Biblioteket på Rentemestervej

Biblioteket - København Nordvests nye kulturcentrum Abstract The main topic of this paper is Copenhagen’s new public library, 76 Rentemestervej – “Biblioteket”. This new library is worthy of attentioninterest, not only as a architectual novelty, but also asbecause it is a purpose-built combination of a public library and a cultural center. The scope of this paper also encompasses the current, shifting role of the Danish public library. While the loan of books etc. remains as a central function, there is a growing demand for libraries have to do more than that. Built as an Iicon, a Pplacemaker and Ppublic domain Biblioteket is an example of the efforts put into adjusting to this role. This paper describes and discusses central important elements of this new type of public library, including such as the background and plans forning of the library. As the architecture and library room are significantly different from the average libray these are also described and analyzed. Furthermore, the question if Biblioteket has achieved the set goals is raised. Also, to what extent has Biblioteket become an Iicon, a Pplacemaker and a Ppublic domain? Lastly, iIs this a model library for the future, or not? Indholdsfortegnelse Abstract s.1 Problemformulering s.3 Indledning s.4 Teori og metode s.66 ”Huset på toppen” s.8 Oplevelser i oplevelsesrummet s.11 Empowerment, Public Domain og mødested s.18 Ikon, Placemaker, drivkraft s.25 Konklusion s.31 Kildefortegnelse s.32 : Biblioteket, Rentemestervej 76, København NV Problemformulering Fokus for denne opgave er Biblioteket på Rentemestervej 76, København NV. Jeg vil gøre rede for Bibliotekets baggrund, visioner og projekterede mål, samt funktioner og muligheder for udvikling. Jeg vil beskrive og analysere bibliotekets arkitektur og biblioteksrummets indretning og muligheder for oplevelse. Jeg vil anvende Biblioteket som udgangspunkt for en perspektivering af folkebibliotekernes udvikling og rolle i Danmark anno 2011, sideløbende med en beskrivelse og analyse af Bibliotekets som Ikon, Placemaker og Public domain (mødested og kulturcentrum). På dette grundlag vil jeg søge svar på spørgsmålene: Er de projekterede visioner og mål for Biblioteket blevet realiseret? Er Biblioteket en model for fremtidens danske folkebibliotek? Indledning ”Biblioteksrummet er under forvandling.” Dahkild, Nan (2006), s.121 Dette er den indledende sætning i Dahlkilds tekst Biblioteksrummet under forvandling. Dahlkilds overskrift slår fast at biblioteksrummet er under forvandling, men det samme gælder folkebiblioteket som helhed. Dette skyldes ikke mindst samfundets og informationsteknologiens hurtige udvikling. Dahkild, Nan (2006), s.121 For bare 15-20 år siden, var der næppe mange der kunne forestille sig hvor dominerende informationsteknologien ville blivevære i samfundet anno 2011. Selv efter introduktionen af Internettet (som nogle i dag ønsker udråbt til et ottende vidunder) i slutningen af 1990erne, var det svært at forudsige hvor dominerende og udbredt det ville blive. I 2011dag foregår meget kommunikation online, og denne tendens påvirker også folkebiblioteket. ”[et] grundlæggende og provokerende spørgsmål er, om der i det hele taget i fremtiden vil være behov for et fysisk biblioteksrum – eller vil bibliotekernes væsentligste funktioner overgå til digitale og virtuelle rum? Ændringer i biblioteksbrugen er allerede undervejs.” Dahlkild, Nan (2006), s.121 Dahlkild går imidlertid videre til at understreger desuden at disse års nye byggeri af folkebiblioteker, er både omfattende og bemærkelsesværdige. Det taget i betragtning er der næppe grund til at afskrive det fysiske folkebibliotek. Dahlkild, Nan (2006), s.121 Byggeriet af Københavns nyeste – og mesti mere end én forstand iøjnefaldende biblioteksbyggeri, Biblioteket (med stort B) beliggende på Rentemestervej nr.76 i Københavns NordvestkvarterV., er et godt eksempel på et sådant byggeri. Ikke mindst pga. Bibliotekets dobbeltrolle som og bibliotek og kulturcentrum i København NV. netop dette. Et andet særdeles godt og aktuelt eksempel på at folkebibliotekerne virkelig er under forandring, fandt jeg i Berlingske Tidende, torsdag 17/11 2011: En kort artikel i sektionen ”Byens puls”, med overskriften: Bibliotekerne i oprør mod fordomme. Artiklen indledes med de følgende ord: ”Bibliotekerne bliver set som en bogcentral. Folk kommer. Finder bogen på hylden. Låner den. Går igen. Men det skal være slut. 24 kommuner omkring København og deres biblioteker danner i uge 47 fælles front i Bibliotekernes Temauge – BITE.” Dette er en del af kampagnen ”OPRØR”, og kampagneleder Stig Grøntved Larsen udtaler om formålet: ”Vi vil gerne pege på bibliotekerne som kulturhuse, der kan en hel masse andet end at låne bøger ud.” Han beskriver desuden bibliotekerne som ”kulturelle centre i en bredere forstand, som danner rammer om begivenheder.” ”Biblioteker i oprør mod fordomme”, Berlingske Tidende, 17/11 2011 Denne kampagne er et interessant eksempel på at folkebibliotekernes udviklingrolle udvikler sig lige nu, og påat tendensen går i retning af folkebiblioteker som andet og mere end ”bogcentraler”. Åbningen af Biblioteket på Rentemestervej i foråret 2011, er i sig selv et eksempel på denne tendens. Ikke mindst pga. Bibliotekets rolle som kulturelt centrum i København NV. Jeg ønsker jeg at rette en særlig tak til lederen af ”Kulturdiagonalen” i København NV, Jan Lindboe. ”Kulturdiagonalen” er det fælles navn for Bispebjerg Nordvest kulturelle institutioner og tilbud, herunder Biblioteket og Kulturhuset. Teori og metode I min research til denne opgave har jeg primært anvendt tre metoder til dataindsamling: interviews, aktiv observation og fotografi. 14/10 2011 interviewede jeg lederen af Kulturdiagonalen i København NV., Jan Lindboe, dvs. områdets kulturelle chef. 4/10 2011 var jeg på ekskursion til Biblioteket i forbindelse med mit hold og undervisere. Jan Lindboe viste os rundt på Biblioteket, og ved denne anledning gjorde jeg første gang brug af aktiv observation i forbindelse med denne opgave, dvs. observation hvor jeg tager skriftlige noter, og af hvad jeg ser, og hører, kommenterer og stiller spørgsmål.og derudover indhenter yderligere information ved fx at stille spørgsmål etc. når det er passende. Mine egne Jeg har taget en del fotografier på stedet, denne dag og senere. Nogle af disse fotografier indgår som illustrationer til denne opgave. NI forbindelse med ekskursionen inviterede Jan Lindboe os til at kontakte ham i fald vi havde yderligere spørgsmål, og evt. ønskede at skrive om Biblioteket. Jeg benyttede mig af denne mulighed, og fik nogle dage senere fik jeg arrangeret et interview med Jan Lindboe. Ved dette interview Jeg indsamlede jeg meget virkelig særdeles brugbar information i denne anledning. Bl.a. med hensyn til Bibliotekets baggrund, visioner og planlægningen af Biblioteket. Såfremt ingen anden kilde er angivet vedrørende konkrete fakta, bør det antages at egen research er kilden. Desuden har jeg interviewet to bibliotekarer samt flere brugere i biblioteksrummet, omend disse samtaler har været kortere og mindre formelle end mit 1½ time lange interview med Jan Lindboe. Min teori består primært af udvalgte tekster fra pensum i det frie kandidatmodul “Biblioteket i byen, byen i biblioteket”, efterår 2011 ved Det Informationsvidenskabelige. Som det fremgår af kildefortegnelse bagest i nærværende opgave, har jeg desuden inddraget nogle få tekster som ikke indgår i pensum. Blandt mine kilder findes Nan Dahlkilds tekster Biblioteksrummet under forandring (2006) samt Dahlkilds Biblioteket som byrummet (2007). Lektor Dahlkild er bl.a. forfatter til en Ph.d.-afhandling om biblioteksrummet, og Jjeg har fundet Dahlkilds tekster særdeles passende i denne anledning. I forbindelse med mit interview med Jan Lindboe, lånte jeg hæftet Lidt mere Nordvest, udgivet i forbindelse med planlægningen af Biblioteket, og som indeholder mange fakta om planlægning og vision. En anden vigtig kilde er Skot-Hansen, Hvenegaard Rasmussen og Jochumsens tekster fra 2011, da disse rummer væsentlige aspekter af den nyeste danske forskning omkring folkebiblioteket som bl.a. drivkraft, ikon, placemaker og public domain. Blandt mine andre kilder erDesuden: Skot-Hansens bog Byen som scene? (2007), kilder af Jan Gehl omkring aktivitetstyper i fællesrum og udemiljø, Gerhard Schulze om oplevelsesøkonomien samt Hajer & Reijndorp om Public Domain. ”Huset på toppen” Man kunne skrive mange sider bare om de generelle udfordringer i de danske folkebibliotekers udviklingsproces. Dette er da også blevet gjort af såvel danske som udenlandske forskere, bibliotekarer og andre. I det ovenstående har jeg allerede berørt emnet. I det nedenstående vil jeg primært rette blikket mod Biblioteket på Rentemestervej. Dette kapitel tjener primært som introduktion til Bibliotekets historiske og dets vision, med det formål at give læseren et udgangspunkt for den efterfølgende refleksion over Biblioteket status som folkebibliotek, kulturelt centrum, ikon mv. Ved omtalte interview med Jan Lindboe, lånte jeg (som nævnt) et eksemplar af hæftet Lidt mere Nordvest - Bibliotek + kulturhus på toppen. Udgivet af Københavns kommune i november 2008, dvs. noget før Biblioteket åbnede sine døre i foråret 2011. ”Det skal være et lokalt demokratihus, hvor det lokale demokrati lever i huset og mennesker skal mødes. Et hus med mangfoldighed.” Lidt mere Nordvest (2008), s.4 Jeg har valgt at opsummere og tolke ovenstående således: Demokrati (lighed) Mødested (social funktion) Mangfoldighed (for alle) Bibliotekets historie starter i juli 2008, da borgerrepræsentationen i Bispebjerg Nordvest besluttede en forbedring og udbygning af kulturlivet i bydelen. I første omgang samledes en række kulturaktiviteter på Dorotheavej 61, hvor Kulturhuset Bispebjerg Nordvest og Ungdomshuset ligger i dag. Et nyt bibliotek blev imidlertid også planlagt; en samling af de to eksisterende biblioteker i en ny og tidssvarende bygning. Lidt mere Nordvest (2008), s.8 Et hus ”på toppen” - ”det centrum som Bispebjerg mangler”. Dette nye bibliotek/kulturhus skal ifølge planen: ”...skabe en unik ramme for kulturel udfoldelse, refleksion, udvikling og debat, der kan generere energi og styrke kulturlivet i bydelen…drømmen om et bibliotek + kulturhus på toppen.” Lidt mere Nordvest (2008), s.5 Biblioteket er således ikke bare bygget som et alment folkebibliotek, men som stedet der skal puste nyt liv og styrke i bydelens kulturliv. Hajer og Reijndorp skriver bl.a. følgende om en sådan udvikling og nyskabelse ”the public space”: ”The design and spatial organization of public space tells us a lot about cultural ambitions. [About] cherished wishes and innate desires … We also make cultural policy through types of design and through opting for a certain ”theme”.” Hajer & Reijndorp (2001) Det “theme” der tilstræbes i Bibliotekets tilfælde er kombinationen af folkebibliotek og kulturhus, mens kulturel udfoldelse, refleksion, udvikling og debat er de ”cultural ambitions” der ligger bag. Som kulturelt knudepunkt i Nordvest varetager Biblioteket administration og håndtering af formidling, oplysning og ikke mindst håndhævelsen af biblioteketsden demokratiske grundtanke der ligger til grund for såvel folkebibliotek som kultur. Desuden tilbydes der borgerservice, bydelslokaler, bydelssal og bydelsplads i forbindelse med Biblioteket. Mht. borgerservicefunktionen foretages Eegentlig sagsbehandling sker dog ikke på Biblioteket. I denne forbindelse skal det desuden nævnes at Biblioteket er desuden sæde for bydelens Idealudvalg. Disse aspekter af Bibliotekets virke er med til konsolidereat konsolidere Bibliotekets status som bydelscentrum. , Iog ikke bare for kultur og biblioteksfunktion, men også mht. i forbindelse med varetagelse af lokalbefolkningens almene velfærd.Varetagelse af lokalbefolkningens almene velfærd. Fem konsortier har været involveret i processen med Bibliotekets tilblivelse, og desuden er repræsentanter for brugere, lokaludvalgene, biblioteker og kultur og ”mange flere” blevet taget med på råd. Lidt mere Nordvest (2008), s.5 Dog er det fremgået af min research ”i felten”; i.e. vedpå selve Biblioteket, ved interviews med bibliotekarer at personalegruppen som nu arbejder på Biblioteket savner at være blevet taget med på råd. Hvilket er kritisabelt og har haft nogle negative konsekvenser, som jeg vil vende tilbage til i det følgendesenere. Mit overordnede mål for denne opgave er bl.a. at reflektere over hvilket grad dette er lykkedes nu hvor Biblioteket står færdigt, har slået sine døre op og har gennemgået sit første halve ”leveår”. Oplevelser i oplevelsesrummet På Biblioteket på Rentemestervej rummer det samlede Bbiblioteksrummet på Biblioteket rummer mange mindre rum. Der er noget næsten labyrintisk, og så ganske afgjort spændende ved Bibliotekets indretning. At Kender man ikke stedet godt, kommer man let til at gå i én retning og ende tilbage hvor man startede, før man finder vej til sin destination. Således kan Bbiblioteket kan synes næsten labyrintisk, men ikke på nogen generende måde; det føjer kun til biblioteksrummetsets charme, og er desuden medvirkende til et indtryk af et større bibliotek end det egentlig er tilfældet. Formålet herDette afsnits formål er ikke en fuldstændig og minutiøs gennemgang af Bibliotekets rumlokaler i alle detaljer. HDet er derimod min hensigten er derimod, ved brug af nogle eksempler, at give læseren et indtryk af oplevelsen af den oplevelse som biblioteksrummet rummer i sig selv på Biblioteket. Hertil kommer de mere konkrete oplevelser i som biblioteksrummets oplevelsesrum tilbyder. Det er min opfattelse at der på Biblioteket med dets anderledes, spændende og bruger-udfordrende indretning og look, føjes en helt ny dimension til begrebet “oplevelsesrummet”. Her findes der ikke blot oplevelser i biblioteksrummene; r, men rummene er en oplevelse i sig selv. Et godt eksempel er Bibliotekets indgang, samt arealerne der befinder sig umiddelbart før og efter man passerer gennem døren til Biblioteket., s Så lad os begynde der. Når man som besøgende nærmer sig Bibliotekets hovedindgang, går man i ly af et stort udhæng umiddelbart før man når hovedindgangen. Udefra ligner Biblioteket faktisk en stak af bøger lagt ovenpå hinanden, eller i hvert fald en række “blokke” lagt oven på og ved siden af hinanden. Det er mit klare indtryk at arkitekten, med bygningens formål i tankerne, bevidst har søgt at give betragteren assocsiationer til en stak bøger. NDet er når man står og går under én sådan “bogs” underside, dvs. - under et lavthængende udhæng, at man får en fornemmelse af næsten allerede at være kommet indenfor. Selve Bibliotekets facade er domineret af en høj og imponerende glasfront. Efter at have passeret gennem Bibliotekets glasfront, kommer man til et åbent og lyst område, hvorfra man kan overskue en relativt stor del af den høje bygning. Man er i hvert fald ikke i tvivl om at man netop har bevæget sig ind i en høj og rummelig bygning. Et sted med god plads. Glasfacaden, bygningens udhæng og det markedspladsinspirerede indgangsparti giver en særlig ”inde/-ude fornemmelse”; man er kommet ind på biblioteket, men befinder sig samtidig stadig ude. Man kan tegne meget vel betjene Bibliotekets indgang som en transzone mellem by og bibliotek. Denne transzone-effekt er uden tvivl, ifølge Jan Lindboe, helt bevidst. Overgangen fra at være ude til inde, er gjort flydende og behagelig, mens de forskellige synsindtryk set fra indgangen giver en fornemmelse af at være kommet ind i en enorm bygning med mange muligheder. En flydende og- en blid - overgang mellem byrum og biblioteksrum, som gennem sanserne får de to rum til at smelte sammen for den besøgende. Herved opleves biblioteket i højere grad som en del af byen, byen som en del af biblioteket. Man er kommet ind i et rum, som hverken helt er byrum eller helt det man forbinder med et traditionelt biblioteksrum. Rummet er: Biblioteket i Byen, Byen i Biblioteket; et rum man instinktivt får lyst til at udforske nærmere. Umiddelbart til højre for indgangen findes en skranke, ind- og udlån, reoler med reserverede materialer mv. Fremme og lidt til venstre ligger Bibliotekets café, mens de solide ståltrapper zigzaggende tårner sig op ligefremme. Allerøverst kan himlen (og måske solen) skimtes gennem de store ovenlysvinduer på øverste etage. Man fyldes omgående med en følelse af at have begivet sig ind i en slags ”new age slot”. Stort, anderledes, udfordrende og dog hjemligt. I modsætning til ”et-rums-biblioteket” - en ellers meget anvendt indretningsstrategi på danske folkebiblioteker, rummer Biblioteket en række adskilte rum/afdelinger, hvoraf nogle yderligere er delvist opdelt. Denne indretningsstrategi giver plads til noget som etsom et-rums-biblioteket ikke gør: stor forskellighed og differentiering fra den ene afdeling til den anden. Det er tilstræbt at der, i så mange rum som muligt, kommer naturligt lys ind fra alle, eller i hvert fald, forskellige vinkler. Dette er med til fastholdeat fastholde samme fornemmelse som beskrevetjeg omtalte i forbindelse med indgangen. ; fornemmelsen af at være på biblioteket, og dog stadig i byrummet. Denne effekt er stærkt medvirkende til at få byrum og biblioteksrum til at smelte sammen, med den fordel at få “det bedste fra begge verdener”. Da Biblioteket har i alt fire planer(stueplan + første til tredje sal), har det været muligt at indrette nogle af rummene på de øvre etager, så der kommer lys både fra oven, nedefra og siderne. Dette giver desuden en anderledes oplevelse af lys og skygge end den man almindeligvis oplever i et planbyggeri. Hvert rum i Biblioteket er ny og anderledes oplevelse. Bibliotekets rum er distinkt forskellige i både ”look” og ”feel”, således at den enkelte afdeling appellerer direkte til den intenderede bruger. Fx er børneafdelingen fyldt med firkantede blå plastikkasser, mange af dem fyldt med bøger og andre materialer. Andre erbare stablet ovenpå hinanden, og; alle kan, – og må, – samles op og flyttes på af brugerne som disse har lyst. Dette giver en let kaotisk stemning, men samtidig en følelse der appellerer til leg og aktivitet. Anderledes er afdelingen for voksenlitteratur præget af ”gammeldags” reoler i lyst træ langs væggene. Dette giver et indtryk af orden og stil, og vil appellere til mange biblioteksbrugere ved at anlægge netop den stemning som mange forbinder med ”det gammeldags bibliotek” med bøger, og kun bøger, på reolerne. Dog er der installeret små skærme rundt omkring indbygget i reolerne, som tilbyder brugeren oplysninger om bibliotekets tilbud, arrangementer mv. Men hvadHvad forstås der egentlig med “oplevelsesrummet” i denne forbindelse?. DerMit eget bud på en definition er præget af den definition som kommer frem i Dorte Skot-Hansen og Marianne Anderssons bog: “Det lokale bibliotek – afvikling eller udvikling” (1994). Skot-Hansen, Dorte og Andersson, Marianne (1994) Der er ikke tale om ét enkeltstående fysisk rum når vi taler om oplevelsesrummet. Der er derimod tale om en flersidet størrelse, der omfatter biblioteket som helhed samt hele dets virkefelt. Oplevelsesrummets formål er formidlingen af bibliotekets indhold på forskellig vis, fx gennem oplevelser, inspiration og til tider overraskelse. I sin bogen “Byen som Scene? Kultur og byplanlægning i oplevelsessamfundet” (2007) skriver Skot-Hansen endvidere om biblioteket som oplevelsesrum: “Kulturinstitutionerne udfordres af tendensen til, at alt nu er oplevelsesbåret, for i sin bredeste forstand er stort set alle virksomheder i dag en del af oplevelsesøkonomien. Når vi bombarderes med oplevelser allerede fra cornflakespakken ved morgenbordet, får de egentligt oplevelsesproducerende og -formidlende institutioner kamp til stregen.” Skot-Hansen, Dorte (2007) Med andre ord ligger en kulturproducerende og ikke mindst -formidlende institution som folkebiblioteket i skarp konkurrence med andre aktører i oplevelsessamfundet og -økonomien. I dag kan man stort set ikke gå nogen steder uden at blive præsenteret for kulturen i én eller anden form. Derfor er bibliotekets spændende udstilling eller den gode bog ikke længere nok til at fange og fastholde brugerens opmærksomhed. End ikke tilbuddet om kompetent formidling fra specialister (bibliotekarer) er altid nok. I Gerhard Schulzes bog “Die Erlebnisgesellschaft” (tysk for: Oplevelsessamfundet) skriver Gerhard Shulzefremgår det at oplevelse ikke længere i sig selv er interessant for mennesket i oplevelsessamfundet. Det er nydelsesværdien der bestemmer hvorvidt vi gider at beskæftige os med den enkelte oplevelse. Schulze, Gerhard (2005) Ikke mindst IT-revulotionens og ikke mindst Iinternettets hastige fremmarch i de seneste år har givet folkebiblioteket kamp til stregen når det gælder brugernes gunst. Jf. Dahlkild, 2006: “Der kan søges informationer på lokale bibliotekers hjemmesider, og materialer kan søges og bestilles på bibliotek.dk. En række klassiske biblioteksfunktioner har hermed fået elektronisk form, og for nogle brugere er biblioteket reduceret til et afhentningssted.” Dahlkild, Nan (2006, s.121) Dette er præcis hvad folkebibliotekerne anno 2011 ønsker at gøre op med og ændre. KHvilket eksemplet med kampagnen “OPRØR” er et eksempel på denne tendens. Jeg opfatter Biblioteket som et andet, omend anderledes, eksempel på denne tendens. Ved at skabe et ny type folkebibliotek med et anderledes oplevelsesrum, med andre formidlingsmetoder, tilstræbesr man det sammedet : at skabe et fornyet og tidssvarende folkebibliotek, i tråd med denne udvikling.. : Afdelingen for spil, tegneserier mv. Opstillet i reoler med hjul. 3 : Afdelingen for skønlitteratur. Bøgerne er opstillet i enkle reoler med god plads i mellem reolerne. Bemærk belysningen - kunstig og naturlig - som oplyser læsepladsen midt i rummet. Empowerment, Public Domain og mødested Den del af København hvor Biblioteket er geografisk placeret, Bispebjerg Nordvest, er beliggende i overgangen mellem hovedstadens brokvarterer og kommunens udkant primært bestående af villakvarterer. Matriklen på Rentemestervej hvor Biblioteket ligger nu, er centralt placeret i bydelen, i et område som er et blandet erhvervs- og boligkvarter. Ifølge den tidligere nævnte konkurrenceplan, Lidt mere Nordvest, er der indenfor de seneste 10 år bygget omkring 1000 nye boliger i området, og der bor knap 47,000 mennesker i bydelen som desuden er hjemsted for cirka 20,000 arbejdspladser. Lidt Mere Nordvest (2008), s.8 Disse tal fra Lidt mere Nordvest er fra 2008 hvor projektplanen er skrevet og udgivet. Biblioteket er som nævnt ikke geografisk placeret i Københavns mest spændende kvarter, men jeg har også erfaret gennem min research og mine interviews at Biblioteket er tænkt som et ”kvarter-løft”. Dette ”løft” af kvarteret udsprang oprindeligt af det kulturelle pilot-projekt fra 1996-2001, som blev gennemført under ledelse af Jan Lindboe. Kvarterløftet, som Biblioteket således er centrum for, er del af bydelens ”empowerment”, og har til formål at ”klæde borgeren på” til at være an aktiv del af lokalsamfundets sociale og kulturelle liv. Som nævnt i det ovenstående kapitel ”Huset på toppen”, rummer Biblioteket bl.a. bydelslokaler, bydelssal og bydelsplads. Disse faciliteter til kulturelle og sociale arrangementer er naturligvis med til understøtteat understøtte nævnte empowerment af lokalsamfundet og dets indbyggere. Et særdeles nærliggende og relevant spørgsmål i denne kontekst er: hvem bor så i denne bydel? Hvem nyder godt af dette nye empowerment? En signifikant del af bydelens indbyggere har anden etnisk oprindelse end dansk, og en signifikant del af disse er unge. Ifølge den officielle statistik og demografi om bydelen (Kilde: Københavns kommune), er næsten halvdelen af indbyggerne (i alt 47,000) under 30 år gamle. 26,3 % er 20 til 29. I 2015 vil denne andel aldersgruppe være steget til over 30 %. Kun godt 5000 er over 65 (7,5 %)i 2010. Det er desuden værd at bemærke at de 30-39-årige udgør 18,3 %, da det er i denne aldersgruppe i fleste familier med små børn befinder sig. Lidt mere Nordvest, s.8-9 Dette er tallene, men hvem er disse mennesker egentlig? Dette er et nok så væsentligt spørgsmål i denne sammenhæng, da et folkebibliotek naturligvis ikke bare skal tage hensyn til brugernes alder – selvom dette naturligvis har en vis betydning. Som nævnt udgør mennesker med anden etnisk herkomst end dansk en betydelig del af brugergruppen på Biblioteket. Derfor er integration en væsentlig del af Bibliotekets agenda. Desuden er mange brugere socialt dårligt stillede borgere. Brugere som mangler uddannelse og i mange tilfælde kæmper med alvorlige sociale problemer som fattigdom, arbejdsløshed og/eller fysisk og/eller psykisk sygdom; herunder misbrug af alkohol og/eller narkotika. Set i lyset af aldersfordelingen i bydelen, kan det ikke overraske at en signifikant del af Bibliotekets brugere er børn og småbørnsfamilier. Den høje procentvise andel af unge betyder at en del studerende anvender Biblioteket som studieplads og kilde til studiematerialer. Biblioteket er planlagt på henblik på de især disse brugergruppers behov, men det tilstræbes at Biblioteket kan fungere ”Public Domain”; et offentligt domæne. I litteraturen finder man adskillige forskellige begreber som dækker det offentlige domæne; Hajer og Reijndorp bruger begrebet ”public space”. Jan Gehl skriver om ”fællesrum” og ”udemiljøer”. Det er diskutabelt om disse begreber dækker over præcis samme mening, men dette spørgsmål vil jeg ikke komme nærmere ind på her. Uanset valg af term og begreb, er en af hovedfunktionerne for Public Domain atDomain at virke som et ”open-minded” mødested for alle. Biblioteket fungerer som ”det konfliktfri rum”, i.e. et neutralt frirum hvor man kan opholde sig, studere, læse etc. Som enkeltperson, men også som sted for såvel det formelle som uformelle møde. Begrebet ”det konfliktfri rum” bruger jeg således som en anden formulering af det som den amerikanske sociolog Ray Oldenburg kalder ”Det Tredje Sted” i sin bog The Great Good Place. I Oldenburgs terminologi er der ikke nødvendigvis tale om folkebiblioteket, men derimod stederne mellem hjem og arbejde. Fx caféer, restauranter, barer, frisørsaloner, boghandler eller ”other hangouts at the heart of the community.” Dahlkild, Nan (2007), s.1 Dahlkild (2007) påpeger at selvom begrebet ”Det Tredje Stedet”, så er ideen om folkebiblioteket som et Tredje Sted blevet meget populær. Dahlkild, Nan (2007), s.1 Jeg foretrækker selv ideen om folkebiblioteket som ”det konfliktfri rum”, selvom dette er nært relateret Oldenburgs begreb – om end de ikke er direkte synonyme. I denne kontekst beskæftiger vi os imidlertid hverken med barer eller frisørsaloner, men biblioteksrummet som Public Domain og mødested. ”Frisættelsen af bibliotekernes klassiske funktioner giver nye muligheder arkitektur og indretning. Samtidig giver den anledning til grundlæggende spørgsmål om, hvilke kvaliteter der er nødvendige for fortsat udnyttelse og opretholdelse af det fysiske biblioteksrum?” Dahlkild, Nan (2007), s.1 Bibliotekets ”frisatte” og anderledes indretning har vi allerede beskæftiget os med i det ovenstående afsnit ”Oplevelser i oplevelsesrummet”. Men hvilke kvaliteter bør et miljø have for at appellere til såvel længere og møde; såvel det formelle møde som det mindre formelle? I den forbindelse skal det i øvrigt nævnes at Biblioteket i høj grad anvendes til begge typer møde. Et eksempel på det uformelle møde er kæresteparret som mødes på Biblioteket - måske fordi de ikke har andre steder at mødes, idet de beklageligvis må holde deres forelskelse hemmelig - hvilket i så fald ofte har relation til de blandede etniske grupper i bydelen; en pige af muslimsk herkomst har måske ikke mulighed for at bringe sin danske kæreste med hjem - eller vice versa. Et eksempel på det formelle møde kan være personalegrupper udefra, som finder det hensigtsmæssigt at holde deres personalemøder på neutral grund - igen i det konfliktfri rum. Men for at vende tilbage til udgangspunktet: hvilke kvaliteter sætter man pris på i et miljø når man skal vælge et mødested - eller simpelthen bare et sted hvor man kan være i nærheden af andre. I besvarelsen af dette spørgsmål vil jeg bringe Jan Gehls teorier om bl.a. fællesrum og forskellige aktivitetstyper på banen: ”Meget forenklet kan udeaktiviteterne i de offentlige rum opdeles i tre kategorier … nødvendige aktiviteter, valgfrie aktiviteter og sociale aktiviteter.” Gehl, Jan (2003), s.7 Gehl skriver om dette i Livet mellem husene – udeaktiviteter og udemiljøer; i.e. aktiviteter udenfor hjemmet. Dette kunne være være på folkebiblioteket eller i andre sociale og/eller kulturelle kontekster. Mens de nødvendige aktivitet ifølge Gehl, er ”… de aktiviteter, der er mere eller mindre påtvungne eller nødvendige …”, i.e. arbejde, mens er de valgfrie de aktiviteter udenfor hjemmet er dem som vi vælger fordi vi har lyst til det. Fx at gå en tur. Gehl fokuserer på at valgfrie aktiviteters omfang i høj grad er betinget at de ydre vilkår for dem. Med andre ord, vi vælger kun disse når forholdene i ”fællesrummene” (fx i byrummet) er ”virkelig gode”. Mht. sociale aktiviteter er disse en følge af de valgfrie, som altså først forekommer når vi finder at forholdene gode nok. Gehl skriver endvidere om de sociale aktiviteter: Gehl, Jan (2003), s.8-10 ”Gruppen af sociale aktiviteter omfatter alle de aktiviteter, der har tilstedeværelsen af mennesker i fællesrummene som forudsætning. Det err aktiviteter som f.eks. børns leg med andre børn, hilsener og samtaler, fællesaktiviteter af forskellig slags samt endelig, som den mest udbredte sociale aktivitet – de passive kontakter – dette at se og høre andre mennesker … De sociale aktiviteter forekommer så at sige af sig selv, som en direkte følge af at mennesker færdes og opholder sig de samme steder … De sociale aktiviteter har så i øvrigt en meget forskellig karakter afhængig af den sammenhæng, de forekommer i. I boliggaden, ved skolen, ved arbejdspladsen, hvor der kun færdes et begrænset antal mennesker, og ofte mennesker med et vist mål af fælles interesser og forudsætninger, vil de sociale aktiviteter i fællesrummene kunne være temmelig alsidige …” Gehl, Jan (2003), s.10 Jeg finder ovenstående citats sidste linje særlig interessant, idet biblioteksrummet netop er et miljø hvor der færdes et begrænset antal mennesker med et vist mål af fælles interesser og forudsætninger. Godt nok kan man komme på folkebiblioteket med mange forskellige hensigter og interesser, men biblioteksrummet er dog ubestrideligt et forum for sociale aktiviteter. Et sted hvor både aktive og passive kontakter finder sted. Som beskrevet ovenfor er de ydre vilkår essentielle for at valgfrie, og dermed sociale aktiviteter, opstår. Herunder den passive kontakt – en kontaktform man ifølge Gehl ikke bør underkende værdien af; selvom man måske ikke direkte interagerer med de andre biblioteksbrugere, virker disses blotte tilstedeværelse stimulerende og giver den enkelte lyst til at opholde sig på biblioteket. Således er biblioteksrummets indretning, arkitektur og øvrige forhold af den største betydning for at brugerne opsøger det og indgår i både valgfrie og sociale aktiviteter. Som beskrevet i ”Oplevelser i oplevelsesrummet” er Bibliotekets rum indrettet på en spændende og stimulerende måde, som jeg absolut finder fordrende for de valgfrie og sociale aktiviteter som foregår her. Sidstnævntes validitet understøttes af et faktum a som kom frem da jeg interviewede Jan Lindboe: Bibliotekets besøges hver da af ca. 1600 brugere – og er således (efter Hovedbiblioteket) det næstmest besøgte bibliotek i København. Det fastsatte mål for besøgende per dag er 1000/dag. Med en tilvækst på 60 % til dette, må Biblioteket siges at være en succes mht. besøgende. Selvom dette besøgstal skulle falde lidt når nyhedens interesse falder, er det tydeligt at Biblioteket er en succes som kulturelt samlingspunkt og mødested. : Situationsbillede fra Bibliotekets nærområde. Den befærdede Tomgårdsvej løber tæt forbi Biblioteket. Ikon, Placemaker, drivkraft? Det danske folkebibliotek står anno 2011 i en situation som kan synes vanskelig. N; når oplevelserne findes overalt, og i en grad så folk, så at sige, kan vælge og vrage - er der så overhovedet nogen fremtid for et folkebibliotek? Dahlkild (2006) diskuterer samme spørgsmål, og sin besvarelse tager han bl.a. udgangspunkt i det postmoderne samfunds biblioteksbyggeri: “Betragter man årtusindsskiftets omfattende og iøjenfaldende biblioteksbyggeri både internationalt og i Danmark, er der dog ikke meget, der aktuelt tyder på, at det fysiske biblioteksrum er ved at forsvinde. Tværtimod er der tale om en lang række meget store og prestigefyldte projekter og byggerier.” Dahlkild, Nan (2006, s.121) : Seattle Public Library Billede 1 : Seattle Public Library (kilde: undervisningsmateriale) Dahlkild nævner her de nye “omfattende og iøjenfaldende biblioteksbyggerier, både internationalt og i Danmark”. Udover Biblioteket som endnu ikke var bygget i 2006 da Dahlkild skriver dette, leder dette tankerne hen på biblioteker som Seattle Public Library eller Stadsbibliotekerne i hhv. Malmö og Halmstad. Desuden kan fremhæves folkebibliotekerne i Dortmund, Amsterdam eller Vancouver, Canada. Seattle Public Library er et prominent eksempel på folkebiblioteket som ikon i storbyen. En by med et “cool image”, et aktivt kulturliv og en afslappet livsstil. Ifølge Skot-Hansen, Hvenegaard og Jochumsen desuden en læsende by, en tendens som er relateret til et højere antal college graduates end nogen anden amerikansk by. Det nye hovedbibliotek er blevet til som en del af det ti-årige “Libraries for All”-program iværksat i midten af 1990erne, og har kostet 155,5 millioner dollars. Seattle Public Library er tegnet af den hollandske arkitekt Rem Koolhaas. Skot-Hansen, Hvenegaard Rasmussen og JocumsenJochumsen (2011): Seattle Public Library, s.1 Seattle Public Library og Biblioteket har helt klart begge ikoniske kvaliteter i deres arkitektur, og på hver deres måde skiller de to biblioteker sig ud ved deres futuristiske “new age”-look. I sin anmeldelse af Seattle Public Library, skriver arkitekturkritikeren Regina Hacket bl.a.: “Aesthetically, the building has a split personality. All the brutal chic is on the outside, its diamond-shaped steel and glass skin sketched over muscle. Had he spotted it from the sky, Darth Vader could easily have mistaken it for his personal refueling station. (Hacket 2004:5)” Skot-Hansen, Hvenegaard Rasmussen og Jocumsen (2011): Seattle Public Library, s.2 Selv hvis man ikke selv har haft den fornøjelse at besøge dette monumentale ikon af et folkebibliotek i Seattle, kan man ud fra fotos som det jeg har medtaget her, forstå hvad Hacket mener! Biblioteket på Rentemestervej 76 springer også i øjnene set udefra - på en særdeles positiv måde. Biblioteket ligger i en del af København hvor der bor en del danskere med anden etnisk oprindelse end dansk. Mange af disse mennesker kommer fra en kultur der sætter pris på bygninger og andet som er en fryd for øjet; ikke mindst det forgyldte - og det er jo lige præcis hvad Biblioteket er. I et ellers lidt kedeligt kvarter præget af industri, ligger Biblioteket og knejser højt op over gadeplan som en gylden perle. Et sted man får lyst til at besøge, uanset ens etniske oprindelse! Et landmark i bybilledet, der som nævnt formår at forene byzone og bibliotek. Selvom Biblioteket befinder sig i en mindre storby og i et mindre land, vil jeg imidlertid også fremhæve at dette bibliotek som ikon på linje med Seattle Public Library. Desuden ved jeg fra min research, at Biblioteket i høj grad er ment som sådan; et ikon i bybilledet som de lokale finder tiltrækkende og som de er stolte af. Et andet udenlandsk initiativ som jeg især finder interessant, er i Londons Eastend hvor man har tænkt “ud af boksen” ved at oprette en række folkebiblioteker med betegnelsen “Idea Stores” i en del af London som er præget af fattigdom og lavt uddannelsesniveau. Herhjemme kan vi, udover Biblioteket, også finde andre spændende og ambitiøse biblioteksbyggerier, fx i Hjørring Bibliotek og Kulturværftet i Helsingør. En del af værdien af tilstedeværelsen af ikoniske byggerier er, at byggerier som disse (inklusiv Biblioteket) i kraft af deres ikoniske og iøjnefaldende fysiske fremtoning kan blive “Placemakers” i deres bydel. Med begrebet Placemaker menes en institution eller lignende som i kraft sin tilstedeværelse, er med til trække det omkringliggende område opad – i mere end kulturel forstand. Et sted som formår at få byen til at ”vokse op” omkring sig. Tilstedeværelse af et byggeri af Biblioteket er med til at gøre lokalområdet mere attraktivt; i økonomisk såvel som oplevelsesøkonomisk forstand idet det er mere sansynligt at både virksomheder og andre kulturelle institutioner vil blive tiltrukket af området i fremtiden. Det samme gælder turisme. Et ikon vil ofte virke som turist-magnet, hvilket naturligvis giver nærområdet nyt liv i mere end én forstand. Således kan et byggeri som Biblioteket være med at sætte sin bydel “på landkortet”, så at sige. I det ovenstående har vi allerede været inde på Bibliotekets værdi som Public Domain. Jeg mener at der er vis sammenhæng mellem dette begreb og Placemaker, idet et populært Public Domain har øget potentiale som Placemaker. Hvor mennesker er, kommer mennesker til – i social såvel som forretningsmæssig sammenhæng. Som et eksempel på denne tendens er Skot-Hansen et.al., som skriver om Seattle Public Library: “Der er ingen tvivl om, at SPL fungerer som ikon for byen, og det er samtidig en Placemaker, der trækker liv og forretningskunder til den tidligere hendøende Downtown. Med sin kolossale dagligstue udvider biblioteket byens offentlige rum med et public domain ... Det er næsten en by i byen.” Skot-Hansen, Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen: Seattle Public Library – et ikon, s.4 Et undersøgelse viser at åbningen af Seattle Public Library i 2004 har haft en gunstig virkning på byens økonomiske vitalitet, bydelens karakter/”livability” samt image/identitet. Skot-Hansen, Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen: Seattle Public Library – et ikon, s.4 En sådan udvikling tager naturligvis tid, og om Biblioteket vil blive en Placemaker i København NV er for tidligt at sige i skrivende stund. Dette erMen det er uden tvivl en del af intentionen med Biblioteket, og jeg vurderer at Biblioteket har et signifikanti høj grad har potentiale som til at blive en Placemaker der vil give lokalområdet nyt liv. Her er vi således inde på folkebiblioteket som drivkraft i byudviklingen. Det er et veldokumenteret fakta at folkebiblioteker bruges som faktorer i byudvikling. Brugen af kulturskabt fornyelse og revitalisering af økonomien - og derved levevilkårene i urbane byrum, er kommet på dagsordenen mange steder i verden. Dette fremgår bl.a. af Steven Miles & Ronan Paddison: The Rise and Rise of Culture-led Urban Regeneration (2005). Miles & Paddison skriver om kultur som “driver” for økonomisk vækst: “The idea that culture can be employed as a a driver for economic growth has become part of the new orthodoxy by which cities seek to enhance their competitive position ...What is remarkable here is not just the speed with which culturedriven strategies have become advocated...as a means of bolstering the urban economy, but also how their diffusion has globalised. ...The initiation of culture-driven urban (re)generation has come to occupy a pivotal position in the new urban entreneurialism.” Miles, Steven & Paddison, Ronan (2005), s.833 Jochumsen, Hvenegaard Rasmussen og Skot-Hansen (2011) påpeger at bibliotekets rolle som faktor i byudvikling, samt som drivkraft i social, økonomisk og politisk forstand, ingenlunde er ny: ”Det nye er, at biblioteket ses som en katalysator for forandring i mere overordnede kulturbaserede strategier for sociale og økonomiske ”løft”, hvor de skal skabe sammenhængskraft og styrke lokal image og identitet.” Skot-Hansen, Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen(2011): ”Biblioteket som drivkraft”, s.15 I det ovenstående har jeg allerede diskuteret Bibliotekets værdi som katalysator for et ”kvarter-løft” og empowerment, og kan hermed understrege Biblioteket som potentiel ”løftestang” for Nordvestkvarterets byudvikling og økonomiske udvikling. : Bibliotekets facade. Konklusion (ikke færdig) Er de projekterede visioner og mål for Biblioteket blevet realiseret? Ja! Biblioteket er projekteret som IKON, PLACEMAKER og ikke mindst PUBLIC DOMAIN. Biblioteket er et iIkonisk som i høj grad , og fungerer som Public Domain. Det har potentialet til at blive en Placemaker. Det er dog for tidligt i Bibliotekets historie at konkludere om dette.udnævne Biblioteket til Placemaker. – og fungerer som sådan. Er Biblioteket en model for fremtidens danske folkebibliotek? Nej! Biblioteket er projekteret som en ”unik ramme” og denne model vil sandsynligvis ikkeIKKE blive fuldstændigt eftergjort kopieret i sin fulde udstrækning. D, da denne arkitektoniske udformning er kostbar og i øvrigt særligt møntet på NordvestV-kvarteret. Biblioteket opfylder desuden mange funktioner, fx sociale, som der ikke vil være brug for på alle kommende biblioteker.r alle steder. Formidlingen på Biblioteket fungerer tilsyneladende, men kvaliteten af formidlingen er ikke væsentligt øget i forhold til andre biblioteker. Desuden rummer denne fysiske ramme for folkebiblioteket også nogle problematiske aspekter: støjende og besværligt arbejdsmiljø for de ansatte og manglende overblik over bibliotekets mange rum. Dette er en anden grund til at denne udformning af biblioteksrummet ikke vil fungere universelt, og ved alle biblioteker. Med hensyn til spørgsmålet om folkebiblioteket stadig har et levegrundlag i oplevelsessamfundet og oplevelsesøkonomien - så lad svaret på dette spørgsmål være ja! Hvis vi i Danmark (og udenlands) kan fortsætte med at sætte en lige så høj standard for oplevelsesrum og formidling, som det bliver gjort på Rentemestervej, så er folkebibliotekets tidsalder først lige startet for alvor: Som andet og mere end en opbevaringshal for bøger, og fortsat; som en væsentlig og central del af oplevelseskulturen. Kildefortegnelse Berlingske Tidende, 17/11 2011: Biblioteker i oprør mod fordomme (avisartikel) Dahlkild, Nan (2006): Biblioteksrummet under forandring Fra: Folkebiblioteket som forvandlingsrum – Perspektiver på folkebiblioteket i kultur- og medielandskabet Red.: Dorte Skot-Hansen, Casper Hvenegaard Rasmussen og Leif Emerek Danmarks Biblioteksforening og Danmarks Biblioteksskole Dahlkild, Nan (2007): Biblioteket som byrum Fra: Danmarks Biblioteker, nr.8 Hajer, Maarten og Reijndorp, Arnold (2001): In Search of New Public Domains NAi Publishers, Rotterdam Lidt mere Nordvest – Bibliotek + kulturhus på toppen (2008) Konkurrenceprogram udgivet af Københavns kommune, november 2008 Malling, Gitte et.al. (2009): Experience City.dk Aalborg Universitetsforlag Miles, Steven og Paddison, Ronan (2005): Introduction: The Rise and Rise of Culture-led Urban Regeneration Fra: Urban Studies, Vol.42, Nos.5-6, pages 833-839 Schulze, Gerhard (2005): Die Erlebnisgellschaft, Kultursoziologie der Gegenwart Campus Verlag Skot-Hansen, Dorte & Andersson, Marianne (1994): Det lokale bibliotek - afvikling eller udvikling (flere oplysninger?) Skot-Hansen, Dorte (2007): Byen som scene? Kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet. Bibliotekarforbundet, København Skot-Hansen, Dorte, Hvenegaard Rasmussen, Casper og Jochumsen, Henrik: Biblioteket som drivkraft og Seattle Public Library – et ikon 2011 – endnu ikke publiceret iblioteket – København Nordvests nye kulturcentrum af Jon Aslak Plitt Hansen