Som den ser ud her, ser det nærmest ud som om den slet ikke passer ind, synes jeg....eller også er det bare fordi jeg synes, der er alt for meget græs. Haha.
Her ses terrassen så i august 2018 - noget af en forskel.
Jeg er så småt begyndt at indføre "Middelhavsterrasse-elementer" så som oliventræ, terracottakrukker og en lille søjle.I sommeren 2019 fik jeg hængt mine "Middelhavs-mosaikker" op, ligesom jeg fik sat malede dåser med pelargonier på terrassen.
En 100% Middelhavsterrasse får jeg ikke, men det er heller ikke meningen. Jeg er i hvert fald godt tilfreds med, hvordan terrassen ser ud nu.
Min delfin hænger under køkkenvinduet, hvor jeg synes den hænger helt perfekt.
Mosaikkerne er taget ind for vinteren og står i udestuen, men jeg glæder mig til de kan komme ud og hænge igen.
Eftersom hele haven er blevet omlagt, gælder det naturligvis også områderne omkring terrassen.
Den 25. marts 2011 begyndte jeg at udgrave det første bed - lagkagebedet, kaldte jeg det pga. dets form.
Det var mægtig hårdt arbejde, da der var traktose i den stive lerjord, men jeg kæmpede en brav kamp med spaden (Det var før jeg fik min fine to-tandede greb, der er meget nemmere at arbejde i jorden med.)
Bedet fungerede slet ikke - og slet ikke under skybrud, hvor det i stedet stod under vand i ret lang tid.
I april/maj 2013 omlagde jeg derfor bedet; opdelte det i to bede; det ene blev til det lyse bed og den anden del til et stenbed, adskilt af en dybereliggende stensti.
Tanken var at stenstien skulle fungere som regnvandskanal under skybrud - og det virker helt perfekt, har jeg efterfølgende kunnet konstatere adskillige gange. Vandet samler sig i "kanalen" og når skybruddet er stoppet, går der max. 10-15 minutter, så er alt vand sevet væk.
2017
...og således slutter endnu en omgang "Før og nu". Jeg burde have indhold nok til to indlæg mere i samme stil; mangler stadig de blå bede og Flammebedet. Teoretisk set kunne jeg også lave et indlæg om hvordan stierne har set ud i haven. Vi får se, hvad det bliver til :)