tirsdag den 13. august 2013
Jeg er kommet på instagram: Lene Øelund.
Jeg elsker jo at tage billeder, så der bliver smidt lidt af hvert derind. Også alle de ting jeg har været aktive med at sy i ferien.
Jeg er blevet "helt tosset" med den symaskine. Men jeg er også tosset med Instagram.
Jeg synes ikke rigtig, at jeg har tid til at skrive lange indlæg for tiden, og min mobil/tab er ikke så glad for Blogger. Det står ikke så pænt, når indlæg oprettes derinde.
Så det bliver ikke til så meget, - jeg har ellers masser af historier og oplevelser jeg kunne dele med jer. Bla. skældte jeg yngste sønnen ud i går morges og midt i skæld-ud'en vendte han ryggen til mig og gik! Jeg kaldte på ham og sagde, at han ikke skulle gå, mens jeg skældte ud. Og mit håbefulde afkom sagde: "Tror du da, jeg synes, at det er sjovt at få skæld ud. Så jeg gider da stå og høre på det" og så gik han igen.
Jeg kan se, at jeg heller ikke kan oprette pæne indlæg mere via pc'en....hmmm det er måske noget ved det bloglovin' jeg skulle have gjort noget ved.
Åh altså nogen gange bliver det hele så kompliceret......
Lene
tirsdag den 7. august 2012
Tur til Knuthenborg
Men Knuthenborg er lidt anderledes, og var rigtig godt. Der vil jeg gerne med hen en anden gang.
Lene
mandag den 6. august 2012
Jeg holder af hverdagen
Jeg har nogle problemer med nogle nyresten og smerter i maven, og det har gjort, at ferien har været præget af spekulationer. Så det passer mig fint at komme på job igen og få tankerne lidt væk, mens jeg venter på tider fra både Hillerød og Herlev hospital til nogle flere undersøgelse.
Jeg er vild med den
Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen
Jeg holder stinkende meget af hverdagen
Lene
torsdag den 19. juli 2012
Tur til Frilandsmuseet....knald i hovedet
I går gik turen til ovennævnte. Det er gratis at komme ind, men de tager 10 kr. for en folder med kort over området.
Det synes jeg faktisk er helt okay.
Manden havde smurt os hver en madpakke, som blev pakket i en køletaske med kolde vand og cola.
Det var en overraskende god og spændende tur.
Yngste sønnen og manden var inde i alle de huse, vi nåede at se, men efter at jeg bankede hovedet ind i en dørkarm, så det sortnede (de må have været meget lave den gang!), nøjedes jeg med at kigge ind i få udvalgte huse.
Frilandsmuseet er jo en tidsmæssig forløber for Den gamle by i Århus. Husene i Frilandsmuseet er væsentlig ældre og dermed fattigere, men som i Århus, flyttet sten for sten fra fx Lolland, Skåne eller Greve til Sorgenfri.
Sønnen fandt en masse gemmesteder i husene, en frø og en spidsmus, og fik en god diskussion/skænderi med 2 gæs.
Vi havde nogle rigtig gode timer for 10 kr...plus 15 kr for en is til sønnen.
Vi smutter derud en anden dag for at se det sidste.
Lene
onsdag den 18. juli 2012
Tur til Langelinie....noget om min bagdels størrelse
Lene
lørdag den 19. november 2011
fredag den 18. november 2011
Nu pakker jeg mit tøj og rejser....
Men jeg har ikke pakket endnu!
Jeg hader hader hader at pakke!
Jeg kan ikke overskue det, med mindre alt mit tøj er rent og lagt sammen. Det kræver planlægning!
Da familien sidste år skulle til USA i 3 uger, opgav jeg helt og begyndte at græde! Seriøst, det er et problem for mig! Måske lider jeg af en eller anden sygdom!
Tænk hvis jeg glemmer noget vigtigt! Nej, jeg kan ikke bare købe noget dernede....jeg er temmelig stor, og kan ikke købe tøj i almindelige butikker. Tænk hvis jeg glemmer nogle af mine stomi-ting! Tænk, hvis jeg glemmer noget vigtigt til sønnen!
Igår aftes fik jeg dog lagt alt sønnens tøj sammen, fundet det han skal have med, og fik lagt resten på plads i skufferne!
Så begyndte jeg på mit eget......satte en vask over....og opgav!
Gik i stedet for op i mit krea-rum og lavede et kuffert mærke.....en utrolig vigtig detaile! Man må ALDRIG gå ned på kuffert mærker!
Gik i seng og pakker idag. Det er jeg jo ligesom tvunget til idag!!
Behøver jeg at skrive, at jeg elsker, når min kuffert kører op på båndet ud mod flyet, - ud af mine hænder.
Lene
tirsdag den 1. november 2011
Disneyland, Paris
Datteren var der første gang, lige da hun var blevet 4 år...et år efter de åbnede. Nu er hun 21 år.
søndag den 24. juli 2011
Ferie i Blogland
Imorgen tager vi teltet og drager ud i sommerlandet......vi tror på det!
Lige som jeg tror på, at mine fødder er lige så sommerklar som de her fødder
Vi tror, at sommervejret kommer imorgen!
Og de pæne fødder.....
Lene
torsdag den 5. maj 2011
Omaha Beach - et sted som skal opleves!
På vejen hjem ville min mand gerne omkring Omaha Beach, som ligger i Normandiet og er den strand, hvor amerikanerne gik i land den 6. juni 1944. Filmen Saving Private Ryan har bla en voldsom scene omkring denne langgang.
Tyskerne lå klar i det bakkede område, og det blev derfor den blodigste langgang for amerikanerne på D-dag.
Der er nu lavet en kirkegård for de 9.387 dræbte amerikanere, og et mindemærke for de 1.557 savnede/uidentificeret.
Der hersker en stilhed og en tristhed over stedet, for der er kors og stjerner i lange snorlige baner.
Jeg blev trist, men samtidig også taknemlig over at de disse mennesker har kæmpet for en bedre verden.
Da vi skulle til at gå derfra, overhørte min mand en ældre mand og hans kone tale sammen. De var amerikanere, og hun spurgte, om de skulle gå op og se mindesmærket.
Men han svarede: "It doesn't matter, - I was here when it really mattered" (Oversat: Det betyder ikke noget, - jeg var her da det virkelig betød noget)
Det gav gåsehud. Og vi blev endnu mere påvirket af området.
Det var virkelig et besøg værd, og også godt for sønnerne at se.
Lene
onsdag den 4. maj 2011
Endnu en edderkop
Vi var også i Holland, og camperede et par steder i Frankrig.
Et sted, hvor vi holdt frokostpause, og havde købt baguette og pålæg, så vi denne edderkop!
Nej jeg slog den ikke ihjel...det var da jo ingen grund til!
Den kravlede stille og roligt rundt i græsset et stykke fra os.
Og ærligt talt, så tror jeg ikke, jeg havde turde slå den ihjel!!
Lene
tirsdag den 3. maj 2011
Vil du med til Paris?
Lad os starte med at se på Triumfbuen
Jeg bliver nødt til at undersøge det en dag!
Helt utrolig smuk vandpost!
som jeg stædigt holdt ved, at jeg ville ind i trods en kø.
lørdag den 22. januar 2011
Vil du med en tur til London?
Jeg kan godt lide at tage lidt anderledes billeder, - zoome ind på detaljer som man ikke kan se normalt.
Kirken Westminster Abbey (det var derfra at Prinsesse Diana blev begravet) er udsmykket udenpå med bla disse flotte skulpturer.
Og kigger du ned i fortovet, kan du finde de her fine "fliser".
Den første jeg fik øje på lå netop ved Westminster Abbey.
Nu er vi nået til den store kirke Saint Paul's Cathedral.
onsdag den 19. januar 2011
Ny header
Billederne har jeg selv fundet i mine feriebilleder.
Nr. 1 fra venstre: Låget fra en kageæske fra Los Angeles (det var lækre småkager). Det var også et spisested, hvor de kendte tit spiser, bla Nicolas Cage som havde spist der aftenen før!
Nr. 2 fra venstre:: Min svigermors smukke blomsterbed.
Nr. 3 fra venstre: Blomsten på en hårbøjle jeg en gang har lavet.
Nr. 4 fra venstre: Et smukt gadeskilt fra Paris....en skøn by!
Kan du lide det?
Lene