Godt på vej

Jeg ved godt jeg skal vælge mine kampe og det gør jeg også som oftest. Men ind i mellem giver mine poder mig grå hår i hovedet. Lige for tiden er jeg fuldt over bevist om, at jeg er fuldstændig gråhåret inden jeg fylder 45 - og det er der ikke så pokkers mange år til.
Med én godt inde i puberteten og ikke mindst tre godt på vej, må jeg godt nok sluge nogle kameler fra tid til anden.
Det er egentlig ikke så slemt med Anders lige nu, han bliver snart 15 og er ikke så humørsyg længere. Over for ham, skal man bare have argumenterne i orden, så kan han for det meste godt følge fornuften, især når også hans argumenter bliver hørt. Men de tre yngste... HOLD NU OP! Jeg skal da lige love for de er humørsyge. Som regel ikke alle på én gang - heldigvis.

Lige for tiden er det oprydning der fylder på programmet. Oprydning er nemlig en by i Rusland. Det er en fast aftale, at fredag rydder man op på sit værelse de andre dage skal der bare være rytteligt, så man kan komme ind, uden af falde og brække benene. Men fredag er rengøringsdag og det er ikke nemt at støvsuge, når gulvet flyder. Jeg er glad for, at fødevaremyndighederne ikke kigger forbi på uanmeldt besøg - de værelser ville helt sikkert bliver lukket med det samme med en stor seddel sat uden på, hvor der kommer til at stå - SUNDHEDSSKADELIGT, adgang på egen risiko!!!

Jeg forstår ikke, at man ikke bare kan sætte tallerkener og glas i opvaskemaskinen, når man er færdig med at bruge dem, eller hvorfor det er så svært at lægge sit snavsede tøj i vasketøjskurve, når man ved man ikke skal bruge det før det er vasket. Jeg forstår heller ikke hvordan helt rent tøj, der egentlig skulle lægges ind i skabene, havner på gulvet og så pludeslig ligger i vasketøjskurven igen... For ikke at tale om hvad der ellers ligger og flyder rundt omkring - SÅ RYD DOG OP EFTER DIG SELV!!! Hver gang kommer sætningen: Jamen det er ikke mig der har brugt den sidst. Eller det er ikke mit.

De, som kender mig, ved, at jeg virkelig har flyttet mine grænser efter jeg har fået børn. Jeg er og har altid været ordens menneske. Til tider, vil jeg godt indrømme, på grænsen til det ekstreme. Da jeg flyttede hjemme fra blev jeg moppet fordi mine håndklæder lå i sirlig orden med alle striber nøjagtig over hinanden. Glassene i mine skabe vendte alle med teksten den samme vej og bestikket lå pænt på rad og række - ja smil du bare, men sådan var jeg. Det er nok også derfor jeg ind i mellem strammer masken og partou vil have at der skal ryddes op rundt omkring. Jeg trives ikke ret godt i rod. Det generer mig ikke, at der ligger lidt støv hist og her, men helst ikke rod.

Når den unge vokser fra børneværelset

må man prøve at følge med, så nu er der indkøbt farve til vægge og lak til gulvet, et nyt skrivebord og en ny sovesofa, kommer også til at finde sin plads, men foreløbig er vi ved at være færdige med at male. Anders har selv valgt farverne lime og turkis. Vi har sammen fundet stof til gardiner, de er syet og Anders, ja han er vist i grunden godt tilfreds og glæder sig til vi er helt færdige.

Hvad skal det mon ende med

Som mor til fire drenge, kan jeg altså godt blive lidt bekymret. Flere og flere kvinder vælger at få børn uden at have en mand. Hvis man, som kvinde vel at mærke, ikke lige kan finde den eneste ene, så køber man sig lidt donorsæd og bliver gravid. Jeg kan som mor jo godt forstå at kvinder gerne vil have børn, men hvad med mændene. De kunne jo egentlig også gå og drømme om småfolk uden at have fundet den eneste ene. Jeg ved ikke helt hvad jeg mener om den udvikling vores samfund har. I bund og grund synes jeg at børn skal have en mor OG en far. Hvis udviklingen fortsætter i samme retning, kunne det jo også måske ende med at de små poder kan købes i en forretning, så kan man jo selvfølgelig selv vælge frit på alle hylder og på den måde har mændene også en chance - nej spøg til side, men hvad skal det mon ende med...

Lykken er

at gå i fodboldskole. I hvert tilfælde hvis man som mine tre "små" drenge er bidt af en gal fodbold.

Hver morgen i denne uge er de glade smuttet afsted og heldigvis kun med regn i går, hvor de fik lov at være i hallen hele dagen. Hvordan det gik med 100 tilmeldte børn, meldte historien intet om, men det havde været sjovt, det var de enige om.

Tænk engang at kunne stå op og følges som de bedste kammerater i verden hver eneste morgen gennem hele barndommen. Jeg ved ikke om det er fordi de er trillinger eller om de er ekstremt harmoniske børn, men det er meget sjældent de skændes. Bevares de kan da godt være noget på nakken af hinanden, men det varer sjældent særlig længe ad gangen og bedst som de lige har været uenige om et eller andet - vupti! så er de igen de bedste venner i verden. Hvor må det være skønt for dem, gad vide om de selv ved hvor heldige de er.

Jeg elsker mine drenge og glæder mig SÅ meget på deres vegne over hvor stor glæde de har af hinanden - ikke bare disse tre små fodboldtosser, men dem alle fire. Tænk engang at man kan være så heldig at få så dejlige børn. Kan næsten ikke vente til at tilbringe min ferie sammen med dem og deres lige så dejlige far. Jeg er et heldigt menneske.

Signalværdi

Nogle gange i de forgangne år har vi taget børnene ud af skolen fra nogle dage til ca. en uge, for at tage på ferie. Når man som vi, har fire børn, kan der spares mange penge ved ikke lige at rejse i skolernes ferie. Da farmor blev 60 år ville hun gerne have hele familien med til Tenerife og når vi skulle så mange afsted, ville hun selvfølgelig også gerne spare lidt og valgte derfor også at invitere uden for skoleferietiden. Vi har altid sørget for at bede om fri i god tid og sørge for at vi nogenlunde ved hvor meget de skal nå at læse og regne osv. Egentlig har jeg ikke set det som et problem, men føler mig dog altid lidt truffet, når vi hvert år fra skolen får et standardbrev, hvori man opfordrer til at undgå at tage eleverne unødigt ud af skolen bl.a. for at holde ferie.

Derfor kan jeg altså heller ikke lade være med at blive en lille smule forarget, når mine drenge bliver sendt hjem fra skole i rigtig mange timer, fordi deres lærer skal på ferie. Det er sket flere og flere gange de sidste år. Så skal én på skiferie, så skal en anden på skiferie, så skal én besøge noget familie og senest kom så Anders' matematiklærer og meddelte at han ikke kommer de næste to en halv uge fordi han på onsdag rejser på ferie i to uger og han skulle bruge mandag og tirsdag til at få pakket. Hallooo! Der er altså kun 1 måned til sommerferien og min søn får ingen vikar i to en halv uge, han kan bare gå hjem. Det er vist godt han "kun" går i 7. klasse og ikke har svært ved sit pensum. Jeg undrer mig bare over hvor signalværdien er.

Flad

Det er ikke maven jeg taler om, men mit energi niveau. Der skal vaskes og pakkes, for tre drenge skal sendes på lejrskole på onsdag og det er jo vigtigt at alle får med, hvad der er brug for. De glæder sig og diskuterer livligt hvem der skal soves på værelse med og hvilke spil der skal medbringes osv. osv. Dejligt at de på den måde kan støtte hinanden og glæde sig sammen. Og hvilken tryghed der må være i at have to brødre med på sådan en tur. Som barn var jeg bestemt ikke vild med at komme hjemmefra, men det havde måske været anderledes, hvis jeg havde haft et par søskende på samme alderstrin jeg kunne støtte mig til. Jeg må tage mig sammen og slappe lidt af, når de er draget af sted, først må der pakkes færdigt, godt vi har i morgen også.

Rørt igen

"Her mor, den er til dig" sagde Anders her i formiddag, da han og Palle kom hjem fra handlen. Et fint lille duft lys i en potte med mit navn på. "Tak for det, der det fordi det er mors dag i morgen?" spurgte jeg. "Nææ egentlig ikke, jeg så den bare og syntes du skulle ha' den." Er der noget at sige til at mor her blev rørt. Skønt de unger har lært at være betænksomme, så kan det vel i grunden ikke gå helt galt, har man da lov at håbe:)

En skøn langfredag

I går blev han fejret med manér, ham her og han var vist i det store hele godt tilfreds med dagen. Skønne gaver og overbevist om, at han alene var skyld i det skønne vejr, moren var heller aldrig i tvivl, han er en skøn unge;)

Særligt glad var han for de to månefisk han fik til det nye akvarium, som han og faren i sammensvoren fællesskab er blevet enige om skulle skaffes til huse. Navne til de to nye "kæledyr" er stadig under overvejelse.
Egentlig ville han gerne have haft en slags leguan, men der sætter jeg grænsen, dét må han vente med til han engang er flyttet hjemmefra. Fisk, kan jeg gå med til, de er smukke at se på og dejligt beroligende.

Desværre skal jeg arbejde her i weekenden, så der er ikke meget påske til mig. Godt jeg havde ønsket fri i går. Jeg håber du får nogle gode påskedage.

Midt i det hele

Fuld gang i vagtugen, så er det dejligt, at få et lille afbræk. En lille fridag:) Jeg har nemlig byttet min vagt væk, for der er klassearrangement i Oliver, Christian og Frederiks klasse i aften og de tre mener så absolut ikke, at man kan nøjes med kun at komme resten af familien uden mor. En sød kollega hjalp i nødens stund og tre raske gutter var super glade for den ordning. Nu mangler vi så bare at finde på, hvad vi skal medbringe til det store fælles ta' selv bord... - Hmmmmm! Jeg tænker så det knager. En ret til 4-5 personer skal medbringes, hvad skal jeg mon finde på.

Betænksomhed

"Mor, se hvad jeg fandt i en hæk, på vej fra skole - den er til dig, bare fordi" sådan sagde Oliver da han kom fra skole i går. "Kan vi ikke sætte den i en lille vase?" Selvfølgelig kunne vi det og nu står den og ser fin ud, den lille krokus. Og jeg blev ganske rørt og varm om hjertet, for er det da ikke skønt at opleve, når ens børn er betænksomme. Sådan en lille gestus, bare fordi. Jeg elsker det og håber i mit stille sind at det er en egenskab der fortsætter ud over puberteten, ikke kun til glæde for mig, men i høj grad også til glæde for andre omkring min skønne Oliver:) Faktisk kunne det lige så godt have været én af de andre tre, for de har det heldigvis ind til videre alle i sig. Jeg er ikke i tvivl, en stor del af det er deres fars fortjeneste - de spejler sig jo i ham, som heldigvis er min.

Er det mon nemesis

De kæreste små tvillinger:) Hvis nogen skulle være i tvivl, så er de kære små på billedet den nye lille prins og prinsesse.

En lille dreng og en lille pige. Jeg havde for noget tid siden en oplevelse, der sidder lidt og nager i mig. En kvinde havde fået tvillinger en dreng og en pige. De var født lidt for tidligt. Drengen, som var størst, var fin og kom hurtigt i trivsel. Pigen var meget syg og skulle opereres i maven. Hun havde svært ved at komme i trivsel og var indlagt flere gange de første måneder af sit liv. En dag, hvor jeg talte med kvinden sagde hun til mig, at det var så hårdt at pigen var så syg. Jeg, der selv har oplevet mange indlæggelser med Oliver, kan levende forestille mig hvor hårdt det må være for den lille familie, og jeg lyttede gerne til hendes frustrationer. Indtil hun sagde: "Og så lige pigen, jeg forstår ikke hvorfor det lige skulle være pigen, mit højeste ønske har altid været at få en pige, det her er så synd for hende. Jeg blev lidt stille og tænkte for mig selv, havde det ikke været så slemt hvis det havde været drengen eller hvad.....

Jeg kom efter den episode til at tænke på, hvad det mon er der gør, at mange kvinder der venter barn ofte siger, at de ønsker sig brændende en pige. Er det mon fordi man drømmer om en lille dukke, man kan pynte og sætte hår på. Er det mon fordi man ønsker et lille spejl af sig selv. Er det mon fordi piger er tættere knyttede til deres mor... Jeg ved det ikke. Jeg har selv fire drenge og ville ikke undvære én eneste af dem, men jeg skal ærligt indrømme, at havde det været muligt at tage dem ned fra en hylde i et supermarked, så vil jeg da ikke udelukke at der havde været en pige imellem. Men det er jo ikke sådan klaveret spiller og det vigtigste må da vel være at få et sundt og velskabt barn, om det så er med eller uden tap.

Jeg kan da ikke undgå en gang imellem at tænke at piger ofte går til deres egen mor og ikke svigermor, det gør jeg jo også selv. At man bliver mormor og ikke farmor. - Mine drenge sagde engang til mig: "mor bliver du mormor til vores børn"? Jeg forklarede sammenhængen og sluttede med at sige at hvis de fik børn, ville jeg blive farmor. Derefter blev der helt stille og én sagde næsten uhørligt: "Jeg er ked af du ikke bliver mormor for hun er altså sødere end farmor".

Det er ikke fordi jeg vil komme nærmere ind på mit til tider lidt anstrengte forhold til mine svigerforældre, men de har ikke været særlig meget for vores børn, da de var små. Det kan selvfølgelig være fordi de "kun" er drenge. Hun (min svigermor) fik jo aldrig selv en pige, som også var hendes største ønske. Hele min graviditet med trillingerne spurgte hun hver eneste gang jeg var blevet scannet (og det var ikke få) om de mon ikke tog fejl at det var tre drenge, for hun ønskede sig brændende en pige. Hun sagde sågar til mig en gang, at hun havde drømt det var to drenge og en pige og hendes drømme plejede at gå i opfyldelse. Jeg blev skuffet og vred. Ikke nok med at det var en hård og risikabel graviditet, men at skulle sloges med hendes forventninger også, det blev lidt for meget Jeg sagde til hende at jeg hellere ville have 3 raske levende drenge end at skulle igennem det min svoger (hendes yngste søn) og svigerinde lige havde været igennem. De havde fået en dødfødt pige, og det var ganske forfærdeligt - ikke mindst for min svigermor, som jo synes det var ganske forfærdeligt at det lige var en pige. Mit udsagn lukkede imidlertid munden på hende. Det var måske lidt ondt af mig, men jeg som jo i forvejen havde Anders ville ikke have syntes det var mindre forfærdeligt, hvis det havde været en dreng.

Undskyld, men jeg bliver altså lidt harm over at nogle så tydeligt giver udtryk for at piger er i højere kurs, jeg mener jo bestemt at drenge er lige så meget værd.

Næsten voksen

I næste uge begynder en helt ny epoke for Anders. Min ældste har fået sit første fritidsjob. Han er så glad. Har længe spurgt om han ikke på en eller anden måde kunne få et job og tjene lidt penge. Han er skrevet op til avisruter, men der er ikke så mange af dem, når man bor i en lille by. De som i forvejen går på ruterne, bliver ved længe. Da jeg var ung havde jeg job som bogopsætter på biblioteket og jeg tænkte, at det måske også kunne være noget for Anders. Heldigvis for ham, er mormor ansat på biblioteket og vi bad hende finde ud af om man stadig bruger bogopsættere og om Anders kunne skrives op. I går blev han så ringet op, i dag har han været til samtale og introduktion og på tirsdag starter et nyt kapitel for ham. Så bliver de altså pludselig store de børn. Det var så flot. Han gik selv ind og spurgte efter hende han skulle tale med og fulgte alene med rundt. Vi mødre ved jo godt de kan, men man skal lige vænne sig til at give slip. Jeg kørte ham der ind og gik lidt rundt mellem reolerne og holdte mig på afstand. Han skulle selv og han gjorde det:)

Febersløj

Jeg har 2 børn hjemme i dag. Ikke fordi det har været specielt hyggeligt, for de har sovet hele formiddagen. Rigtig sløje er de af feber. Ikke andre symptomer - hvad mon lige er efter dem. De skulle helst være friske til i aften, for vi skal holde Palles fødselsdag og det vil da være kedeligt at blive nødt til at gå glip af det. For ikke at tale om hvis det kunne være noget der smitter, så gæsterne hiver noget med sig hjem, det er jo ikke til at vide. Måske jeg lige skulle give et lille prej rundt omkring, så kan de forskellige jo selv afgøre om de stadig vil komme. Bollerne er i hvert tilfælde bagt.

Trist vejr?

Ikke nødvendigvis:) Jeg hørte til morgen at en meteorolog kaldte vejret for trist, men jeg synes faktisk det er lidt hyggeligt. Specielt fordi jeg jo ikke nødvendigvis skal ud i regnen. jeg kan nyde hyggen i en lun stue med et dejligt krus thé, levende lys og mit strikketøj og det gør jeg og det er skønt. Humøret et lidt bedre i dag end i går, for Anders kom glad fra skole og fortalte at en af dem som er værst til at kalde ham det øgenavn, han ikke bryder sig om, lovede at stoppe med at kalde ham det, efter Anders havde taget mod til sig og bedt drengen om ikke at gøre det.
Til gengæld ville drengen så gerne være sammen med Anders til noget gruppearbejde i fysik og kemi, for som Anders selv sagde: Så er jeg faktisk ret god til fysik og kemi, mor:) Så bliver man altså lidt glad. Og Anders' selvværd - ja det fik lige et lille nøk opad, da han kunne se det hjalp at sige fra.

Hjertesuk

En glad dreng, kan rigtig hurtigt blive en ked dreng. Han er et rigtigt ønske barn. Vi brugte tre år på at få ham og var vildt lykkelige da han endelig blev en realitet. Han var elsket fra det første øjeblik han trak vejret og vi vil stå på hovedet for ham. Men hvordan er det nu lige man får børn med stort selvværd. Vi tror jo selv vi gør hvad der er bedst for ham, men kan ind i mellem tvivle, især når vi kan se, at hans selvværd kan ligge på et meget lille sted. Om det er pubertet eller noget andre, der trykker, synes jeg kan være rigtig svært at finde ud af. Han har aldrig været særlig meddelsom og har egentlig indtil nu virket til at være en glad dreng, i fuld harmoni.

Men der er sket noget siden sommerferien. Hans klasse er blevet delt og der er kommet nye elever til fra en anden skole, som ikke har overbygning på. Han trives ikke længere og har stort set aldrig kammerater med hjem eller er hjemme hos klassekammerater. Han "leger" (mor man leger altså ikke i min alder ville han sige, hvis han så hvad jeg skrev:) oftest med sine brødre og deres kammerater. Det er der i og for sig heller ikke noget galt i, han kan jo sagtens være lidt umoden i forhold til dem på hans egen alder, men han er ked af det næsten hver morgen og har ondt i maven og kvalme. Det er eskaleret den sidste måneds tid og her efter ferien er det helt slemt.

I morges græd han og ville ikke afsted, hulkede at han bare gerne ville skifte skole. Jeg sendte de tre yngre afsted og lod hånt om tiden og satte mig og forsøgte at komme ind til sagens kerne. Fandt ud af at en af grundende var at han har fået et øgenavn, som han ikke bryder sig om. I starten syntes han måske det var meget sjovt, men nu vil han gerne bare have sin gamle klasse tilbage, for der var han bare Anders og det vil han gerne være igen. Vi brugte meget tid og igen og igen ville han bare flygte fra problemerne. At skifte skole, synes jeg måske ikke er den rigtige løsning. Det kan ganske vist være at han ikke har et øgenavn hæftet på sig, men af egen erfaring ved jeg, at det ikke nødvendigvis øger selvværdet og det synes jeg må være noget af det vigtigste. Jeg mener han er nødt til at tage fat ved roden og få sagt til sine kammerater, hvad det gør ved ham, men hvor er det da svært og hvordan ved man, hvad der er det rigtige. Jeg har valgt at tale med skolens trivselsperson og uden jeg kan sige, at jeg blev forbavset, så fortalte hun mig, at de faktisk har haft lidt kig på ham. Det er altså (heldigvis) åbenbart ikke kun mig, der er en overbekymret og pylret lille hønemor.

Som tiden dog går

For 7 år siden sendte vi denne lille gut afsted på sin første skoledag.

For 4 år siden var det trekløveret her, der havde 1. skoledag

Hvor er det lige tiden bliver af. Nu er de påbegyndt endnu et skole år og det er ikke mange af dem Anders har igen i folkeskolen. Forleden var vi til møde med præsten for at få Anders meldt til konfirmationsforberedelse. Det er da for vildt. Jeg kan jo huske min egen konfirmation lige så tydeligt og tænk, nu er det min ældste søn, der står for tur. Det er simpelthen ikke til at fatte. Jeg synes et skoleår at væk næsten før der er taget hul på det - SUK! De bliver store de børn.

Appendikostomi

Der er nu snart gået 2 måneder siden Oliver blev opereret. Det går rigtig fint og han er næsten blevet selvhjulpen, når han skal skylles. Får kun en let hånd til at få en rutine kørt ind, så tingene bliver gjort i den rigtige rækkefølge. Der skal hældes vand i skylleposen, findes katheter, plaster og en lille klud. Katheteret skal gøres vådt, så det lettere glider ind gennem stomien osv. osv. Det har været super godt for ham, og vi kan mærke, at hans selvværd er kommet væsentligt i vejret. Mange har spurgt, hvad en appendikostomi er og hvordan den ser ud. Appendikostomi er skabt af to ord appendix, som betyder blindtarm og stomi, som betyder munding eller åbning. Det er en operativt skabt forbindelse mellem et organ og huden for eksempel som i Olivers tilfælde tarmen og huden. Jeg har fået lov til at tage et par fotos af Olivers appendikostomi. Det skal dog siges, at disse stomier kan variere meget i størrelse og Olivers er meget lille. Noget af huden er helet op over stomien, men den lille mørke prik i bunden af det runde ar er faktisk hullet/åbningen han fører katheteret ind i.

Herunder er Oliver ved at føre katheteret ind.

Og så er han klar til at koble skylleslangen på katheteret.

Så overbroderet den lille mave er. Det vidner om nogle af alle de mange operationer min lille fyr har været igennem - han er bare super sej, hvis en mor selv må have lov at sige det højt:)

Veloverstået

er heldigvis Olivers operation og det er gået fint. Han brugte næsten hele dagen på at sove "rusen" ud og vi fik lov til at køre hjem i aftes. Han havde været SÅ sej og tapper. Havde fået Emla-plaster på begge hænder efter alle kunstens regler og var helt klar på hvad der skulle ske. Desværre har han så mange små ar på hænderne efter tidligere indgreb, at det ikke var før fjerde forsøg det lykkedes at få lagt en venflon. Det var så synd, for han fandt sig troligt i de tre første forsøg, først da man var nødt til at lægge den i en vene, hvor Emla-plastret ikke havde overfladebedøvet, stod han af. Da havde han fået nok og ville hjem, så kunne vi bare komme an anden dag, så han kunne få nyt plaster på. Det hele kulminerede og angsten viste sit grimme ansigt. Det var hårdt, men heldigvis havde moren stadig den lille snert af ro og evne for "overtalelse", han havde brug for og i løbet af et splitsekund, lå venflonen hvor den skulle og Oliver blev bedøvet. Resten gik planmæssigt og selve operationen tog kun godt ½ time. Nu er der så bare lidt postoperative smerter, men dem kan jeg heldigvis godt selv tage mig af, det behøver vi ikke være indlagt for:)

En teenager i huset

Anders har fødselsdag i dag. han bliver 13 år. Det er stort, for så er man jo ikke rigtig barn længere. Han lærte en sang da han havde musik og den har han gået og sunget en del her på det sidste. Teksten i omkvædet lyder sådan:

Vi er ikke rigtig voksne,

vi er ikke rigtig børn,

vi er både og,

og hverken enten eller,

vi er for unge til at elske,

og for gamle til at slås,

der er ingen der har rigtig brug for os.

Det er jo nok sådan de føler de teenagere. Sådan en "midt i mellem" alder, hvor man ikke rigtig er barn længere og heller ikke endnu rigtig voksen. Det er her den store identitetsdannelse for alvor begynder. Vi kan godt begynde at se, at det mere og mere bliver kammeraterne han spejler sig i, og kan kun håbe at vi har gjort et fornuftigt stykke arbejde med at lære ham nogle grundlæggende principper for god opførsel og fornuftig levevis. Vi har i hvert tilfælde forsøgt at gøre vores bedste, lige som alle andre forældre sikkert også forsøger. Ikke at vi slipper ham endnu, der er stadig grænser der skal sættes, og måske nu endnu tydeligere end da han var mindre.

Og mindre, det har han jo selvfølgelig været. Vores lille prins. Han var længe ventet, da han kom dengang for 13 år siden. Vi havde forsøgt i næsten 3 år på at jeg skulle blive gravid og så endelig lykkedes det. Det var en fantastisk lykkelig dag. Solen skinnede, akkurat som den har gjort det i dag. Og selvfølgelig havde mormor været i gang med garn og hæklenål. Et af resultaterne er dette smukke tæppe, som naturligvis straks blev taget i brug.

Vi havde lånt en vugge, så vores lille prins, kunne ligge som en rigtig prins, intet mindre kunne jo gøre det.

Holstebro Cup

Vi sendte Anders afsted i går. Han skulle til Holstebro Cup. Han var spændt og glædede sig og godt for det, for så er det ikke så slemt at sende ham afsted. I dag skal de spille 3 kampe og han vil gerne at vi kommer og kigger på. Vi har heldigvis ingen specielle planer for påsken ud over en aften aftale i morgen, så mon ikke vi finder en lille tur til Holstebro.