Råstegte kartofler


Råstegte kartofler er rigtig ofte på vores menu herhjemme.
Både i hverdagene og til mere festlige weekendretter – for det er en nem ret, der passer til rigtig mange retter. Når der ikke er nye danske kartofler i sæson, så kan det snildt tælles på en hånd, hvor mange gange vi spiser kogte kartofler resten af året. Der er jo virkelig mange måder at servere kartofler på, se blot alle mine opskrifter med kartofler her.
Der er mange skønne favoritter blandt de opskrifter, men de råstegte kartofler topper uden tvivl på antal serveringer i løbet af året hjemme hos os.
Prøv også: opskrift på kartoffelsalat >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Råstegte kartofler
- 1 kg kartofler, skrubbede eller skrællede
- 0,50 dl olivenolie
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
- 1 tsk tørret timian
- 2 spsk parmesan, friskrevet, alternativt vesterhavsost
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Skær kartoflerne i grove tern og vend dem godt i olie, salt, peber og timian.
Fordel dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i ca 30-40 minutter.
Vend dem et par gange undervejs.
3-5 minutter før de er helt færdige drysses de med parmesan eller vesterhavsost – bages færdig og er derefter klar til servering.
Tip til servering
Giv dem gerne et lille ekstra drys ost inden servering + fordel lidt friske krydderurter over, hvis I har.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Perfekt mad til de dage man ikke har overskud til at stå i køkkenet eller har kartofler der skal bruges her og nu.
Og et super godt udgangspunkt. Man behøver jo ikke at nøjes med de krydderier.
Herhjemme er der tilføjet hvidløgs/peber pulver, paprika og basilikum.
Sørger for der er lidt ekstra olie, så kødet kan få samme coating.
Og på de ekstra “dovne” dage, så kommer kødet med ned når der er 15min tilbage.
På i en folie bakke og så er der heller ikke den store opvask :D
Tak for mad!
Hej Alex
Mange tak for din fine hilsen og tilbagemelding på opskriften :)
Kh Ann-Christine
Vi skal have bearnaise sauce til, vil du så også komme ost på
Det ville jeg undlade til bearnaisen.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kan man tilberede de råstegte kartofler i forvejen?
Du kan vaske, og skære dem og opbevarer dem i en gryde med vand. Dup dem tørre inden stegning – men jeg ville ikke vælge at stege dem i forvejen, da de bliver lidt bløde af at stå og mister den sprøde skorpe
Kh Ann-Christine