Viser opslag med etiketten ærteblomster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ærteblomster. Vis alle opslag

mandag den 7. juli 2014

Mystiske ærteblomster

Jeg har staude lathyrus mange steder i haven. Jeg holder meget af dem, da de er meget nemme (hvis man ser bort fra, at jeg står dagligt og klipper til buketter, så de bliver ved med at blomstre), og bidrager meget til det tilfældige vilde look, som jeg holder meget af. De fleste steder er den med den kraftige lyserøde farve som ses på billedet. 


Kun et sted har jeg tre forskellige farver ved siden af hinanden.

 Altså det kraftigt lyserøde...
... det hvide og en lysere lyserød.


I år er der sket noget mystisk ved det hegn, som ærteblomsterne med alle tre farver står ved. Næsten alle de kraftig lyserøde har skiftet farve. Er det ikke sjovt! Jeg kan ikke forklare det. Der kan umuligt være tale om nye frø, for blomsterne får ikke lov til at sætte frø. Er det nogen af jer, der har oplevet noget lignende?


Men den nye med kombifarve er heller ikke så værst.

Ha' en dejlig dag.

søndag den 22. juni 2014

Roser overalt

Sidste weekend gik jeg i gang med den stor nedklipning og efterfølgende så haven noget så håbløs ud. Men tiden kan hele de fleste sår, og det har den også gjort i min have. 

                

Staudelathyrus slynger sig frem flere steder i haven. De kommer med et væld af smukke blomster, som jeg tager ind hver dag.

Ærenpris med sine sølvfarvedeblade er tørketålende, og derfor kan den overleve helt ude i kanten af bedet.



Liljerne lige før udspring.
Ja, der er stadig masser af gode sager i haven og meget, som er på vej. Roserne kommer man ikke uden om. Jeg har ingen rene rosenbede. Roserne er plantet blandt alt det andet, og de lyser så dejligt op lige nu.


Jeg ved godt, at jeg allerede har vist Crown Princess Margareta flere gange, men den er super smuk, og her kan man se forskellige stadier af blomsten på en gang.


Mary rose er en super rose, og den er den eneste rose, hvoraf jeg har to. Den har to sport Winchester Cathedral og Redouté, som ses herunder. Selv om de burde være samme rose, bortset fra farveforskel, er de alligevel meget forskellige, alt efter hvor villige de er til at blomstre.

Redouté

Santana, der er noget lavere i år efter en kraftig beskæring, men den har rigtig mange knopper, der venter på springe ud.


En rose uden navn. Den er købt som Golden Celebration, men det er den jo ikke. Jeg er næsten sikker på at det er en Austin rose, men hvilken? Nogle af blomsterne har også lidt lyserød i sig.


Pegasus har en smuk form og farve.




Georginerne har jeg kun i krukker, og de første blomster har lige vist sig. Jeg overvejer om nogle af dem ikke skal fylde de huller, der er kommet i bedene efter natviolerne.




Til sidst to liljer og ...





.... snegletræf.


Ha' en dejlig uge.


mandag den 17. marts 2014

Glade spirer


Nu hvor der blæser en kold og ikke særlig behagelig vind udenfor, er det godt, at man kan glæde sig over indendørs vækster.

Her er grene fra blommetræet Reine Claude. Træet har stået i haven i efterhånden 5-6 år og har vokset rigtigt fint med en flot krone. Det blomstrer også fint hvert år, men desværre bliver det ikke til mere end 3-5 blommer :-(


Måske bliver det i år, hvor det vil give rigtig mange blommer.



I vindueskammene vokser de små planter fint. Og i morgen skal der sås ærteblomster.



I må have en dejlig dag.



lørdag den 8. marts 2014

Morgenbilleder

Tidlige morgenbilleder

Jeg bliver så glad ved at se alle de friske farver.


Og til sidst en lille overraskelse. Ærteblomsterne er på vej.

 God lørdag