, eller om jeg skulle vente - men jeg kunne slet ikke bære tanken om, at andre skulle køre på "MIN motorcykel", så d. 17. maj stod jeg atter i forretningen.

 Aldrig før har jeg følt så stor en glæde ved at trække Dankortet igennem og blive 46737,- fattigere - er nu også første gang jeg har hævet så stort et beløb *G*

 D. 27. maj (2 dage efter jeg havde haft mine første teoritimer) lå registreringsattesten i min postkasse;

Nu var det officielt - jeg ejede en mc, så manglede bare kortet - og dét skulle vise sig at blive noget mere besværligt at erhverve!

 Allerede i de første teoritimer fik vi at vide, at det gjaldt om at få afleveret en lægeerklæring og andre nødvendige papirer + foto så hurtigt som muligt, da embedslægen (eller hvem det nu er) godt kunne smøle temmelig meget.

 Allerede 4 dage efter kunne jeg aflevere ovennævnte - det skulle sandelig ikke være dét, der forsinkede mit kørekort! Ha - jeg skulle blive klogere, skulle jeg - meget klogere!

 Så gik der et par uger, hvor jeg havde rigtig mange teoritimer og en del køretimer - Yes! Jeg var i gang med at tage kørekort til mc!

 I slutningen af juni brast ballonen så: Embedslægen havde sendt min lægeerklæring tilbage til min læge, da han havde glemt at udfylde et felt. Desuden var mit foto ikke blevet godkendt - for lille + man ikke kunne se mit højre øre :o(

 Afsted til fotohandleren og få taget "kørekort-billeder" samt en tur forbi lægen, der havde udfyldt min lægeerklæring og sendt den tilbage... ...og for det så ikke skulle være løgn, gik embedslægen på ferie på samme tidspunkt!

Ligegyldig hvem eller hvor jeg spurgte kunne ingen fortælle mig, hvor i systemet mine papirer befandt sig - og uden papirer= ingen teoriprøve.

 Jeg var ved at gå op i limningen af frustration over diverse smølehoveder, men det hjalp jo ikke. Det hjalp heller ikke, at 4 fra holdet var til teoriprøve i samme periode (1 dumpede).

 Endelig - langt om længe dukkede mine papirer op - og jeg blev tilmeldt 1. teoriprøve d. 22. juli. Forøvrigt Capriccio's fødselsdag.

 Om det nu skyldtes for megen nervøsitet, "vigtigheden" af at bestå, så jeg kunne få det pap eller at jeg simpelthen havde læst for meget teori, skal jeg lade være usagt, faktum er i hvert fald at jeg dumpede til prøven. Havde 6 fejl (Man må have 5)

 Nå, men jeg var endnu ikke slået ud - jeg var ikke den eneste, der dumpede, det gik nok bedre næste gang. Så kunne jeg ellers få lov til at vente 3 uger før der var plads igen! D. 17. august var dagen for 2. teoriprøve. Dumpede igen!

Om det var fordi det var akkurat samme prøve som sidste gang, og jeg derfor forsøgte at huske, hvad jeg havde svaret sidst, aner jeg ikke, men faktum var, at jeg igen havde 6 fejl, hvoraf de 5 var i de samme spørgsmål som ved 1. prøve.

 Jeg blev totalt slået ud af det nedslående resultat, så jeg kørte ikke en gang forbi køreskolen for at betale 580,- for en ny teoriprøve og ringede heller ikke til min kørelærer, kørte bare hjem og undlod at tage telefonen, når den ringede. Orkede ikke at snakke med nogen overhovedet.

 Jeg overvejede seriøst at opgive at fortsætte, sælge mc'en og erkende, at det vist bare ikke var meningen, at jeg skulle køre motorcykel. Nøj, hvor var jeg langt nede....

 Dagen efter ringede min kørelærer; han havde undret sig over ikke at have hørt fra mig. Da han hørte, jeg atter var dumpet, fattede han det ikke:

"Hvad fanden laver du, Esther? Ligegyldigt hvad jeg spørger dig om, kan du jo godt svare, hvorfor pokker kan du så ikke til prøven?"

Jeg blev ham svar skyldig.

 Han ville slet ikke høre tale om at jeg stoppede, og sagde at han ville lægge de 580,- ud for en ny teoriprøve, så jeg kunne blive tilmeldt samme dag - der var jo mindst 3 ugers ventetid!

 Efter et par timer ringede han tilbage: 3. teoriprøve d. 14. september.

 Om det var fordi "3. gang er lykkens gang", eller fordi meget af min nervøsitet forsvandt , da "Billede 1" dukkede op og jeg kunne se, det ikke var den samme prøve som de første to gange, ved jeg ikke. Men faktum var at jeg bestod med kun 2 fejl!

 Godt nok var det hemmeligt, at jeg var ved at tage mc-kørekort, men måtte have noget "luft" på bloggen da jeg kom hjem ;o)

 Nu var der så "kun" tilbage at bestå køreprøven d. 5. oktober og som det burde være kendt, så lykkedes det - men de sidste tre ugers ventetid var godt nok seje at komme igennem.