book recension: En kulinarisk rejse gennem tiderne

Religionsvidenskabeligt tidsskrift, 1995

Historisk Tidsskrift, 2011

Ved Dansk Historikermøde 2003 fremlagde jeg en analyse af danske faghistorikeres historiebegreb, der efterfølgende blev trykt i Historisk Tidsskrift. 1 Det affødte kun en kort debat med Carsten Due-Nielsen, 2 og i et forsøg på at få igangsat en bredere debat herom vil jeg nu skitsere, hvad der for mig udgør et frugtbart og velbegrundet alternativ til den fremherskende opfattelse-et historiebegreb, der kan betegnes som socialkonstruktivistisk. Rivaliserende historiebegreber Jeg fremstillede ikke dansk faghistorie som en monolitisk traditionsdannelse, men pegede på, at den fremherskende opfattelse saetter lighedstegn mellem begreberne 'historie(n)' og 'fortid(en)'. Historie defineres følgelig som en videnskab om det fortidige (på tysk Vergangenheitswissenschaft)og faghistorikere som fortidsspecialister, og dermed etableres der et metodisk-teoretisk skel mellem at udforske fortidige og nutidige sagforhold-en graensedragning, som den britiske historiker Raphael Samuel har søgt at indfange ved hjaelp af en rammende metafor:

NyS, 2023

Det sidste i raekken af de seks bind, som udgør Dansk Sproghistorie, har fået titlen Forfatternes dansk og består af kapitlerne 20. Sprog og stil (kapitel 20 i den fortløbende nummerering i Sproghistoriens forskellige bind) og Forfattersprog (kapitel 21). I kapitel 20 fremsaettes indledningsvist en generel beskrivelse af stilidealer og stilforskydninger fra middelalderen og frem til nutiden. Dette følges op af et afsnit om talesprogets gengivelse i skrevne tekster, og kapitlet afsluttes med en beskrivelse af, hvordan danske oversaettelser af betydningsfulde fremmedsprogede vaerker har påvirket det danske ordforråd. I kapitel 21 kastes der lys over måden, hvorpå 20 danske forfattere fra Anders Sørensen Vedel og frem til Klaus Rifbjerg har arbejdet med sprog og stil i deres vaerker. Bindet er som helhed vurderet et vellykket sprog-og litteraturhistorisk vaerk, som gennem mange fine illustrationer og traeffende eksempler både fremstår appellerende for den alment interesserede laeser samt velegnet til selvstudie og undervisningsbrug. Redaktørerne har gennemført et grundigt arbejde i forhold til at henvise til andre bind i raekken, hvilket kaeder Forfatternes dansk godt sammen med serien som sådan, og i det hele taget baerer bindet praeg af en prisvaerdig redaktionel omhu. Endvidere er det vaerd at fremhaeve det omfattende ekstramateriale, som foreligger på hjemmesiden http://www.dansksproghistorie.dk. Her kan man opspore yderligere tekstmateriale fra de enkelte forfatterskaber og få uddybet bestemte sproglige traek, fx "Tegnsaetning og ytringsgraense i Vedels Saxooversaettelse". Alt dette bevirker, at Forfatternes dansk er at betragte som et vaer

Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, 2017

1990

1982

Historisk Tidsskrift, 2017

Historisk Tidsskrift, 2013

Nar man skriver en bog om historie, der i forste raekke henvender sig til studerende, der beskaeftiger sig med historie i forbindelse med en videregaende uddannelse, er det en kilde til glaede, nar fire historiestuderende – Tea Dahl Christensen, Per Hoberg, Michael Kuur Sorensen og Christian Ydesen1 – erklaerer, at bogen har »formaet at aftvinge refleksion, diskussion og kritiske overvejelser blandt studerende«.2 Men de gar ogsa videre og underkaster den historieog samfundsteoretiske position, der fremlaegges i bogen, en indgaende kritisk droftelse. Jeg vil kvittere for deres »tilbagemelding fra et brugerperspektiv« med en replik fra positionen som afsender. Formalet hermed er at bidrage til en yderligere bearbejdelse af de historieog samfundsteoretiske konflikter, som Christensen m.fl. tager op. Da vi er fortalere for to (delvis/meget) forskellige historieog samfundsteoretiske tilgange, er det forventeligt, hvis etablering af en frugtbar droftelse kan vise sig vanskelig. Det er dog...

Rhetorica Scandinavica, 2016

RhetoricaScandinavica, ISBN 1397-0534

2013

De fleste historikere af fag vil medgive, at de må kunne gøre rede for og helst begrunde det begreb om historie, der ligger til grund for deres faglige virksomhed. Det må udgøre et centralt moment i deres faglige kunnen. Men der findes-mig bekendt-ingen indgående undersøgelser af, hvordan historikere faktisk har forstået og brugt termerne 'historie' og 'historisk', efter at deres fag blev etableret som en distinkt videnskab i løbet af sidste tredjedel af 1800-tallet. Det gaelder såvel i en dansk som i anden vestlig sammenhaeng. 1 Der findes ganske vist et vaerk af den britiske historiker, filosof og arkaeolog R.G. Collingwood med titlen The Idea of History. Det er i første raekke baseret på de historieteoretiske og begrebshistoriske forelaesninger, han holdt i Oxford i 1936 og 1940, og det blev udgivet posthumt første gang i 1946 og senest i 1993. 2 Collingwood behandlede historiebegrebets historie fra oldtiden og frem til begyndelsen af 1900-tallet, men når han kom til det, der blev benaevnt historieforskning ('scientific history'), beskaeftigede han sig ikke i første raekke med faghistorikernes, men mere med historiefilosoffernes historieforståelsefx Wilhelm Diltheys, Heinrich Rickerts og Benedetto Croces. Der findes ligeledes artiklen Geschichte, Historie i bind 2 af Geschichtliche Grund-1 Det følgende er en bearbejdet og udvidet version af mit foredrag ved Dansk Historikermøde 2003 og ligger i direkte forlaengelse af mit foredrag ved Dansk Historikermøde 1995, hvor der afslutningsvis blev peget på de problemer, der følger af at arbejde med afsaet i et 'fortidsfikseret' historiebegreb-jf. »Selvrefleksion i dansk faghistorie: en sta