Lammekølle på grill
Duftende lammekølle med hvidløg og de dejligste krydderurter – det er ganske simpelt en helt og aldeles perfekt til påskeferien og andre tidspunkter med tid til nydelse og hygge.
Min opskrift på lammekølle er blandt andet med hvidløg og rosmarin. Helt traditionelt – for det skal der næsten bare med til sådan en grillet lammekølle. Derudover har jeg også suppleret basisingredienserne op med skøn aromatisk duftende salvie, citronskal og en frisk ingefær.
Det bliver virkelig den lækreste saftige lammekølle!
Prøv også: flere fantastiske opskrifter med lammekød >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 6 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Lammekølle på grill
- 1 lammekølle, ca. 2 kg.
- marinade
- 5 fed hvidløg
- 3 stængler frisk rosmarin, alle nålene herfra
- 1 frisk salvie, 5 blade herfra
- 1 øko citron, 1 spsk. revet skal herfra
- 1 tsk ingefær, fintrevet
- 1 spsk flagesalt
- sort peber, friskværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Hvis der er et godt fedtlag på lammekøllen, så skal denne ridses i tern på kryds og tværs. Brug en skarp kniv og pas på med ikke at skære ned i kødet – det er kun fedtmarmoreringen der skal ridses.
Dup lammekøllen tør med køkkenrullen og lav marinaden
Marinade / rub
Kom alle ingredienserne i en morter og stød til det er en duftende grøn krydderblanding – og man ikke længere kan skelne rosmarinnåle eller salvieblade i blandingen. Gnid blandingen godt ind overalt på lammekøllen.
Lad lammekøllen trække med marinade på i mindst 2 timer og gerne op til et døgns tid.
Tilberedning
Fordel kullene i grillen i siderne, så lammekøllen grilles ved indirekte varme med låg på kuglegrillen.
Læg lammekøllen på grillen og grill den i ca. 1 – 1 1/2 time – brug meget gerne et stegetermometer, hvor kernetemperaturen af lammekøllen skal være på 61-63 grader.
Tag lammekøllen af grillen og lad den hvile i 20-25 minutter, inden den skæres ud i tynde skiver.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hvis man laver en kølle med ben i ovnen, hvor lang tid vil det tage at få den op på 61°?
Ser mega lækkert og skal prøves i påsken 😋
Hej Henriette
Det kommer an på hvor stor lammekøllen er, jeg sætter gerne omkring 2 1/2 – 3 timer af, så kan den altid fint stå og hvile inden den skæres ud.
Rigtig god fornøjelse med den og god påske :)
Kh Ann-Christine
Hejsa 🌸 Da jeg er lidt i knibe med tiden, tænker jeg om man mon kan grille lammekøllen på forhånd, tage den af og give den det sidste inden servering?
Det har jeg faktisk ikke testet af, så tør ikke sige med sikkerhed :)
– bortset fra at når vi har rester af lammekølle, så smager det også fantastisk dagen efter.
Kh Ann-Christine
Kære Ann-Christine
Jeg har flere gange lavet lammekølle efter din lækre opskrift.
Vi skulle have gæster i aften til lammekøllen og har marineret den igår. Nu har vores gæster meldt afbud pga sygdom.
Har du erfaring med om vi kan fryse en kølle der ER marineret – eller forsvinder al den gode smag fra urterne ?
Venlig hilsen
Hans Engen
Hej Hans Engen
Beklager sent svar, har lige haft nogle travle dage.
Jeg har ikke prøvet at fryse den marinerende kølle ned. Umiddelbart vil jeg mene at det fint kan lade sig gøre, hvis kødet ikke har været frosset tidligere. Men ellers kan den tilberedes og det tilberedte kød kan fryses ned, fx som pålæg.
Kh Ann-Christine