Viser opslag med etiketten snowdrop. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten snowdrop. Vis alle opslag

onsdag den 12. marts 2014

En ny æra

Så har jeg også fået fat i lilla stedmoderplanter. De er endnu ikke særlig store, men det kommer nok med tiden. 


Erantisserne er ved at takke af. Gad vide, hvor længe jeg kan holde ud at se på bladene. Jeg er en af dem, der ikke har tålmodighed til at se dem visne selv.


Men heldigvis er der meget andet godt på vej, som man kan glæde sig over.



 Jeg troede ikke, at der var dorthealiljer i vores have, men det viste sig, at de var bare lidt sent ude.  

lørdag den 8. marts 2014

Morgenbilleder

Tidlige morgenbilleder

Jeg bliver så glad ved at se alle de friske farver.


Og til sidst en lille overraskelse. Ærteblomsterne er på vej.

 God lørdag

onsdag den 5. marts 2014

Små hverdags glæder...

 En tur i skoven (baghaven). Selv om der har været lidt gråt i dag, er man ikke i tvivl om at det er forår.  Hentede nye forsyninger af grene og blomster til indendørs buketter.
Ribes ses nu med sin flotte farve.
Vi var dog ikke alene i skoven, rådyrene havde været der før os og havde spist af en gruppe krokus.
Så fik vi også øje på vildtvoksende vintergæk gemt godt væk under træerne. Dem kan rådyrene vist ikke lide.

søndag den 2. marts 2014

Søndagshygge



En lidt våd søndag, hvor det kun er blevet til korte ture ude i haven. Hyacinterne har nu stået ved fordøren høje og ranke i rimelig lang tid. Men efter nattens regnvejr har de nu lagt sig ned. 


Pigerne har været i haven for at lave buketter. Men som det nu tit sker, var stilkene på vintergækkerne for korte, men de var kreative og har selv valgt en skål og og lavet en cocktail af perler, palietter og forårsblomster.
Meget godt fundet på. God søndag

fredag den 28. februar 2014

Første uge i blogland

Det har været en rigtig god uge for en haveelsker som mig.


Solen har skinnet det meste af ugen, og nu har jeg været en del af blogland næsten en uge :-)
Rigtig god weekend