Sat ud af spillet.

Forårstiden er en travl tid, jeg har lange "to-do" lister, der skal såes, forspires, plantes, prikles, jordbehandles, gøres klar til høns, luges, lægges fliser o.s.v. o.s.v. Nu er jeg ikke typen, der bliver stresset og går i panik, men jeg vil gerne have, at der er styr på tingene, og at tingene bliver gjort indenfor den tidsramme, jeg har planlagt. Men sådan skulle det ikke være i denne uge, faktisk har jeg ikke vinget noget som helst af på nogle af mine "to-do" lister, derimod er livet blevet sat lidt i et andet perspektiv for vores lille familie. Søndag aften blev Lillemanden hastet på sygehuset i ambulance, han var blevet ramt af en virusinfektion i luftvejene, hvilket ikke er det bedste, når man i forvejen lider af en særlig genstridig astmatisk bronkitis. Det er ikke første gang vi er indlagt med ham, nærmere ottende eller niende gang, men det er første gang, jeg for alvor har været bange og bekymret for den lille mand. Han er dog ved at være på toppen igen, han er sej og en figther uden lige.

Det jeg egentlig vil frem til, med denne lille fortælling er, at når man sådan er "låst" fast på et sygehus, og ikke kan gøre andet end at drage omsorg for sit syge barn, så får man rigtig god tid til at tænke og reflektere over sit liv. Jeg har tænkt rigtig mange tanker, og de fleste tanker var overraskende positive, jeg er så glad og tilfreds med den måde, vi lever vores liv på, og dog blev tanken om at blive endnu mere selvforsyndende ved med at dukke frem. Når jeg tænker på at blive mere selvforsyndende, tænker jeg det egentlig som en mulighed for at blive mere selvstændige. Det irreterer mig, at jeg ikke har muligheden for at tage det fulde ansvar for mit eget liv. Der er altid nogle der har den endelige magt, jeg tænker her på fagforeningen, banken (som lige er krakket!!!!), myndighederne, kreditforeningen, forsikringselskabet o.s.v. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at tage det store skridt, og frigøre mig så meget som muligt fra ovenstående, men så begynder tingene også at blive usikre, og det er spørgsmålet, om vi som familie er klar til denne uvished. 

På trods af den ulykkelig situation det er at have et meget syg barn, så kan jeg virkelig anbefale alle at give sig selv et pusterum fra hverdagen og alle dens gøremål og virkelig tænke og reflektere over livet. Jeg tænker at et par døgn i en shelter, telt i skoven eller noget helt tredje er bedre end 4 døgn på en børneafdeling!!!

Martins havebog

I går satte jeg løg i køkkenhaven, og imens jeg kravlede rundt der på alle fire, tænkte jeg på hvormange rækker løg, der nu er nødvendigt at sætte for at dække vores forbrug. Generelt synes jeg, det kan være svært at bedømme, hvor meget der skal såes eller plantes af hver afgrøde. Jeg er ikke den eneste, der har haft den tanke, og rent faktisk har jeg en opslagsbog, der fortæller hvormange meter kartofler, løg, bønner, ærter o.s.v., der er fordres pr kostenhed.

Bogen hedder Martins havebog, og jeg har arvet den efter min farfar, der faktisk også hed Martin, min søn hedder jo iøvrigt også Martin, han er dog hverken opkaldt efter sin oldefar eller bogen!

Jeg har ikke kunnet finde et årstal for, hvornår bogen er udgivet, men jeg vil skyde på den er fra 1950´erne. Faktisk stod bogen også på min morfars bogreol, og dette eksemplar har mine forældre nu stående. Hvorom alting er, så er det en fantastisk underholdende bog at læse. Udover at have udførlige anvisninger på hvormange meter der fordres pr kostenhed af de forskellige køkkenurter, så fortæller den også om prydhaven, frugttræer og ikke mindst bekæmpelsesmidlerne.

Afsnittet med bekæmpelsesmidlerne starter således:

" Det er ingenlunde svært at finde et middel mod enhver sygdom eller ethvert skadedyr, som i det hele taget lader sig bekæmpe ad kemisk vej; det er ofte vanskeligere at skelne imellem de snart utallige fabrikater og finde frem til det middel, som er både virksomt og samtidig billigst muligt, uskadeligt for planterne og i så vid udstrækning som muligt også ugiftigt for mennesker og husdyr"

Det må siges, at vi idag har en noget anden holdning til bekæmpelsesmidlerne.

I afsnittet om køkkenhaven er der også lige et afsnit, jeg synes det er værd at citere:

"Planlægning af køkkenhaven er et morsomt arbejde inden forårsudsåningens begyndelse, ja, De skulle ligefrem gøre det til Deres hobby, at udforme den bedst mulige plan over Deres køkkenhave. Der kræves et ark papir, en blyant og et frøkatalog fra det firma, hvor de ønsker at gøre Deres frøindkøb. Det bliver nok ikke fuldendt det første år, for det er slet ikke så let at få til at gå op, og så var der jo heller ikke noget spændende ved det"

Ja planlægning af køkkenhaven var jo nok nærmest datidens Wordfreud.

Jeg kan kun andefale at kigge efter bogen på diverse loppemarkeder, for den er topunderholdende, og samtidig giver den et fantastisk indblik i en svunden tid. 

Et grønt frisk pift til tirsdagrestepizzaen

I dag har aftensmaden stået på en ganske almindelig hjemmelavet tirsdagsrestepizza. Der var rester i køleskabet, der trængte til at blive brugt. Dejen og tomatsovsen blev lavet kl 5.30 i morges, så det var let, da jeg kom hjem med to brugte børn kl 16.30. Tomatsaucen er lavet med det allersidste glas med henkogte tomater, der havde puttet sig bagerst i skabet. Kødet bestod af en rest lækker upumpet hamburgerryg fra weekenden skåret i fine strimler, pizzaen blev toppet af med pepperoni, ja jeg ved det godt, det er stærkt imod mit princip, men dele af familien elsker det, og nogle gange må jeg bøje mig.........Ovenpå pizzaen kom en lille rest slatten salat og nogle lidt bløde tomater. Nu kommer piftet så, for mens pizzaerne bagte i ovnen, smuttede jeg en tur i drivhuset og hentede det første fineste og lækreste hvidløg.

Hvidløget kom en tur i blenderen med en god sjat rapsolie, og vupti så havde jeg en super lækker hvidløgsolie, lige til at drisle over pizzaen.

Den tyktflydende olie som ses liggende ovenpå tomaterne var god og kraftfuld, og jeg tror min bedre halvdel, der ikke deler min glæde ved hvidløg, mener jeg skal tage en nat på sofaen. Tænk sig hvor et lækkert og hurtigt måltid, man med lidt omtanke kan skabe af madvarer, der ellers er ved at synge på sidste vers. Hvis jeg måtte tage en smagsgiver til min mad med på en øde ø, så skulle det uden tvivl være HVIDLØG.....uhm.

Pelagonier og syltekrukker

Inden for de sidste par år, har jeg fået øjene op for to ting nemlig pelagonier og gamle syltekrukker. Pelagonierne opformerer jeg via stiklinger, selve stiklingerne hapser jeg, når jeg lige kommer forbi en fin pelagonie. Det får mig iøvrigt til at tænke på, om man kan straffes for at "rapse" stiklinger, for så ser min fremtidige straffeattest ikke for godt ud, og her taler jeg ikke blot om pelagoniestiklinger......

Syltekrukkerne finder jeg på loppemarkeder og i genbrugser, nogle steder er prisen skyhøj, men jeg har en maks pris på 30 kr pr krukke, og jeg er efterhånden ved at have mig en hel fin lille samling.

Indtil forleden har jeg ikke rigtig vidst, hvad syltekrukkerne skulle bruges til, men pludselig opstod ideen med at plante pelagonier i dem, og det er en total "win-win" situation for mig. Nu får jeg glæde af krukkerme og pelagonierne samtidig.

I øvrigt laver jeg som oftest rigeligt med pelagonier om foråret. Når planterne så har vokset sig fine store og begynder at blomstere, så bruger jeg dem som værtindegaver. Det sparer mig for en del penge i løbet af sæsonen, og det er min oplevelse at værtinderne sætter pris på en gave der er brugt noget tid på i stedet for en købt blomst fra plantecenteret.

Det dufter af drivhus.

Når varmen og solen begynder at blive mere reglen end undtagelsen, og fuglene lystigt fløjter deres forårssang, så sker der også noget magisk i drivhuset. Der fremkommer simpelthen den mest varme, fugtige og tunge duft, en duft jeg kan forstille mig, planter elsker at vokse i. Jeg tror jeg kunne sidde i drivhuset og indsnuse denne duft i timevis, hvis ikke det var fordi, der er så mange andre hængepartier, der trænger til lidt opmærksomhed.

Jordbærrene i drivhuset er begyndt at blomster, så inden vi ved af det er friske varme jordbær lige til at spise.

På familietur i engen.

De sidste påskeferieeftermiddagstimer blev brugt på en lille familietur ned i engen. Engen er blevet hegnet inde, så vi kan lukke kødkvæget derned, nu hvor markerne skal ploves og såes til. Her kommer en lille billedserie om vores oplevelser.

Friske skovsyre der vokser på et træ. Vi plukkede ikke nogle med hjem, men fik en lille mundfuld vitaminer på stedet.

Vores ejendom set nede fra engen. Det ser ikke videre kønt ud, men det kommer forhåbentlig inden for de næste år. 

Rådyrene har en motorvej tværs gennem engen. De havde faktisk præsteret at ødelægge indhegningstråden to steder. 

Kodriverer vokser på hele den side af engen, der grænser op til en blandet løvskov. 

 En fræk tøs i arbejdstøjet.



 Hegnet set nede fra engen med græssende kvæg i baggrunden

 Helt ned i bunden af engen, hvor der altid er læ for vinden.

 Når man kun er godt 1½ år, kan det være nødvendigt med et lift det sidste stykke vej.

Vores lille sø/vandhul det er så dejligt at have vandhuller på ejendommen, vi ser dagligt gæs og ænder der svømmer rundt i søerne.

Efter sådan en skøn påskeferie er det svært at skulle aflevere sine børn i skole og dagpleje, det er svært for mig at acceptere, at jeg ikke kan bestemme over hvor meget tid, jeg skal tilbringe sammen med mine egne børn. Men sådan er vilkårerne jo for en moderne børnefamilie.....desværre.

Køkkenhaven

Med den vejrudsigt de havde lovet i påsken, og det faktum at jeg har været alene hjemme med begge børn hele ferien, havde jeg ikke forventet, at jeg for alvor kunne gå ombord i forårsklargøringen af køkkenhaven. Men men men alt har flasket sig, og jorden er nu toptunet til en ny dyrkningssæson, og jeg glæder mig som en gal, til for alvor at komme igang med alt det sjove.

At legehus og sandkasse ligger lige ved køkkenhaven er rent tilfældig, men det er da bare så hyggeligt at være i nærheden af hinanden.

Og tænk sig hvilken lykke det er, når det hårde forårsarbejde, byder på udsigt til rådyrene, og en Mette Blomsterberg inspireret chokoladesandkage.

Grove, saftige og lette kernestykker

Jeg har længe savnet en opskrift på boller der på en gang både er grove, saftige, fulde af kerner og lette på en gang, jeg har afprøvet mange opskrifter, men har aldrig opnået et tilfredsstillende resultat. Nu har jeg selv forsøgt mig med en "tøm køkkenskabet opskrift", og efter et par forsøg, hvor opskriften løbende er blevet justeret, er jeg endt ud med en opskrift, der opfylder mine krav.

Opskriften er som følgende og der bliver ca 24 stykker:

25 gram (øko)gær opløses i 1 liter lunken vand, heri tilsættes 4 tsk fint salt, 1 dl rapsolie, 2 rimelige spsk honning. Nu er det så køkkenskabene skal tømmes for i alt 3 dl kerner, jeg har brugt græskar og solsikkekerner, 6 dl blandet mysli, havregryn og ruggryn, herefter tilsættes 350 gram rugmel og ca 650 g hvedemel. Dejen køres mellem 5 og 10 minutter på køkkenmaskinen, har man ingen køkkenmaskine, må armmusklerne i sving. Dejen skal være rimelig våd, så tilsæt melet efterhånden. Nu skal dejen så sove i 24 timer i køleskabet. Efter opvækningen sættes dejen på bageplader med to skeer, herefter efterhæverne bollerne mellem en halv og hel time. Bollerne bages ca 12 minutter ved 225 grader.

Blomstertæppe

Desværre kan jeg ikke prale af at eje disse smukke forårsblomster, det er mine forældres, men smukke er de.



Nyt blod

I går ankom Angus tyren George her til vores stadig støt voksende kødkvægsbesætning. Geroge er en rigtig fin stambogsført tyr, og forhåbentlig kan han sørge for at vores kvier bliver drægtige.

Vognmanden der kom med George, roste ham til skyerne for hans rolighed, han havde stået stille og roligt i bilen på vej herned, og da han skulle slippes ud, gik han stille og roligt ned af rampen og ud på marken.

I forvejen havde vi en lille tyrkalv, som har fået det smukke navn "Lars", og han er ikke helt med på ideen om, at der nu er kommet en stor tyr, der vil bestemme, så Lars og George kæmper lidt om magten. Det vil sige at Lars er total underlegen, men hans selvtillid fejler intet, så han tager kampen op mod George. Det er utroligt underholdende at se på.

Hotwings

Min yndlingskyllingeret er hotwings, ikke sådan nogle frosne små bruskklumper fra butikkernes kølediske, men hotwings lavet fra bunden af vores egne kyllinger.

Opskriften er meget enkel

1. Kyllingevingerne deles i 2 stykker, mellem det midterste og inderste led.

2. Dernæst skal vingerne dampes i 10 min. Jeg tager en gryde med vand i bunden, herpå lægger jeg en trådsi og til sidst kommer låget på gryden, jeg plejer at dampe 4 stykker kylling af gangen.

3. Når alle kyllingestykkerne er dampet, skal de køles helt ned i køleskabet.

4. Når kyllingestykkerne er helt afkølet skal de i ovnen ved 200 grader. Først lægges de med skindsiden nedad og steger i 20 min, herefter vendes kyllingestykkerne med skindsiden opad, og de steger yderlige 20 min.

5. Så kommer vi til marinaden som vil få Pricebrøderne til at smile bredt. RIGELIGT SMØR smeltes i en gryde (med rigeligt smør menes det meste af en pakke), når smøret er smeltet, det skal ikke brune, tilsættes finthakket hvidløg og chilisauce efter smag, jeg brugte to fed hvidløg og ca 1 dl chilisauce. Marinaden røres godt sammen, og nu lægges de sprødstegte kyllingevinger ned i marinaden og de vendes rigtig godt og grundigt rundt.

6. Så skal der bare spises, og det giver virkelig fedtede fingre, men det smager fantastisk.

Der går dog temmelig mange vinger til en familie på 4, så jeg kunne godt ønske mig kyllinger med 4 vinger........

Fødselsdag

I dag står i fødselsdagens tegn, det er nemlig både min og bloggens fødselsdag. Bloggen bliver 1 år, jeg bliver noget ældre, men alder er jo et spørgsmål om, hvor gammel man føler sig, og jeg føler mig heldigvis ung og frisk.

Når nu bloggen bliver 1 år, synes jeg det er på tide at gøre lidt status over hvilken betydning og værdier, den har for mig. Bloggen er udelukkende startet for min egen skyld. Jeg reflekterer og får lagt mine tanker på de rette hylder, når jeg fortæller og beretter om mit eget liv, det giver mig en indre ro, som er meget værdifuld for mig. MEN jeg er også rigtig taknemmlig over, at der er mennesker ude i Danmarks små afkroge, der gider læse med her på bloggen. Jeg er så glad for alle mine besøgende og hver eneste kommentar. Det er forunderligt hvilke interessefællesskaber, der kan skabes ude i cyberspace. Det er så dejligt befriende at læse om andres små hverdagsbegivendheder. Det er dejligt at glædes med andre over at æbletræerne er podet, frøene spiret, aftensmaden der lykkedes eller mislykkedes, koen der har kalvet o.s.v.

For ikke særlige længe siden var jeg til et foredrag med Lola Jensen, det var en rigtig sjov oplevelse. En ting som Lola sagde, bed jeg særligt mærke ved, hun fortalte at når mennesket besidder indre ro, trives det godt, selvom der ikke er ydre orden. Uden at prale så beskriver jeg mig selv som en person med stor indre ro, og ærlig talt så betyder det ikke så meget for mig, at mit hjem roder lidt, eller at jeg har gang i mange forskellige projekter både ude og inde. Men det er min oplevelse, at det er rigtig meget fokus på, hvordan ens hjem, have og børn tager sig ud. Det hele skal være så pænt og uspoleret, at folk glemmer at glædes over de små ting. Det jeg vil frem til, er at mit arbejde med bloggen, er rent brændstof til min indre ro, det er glæden over de små ting, glæden over hverdagen og glæden ved ikke at være som alle andre. Bloggen har med andre ord givet mig, om muligt, en endnu større tilfredsstillelse ved at skille mig ud fra mængden og dyrke de interesser, der er vigtige for mig og min familie.

HIP HIP HURRA FOR GLÆDEN VED DE SMÅ TING

Ja sådan kan det godt se ud herhjemme:)