Tanker om køkkenhaven 2017

Nu hvor solen endelig er begyndt at titte frem med sin lunende stråler. Begynder drømmene om den frodige køkkenhave også at spire. Jeg forestiller mig gerne smukke, sirlige og ikke mindst ukrudtsfrie rækker af struttende grønsager, det er dog langt fra et billede af virkeligheden. Faktisk tåler virkelighedes køkkenhave slet ikke at blive fremstillet i billedeformat. De sidste par år har køkkenhaven været præget af mange andre planter, end de spiselige, her taler jeg primært om senegræs og skvalderkål, plus den ikke så lille mængde af forskellige ukrudtsarter, lad mig blot kalde det biodiversitet i sin aller mægtigste form. Jeg har haft år hvor køkkenhaven var så godt som ukrudtsfri, og hvor rækkerne var lige. Men virkeligheden er, at sådan har det ikke været de sidste par år. Jeg kan remse de første mange undskyldninger op om, hvorfor køkkenhaven ikke har været pletfri, men det gider jeg simpelt hen ikke, for udbyttet har været der. Vi har spist, frosset ned, henkogt og vinteropbevaret mange mange grønsager, frugter, bær og nødder, og for mig er det vigtigste. Det er vigtigere for mig at vide hvad jeg putter i munden, end at have en æstetisk køkkenhave. Dette er en erkendelse, det har taget år at komme frem til. Ukrudt eller ej så er det bare et kæmpe frirum at nusse rundt ude i køkkenhaven. Jeg kan blive barnligt begejstret over, at se tingene gro, og jeg bliver til stadighed overrasket over, at de små frø, jeg putter i jorden, bliver til grønsager. Der er også en anden vinkel på denne anskuelse af køkkenhaven, jeg vil gerne give mine børn den samme glæde ved at spise egne grønsager og den kvalitetsbevidsthed der ligger herved. Det er dog et meget vigtigt princip for mig, at børnene lærer, at ting godt kan lykkedes selvom, at alt ikke ser snorlige ud. Alt dette betyder dog ikke at drømmen om den perfekte køkkenhave ikke eksisterer, for er tiden, energien og lysten til det, så bliver køkkenhaven ukrudtsfri i år, men jeg vil ikke gå på kompromis med at arbejdet skal være drevet af lyst. Jeg kan ikke være to steder på en gang, og det gider jeg ikke engang at forsøge. Jeg ved, jeg når det vigtige, og jordbærene og de nye kartofler er der lige om et øjeblik.

Billedet viser køkkenhaven som den ser ud i dag, så det er vist bare at komme i arbejdstøjet.